AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog - Cabi

AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog
_____________________________________________________________
Som det er fremgået, ligger de to tilgange langt fra en psykodynamisk tilgang. Der er
ikke fokus på at finde årsagen til problemerne, da der ikke er én men mange årsager,
afhængigt af det perspektiv man anlægger, ligesom der ikke er én men mange løsninger.
Begrebet motivation er fraværende som forklaringsfaktor i begge tilgange,
dvs. motivation ses ikke som en egenskab, man har mere eller mindre af, men som
en drivkraft, der kan skabes, hvis man kan se et meningsfyldt og attraktivt mål for
sig. Endelig er omdrejningspunktet for forandring en anden måde at tænke, forstå og
danne mening på, og ikke følelser. I forandringens perspektiv ser begge tilgange i
højere grad følelser som en ledsager til tanker og handlinger end omvendt.
I afklaringsarbejdet betyder det at have et fælles metodegrundlag, at man har en
fælles grundforståelse, at man har redskaber til at arbejde processuelt, og at man er
bevidst om, hvad der er borgerens, og hvad der er de ansattes ansvar. Det betyder
samtidig, at man i personalegruppen kan give hinanden sparring, fordi man har en
fælles tilgang og et fælles sprog.
Men har disse metoder en dokumenteret effekt? Der er internationalt gennemført adskillige
videnskabelige undersøgelser over effekten af kognitive adfærdsterapeutiske
metoder. Det vil sige af metodernes behandlingsmæssige effekt. Der er fundet evidens
for virkningen af denne terapiform (alene eller i kombination med medicin) i behandlingen
af bl.a. angstlidelser og let til moderat depression. Arendt m.fl. har i en
artikel i Dansk Psykolog Nyt præsenteret en gennemgang af sådanne undersøgelser.
En ny dansk analyse, der er gennemført af Rambøll som led i evaluering af Projekt
18%, ser på effekten af, at sagsbehandlere i en sygedagpengeafdeling har fået undervisning
og træning i systemiske og narrative metoder. Hensigten med kompetenceudviklingen
var at kvalificere og effektivisere opfølgningssamtaler med borgere, der
var sygemeldt af psykiske årsager. Analysen viser en langsigtet positiv effekt på borgernes
selvforsøgelsesgrad, som er steget fra 49% til 69%, et fald i gensygemeldingerne
fra 46% til 36%, mens projektet ikke har haft en positiv effekt på sygeperioden,
der i interventionsperioden er steget med 21,6%.
Hvordan anvender man metoderne?
”Vi gør det, der virker.” Sådan lyder svaret i lidt forskellige variationer, når vi spurgte
de ansatte i afklaringsenhederne, hvad de gør.
Men hvad er det så der virker? Hvad gør de helt konkret? Og hvorfor gør de det, de
gør? Hvordan anvender de metoderne i afklaringsforløbene?
21