AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog - Cabi

More documents

Recommendations

Info

AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog _____________________________________________________________ skygger deres ressourcer, eller som er usikre på, om deres ressourcer kan bruges i et arbejde, eller om et arbejde kan hænge sammen med deres helbred og livssituation. Metoderne tilbyder en forståelsesramme, nogle grundantagelser om menneskelig udvikling og en vifte af konkrete samtale- og selvvurderingsredskaber, man kan benytte sig af i tilrettelæggelsen og som støtte i løbet af afklaringsforløbet. Forudsætningerne i afklaringsenhederne er som hovedregel en tværfagligt sammensat personalegruppe, der har deltaget i efteruddannelsesforløb, og som løbende videreudvikler deres kompetencer på teammøder og gennem supervision. Det ser ikke ud til at være udbredt, at man har en samlet skriftligt formuleret metodebeskrivelse. Men der er delbeskrivelser i forbindelse med tilbudsgivning, undervisningsoplæg og anden form for formidling. Såvel undervisningsmateriale som procesredskaber ligger på hylderne og bliver taget frem, når man skal etablere nye tilbud eller støder på hurdler. Derudover er metodegrundlaget integreret i den daglige praksis, ”det bliver implicit efterhånden i det, vi gør”. Det er også de færreste, der arbejder stringent inden for én metode, man henter gerne inspiration og redskaber fra andre metoder og videreudvikler selv på metoderne. I nogle afklaringsenheder er der derudover specialister, der indgår i afklaringstilbud til særlige målgrupper. Det kan dreje sig om psykologer, fysioterapeuter m.fl. Afklaringsenhedernes metodegrundlag Om man arbejder på et systemisk eller kognitivt grundlag kan være et spørgsmål om nuancer. Begge har fokus på en fremadrettet proces. • Den kognitive tilgang ser udvikling som en indlæringsproces (kognitiv omstrukturering), der kan sammenlignes med en problemløsningsproces, hvor hjælperen er aktivt processtyrende i retning af målet og har en række refleksionsskabende redskaber. • Den systemiske tilgang ser udvikling som en konstruktionsproces, hvor der med afsæt i anerkendelse skabes en relation, hvor man kan introducere en passende forstyrrelse, der kan skabe et nyt håb, en ny mening, og hvor hjælperens vigtigste redskab er sproget, herunder en række forskellige typer af spørgsmål, der kan skabe bevægelse i mere eller mindre fastlåste forestillinger om, hvem man er, og hvad man kan. Den kognitive tilgang er struktureret ud fra indlæringspsykologiske principper – og forudsætter dermed, at der defineres et klart mål, som strategien kan tilrettelægges efter, hvad enten fokus er på at rydde forhindringer af vejen eller at tage beslutninger om handlinger, der er hensigtsmæssige i forhold til målet. I forløbet vil hjælperen 19
AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog _____________________________________________________________ tilbyde redskaber, der gør det muligt at registrere, måle og reflektere over fremskridt eller forhindringer, samt hvis der er behov for det redefinere målet. Hjælperen har det strategiske overblik og guider personen til at tænke og handle anderledes, så målet kan indfries. Den systemiske tilgang tager udgangspunkt i personen som del af et system, hvor alle gør det, der giver mest mening for dem. Det betyder to ting, for det første kan man ikke instruere eller rådgive om en forandring, løsning, eller et nyt mål. Eller det kan man godt, men hvis det ikke giver mening for personen, får det ingen effekt. For det andet skal der en forstyrrelse til, hvis man skal kunne se sig selv på en ny måde, og dermed også kunne formulere og tro på nye mål. Forstyrrelsen, det vil sige udfordringen af en persons selvforståelse, sker primært gennem cirkulære og refleksive spørgsmål . Den anerkendende samtale er omsat til en udviklingsmodel i 4F modellen, der bevæger sig fra • Forståelse (de bedste mest brugbare erfaringer eller ressourcer) via • Forestillinger eller drømme om fremtiden, og en • Fokusering på konkrete målsætninger og mål til at • Frigøre de handlinger, der realiserer målet. 4F modellen er en fordanskning af 4D modellen, der er udviklet som en operationalisering af Cooperrider og Scrivastas Appreciative Inquiry, dvs. anerkendende eller værdsættende undersøgelse. På engelsk betegner de fire D’er faserne: Discovery, Dream, Design og Destiny. De danske F’er er konsulent- og kursusvirksomheden Attractors ”oversættelse”. I bogen Forvandling. Værdsættende samtale i teori og praksis, er der en række artikler om den værdsættende eller anerkendende tilgang. Det er ikke vanskeligt at se 4F modellen som en afklaringsmodel, hvor man i samtalen først søger efter de mest positive erfaringer, man har med sig, fx fra et job, man trivedes i, og derfra forestiller sig det bedst tænkelige fremtidsscenarie, fx hvordan ville dit ønskejob se ud, hvis du havde alle muligheder og så prøver at konkretisere drømmen til realiserbare muligheder, fx ved at fokusere på de elementer, der ser ud til at være trivselsfremmende og endelig til handlingsplanet – fx hvad er det eller de første skridt? Modellen skal ikke følges slavisk, man kan i nogle tilfælde godt starte med forestillingerne. De to første trin kan meget vel være dem, der tager længst tid, da det er her personen skal dekonstruere den dominerende fortælling, koble sig på andres perspektiver og forestille sig mulige fremtidsscenarier. Men ideen er, at hvis man først kan forestille sig nye muligheder, vil det være rimeligt nemt at operationalisere dem i mål og handlinger. 20
Page 1 and 2: AFKLARINGENS METODIK - brikker til
Page 19: AFKLARINGENS METODIK - brikker til

AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog - Cabi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?