AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog - Cabi

More documents

Recommendations

Info

AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog _____________________________________________________________ Starten på afklaringsforløbet – kursusdelen Kursusdelen i et afklaringsforløb kan i mange tilfælde betragtes som en forberedelse til virksomhedsafklaringen. Det er her, man fortæller borgeren, • hvad afklaringen går ud på, ser på, • hvilke muligheder der er, og her man sikrer sig, • at borgeren kan se en mening med forløbet. De afklaringsenheder, vi har haft kontakt med, ser alle afklaring både som en proces og et produkt. Man kan sige, at proces og produkt hænger sammen på den måde, at jo mere borgeren selv kan se en mening med afklaringen og selv kan se et fremtidigt perspektiv i den virksomhedspraktik, der etableres, jo mere vil vedkommende blive motiveret til at ”arbejde med” og yde sit bedste i forløbet. Dermed kommer afklaringen også til at tegne et billede af borgerens optimale arbejdsevne. Kan borgeren omvendt ikke se en mening med forløbet, vil det have en negativ indflydelse på borgerens motivation og formentlig også på de præstationer, borgeren yder. Arbejdsevnen er således i større eller mindre grad kontekstafhængig, dvs. afhængig af den betydning, afklaringsforløbet tillægges. Men hvordan afklarer man bedst muligt? Fra problemfokusering og mangeltænkning til løsnings- fokusering og ressourcetænkning Et af de mest markante træk ved de seneste års udvikling er, at man i flere afklaringsenheder arbejder med udgangspunkt i et formuleret metodegrundlag. Mens det har været almindeligt i kommunernes børne- og familieafdelinger i mange år, at afdelingen har et fælles metodegrundlag, er det først nu ved at blive udbredt inden for beskæftigelsesområdet, at ikke blot enkeltpersoner, men hele afdelingen eller organisationen har et fælles metodegrundlag, ligesom man kan spore en tendens til, at flere og flere jobcentre begynder at stille krav om, at afklaringsenhederne gør rede for deres metodegrundlag. De metodetilgange, der har vundet størst udbredelse, er systemiske (anerkendende, løsningsorienterede, systemiske og narrative m.v.) og kognitive metoder. 17
AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog _____________________________________________________________ Det er metoder, der bygger på teorier om menneskelig udvikling og forandring, der primært har afsæt i socialkonstruktionistiske teoridannelser. Kort fortalt belyser disse teoridannelser, at den sociale verden er menneskeskabt gennem det sprog, vi bruger. Vi danner os mening gennem kommunikationen. De erfaringer eller historier vi har med os om andre og om os selv, og de konklusioner vi har draget om, hvem vi er, hvad vi kan og ikke kan, kan gøres til genstand for undersøgelse og refleksion og måske nyfortælles, eller vi kan få hjælp til at få øje på andre erfaringer, som de fremherskende historier måske har skygget for, og som kan åbne for muligheder, vi ikke har haft øje for. Hvis man fx ændrer konteksten, anlægger andre perspektiver på historierne eller en episode, kan man danne sig en anden mening. Hjælperen er ikke ekspert i løsninger, men ekspert i at stille spørgsmål, der kan producere nye fortællinger og nye forestillinger, der rummer håb om nye løsninger og handlinger, der bedre fører os mod de mål, vi har sat os. Canadieren Karl Tomm har udviklet en model over spørgsmålstyper, der systematiserer spørgsmål i 4 kategorier: • lineære spørgsmål (fx hvad, hvem, hvornår, hvor længe -spørgsmål) • strategiske spørgsmål (fx kunne det være en ídé, at du….?) • cirkulære spørgsmål (fx hvem er mest berørt af, at du…?) • refleksive spørgsmål (fx hvordan ville dit liv se ud om et år, hvis…?) De lineære og strategiske spørgsmål bygger begge på lineære antagelser (én årsag og én løsning) og er rettet mod henholdsvis fortiden og fremtiden, mens de cirkulære og strategiske spørgsmål bygger på cirkulære antagelser (mange årsager, mange løsninger) og ligeledes er rettet mod henholdsvis fortiden og fremtiden. I Karl Tomms Interviewet som intervention III. del er der mange eksempler på spørgsmålstyper og spørgsmålsformuleringer, der kan inspirere til at udvikle spørgsmål inden for afklaringsfeltet. Metoderne er først udviklet inden for psykoterapien (systemisk terapi og kognitiv adfærdsterapi), men har fundet anvendelse uden for det terapeutisk rum i takt med efterspørgslen efter metoder og redskaber, der kan optimere organisations-, ledelses- og personlig udvikling, jf. det voksende marked med coachingtilbud. Metoderne følger også det paradigmeskift, der er sket i beskæftigelsessektoren, dvs. skiftet fra fokus på mangler og problemer som forudsætning for vurdering og intervention til et fokus på ressourcer og mål, en tilgang som bl.a. ligger til grund for arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen. Man kan sige, at de giver inspiration til, hvordan man professionelt kan arbejde ressourceorienteret med personer, hvis problemer af den ene eller anden grund over- 18
Page 1 and 2: AFKLARINGENS METODIK - brikker til
Page 17: AFKLARINGENS METODIK - brikker til

AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog - Cabi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?