AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog - Cabi

AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog
_____________________________________________________________
Starten på afklaringsforløbet – kursusdelen
Kursusdelen i et afklaringsforløb kan i mange tilfælde betragtes som en forberedelse
til virksomhedsafklaringen. Det er her, man fortæller borgeren,
• hvad afklaringen går ud på, ser på,
• hvilke muligheder der er, og her man sikrer sig,
• at borgeren kan se en mening med forløbet.
De afklaringsenheder, vi har haft kontakt med, ser alle afklaring både som en proces
og et produkt. Man kan sige, at proces og produkt hænger sammen på den måde, at
jo mere borgeren selv kan se en mening med afklaringen og selv kan se et fremtidigt
perspektiv i den virksomhedspraktik, der etableres, jo mere vil vedkommende blive
motiveret til at ”arbejde med” og yde sit bedste i forløbet. Dermed kommer afklaringen
også til at tegne et billede af borgerens optimale arbejdsevne. Kan borgeren omvendt
ikke se en mening med forløbet, vil det have en negativ indflydelse på borgerens
motivation og formentlig også på de præstationer, borgeren yder. Arbejdsevnen
er således i større eller mindre grad kontekstafhængig, dvs. afhængig af den betydning,
afklaringsforløbet tillægges.
Men hvordan afklarer man bedst muligt?
Fra problemfokusering og mangeltænkning til løsnings-
fokusering og ressourcetænkning
Et af de mest markante træk ved de seneste års udvikling er, at man i flere afklaringsenheder
arbejder med udgangspunkt i et formuleret metodegrundlag.
Mens det har været almindeligt i kommunernes børne- og familieafdelinger i mange
år, at afdelingen har et fælles metodegrundlag, er det først nu ved at blive udbredt
inden for beskæftigelsesområdet, at ikke blot enkeltpersoner, men hele afdelingen
eller organisationen har et fælles metodegrundlag, ligesom man kan spore en tendens
til, at flere og flere jobcentre begynder at stille krav om, at afklaringsenhederne
gør rede for deres metodegrundlag.
De metodetilgange, der har vundet størst udbredelse, er systemiske (anerkendende,
løsningsorienterede, systemiske og narrative m.v.) og kognitive metoder.
17