AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog - Cabi

More documents

Recommendations

Info

AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog _____________________________________________________________ Kilde: Edith Kahlke og Victor Schmidt. Job og personvurdering - om at øge træfsikker- heden i udvælgelse. 2000 Som det fremgår, giver observation af udvist adfærd et stort udslag på skalaen. Dette taler for virksomhedspraktikken, men her skal man selvfølgelig være opmærksom på, at det kun danner mening at sammenligne de enkelte vurderingsmetoder, hvis de hele vejen igennem udføres af personer, der har forstand på de dele. Som det fremgår, er test også nævnt som en mulighed. Dog skal det siges, at test ikke synes at være almindeligt forekommende. Egentlig lidt påfaldende, når man tænker på, hvor udbredt netop testning er i en parallel afklaringsverden, lederudvælgelse m.v. Således mener erhvervspsykologerne Kahlke & Schmidt, at mere end 70 procent af danske virksomheder bruger personlighedstest i forbindelse med en udviklings- eller en rekrutteringsproces. 13
AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog _____________________________________________________________ Om vilkår eller rammebetingelser Afklaringen er underlagt en række rammebetingelser eller vilkår: • De juridiske vilkår. Hvilke rammer giver lovgivningen? • De politisk/økonomiske vilkår. Hvilke økonomiske rammer har jobcenteret at virke inden for? • De faglige vilkår. Hvilke metoder og redskaber har man – og hvor skarp er man til at bruge dem? Ser man på lovgivningen dvs. lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og lov om en aktiv socialpolitik, er der ingen præcise angivelser af hverken, hvad en afklaring skal indeholde eller hvor længe, den skal vare. Det er derfor på begge områder op til kommunen at tage stilling til rammerne ud fra de to andre vilkårsbetragtninger. Hvis man alligevel skal se, hvad lovgivningen især siger om problemstillingen tid, kan man i LAB § 22, stk. 3. se, at ”tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse”. Dette er vel i grunden en indlysende betragtning. Der er jo ingen grund til at gøre processen længere end nødvendigt. Og hvad hurtigst muligt er, er ikke angivet på anden måde, end at tilbuddet skal gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Dvs., at hvad der er hurtigt, afgøres i det enkelte tilfælde, og at der i øvrigt skal anlægges en faglig vurdering. Ser man nærmere på hvad LAB-loven siger om afklaringsforløb, fastslår LAB § 32, at tilbud om vejledning og opkvalificering kan bestå af korte vejlednings- og afklaringsforløb. Heller ikke her gøres rede for, hvad kort betyder, og derfor må man i sin vurdering af, hvad kort er, og hvad indholdet skal være, igen se på den enkeltes behov og på formålet med tilbuddet: at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. To områder, som især er i fokus, når der diskuteres, er revalidering og fleksjob. Af bestemmelserne i LAS § 49 fremgår, at ”kommunen skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses”. Igen ser man, at lovgiver går på to ben. Det tidsmæssige hensyn skal afvejes i forhold til, at kommunen samtidig skal sørge for, at revalidendens behov bliver tilgodeset. Det tidsmæssige perspektiv er således ikke en isoleret betingelse, men skal ses i forhold til, hvilke revalideringstilbud revalidenden har brug for. 14
Page 1 and 2: AFKLARINGENS METODIK - brikker til
Page 13: AFKLARINGENS METODIK - brikker til

AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog - Cabi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?