evaluering af coachingen i PDF-format - Cabi

More documents

Recommendations

Info

Særligt den til jobklubben knyttede sprogunderviser har haft et tæt samarbejde med coachen. Coachen har deltaget i en række af sprogtimerne for at lytte sig frem til temaer og problemstillinger for de enkelte kvinder. Kvinderne er ofte ikke selv bevidste om problemstillinger og har ikke forholdt sig dertil tidligere. Gennem dialog i gruppesammenhæng fremkommer temaer og barrierer, som det er vigtigt at arbejde videre med på enkeltniveau. Samtidig har sprogunderviseren også været aktiv i coachforløbet, idet hun ved en række samtaler har indgået som tolk. Ikke kun fordi kvinderne har mangelfulde danskkundskaber og derfor har brug for konkret bistand men også fordi kvinderne tydeligvis er meget påvirket af den meget intense og direkte samtale med coachen. De beskriver selv fornemmelsen som at skulle til eksamen, idet der er tale om kvinder som ikke tidligere har været vant til at være så meget i fokus. Det gør kvinderne nervøse og deltagelsen af sproglærer har øget trygheden ved den første samtale. Coachen har også samarbejdet med de øvrige klubaktører. Coachen og jobklubben har således arbejdet frem mod en fælles plan for de enkelte kvinder. Særligt i forbindelse med visitation til praktik, job mv. har der været samarbejde. Det har ligeledes været afgørende for coachforløbet, at der har eksisteret et tæt samarbejde med sagsbehandleren på JobCentret, således at der – også efter projektets afslutning – arbejdes frem mod en fælles plan. Projektets fysiske og tidsmæssige rammer Projektet har haft til huse i samme bygninger som jobklubben Horsens Job Delight. Dette har været en bevidst og hensigtsmæssig beslutning, idet nærheden har haft til formål at lette kvindernes adgang til coachen og samtidig skabe betingelser for et tæt samarbejde mellem coach og jobklub. Samtidig har lokalerne haft en placering på skolen, hvor flere af kvindernes børn har deres skolegang og derfor har der været en fortrolighed og tryghed ved rammerne. Derudover har der for nogle af deltagerne været nødvendigt at henlægge samtalerne i andre rammer F.eks. er samtalerne med den ene af kvinderne foregået i kombination med et besøg i svømmehal. Tidspunkterne for samtaler har fordelt sig udover døgnet – afhængig af kvindernes muligheder. Første samtale med kvinderne varede typisk to timer – efterfølgende samtaler havde meget individuelle længder. At coachordningen ikke fysisk er placeret hos de traditionelle beskæftigelsesaktører har givet kvinderne en anden indgang til forløbet. En indgang som coachen yderligere har understøttet i sin fremtræden for kvinderne. Kvinderne er således blevet mødt med helt nye øjne, fået lov at fortælle deres egen historie og med vægt på deres egne muligheder for indflydelse på deres fremtidige forløb og beskæftigelse. De anderledes rammer og former har betydet en anden fortrolighed og tillid. Dette har gjort det muligt at bevæge sig ind på personlige områder, som har stor betydning men som almindeligvis ikke falder under samtaler i beskæftigelsesindsatsen. Det drejer sig om samtaler omkring flugt fra hjemlandet, traumatiske krigsoplevelser, svigt fra familien osv. – alt sammen noget som sætter præg på kvindernes liv i Danmark, men som ofte ligger ubearbejdet hen og i stedet udmønter sig som en sygdomsopfattelse hos kvinden. LG-Insight | Evaluering af Coachordning 20
Forløbet har som nævnt haft væsentligt færre deltagere end oprindeligt forudsat. Dette har betydet, at der til forløbet har været muligt at afsætte ekstra tid til indhentning af viden om kvinderne (coachens deltagelse i jobklubbens aktiviteter), iværksættelse af tiltag (virksomhedsbesøg, etablering af netværk, værkstedsaktiviteterne syning og madlavning osv.) samt højere grad af opfølgning. De tidsmæssige rammer har således været passende i forhold til projektets pilotkarakter, hvor det har været nødvendigt at tilpasse forløbet en målgruppe med blandende og ringe forudsætninger. Effekter og resultater af deltagerudbytte Coachen har gennem projektet opnået at skabe en arbejdsmarkedsbevidsthed og motivation til et aktivt liv hos samtlige kvinder (undtagen en kvinde som før forløbet var sygemeldt og nu er i et tiltag for traumatiserede flygtninge). Hovedparten af kvinderne havde indledningsvist ingen tillid til eller tro på et aktivt arbejdsmarkedsliv for dem. De følte sig syge, gamle eller bare ikke i stand til at varetage et job på en dansk arbejdsplads. De kunne ikke overskue hvorledes et liv udenfor hjemmet kunne hænge sammen med deres øvrige gøremål – flere af kvinderne har således syge mænd, der ikke er i stand til at passe børn og hus. Kvinderne har gennem forløbet opnået en erkendelse af deres egen værd, forventningerne til dem fra samfundets side og ikke mindst en motivation for hvad et arbejdsliv vil kunne betyde for dem – særligt økonomisk. Kvinderne kommer fra familier, som har et meget begrænset økonomisk råderum og det har været tydeligt, at en øget økonomisk indtægt har været en stor drivkraft for motivationen for et job. Ordinært job 5 af kvinderne fra coachforløbet er påbegyndt ordinær beskæftigelse – heraf har 3 ikke tidligere haft arbejde. Én af kvinderne er blevet ansat som dagplejemor i Horsens Kommune. For de øvrige er den opnåede beskæftigelse indenfor brancher med ikke-faglært arbejde – bl.a. tekstilområdet og produktionsindustri. Kvinderne har hver især formået at finde en arbejdsform som tilpasser sig deres muligheder og forudsætninger – både i forhold til arbejdstid, transportafstand og fleksibilitet. Én af kvinderne har således fået et weekendjob, hvor hun arbejder fuldtids om natten hver weekend men til gengæld har fri i hverdagen og kan tage sig af børn, hus mv. Manden er traumatiseret og derfor flytter kvindens søster ind og passer børnene mens moderen er på job. 2 af de ansatte har fået vikarjob og 3 har fået fastansættelse. Målsætningen for ordinært job var på 20%. Da der med coachordningen er tale om meget små talstørrelser (i alt 18 kvinder) er det lidt misvisende at omregne resultaterne til procent. Men gøres dette alligevel svarer det opnåede resultat med 4 ordinære jobs til 28%, hvilket er klart over målsætningen. Kompetencegivende uddannelse 3 af kvinderne er påbegyndt kompetencegivende uddannelse indenfor hhv. SOSU- og pædagoguddannelsen. Der er tale om kvinder om kvinder som ikke har arbejdsmarkedserfaring fra Danmark men alle har en medbragt og ikke godkendt uddannelse fra hjemlandet (kandidatgrad, LG-Insight | Evaluering af Coachordning 21
Page 1 and 2: EVALUERINGSRAPPORT Coachordning v/
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Evaluering af c
Page 5 and 6: Baggrund for projektet Coachprojekt
Page 7 and 8: Evalueringens anbefalinger Det er
Page 9 and 10: Projektleder har gennem hele projek
Page 11 and 12: Antallet af deltagere i coachordnin
Page 13 and 14: Målgruppen var præget af kvinder
Page 15 and 16: I forhold til den oprindelige beskr
Page 17 and 18: Gennem forløbet erkendte hun, at d
Page 19: Udover den individuelle coaching ha
Page 23 and 24: Kvinderne har i forløbet gennemgå
Page 25 and 26: frivillighedsregi kan foregå en (d
Page 27: coaching, da dette ikke kan bruges,

evaluering af coachingen i PDF-format - Cabi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?