evaluering af coachingen i PDF-format - Cabi

Gennem forløbet erkendte hun, at det var en styrke, at hun formåede at passe hus, handicappede børn og
have taget uddannelse samtidig.
Kun et par enkelte gange i forløbet har det været på tale at inddrage familien. Ikke fordi der har været et
problem, som skulle løses i fællesskab men mere fordi at kvinden har haft lyst til at introducere ægtefællen
for coachen. Kvinderne har fået et tæt og godt forhold til coachen, som de gerne har villet dele med familien.
Ingen af kvindernes mænd har været en barriere for, at kvinderne kunne komme i arbejde. Havde dette været
tilfældet ville coachen overveje i højere grad at inddrage ægtefællen i forløbet.
Coachen har en etnisk dansk baggrund og har derfor undervejs afklarende haft mange spørgsmål til
kvinderne. De mange spørgsmål om forskel på tørklæder, mulighed for arbejdstider,
sundhedsopfattelse osv. har været med til også at tvinge kvinderne til refleksion. Efter at
tillidsforholdet var opbygget er provokerende spørgsmål blevet brugt som en del af metoden.
Spørgsmålene har haft til hensigt at udfordre og flytte grænser for kvinderne – f.eks. i forhold til
hvor meget man selv må gå aktivt ind og tage handling på sit liv.
Coachen har i højere grad end coaching i traditionel forstand indebærer haft brug for at styre og
fremadrette kvindernes jobsøgningsproces. Der har været behov for at foretage konkret vejledning i
forhold til praktiske ting – hvornår er der optag på sosu-skolen, hvilke muligheder er der for at bære
tørklæde på frisørskolen osv. Temaer som kvinderne under andre omstændigheder selv ville arbejde
med, men som de i dette tilfælde ikke havde forudsætninger for. Der har således ikke været anvendt
en ”ren coaching-strategi”, som fx kognitiv coaching, da nogle af kvinderne ikke har haft den
tilstrækkelige begrebsverden og refleksionsevne til at få udbytte deraf.
Coachen har i høj grad brugt det visuelle indtryk som vej til læring - gennem f.eks. storytelling,
hvor oplevelser fra kvindens fortid tegner billeder til brug for nutiden. Men også gennem konkret
inddragelse af fotos eller tegninger, som har suppleret kvindernes manglende sprogkundskaber og
manglende begrebsapparat. Kvinderne har fået lette og enkle hjemmeopgaver, så de har haft
mulighed for at forberede sig til samtalerne.
Med udgangspunkt i kvindernes hidtidige liv har coachen brugt ”reframing”, som et værktøj. Ved
reframing sættes kvindernes dårlige oplevelser ind i en ny kontekst. Derved flyttes de dårlige
oplevelser fra at være en ikke-anvendelig og negativ følelse til at blive en konstruktiv og brugbar
handlingsparameter. Kvinderne har kunnet uddrage en lære og styrke af deres dårlige oplevelser.
Med coachens hjælp er gamle oplevelser og følelser blevet sat ind i en ny sammenhæng og vendt til
noget positivt.
Det har fra start været et tydeligt mål at give ejerskabet for (arbejds-)livet til kvinderne selv. Det er
kvinderne som besidder både ressourcerne og problemerne og derfor også kvinderne selv som skal
tage teten. Når ejerskabet til problemet ligger hos kvinderne, er det også kvinderne selv der kan og
skal løse problemerne – med hjælp fra coachen.
LG-Insight | Evaluering af Coachordning 17