Sagsbehandleren som coach – at være gamemaster - Cabi

More documents

Recommendations

Info

ser, som tilbyder nye forståelser og handlemuligheder. I denne forståelse er der to centrale forhold: Det første drejer sig om den grundtænkning, coachen har om den hjælpende relation. Coachen tager ikke problemet eller Sagen på sig og forsøger at løse det ved at komme med svar og løsninger. I stedet bliver problemet eller Sagen hos fokuspersonen, som udfordres på sin tænkning om problemet og dets mulige løsninger, og herigennem lære af sine erfaringer og udfordringer, udvikle sig og skabe nye løsninger. Det andet centrale forhold er den ”dobbelte” færdighed, som coachen rent teknisk skal besidde. Det er det, vi kalder for gamemasterfærdighederne: Evnen til at kunne styre og koordinere samtalen hen imod fælles definerede mål, samtidig med at fokuspersonens forståelser af problemet udvikles igennem udfordrende spørgsmål og hypoteser. De forskellige teknikker, som understøtter den ” dobbelte” færdighed, gennemgås nedenfor. Vi deler den dobbelte færdighed op i to niveauer. Det første niveau hjælper gamemasteren til at styre og koordinere samtalen hen imod fælles definerede mål. Her er det ofte helt essentielt med jævne mellemrum at forlade samtalens indhold og gå på metaplan, hvor der kan tales om den måde samtalen kører på. Følgende teknikker til at definere fælles mål og styre samtalen er centrale: • Kontrakt: Det er en fundamentalt afgørende teknik i starten af en coachingsamtale, at etablere en aftale (en kontrakt) om emne og mål for samtalen. Nogle gange gør situationen det også nødvendigt at afklare arbejdsform, roller og den tid, man har til rådighed. Styrken ved denne teknik er, at fokuspersonen ofte kommer fordybet i problemet, i frustration og i afmagt. De dominerede tanker er ofte en optagethed af problemets årsager og et ønske om at finde ud af, hvis skyld problemet er, og hvem der har begået fejl. Ved at spørge til ”mål” og ”succeskriterier” skabes et konstruktivt løsningsfokus frem for et ofte ufrugtbart fokus på årsager, skyld og fejl. Et eksempel på et spørgsmål fra coachen, der opfordrer til, at man indgår en kontrakt er: ”Hvis vores samtale her er vellykket set med dine øjne, hvad har du så fået ud af det?” eller ”Hvad har du gjort dig af tanker, inden du kom, om, hvad du gerne vil have ud af denne samtale?”. Kontraktens formål er altså at skabe en fælles konstruktiv vej for samtalen. Ofte vil sagsbehandleren også have nogle ting på dagsordenen, som han/hun har brug for, at man bruger tid på, og det redegør man som sagsbehandler også for. Herefter etableres den fælles aftale så – evt. efter en prioritering af hvad det vigtigste i dag, så er. I samtaler med meget komplekse problemer tager det ofte tid at få defineret kontrakten, da problemstillingen lige skal ”vikles” ud. Her er der ofte en bevægelse i samtalen, hvor man starter med problemet, går til problemet bag problemet og først herefter definerer en kontrakt. Coachen skal ikke blive frustreret over dette. Nogle samtaler er færdige, når fokuspersonen kan defi- 6
nere, hvad han vil opnå. Her har selve denne uafklarethed været problemstillingen, og samtalen har bragt klarhed. • Timeout er et vigtigt redskab til at skabe ophold i samtalen. Her debatteres selve processen i samtalen. Et eksempel er: Coachende sagsbehandler: ”Hvor langt er vi nået nu i forhold til det, som vi aftalte?” ” Er det de rigtige problemstillinger, vi beskæftiger os med, eller skal vi vælge at gå en anden vej?” eller ”Vi kom lidt ud på et sidespor dér, og jeg vil foreslå, at vi lige vender tilbage og snakker videre om ...” ”Jeg synes, at det er vigtigt, at vi også når at få talt om ... så hvad siger du til, at vi parkerer dette emne nu og så bruger den sidste tid af vores møde på at tale om...?” Timeout bruges ofte til at føre samtalen tilbage mod kontraktens fokus eller til at genforhandle kontrakten, hvis det bliver klart, at problemets natur var anderledes eller væsentlig mere komplekst, end det først var antaget (hvilket ofte sker): En sådan timeout kunne være: Coach: Det lyder for mig som om, at denne problemstilling rummer flere delproblemer. Hvilket et er vigtigst for dig, at vi fokuserer på nu? På denne måde skabes en fælles forståelse af, hvor man er på vej hen, hvilket er centralt for at skabe effektive og konstruktive samtaler. • Evaluering/afslutning er et redskab til at få en fælles forståelse af, om samtalen gav det ønskede udbytte, eller om der er brug for at arbejde mere med sagen. Ydermere udvikler evalueringer både coachens og fokuspersonens evne til at kommunikere og problemløse. Evalueringer foregår eksempelvis ved, at coachen beder fokuspersonen om at opsummere, hvad denne har fået ud af samtalen set i forhold til det/de mål, som blev sat ved kontraktafklaringen. Coach: Er du blevet afklaret med, hvad du vil gøre? Hvad har været det vigtigste for dig i dag? Hvordan har du oplevet vores snak i dag? Indsætter vi de tre koordineringsteknikker i en kronologisk model over forløbet i en samtale, ser det således ud. Da teknikkerne bruges til styre samtalen ved at tale om den og således gå på metaniveau, kalder vi dette niveau i samtalen for samtalens metaniveau. 7
Page 1 and 2: Sagsbehandleren som coach - at vær
Page 3 and 4: Menneskesyn Coaching hviler på et
Page 5: sygemeldte borger og sagsbehandlere
Page 9 and 10: • Hypotesedannelse - en aktiv nys
Page 11 and 12: Det relaterede begreb re-authoring
Page 13 and 14: - Hvad er det første, du kan gøre
Page 15 and 16: I enhver form for coaching er spør
Page 17 and 18: fastholdelse. Omvendt er det som re
Page 19 and 20: onelles daglige arbejde. De problem

Sagsbehandleren som coach – at være gamemaster - Cabi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?