Auktionsliv nr. 8 - indhold.indd - Bruun Rasmussen

STJÅLNE KUNSTVÆRKER 

HVAD GØR AUKTIONSHUSENE? 

J.F. WILLUMSEN 

ÉN KUNSTNER, TO MUSÉER 

KUNST OG KEMI 

INTERVIEW MED MADS ØVLISEN 

KULTURSKAT FRA 

FÆRØERNE 

NR.8 

EFTERÅR 

2005 

EVENSEN-ARKIVET 

GUSTAV WIED 

ET FORFATTERSKAB 

UNDER HAMMEREN 

KUNSTNERENS DILEMMA 

FEM MALERE PÅ ØREGAARD 

DANSK SØLV 

FORM OG FUNKTION 

SOMMELIERENS VINE 

DYRE DRÅBER PÅ AUKTION 

HENRI MATISSE 

ET NYT LIV

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER 

Forsideillustration: James Dean "Walking on West 68th Street. 

Fotograferet af Roy Schatt i 1954 (se s. 52). 

UDGIVER 

Bruun Rasmussen Kunstauktioner 

BREDGADE 33 Tel 33 43 69 11 

1260 KØBENHAVN K 

bredgade@bruun-rasmussen.dk 

Redaktion 

SEBASTIAN HAUGE LERCHE Chefredaktør (Ansv.) 

s.h.lerche@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 39 

MALENE DYBBØL Faglig redaktør 

m.dybbol@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 97 

PETER BECK Faglig redaktør 

p.beck@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 52 

ANJA BERING Klummeredaktør 

a.bering@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 14 

Layout og grafik 

LENE KLIBO 

l.klibo@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 15 

Marketing 

HELENA VESTERGAARD 

h.vestergaard@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 26 

Foto 

BENT LANGE & HENRIK WICHMANN (Bruun Rasmussen Kunstauktioner) 

LENNART SØGÅRD-HØYER (UNLTD) 

Tryk 

FROM & CO 

Annoncer 

HELENA VESTERGAARD 

h.vestergaard@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 26 

Oplag 

AuktionsLiv trykkes i et oplag på 25.000 ex. og distribueres til kunder 

og andre interesserede. Magasinet kan afhentes i alle Bruun Rasmussens 

afdelinger så længe lager haves. Udkommer hvert år i marts og oktober. 

ISSN: 1602-3358 

KONTAKT 

København – Bredgade 

BREDGADE 33 . 1260 KØBENHAVN K 

Tel 33 43 69 11 . Fax 33 43 69 66 


København – Havnen 

AMERIKA PLADS 11 . 2100 KØBENHAVN Ø 

Tel 70 27 60 80 . Fax 70 27 60 90 

havnen@bruun-rasmussen.dk 

Vejle – Pedersholm 

PEDERSHOLMS ALLÉ 42 . 7100 VEJLE 

Tel 79 43 69 11 . Fax 79 43 69 10 

vejle@bruun-rasmussen.dk 

Århus – Indleveringskontor 

FREDERIKS ALLÉ 116 . 8000 ÅRHUS C 

Tel 70 20 69 11 . Fax 70 20 69 12 

aarhus@bruun-rasmussen.dk 

Bruun Rasmussen Estates 

BREDGADE 33 . 1260 KØBENHAVN K 

Tel 33 43 69 11 . Fax 70 11 71 77 

estates@bruun-rasmussen.dk 

Web og online-auktioner 

www.bruun-rasmussen.dk 

Support tel 7023 6911 

support@bruun-rasmussen.dk

I N D H O L D 

AuktionsLederen 

– Jesper Bruun Rasmussen side 3 

Stjålne kunstværker 

– hvad gør Bruun Rasmussen? side 4 

Henri Matisse 

– et nyt liv side 10 

Dagbog 

– fra en online-auktion side 14 

Gustav Wied 

– under hammeren side 18 

Sommelierens vine 

– dyre dråber på auktion side 24 

Online-hammerslag 

– fra de seneste auktioner side 28 

Kunst og kemi 

– interview med Mads Øvlisen side 30 

Dansk sølv 

– form og funktion side 36 


Hammerslag 

– fra de seneste auktioner side 40 

Udstillinger skal skabe debat 

– fem kunstnere på Øregaard side 42 

Evensen-arkivet 

– en færøsk kulturskat side 46 

Under hammeren 

– kommende moderne auktion side 50 

Under hammeren 

– fra de kommende auktioner side 52 

Willumsen 

– én kunstner, to muséer side 54 

Katalogbestilling 

– få dit auktionskatalog leveret side 59 

Kunst og velgørenhed 

– til fordel for Asiens ofre side 61 

Auktionskalender 

– kommende auktioner side 64 

AUKTIONSLIV 

1

Situation Pæn formue 

Ønske At pleje den bedst muligt 

Løsning Formueprognose 

Formueprognose giver dig en unik mulighed for at afprøve, hvordan din formue vil 

udvikle sig – under forskellige økonomiske forudsætninger. 

Hvad kan der for eksempel ske, hvis du investerer i fast ejendom? Eller hvis du 

belåner din faste ejendom og øger dine investeringer i værdipapirer? Kan det betale 

sig at hæve pensionsindskuddet? Og hvor længe kan du egentlig leve af din formue 

– uden at ændre dit forbrug? 

Besøg et af Danske Banks ni finanscentre, og få hjælp til at lægge en formuestrategi, 

der sikrer dig optimal pleje af din formue. 

Formueprognose tilbydes alle kunder med høj lønindtægt eller en formue og er en 

del af Danske Ekslusiv-konceptet. Læs mere på www.danskebank.dk/finanscenter. 

Her finder du også det finanscenter, der ligger nærmest dig.

KUNSTBERIGELSE 


A U K T I O N S L E D E R E N 

I stadig stigende grad hører vi om opsigtsvækkende tyverier af kunst- og kulturværdier. 

Som oftest sker forbrydelserne i udlandet, men i den senere tid har medierne berettet om 

en række hjemlige sager. Tag blot det store bogtyveri fra Det Kongelige Bibliotek og senest 

tyverierne fra Kunstindustrimuseet i København. 

I begge tilfælde fandt tyverierne sted over flere år, hvilket i sig selv giver anledning til at 

spørge, hvorvidt museernes sikkerhedssystemer overhovedet er professionelle nok? 

Nok så væsentligt er også det faktum, at tyvene i begge tilfælde forsøgte at afsætte tyvekosterne 

via auktionshuse i udlandet. Dette efterlader et andet spørgsmål: Hvad gør auktionshusene for 

at stoppe denne trafik? Læs artiklen herom på de følgende sider. 

For os er det vigtigt, at vi ikke forholder os passivt i den debat, men går forrest i bestræbelserne 

på at få udarbejdet en handlingsplan, der inddrager de relevante institutioner, og som nyder 

opbakning fra Kulturministeriet. Stjålne kulturværdier og handel hermed er i høj grad også et 

nationalt anliggende, hvorfor både statslige og privatejede institutioner bør samarbejde om at 

løse problemerne. 

Heldigvis hører vi mest om kunsten i mere positive sammenhænge. 

De fleste beriger sig med kunst, helt legalt, i form af inspiration og oplevelser. 

Én af disse er bestyrelsesformand for Novo Nordisk, Mads Øvlisen, som vi denne gang 

har fornøjelsen af at bringe et interview med. Mads Øvlisen fortæller om kunsten 

som personlig kommunikationsform og et ledelsesværktøj, der på Novo 

Nordisk bruges som et pejlemærke for virksomhedens kultur og 

værdigrundlag. 

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er i sagens natur også en 

virksomhed, hvor kunsten står i centrum. Vores medarbejdere har 

kunsten tæt inde på livet i det daglige og oplever det som 

et stort privilegium. Derfor er kunsten en del af virksomhedens 

identitet. Også derfor opfordrer vi til en øget 

indsats mod den ulovlige berigelse og handel med 

stjålne kunstværker. 

Jesper Bruun Rasmussen 

AUKTIONSLIV 

3

4 


STJÅLNE 

KUNSTVÆRKER 

International handel med 

stjålne kunst- og kulturværdier 

overgås i økonomisk 

forstand efterhånden 

kun af ulovlig våbenhandel 

og narkotikasmugling. 

AuktionsLiv ser nærmere på 

situationen i Danmark og 

spørger, hvordan Bruun 

Rasmussen forholder sig 

til problemet. 

Af Trisse Gejl 

Fornylig omtalte medierne en 

række større kunsttyverier, hvor 

værker var forsvundet fra bl.a. 

Kurt Trampedach, Carl-Henning 

Pedersen og Cobra-kunstneren 

Erik Ortvads hjem. Det lykkedes 

tyven at afsætte flere malerier via 

en dansk kunsthandler og desuden 

destruere ni akvareller af 

Carl-Henning Pedersen, da det 

gik op for ham, at de var nummererede 

og dermed uafsættelige. 

Da kunsttyven forsøgte at udbyde 

to malerier af Erik Ortvad på auktion 

hos Bruun Rasmussen, blev 

det imidlertid opdaget. 

To andre, meget omtalte sager, er 

tyverierne fra Kunstindustrimuseet 

i København og det store bogtyveri 

fra Det Kongelige Bibliotek. 

AUKTIONSLIV 

Ingen af sagerne er endnu helt 

afsluttede, og på Det Kongelige 

Bibliotek har man nu helt opgivet 

at få flere hundrede bind tilbage. 

Politiet véd i dag med sikkerhed, 

at 76 af de stjålne bøger er blevet 

solgt gennem udenlandske auktionshuse 

i perioden 1998 til 2003, 

bl.a. gennem auktionshuset Chris- 

ties i England. Hos Christies var 

det en ansat, der fik mistanke 

til bogen Propalladia af Bartolemé 

de Torres Naharro, et meget sjæl- 

dent værk inden for europæisk 

teaterhistorie; der fandtes nemlig 

kun ét komplet registreret eksemplar, 

og det burde befinde sig 

på Det Kongelige Bibliotek i Danmark. 

Herfra rullede sagen, der 

viste sig at omfatte tyveri af op 

mod 1.800 værdifulde bøger fra 

det 16., 17., og 18. århundrede. 

Tilbage står spørgsmålet, om auktionshuset 

Christies på et langt 

tidligere tidspunkt burde have 

vidst, at værkerne, der tilflød 

huset fra en adresse i Tyskland, 

var stjålne. Og i hvor høj grad det 

overhovedet er auktionshusenes 

ansvar at undersøge ejerforholdet 

bag de effekter, som sættes på 

auktion. 

Politiet blev sat på sagen, da COBRA-kunstneren 

Erik Ortvads stjålne malerier blev forsøgt solgt hos 

Bruun Rasmussen. 

Auktionshusenes rolle 

Adspurgt om Bruun Rasmussens 

holdning til handel med stjålne 

kulturværdier, mener kommunikationsdirektør 

Sebastian Hauge 

Lerche, at auktionshusene i allerhøjeste 

grad bør spille en aktiv 

rolle for at bekæmpe problemet. 

"Vi kan ikke i vores rolle som 

mægler mellem køber og sælger 

lukke øjnene for problemet - 

heller ikke selv om det primært 

foregår i udlandet", siger Lerche. 

"Derfor er det blevet fast praksis, 

at vi beder kunden om at vise 

legitimation, når noget indleveres. 

Samtidig er det vigtigt, at man 

som kunde ikke føler sig kriminaliseret.” 

Han påpeger, at der er tale

© Erik Ortvad 

Copy-Dan Billedkunst 20050361 

om en hårfin balance: ”Som mægler 

handler det om at forstå kunsten 

at være diskret. Vi behandler 

alle oplysninger om vores kunder 

fuldt fortroligt – det vedkommer 

jo ikke naboen, om man nu har 

valgt at sælge ud af arvegodset. 

Derfor kører vi heller ikke rundt 

i firmabiler med vores logo på, 

når vi skal ud og vurdere i private 

hjem. Men vi er nødt til at kunne 

"Som mægler handler det 

om at forstå kunsten at 

være diskret" 

verificere og dokumentere ejerskabet 

af de effekter, vi udbyder 

til salg, så vi kan hjælpe myndighederne, 

hvis noget viser sig at 

været stjålet”, forklarer Lerche. 

Der er sager, hvor auktionshusene 

ikke har en levende chance for at 

vide, at effekterne er stjålne. For 

eksempel opdagede den 87-årige 

Erik Ortvad først, at han var blevet 

bestjålet, da han så sine malerier 

afbildet i et auktionskatalog 

fra Bruun Rasmussen. Han ringede 

til lederen af moderne afdeling, 

og politiet blev sat på sagen. 

Andre gange er det auktionshuset 

selv, der forfølger en mistanke. 

Så enkelt som engletape 

”Vi kan for eksempel tage denne 

bog”, siger Sebastian Hauge Lerche, 

der også har ansvaret for husets 

bogauktioner. Vi sidder på hans 

kontor med bogreoler fra gulv til 

loft. På skrivebordet ligger der 

bunker med papirer og gamle 

kataloger. Ved siden af computeren 

står et lille bitte bogskab fyldt 

med miniaturebøger, hvoraf nogle 

ved gennemgang vil vise sig at 

være interessante og andre “værdiløse”. 

Han strækker sig for at nå 

en smal lille bog midt iblandt 

kæmpebøger i gamle læderbind 

højt oppe. 

”Det er Thomas Mores Utopia fra 

1516”, siger han. Bogen er en 

undselig sag i brunt bind med 

lidt utydelige bogstaver på ryg- 

gen. Han bladrer i den og rækker 

den over bordet. ”Den har vi 

brugt en del tid på at undersøge 

nærmere, for vi vidste, at et eksemplar 

af dette værk var blandt 

de stjålne fra Det Kongelige Bib- 

liotek. Bruun Rasmussen er nu 

ikke det mest nærliggende sted 

at prøve at afsætte stjålne biblioteksbøger. 

Det ville hurtigt 

blive opdaget, eftersom de fleste 

større biblioteker følger med i 

vores auktioner. Men har vi den 

mindste mistanke om uhæderligt 

spil, undersøger vi naturligvis ejerskabshistorien", 

fortæller Lerche. 

I dette tilfælde kontaktede han 

Det Kongelige Bibliotek, der 

undersøgte eksemplaret og konstaterede, 

at det ikke var deres. I 

mellemtiden havde Lerche fået et 

tip om, at der var forsvundet et 

andet eksemplar af Utopia fra et 

bibliotek i Rusland, og han kontaktede 

derfor Interpol for at få 

fortsættes næste side 

Kommunikationsdirektør og ansvarlig for 

Bruun Rasmussens bogauktioner Sebastian 

Hauge Lerche på sit kontor, hvor han 

trækker Thomas Mores "Utopia" frem. 


AUKTIONSLIV 

5

6 


yderligere oplysninger. Heldigvis 

havde det russiske bibliotek taget 

mål af bogen, og da den var lidt 

større end den, der var havnet 

hos Bruun Rasmussen, kunne 

eksemplaret frifindes. "Det forekommer 

nemlig, at man, for at 

sløre et bogtyveri, beskærer bogen 

og dermed giver den nye mål, 

men at gøre den større, dét kan 

man ikke. Man kan også udskifte 

bogbindet eller helt enkelt fjerne 

stempler og andre mærker med 

et stykke engletape”, siger Lerche 

og demonstrerer. Ganske rigtigt 

tager tapen stempel og en anelse 

af papirets overflade med af. 

Holdt op mod lyset kan man ane, 

at papiret er tyndere på det sted, 

stemplet var før, altså et første 

tegn på, at man skal være mistænksom. 

”Det viste sig, at det pågældende 

russiske bibliotek altid stempler 

deres bøger på en bestemt side, 

men det er der jo ingen, der aner, 

for det er en viden, de frygter 

falder i forkerte hænder”, siger 

Lerche. ”Det er bl.a. dér, jeg ser 

et problem”, fortsætter han. ”Kulturinstitutionerne 

lukker sig ofte 

for meget om deres viden, fordi 

"Det forekommer, at man 

beskærer bogen og dermed 

giver den nye mål, men at 

gøre den større, dét kan 

man ikke". 

de frygter at blive mere sårbare 

ved at dele ud af den. Man bliver 

også mere sårbar af at åbne sig, 

for jo flere informationer, desto 

flere tegninger kan tyven lave af 

AUKTIONSLIV 

Sebastian Hauge Lerche demonstrerer her, hvor let 

man kan fjerne mærker med engletape. 

dit hus. Men det er nødvendigt 

at åbne sig, hvis man vil opnå et 

effektivt samarbejde i sager om 

kunsttyveri”, siger Lerche. “Det 

gælder jo også i mange andre af 

livets forhold: Du lærer heller 

aldrig noget nyt, hvis ikke du tør 

afsløre din uvidenhed og stille 

spørgsmål.” Tilbage i 1979 valgte 

Det Kongelige Bibliotek ikke 

at offentliggøre listerne over de 

stjålne værker, idet man frygtede, 

at værkerne så ville blive destruerede, 

fordi de nu var uafsættelige. 

Beslutningen indebar imidlertid, 

at hverken auktionshusene 

eller antikvarboghandlerne nogensinde 

fik tilsendt en liste over 

de manglende bøger, og der var 

derfor heller ingen alarmklokker, 

som i første omgang ringede 

hos Christie's. Det Kongelige 

Bibliotek mangler stadig flere 

hundrede værker og har nu gjort 

listen offentlig tilgængelig på sin 

hjemmeside. 

Opklaringen 

Lad os et øjeblik vende tilbage 

til eksemplet fra Christie’s, hvor 

lederen af bogafdelingen, Margaret 

Ford, pludselig sidder med 

et usædvanligt eksemplar af værket 

Propalladia i hånden. 

På det tidspunkt, hvor Margaret 

Ford besluttede sig for nøje at 

undersøge Propalladia, havde hun 

formidlet salg af bøger for en 

kunde i Tyskland gennem fem år. 

Propalladia var imidlertid så sjælden, 

at hun brugte sin weekend 

på British Library, hvor hun læste 

om gamle våbenskjolde fra de 

europæiske kongehuse, om bogens 

kendte ejerskabshistorie og 

om Osbornes store bogsamling, 

som eksemplaret oprindeligt stam- 

mede fra, før det blev foræret til 

Det Kongelige Bibliotek: Osborne 

havde for vane altid at klippe det 

hjørne af i sine bøger, hvor bogens 

pris havde stået, og bogen, Margaret 

Ford havde fået indleveret 

til salg, manglede netop et hjørne. 

Hun konstaterede, at enten sad 

hun med et hidtil ukendt eksemplar 

af værket, eller også sad hun 

med det eneste kendte eksemplar, 

der tilhørte Det Kongelige Bibliotek 

i Danmark. Hun kontaktede 

Det Kongelige Biblioteks sikker- 

hedschef, Jesper Düring Jørgensen, 

som slog op i en mappe med 

lister over bibliotekets forsvundne 

værker og opdagede, at bibliotek-

ets eksemplar af bogen var meldt 

bortkommet ved optællingen i 

1979. Herefter instruerede han 

igennem telefonen Margaret Ford 

i at aflæse udviskede katalogsignaturer 

og andre kendetegn, 

der kunne sætte bogen i forbindelse 

med Det Kongelige Bibliotek. 

Det blev starten på opklaringen 

af det store bogtyveri, idet sikkerhedschefen 

rejste til London og 

fandt 15 andre værker på Margaret 

Fords bord, der tilhørte Det Kongelige 

Bibliotek (Korsgaard og Sur- 

rugue: "Der store bogtyveri", 2005) 

"Det er nødvendigt at åbne 

sig, hvis man vil opnå 

et effektivt samarbejde i 

sager om kunsttyverier". 

Man kan i denne historie undre 

sig over, at listen over forsvundne 

værker ikke for længst var gjort 

tilgængelig for de internationale 

auktionshuse og antikvarboghandlere, 

og at kongelige monogrammer 

og våbenskjolde skulle 

researches frem i gamle støvede 

opslagsbøger i stedet for at ligge 

i en søgbar database. Heller ikke 

detaljen med de afklippede hjørner, 

der ville kunne spore bøgerne 

tilbage til Osborne-samlingen og 

dermed sætte dem i mulig forbindelse 

med stjålne værker, var nem 

at finde. 

Ufuldkomne databaser 

Der findes databaser, auktionshusene 

kan benytte sig af, hvis 

der er grund til at checke de 

kunstgenstande, som de sætter 

på auktion. I Danmark er der 

politiets Kosterregister. 

Auktionshusene kan ringe ind og 

forhøre sig om, hvorvidt en kunstgenstand, 

de har fået indleveret, 

findes i registeret, men primært 

er registeret til internt brug; hvis 

politiet f.eks. i forbindelse med en 

ransagning finder mulige tyvekoster, 

kan de søge i registeret, der 

dækker alt fra stjålne cykler til 

sjældne kunstgenstande. Desværre 

er denne database ikke altid fuldt 

opdateret. 

På internationalt plan udgiver og 

opdaterer Interpol jævnligt en 

cd-rom specielt “til politi, toldmyndigheder, 

museer, auktionshuse, 

antikvitetsforhandlere, samlere 

og kunstelskere i det hele 

taget.” Den indeholder ca. 20.000 

stjålne kunstværker og andre kul- 

turelle genstande med mål, særlige 

kendetegn og materialer/teknikker 

benyttet. I perioderne mellem 

opdateringerne ligger de seneste 

ca. 400 forsvundne kunstgenstande, 

der ikke 


nåede at komme med på seneste 

cd, på Interpols egen hjemmeside. 

Her kan man bl.a. finde en række 

antikke arabiske dokumenter, der 

er forsvundet i Tyrkiet i 2000. 

Der er også både gammel og ny 

malerkunst, lænestole fra1800tallet, 

et dinosaurus-æg stjålet i 

Argentina og en enkelt bog fra 

1516 forsvundet i Danmark i 2004. 

På trods af den løbende opdatering 

gør Interpol på hjemmesiden 

selv opmærksom på, at databasen 

bestemt ikke er komplet. Bruun 

Rasmussen benytter sig af begge 

databaser og gør også opmærksom 

på det privatejede Artloss 

register, som tæller over 100.000 

stjålne gen-stande – altså fem 

gange så mange som Interpols 

register. 

Bruun Rasmussens mest effektive 

kontrol med forsvundne værker 

fungerer dog typisk i uformelle 

netværk med museer, antikvitets- 


Thomas Mores "Utopia" (1516) var af flere omgange 

genstand for nærmere undersøgelser. To eksemplarer af 

bogen er stjålet i nyere tid: Det Kongelige Bibliotek mangler stadig 

sit eksemplar og i 2003 forsvandt et eksemplar fra et bibliotek i Rusland. 

Eksemplaret her er “frikendt” af Interpol og kommer under hammeren den 29. november. 

Vurdering: 1 million kr. 

AUKTIONSLIV 

7

8 


Et detektivarbejde... 

I foråret 2004 dukkede der endnu 

en vigtig international bog op hos 

Bruun Rasmussen. Det var Isaac 

Newtons "Philosophiæ Naturalis 

Principia Mathematica" fra 1687. 

1. udgaven af det værk, som regnes 

for at være det vigtigste overhovedet 

i videnskabens historie. 

Sebastian Hauge Lerche undersøgte 

eksemplaret for ejermærker og andre 

kendetegn, og fandt på bogryggen 

en udraderet bogstavmærkning fra 

det videnskabelige bibliotek John 

Crerar Library, som ligger i Chicago. 

Inde i bogen var der desuden et 

svagt biblioteksstempel, hvor ord- 

lyden umiddelbart kunne læses som 

”This book is the property of the John 

Crerar Library”. Det kunne således 

se ud som om, bogen var stjålet fra 

biblioteket, men ved hjælp af en 

fototeknisk undersøgelse af stemp- 

let, lykkedes det at tydeliggøre hele 

ordlyden: ”This book is no longer the 

property of the John Crerar Library”. 

Bogen var således udgået på lovlig 

vis, og Bruun Rasmussen kunne 

herefter roligt udbyde bogen, som fik 

et rekordhøjt hammerslag på knap 

én million kroner. 

AUKTIONSLIV 

handlere, antikvarboghandlere og 

kulturinstitutioner rundt om i 

verden. "Uformelle netværker er 

effektive, men sårbare, da viden 

er tilknyttet enkeltpersoner og 

forsvinder med dem igen, både 

i kunst- og kulturinstitutionerne 

og i auktionshusene. Dette er én 

af grundene til, at vi har efterlyst 

en bedre database-registrering og 

en større vilje, også politisk, til at 

løse problemerne", siger Sebastian 

Hauge Lerche. 

Formaliseret netværk 

Sebastian Hauge Lerche var i august 

måned en af talerne ved den 

internationale konference om ”Re- 

sponsible Stewardship towards 

Cultural Heritage Materials” 

[“Ansvarlig forvaltning af kulturarvgenstande”, 

red.], som blev 

afholdt på Det Kongelige Bibliotek 

i København. Formålet med 

konferencen var bl.a. at finde 

løsninger på de problemer, som 

især mange offentlige institutioner 

har med at sikre deres 

kulturværdier imod tyveri. Lerche 

stillede her forslag om, at der på 

ministerielt plan afsættes midler 

til at oprette et sekretariat, som 

kan strukturere nogle af de uformelle 

netværk, som eksisterer 

institutionerne imellem. “Herved 

kunne man samle et operativt 

netværk med deltagere fra de 

relevante institutioner, nationale 

som internationale, offentlige og 

private. Bruun Rasmussen, som 

har formandsskabet af Auktionslederforeningen, 

vil naturligvis 

også deltage”, uddyber Lerche. 

“Med et sådant netværk ville Det 

Kongelige Bibliotek i et fortroligt 

forum eksempelvis kunne have om- 

delt listen over de stjålne bøger. 

Der vil altid være en mindre risiko 

for, at en liste kan falde i forkerte 

hænder, men det er en risiko, man 

"En løsning kræver, at 

der fra politisk side er en 

vilje til at prioritere dette 

område". 

er nødt til at løbe", mener Sebastian 

Hauge Lerche. “Forslaget kræver, 

at der fra politisk side er en 

vilje til at priotere dette område, 

men i betragtning af, at vi i ud- 

landet har set en stærk stigning 

i handlen med stjålne kunst- og 

kulturgenstande, vil jeg tro, at 

regeringen er klar til at tage 

affære. Sagen om det store bog- 

tyveri og tyverierne fra Kunstindustrimuseet 

har heldigvis sat 

så meget skub i debatten, at vi 

forhåbentlig snart finder en løsning”, 

afslutter han. 

I den offentlige debat er Bruun 

Rasmussens forslag om at etablere 

et formaliseret netværk blevet 

modtaget med så stor velvilje, at 

kulturminster Brian Mikkelsen nu 

har inviteret Bruun Rasmussen og 

andre relevante institutioner til et 

nærmere samarbejde.

Spændende effekter under hammeren 

på www.bruun-rasmussen.dk 


ONLINE 

HAMMERSLAG 

Marc Chagall har illustreret 

bibelen ved flere lejligheder både 

i form af raderinger og litografier. 

Udgaven med raderinger 

er sjælden og indbragte sidste år 

et hammerslag på 310.000 kr. på 

den internationale bogauktion 

i Bredgade. Udgaven her, med 

litografier, er mere almindeligt 

forekommende, men stadig 

meget efterspurgt. 

Hammerslag online 19.000 

Emanuel A. Petersen (1894-1948) 

startede sin karriere på den 

Kongelige Porcelænsfabrik, hvor 

han hovedsageligt beskæftigede sig 

med marinemaleriet, og han dekorerede 

bl.a. vaser til Kongeparrets 

sølvbryllup. I 1921 kom Emanuel 

til Grønland for første gang, og 

siden er hans navn blevet knyttet 

til Grønland. Her motivet "Aften 

ved Karnak, Godthåbsfjorden". 


En rødvin kan blive op til ca. 100 år, 

før den er udrikkelig. For Madeira, er 

dette tal snarere 300 år, og det er derfor 

kun med Madeira, at man vil kunne 

servere velsmag-ende vin fra før den 

franske revolution! Med denne knap 

100 år gamle vin har ejeren således 

mulighed for enten at drikke den nu, 

eller henlægge den til efterfølgende 

generationer. 

Hammerslag online 860 pr. fl. 

© Marc Chagall 


Hundredfold Lykke! I kinesisk symbolik er 

flagermusen, som tegn på velstand og lykke, 

ofte brugt i en dekoration med rød farve, 

der symboliserer glæde og forstærker de 

lykkebringende kræfter. Denne vase bar den 

traditionelle dekoration med utallige røde 

flagermus, Hundredfold Lykke, hvilket fik en 

afgørende betydning for hammerslaget. 


Når det handler om ældre våben, er originalitet 

altafgørende for prisen. Dette blev bekræftet, da en 

imponerende messingmonteret fransk flintlås-pistol fra 

ca. 1730, af den parisiske bøssemager David Tiermay, blev 

udbudt på online-auktion. 


Axel Salto beskæftigede sig meget med det 

organiske ornament, således også i denne vase, 

der er eksponent for ”den spirende stil”, 1937-59, 

hvor selve væksten skildret som bevægelse var 

hovedmotiv. Salto var meget optaget af panteismen, 

og var i denne sene periode netop be- 

skæftiget med planternes indre bevidsthedsliv. 


© Axel Salto 


AUKTIONSLIV 9

10 


– ET NYT LIV 

Efterårets Henri Matisseudstilling 

på Louisiana 

er en enestående skandinavisk 

begivenhed. 

Man oplever her de sene 

værker, hvormed Matisse 

satte sig selv på sporet af 

den abstrakte kunst. 

af Kirsten Degel 

”Ma seconde vie”, mit andet liv, 

kaldte Henri Matisse – Picassos 

største rival – de sidste fjorten år 

af sit liv, tiden fra hans alvorlige 

operation i 1941 til hans død i 

efteråret 1954. De 14 år var for 

Matisse en stor foræring; han 

følte, at den omtalte operation 

gav ham livet tilbage, og trods 

et skrøbeligt helbred og høj alder 

blev disse år præget af en kolossal 

livskraft og enorm produktivitet. 

Louisianas udstilling handler om 

disse 14 år, og den fortæller med 

over hundrede værker fra en lang 

række udenlandske museer og 

privatsamlinger verden over, fra 

Tokyo til Los Angeles, historien 

også om et venskab, som gjorde 

disse år til forklarelsens år i Matisses 

kunst. 

AUKTIONSLIV 

En upåagtet brevsamling 

© Henri Matisse 


I løbet af disse år førte Matisse 

en unik korrespondance med den 

franske satiriske tegner og forfatter 

André Rouveyre (1879-1962), 

hvori hans stadige produktion 

og nytænkning spejles og brydes. 

Korrespondancen giver et enestående 

indblik i kunstnerens kreative 

proces og tanker om liv og værk 

og udgør udstillingens fortællemæssige 

omdrejningspunkt. Den 

store samling af Matisses breve 

til André Rouveyre opbevares 

– overraskende nok - på Det 

Kongelige Bibliotek i København 

og henlå der ganske upåagtet, 

indtil den tidligere direktør for 

Ordrupgaardmuseet, Matisse- 

kenderen Hanne Finsen, fandt 

Brev fra Henri Matisse til André Rouveyre, 1943. 

Det Kongelige Bibliotek, København. 

© Succession H. Matisse / CopyDan, 2005 

frem til dem i forbindelse med sin 

store Matisse-udstilling på Statens 

Museum for Kunst i 1970. I 2001 

udgav hun efter mange års intenst 

arbejde den komplette udgave af 

Matisse/Rouveyre korrespondancen 

i Paris, og det var et længe næret 

ønske at kombinere dele af brevvekslingen 

med de deri omtalte og 

refererede værker i en udstilling, 

der nu er gået i opfyldelse på 

Louisiana og på Musée du Luxembourg 

i Paris, hvor udstillingen 

har kunnet ses tidligere på året. 

Udstillingen præsenterer således – 

ud over et udvalg af de to kunstneres 

breve, som med deres tegninger, 

skitser og håndkolorerede 

konvolutter er et kunstnerisk 

skatkammer i sig selv – et stort 

antal af de værker af Matisse,

korrespondancen taler om: malerier, 

illustrerede bøger, tegninger, 

gobeliner, forarbejder til kapellet 

i Vence og et udvalg af de farveklip, 

som var den egentlige revolution 

i Matisses værk. 

Kunstnerisk karriere 

Matisses kunstneriske karriere 

startede, da han i 1890 lå på hospitalet 

efter at have fået fjernet 

sin blindtarm. Hans mor havde 

foræret ham en kasse med farver, 

som han kunne fordrive tiden med. 

Virkningen var helt usædvanlig. 

For første gang vidste han, hvad 

han ville med sit liv. På det tidspunkt 

havde han gennemgået en 

kortere juridisk uddannelse og 

arbejdede – ganske uinteresseret 

– på forskellige advokatkontorer. 

Han søgte nu ind på en lokal 

kunstskole, og trods faderens voldsomme 

modvilje lykkedes det ham 

at få mulighed for at tage til Paris 


Henri Matisse: La Gerbe, 1953. 

Bundt af blade. 

Gouache på papir, klippet og klistret, 

opklæbet på lærred. 

UCLA Collection, Hammer Museum. 

Gave fra Mr. og Mrs. Sidney F. Brody. 


og blive optaget i den indflydelses- 

rige maler Gustave Moreaus atelier 

på École des Beaux-Arts. 

50 år efter, i 1941, blev Matisse 

ramt af en livstruende tarmkræft, 

men blev mirakuløst helbredt. 

Efter at have set døden i øjnene 

oplevede han en kunstnerisk gen- 

fødsel og en årrække med forryg- 

ende skaberkraft. Selv om Matisses 

kræfter i disse år var begrænsede, 

og han i lange perioder var bun- 


AUKTIONSLIV 



11

12 


Matisse på trappen til villa “Le Rêve”, Vence, 1946. Foto: Hélène Adant. © Fonds Hélène Adant, 

Bibliothèque Kandinsky, Centre Georges Pompidou, Paris, MNAM/CCI. 

det til seng eller kørestol, arbejdede 

han ikke desto mindre med en 

kolossal energi og kunstnerisk kom- 

promisløshed. Matisse malede ikke 

så meget som før. Det var, rent 

fysisk, for anstrengende for ham. 

Men han tegnede så sikkert som 

nogensinde. Således kunne han 

ligge i sin seng og tegne på papir 

fastgjort til vægge og loft, med 

sit tegneredskab bundet til enden 

af en lang bambusstang. Han be- 

gyndte også at arbejde med papir- 

klip, og i Matisses atelierer i Vence 

og Nice voksede efterhånden en 

verden i farveklip op omkring ham 

og den seng, hvori han tilbragte 

så mange timer. ”Jeg har skabt 

en lille have omkring mig, hvor 

jeg kan spadsere. Der er blade, 

frugter, en fugl. Begrænset og 

fredelig bevægelse.” 

AUKTIONSLIV 

Matisses papirklip 

Værkernes motivvalg dokumenterede 

den lykkelige erindring om 

den paradisiske natur, som Matisse 

havde mødt på sin rejse til Tahiti i 

1930. Stakkevis af hvide ark blev 

af hans assistent overmalet med 

gouache, således at han konstant 

havde et arkiv af bemalede papirark 

til sin rådighed som en slags 

palet, hvorudfra han kunne klip- 

pe sine billeder. Med farvede papir- 

stykker byggede han kompositionerne 

op, lagde til og trak fra og 

flyttede figurerne rundt i forhold 

til hinanden, indtil hans assistent 

endeligt kunne fastgøre dem på 

en hvid eller farvet baggrund efter 

Matisses nøjagtige anvisninger. 

”At klippe lige ind i farven minder 

mig om en billedhuggers direkte 

måde at hugge på.” Den kontinuerlige 

bevægelse med saksen i én 

fortsat rytme gennem arket gav 

en fysisk kontakt af en helt anden 

art end maleriet. De færdige klip 

fremstod med en vægtløs og 

ulegemlig karakter, hvor enhver illu- 

sion om omfang og dybde fuldstændig 

blev undgået. Matisse 

mestrede teknikken med suveræn 

dygtighed og originalitet, og papirklippene 

må betegnes som noget 

af det mest levende, en aldrende 

kunstner nogen sinde har skabt. I 

hans papirklip brugte han farven 

med en frihed og sikkerhed som 

brugen af maling på lærred altid 

havde udelukket; og han var i 

stand til at udnytte 60 års viden 

om, hvordan han skulle navigere 

mellem den såkaldte virkelige 

verden og den verden, der kunne 

sættes op på væggen. I syntesen 

af iagttagelse, iscenesættelse og 

kunstnerisk autonomi nåede han 

til abstraktionens grænse, men 

overskred den kun sjældent. 

Kapellet i Vence 

Hvad der begyndte som en slags 

beskæftigelsesterapi og en - om 

end genial - nødløsning voksede i 

de sene år til en selvstændig kunst- 

form, der kulminerede i Rosenkranskapellet 

i Vence (La Chapelle 

du Rosaire), som han udformede 

ned til mindste detalje. Dette største 

og mest originale værk blev skabt 

1947-51 i taknemmelighed til 

nonnerne i Dominikanerklosteret 

i Vence, som havde plejet ham 

under sygdommen. For Matisse 

gjaldt det her at skabe harmoni 

mellem liniernes og farvernes rene 

sprog og musikalitet, og i kapellet

Øverst: 

Henri Matisse: Thème E, variation 8, 1941. 

Fra serien: “Thèmes et Variations”. Privateje, Genève. Courtesy GVA Art Gallery, Schweiz. 


Nederst: 

Henri Matisse: Jeune femme en blanc, fond rouge, 1946. 

Ung kvinde i hvidt på rød baggrund. 

Centre Georges Pompidou, Paris, MNAM / CCI. 

Dation: Pierre Matisse. Deponering: Musée des Beaux-Arts de Lyon. 


så Matisse en mulighed for at modstille og for- 

ene disse to elementer i ét værk gennem mødet 

mellem vinduer i rene stærke farver, det indtrængende 

lys, og de modstående keramiske 

vægbilleder, hvis enkle og monumentale streg- 

kompositioner er udført med bred pensel og 

sort farve på hvide fliser. Matisse var ikke 

troende i traditionel forstand, men skabte med 

kapellet alligevel én af de mest bevægende religiøse 

bygninger i det 20. århundrede. 

Matisse er én af de største og mest indflydelsesrige 

skikkelser i det 20. århundredes kunst. 

Han var livsglædens maler, der skabte sin 

kunst ud fra den overbevisning, at et billede 

først og fremmest skal være en fest for øjet 

og en hyldest til skønheden. Hans værk manifesterer 

en utopi, hvori viden forenes med visdom 

og intuition med gennemført håndværk. 

Allerede i 1908 offentliggjorde han en artikel, 

hvori han definerede sine mål: ”Jeg drømmer 

om en kunst, der har ligevægt, renhed og ro; 

en kunst uden for komplicerede motiver, der 

kræver særlig opmærksomhed; en kunst der 

kan have beroligende indflydelse på enhver 

der beskæftiger sig med åndeligt arbejde, hvad 

enten han er forretningsmand eller skribent, 

noget i retning af en god lænestol, hvor man 

kan hvile sig efter fysiske anstrengelser.” 

Kirsten Degel er museumsinspektør på Louisiana. 

Matisse - et nyt liv 

vises på Louisiana i perioden 12.8.–4.12.2005 

Louisiana Museum for Moderne Kunst 

Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk 

www.louisiana.dk 


AUKTIONSLIV 





13

14 AUKTIONSLIV 

BRUUN RASMUSSEN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER 

Dagbog fra en 

ONLINE-AUKTION 

Vel kan det være hyggeligt 

at møde op til en traditionel 

auktion med auktionarius, 

hammer og hele 

pivetøjet. Men det kan 

være svært at passe ind, 

hvis man også skal nå i 

Brugsen og hente ungerne 

i børnehaven. Løsningen er 

Bruun Rasmussens online- 

auktioner, tippede en veninde 

mig. Så nu skulle det 

være – jeg ville også være 

med på bølgen! 

Af Trine Grydahl 

Dag 1 

Med en kop dampende morgenkaffe, 

håret rullet op i et håndklæde 

efter badet og 5.000 kr. 

venligst tilbagebetalt fra skattevæsenet, 

klikker jeg mig ind på 

www.bruun-rasmussen.dk. 

Jeg konstaterer hurtigt, at der i 

dag og næsten hver dag resten af 

ugen afsluttes en auktion - hver 

dag sin kategori. For eksempel 

er det i dag Møbler, belysning og 

tæpper, og for at komme i stødet 

følger jeg lidt med i opløbet. 

Man har kunnet byde i en uges 

tid, og nu er der ifølge uret kun 

9 timer og 31 minutter tilbage til 

de første virtuelle hammerslag. 

Hvis man nu vidste lidt om tæpper, 

kunne man måske gøre et 

tæppekup her? Jeg finder to 

antikke tæpper, som der endnu 

ikke er budt på. Derimod er der 

rift om en dansk kommode af 

guldstafferet nøddetræ, og mens 

jeg sidder og undres over, hvorfor 

den nu lige er så populær, kan 

jeg se, at buddene tikker ind. Den 

er vurderet til mellem 6 og 8.000 

men er allerede oppe på 16.500 kr! 

Selv om det først og fremmest er 

moderne kunst, jeg er ude efter, 

er kategorien ikke uinteressant. 

Jeg har længe ledt efter en lille 

rokoko-sofa, og der er faktisk én 

på dagens auktion, men den er 

ikke helt rigtig, så jeg søger videre 

i kategorien ældre møbler. Der er 

477 emner til salg, og 58 af dem 

sælges på næste online-auktion. 

Den begynder nu og afsluttes 

om en uge. Og her er den. Min 

rokoko-sofa. Eller rettere, min 

sofa er netop blevet til en chaiselong: 

”En ny-rokoko chaiselong 

af mahogni med polstret sæde og 

ryg betrukket med blå velour fra 

19. århundredes sidste halvdel”. 

Nyrokoko chaiselong af 

mahogni, polstret sæde 

og ryg betrukket med blå 

velour. 19. årh.s sidste 

halvdel. L. 155. 

Hammerslag på onlineauktionen: 

3.200 kr.

Den er vurderet til 4.000 kr., og 

der er ingen bud endnu. Jeg beslutter 

mig for at lurepasse. 

Der er eftersyn på alle onlineemnerne, 

ligesom ved en almindelig 

auktion. Denne her står i 

Havnen på Østerbro, men billedgengivelsen 

er så god, at jeg ikke 

vil bruge en udflugt på det. Da 

jeg så finder ud af, at jeg kan 

zoome helt ind på detaljerne 

samtidig med, at billedet stadig 

er knivskarpt, undersøger jeg betrækket 

og benene på jagt efter 

de enkelte ridser og mærker, der 

står i anmærkningen. Og jeg 

bliver ikke mindre begejstret af at 

komme helt tæt på de svungne 

træudskæringer og sammensyninger, 

så jeg griber et målebånd og 

måler de 155 cm. op i stuens karnap. 

Den passer perfekt. 

Videre til moderne malerier, flere 

interessante billeder, jeg noterer 

numrene ned (bl.a. tre sanselige 

billeder af Walasse Ting vurderet 

til 6.000 kr.) men glemmer alt om 

dem, da jeg finder seks små litografier 

af min yndlingsmaler, Poul 

Anker Bech. Fire med gås i hver 

sin sære kulisse! Et med strikkende 

kvinde og et med mand, gris og 

modelfly. Typisk Bech. De er vurderet 

til mellem 3 og 4.000 kr., 

og højeste bud er allerede 3.200 

en uges tid før hammerslag. De 

går formodentlig for meget mere. 

Ih du milde. Kommer hjem efter 

forældremøde kl. 21. Konstaterer 

at den guldstafferede kommode 

fik hammerslag på 19.000 kr. 

Det er mere end det dobbelte af 

vurderingsprisen. Til gengæld har 

der netop været et par vaskeægte 

tæppe-kup. Kort før hammerslag 

kom et bud på et persisk tæppe 

på det halve af vurderingsprisen. 

En to tre, og det var det. Tillykke 

med Deres nye tæppe! Tjekker 

chaiselongen, der er stadig ingen 

bud. Mindste bud starter ved 

2.000, kan jeg se. Tjekker Anker 

Bech igen og forelsker mig side- 

løbende i en PH lampe. En Akademi 

væglampe med forkromet 

stel og skærme af opalglas. Jeg 

river mig løs. Har ikke brug for en 

lampe. Eller har jeg? 


Dag 2 

"Griber et målebånd og måler 

de 155 cm. op i stuens karnap. 

Den passer perfekt" 

Poul Anker Bech: Seks litografier i farver, 

heraf fire kompositioner med en gås som 

gennemgående figur. 

Hammerslag på online-auktionen: 5.500 kr. 

Spiser morgenmad foran computeren 

– "mor arbejder", hører jeg 

den ældste sige. De skulle bare 

vide! Jeg sender ungerne af sted 

og beslutter mig for at registrere 

mig som kunde. Tøver lidt, da det 

er første skridt ud af lurepasseriet. 

Jeg læser fortrolighedspolitikken 

og springer ud i det, jeg er træt 

af kun at ose, nu vil jeg også 

være med i spillet. Jeg indløser 

billet – mit helt eget kundenummer 

– så nu kan jeg byde – er så 

at sige trådt indenfor. Det føles 

rigtigt. 

Der er én, der bare må eje en 

PH-lampe kan jeg se, for han har 

budt 2.000 kr. på fire forskellige 

lamper. Måske skulle jeg lige markere 

en interesse, så han ved, jeg 

holder øje med ham. Eller er det 

ikke sådan, psykologien fungerer? 

Jeg byder 100 kr. over. Pling, 

straks byder han også 100 over. 

”Deres bud er ikke det højeste, en 

anden har et højere maksimumbud", 

står der. Aha! fortsættes næste side 

AUKTIONSLIV 

15

16 


Dagbog fra en 

ONLINE-AUKTION 

Først nu går det op for mig, 

hvorfor buskelusker-taktikken 

ikke nødvendigvis er den rigtige. 

Hans maksimale bud er slet ikke 

det, der fremgår af skærmen. Dét, 

der fremgår af skærmen, er blot 

det næste bud i rækken. Han kan 

principielt have budt 10.000 kr. 

som maksimumbud, og derved 

givet maskinen mandat til at byde 

over med 100 kr., indtil den når 

10.000. Jeg byder 2.300, og ser 

hvad der sker. Ingenting. Han 

havde altså budt maksimalt 2.200. 

Ha! Jeg fører. 

Nu har jeg også automatisk fået 

en personlig side, hvor jeg kan 

følge de emner, jeg har budt på 

og de emner, jeg har bogmærket, 

fordi de muligvis er interessante. 

Tilbage til chaiselongen, stadig 

ingen bud. Nonchelant lægger jeg 

et maksimumbud på 3.000 kr. Da 

der ikke er andre bud, offentliggør 

maskinen blot det laveste 

bud, det er muligt at lægge, 

nemlig 2.000. kr. Kun på min 

skærm fremgår det, at jeg er parat 

til at gå op til 3.000. Faktisk er 

jeg parat til at give mere – nå, 

jeg må følge med i opløbet om 6 

dage og 6 timer! 

AUKTIONSLIV 

Dag 3 

Vågner tidligt, laver en kop kaffe 

og styrer målrettet hen mod 

skærmen. De klogeste beslutninger 

træffes i limboet imellem søvn 

og opvågnen, har jeg hørt engang. 

Jeg er nødt til i det mindste 

at byde på Poul Anker Bech 

litografierne. Jeg er nødt til at 

vide, at jeg i det mindste forsøgte. 

Der er budt 3.800 kr. Jeg byder 

4.000 – og overbydes straks. Jeg 

byder 4.200 – nu er jeg oppe på 

5.250 kr. med de 25% i omkostninger 

fremgår det på skærmen. 

Det nærmer sig smertegrænsen. 

Især hvis jeg også får chaiselongen. 

Der overbydes ikke denne gang. 

Pyha. 

Jeg kigger nærmere på det, jeg 

allerede synes, er mine litografier. 

Zoomer ind på gåsens fod, fortaber 

mig i kvindens strikketøj. 

Blæser dem op til at fylde hele 

min skærm. Den der sære realisme, 

insisteren på en gås, og 

så verden bagved, der ligesom 

falder af, som om det var en slidt 

kulisse. Eller måske en erindring? 

Vidunderligt! 

Dag 4 

Kl. 8.45 tjekker jeg e-mails, venter 

på svar fra en samarbejdspartner. 

Der er mail fra Bruun Rasmussen. 

Nogen har overbudt mig på PH 

lampen. Helt præcist kl. 8.27 i dag. 

Der er én, der er tidligt på den. 

Det er ham – eller hende fra før 

– jeg kan genkende kundenummeret. 

Øjeblikkelig har maskinen 

budt 100 kr. over, som jeg havde 

givet mandat til med mit maksimumbud. 

Men også dette bud 

overbyder han. Jeg må altså 

nu tage stilling til, om jeg skal 

forhøje mit eget maksimumbud. 

Nå, der er nogle dage tilbage, jeg 

behøver ikke forholde mig til det 

endnu. Nu véd jeg, at jeg får mail, 

hvis nogen byder over – så chaiselongen 

og litografierne skulle 

være ok. 

Nu er det bare et spørgsmål, hvor- 

når min duellist på Poul Anker 

Bech tjekker sin mailboks og får 

at vide, jeg har overbudt ham. 

Poul Henningsen: PH-3/2 Akademi væglampe 

med forkromet stel, skærme af opalglas. 

Udført hos Louis Poulsen. H. 26. L. 38. 

Hammerslag på online-auktionen: 3.000 kr.

Dag 5 

Poul Anker Bech er på vej op i et 

højere prisniveau, og jeg må 

træffe en beslutning. 

Jeg satser på chaiselongen. 

Der er godt nok kommet en ny 

byder med 2.200 kr. Men med 

mandat til at gå op på 3.000 har 

maskinen straks overbudt. Efter 

to forsøg fra den anden byder, 

blev der stille. Alt dette skete i 

går aftes, og der har ikke været 

noget siden. 

Den er så godt som min. 

TIP: Hvis du leder efter en 

bestemt ting, kan du oprette en 

SØGEAGENT. Agenten sender dig 

en mail, når der er nye effekter på 

auktion, som matcher de ord, du 

har bedt den lede efter. 

"Vågner tidligt, laver en kop 

kaffe og styrer målrettet hen 

mod skærmen" 

Dag 6 

NEJ! Glemte opløbet! Mens jeg 

har siddet og læst Harry Potter 

højt og puttet bamser og taget 

mig god tid til at varme mælk til 

kaffen, har han købt MIN chaiselong! 

Jeg er blevet overhalet indenom 

for et kvarter siden, og min mailboks 

er fuld af varsler, maskinen 

har forgæves prøvet at råbe mig 

op. 3.200 kr. fik han den for. Det 

er uhørt billigt. Jeg sov i timen. 

Jeg skulle have lagt et maksimumbud 

på 5.000. Sender et trist 

blik mod min tomme karnap og 

opretter en søgeagent til fremtidige 

chaiselonger. 

Trøster mig med, at jeg nu kan 

byde højere på lampen. Den er 

vurderet til 4.000 kr. Der er hammerslag 

i morgen, og højeste bud 

er 2.600. Klog af skade lægger 

jeg et nyt maksimumbud: 4.200 

og maskinen markerer straks 

det næste bud i rækken, nemlig 

2.700. 

Nu kan jeg blot vente. 


Dag 7 

Al putning og Potter overlades til 

faren i dag. Rustet med en kold 

øl og peanuts sætter jeg mig til 

rette for at kæmpe for min lampe. 

Trækker vejret dybt. 4.500 kr. 

vil jeg byde, hvis det bliver 

nødvendigt. 

Jeg har lagt mærke til, 

at hvis der bydes 

indenfor de to sidste 

minutter af tidsfristen, 

udskydes 

auktionen endnu 

to minutter. Og 

sådan bliver det 

ved, indtil den ene 

byder giver op. Så jeg 

skal ikke være bange for at 

blive overhalet uden at kunne nå 

at reagere. For et par timer siden 

var den anden byder der igen. 

Han fulgte med op til 2.900, men 

nu er det mig, der har højeste 

bud på 3.000 kr. 

Nu er der 3 minutter og 

52 sekunder tilbage. 

2 minutter. 

Nedtællingen er begyndt og... 

Bingo! Jeg fik den! 

Har du også erfaringer med at byde på Bruun 

Rasmussens online-auktioner, hører vi gerne fra 

dig. Send dine kommentarer til AuktionLiv på: 

feedback@bruun-rasmussen.dk 

AUKTIONSLIV 

17

18 


G U S T A V 

– ET FORFATTERSKAB 

UNDER HAMMEREN 

AUKTIONSLIV 

Bruun Rasmussen har tidligere 

sat et forfatterskab 

under hammeren. Dengang 

gjaldt det Dan Turèlls ejendele, 

og nu er turen kommet 

til en anden af det 20. 

århundredes største danske 

forfattere: Gustav Wied. 

En stor del af effekterne hidrører 

fra Wieds barnebarn, 

Gustav Wied den yngre. 

Af Lærke Bøgh og 

Sebastian Hauge Lerche 

Når Bruun Rasmussen i slutningen 

af året sætter en række af Gustav 

Wieds efterladte manuskripter, foto- 

grafier og øvrige ejendele under 

hammeren, får “wiedenskabens” 

dyrkere en ganske usædvanlig 

mulighed for at komme tæt på 

den folkekære digter, der ofte 

blev karikeret som en lille krumbøjet 

person med bukkeskæg, 

hove og horn i panden. 

En fortvivlet humorist 

Men hvem var den lille mand med 

det lumske satyrsmil? I ungdoms- 

årene var Gustav Wied (1858-1914) 

en from kristen, der dyrkede tragikken 

og skrev sørgelige vers. 

Senere blev han en indædt modstander 

af kirken og forblev det 

resten af livet. Han var skrøbelig 

og i perioder depressiv, men hånd- 

terede livsleden ved at transformere 

den til humor i sin litteratur. 

Bag Wieds humorisme gemte sig 

en særegen blanding af kærlighed 

til livet og en dyb misantropi, der 

i 1914 førte til hans selvmord. 

Netop denne splittelse mellem lys 

og mørke er en portal til Wieds liv 

og danner grundlaget for ét af de 

mest originale litterære universer i 

den danske litteraturs historie. 

I sine erindringer Digt og Virkelighed 

(1914), skriver Wied om sin 

fødsel: “Jordemoderen var fuld og 

tumlede fælt med mig. Snart havde 

jeg Hovedet nedad og snart Benene. 

Jeg tænker, det er Grunden til, 

at jeg altid har været lidt underlig.” 

Trods den halvdramatiske 

fødsel var barndommen gennem- 

gående ukompliceret. Barndomshjemmet 

hed “Holmegård” og lå 

i et idyllisk bondemiljø på Lol-

© Louis Moe 


W I E D 

Som symbol på sig selv som forfatter og som yndet 

litterært motiv, valgte Gustav Wied den drilske 

satyr. Figuren, den kåde og sanselige skovgud i den 

græske mytologi, blev hurtigt synonym med Wied 

og hans univers. Akvarellen her er udført af Louis 

Moe som forside-illustration til Wieds roman “To 

Kroner og Halvtreds”. Moe forærede alle bogens 

originaltegninger til Gustav Wied på dennes 50 års 

fødselsdag. Vurdering: 10-15.000 kr. 

land. Her tumlede Gustav Wied 

rundt som femte barn i en større 

søskendeflok og var tidligt op- 

mærksom på sit litterære kald. 

Som 14-årig blev han af faderen 

tvunget i boghandlerlære i Nakskov 

trods et brændende ønske 

om at blive student. Tre år sene- 

re flyttede Wied til København og 

arbejdede i Fr. Wøldikes Boghandel 

i Skindergade. Vendepunktet 

skete først i 1878, da faderen 

endelig lod den da 20-årige Wied 

læse til artium. Studiet blev tungt. 

Sjovt nok tog det 8 år for én af 

det 20. århundredes største danske 

forfattere at blive student! 

Wieds fromme forsøg 

At forfatterskabet allerede tidligt 

spirede fremgår klart af det netop 

opdukkede materiale. Her er flere 

eksempler på Gustav Wieds tidlige 

digtning, helt tilbage til den fromme 

periode. Digtet “Hjemve” fra 

1876 er skrevet af en 18-årig troende 

Wied, der med sentimental 

og temmelig u-wiedsk stemme 

ophøjet udbryder: “Der er Hjemve, 

Hjemve i mit Hjærte, Det er Hjemve, 

Hjemve med sin Smærte”. Et 

andet digt fra samme periode 

“Julesang” er en hyldest til de 

forgange juelaftener på “Holmegård”: 

“Det er Juleaften/ Lader os 

nu alle knæle ned/ Og bede Gud 

om salig Fred/ Naar vi skal stedes 

for hans Domstol/ histoppe!”. 

Disse manuskripter vidner om en 

stærk indre trang til at udtrykke 

Gustav Wied debuterede i 1887 med et lille hefte 

på 12 sider med små aforismer rettet mod kirkens 

dobbeltmoral. Gustav Wieds mor var så harm over 

indholdet, at hun brændte det meste af oplaget, 

hvorfor det originale hefte i dag kun eksisterer i 

10-15 eksemplarer. Vurdering: 6-8.000 kr. 


Gustav Wied bar kun sin høje sorte hat ved særlige 

lejligheder, bl.a. da han en efterårsdag lod sig forevige 

med sit kamera foran Roskilde Domkirke i 

1901. Billedet kan ses på Roskilde Museum. Hatten 

kan erhverves på auktionen i november. 

Vurdering: 1.000 kr. 

sig, men også om en ung mand, 

der endnu er langt fra den stil, 

der senere blev hans særkende. 

Til kamp mod kirken 

I løbet af 1880’erne fik Georg 

Brandes og “Det moderne Gennembrud” 

Wieds traditionelle 

kristentro til at smuldre, og i 

forbindelse med denne åndelige 

forandring begyndte hans litterære 

ambitioner så småt at tage 

form. I 1887 debuterede han 

under pseudonymet Peter Idealist 

med pjecen Nogle Aforismer i 

Anledning af Interpellationen i 

Store Heddinge og dens Følger. 

Pjecen var affødt af en sag om 

kirke- og kulturminister Jacob 

Scavenius, der, på trods af sin 

position som håndhæver af høj 

moral, gik på bordel. Gustav Wieds 

forargelse var først og fremmest 

rettet mod kirken, hvor visse re- 

præsentanter beskyttede Scavenius. 

I forordet til pjecen dekla- 

merede Wied, at han ville “udstede 


AUKTIONSLIV 

19

20 


G U S T A V 

I en periode på over 18 år gjorde Gustav Wied brug 

af dette penneskaft, som han selvsagt må have haft 

et nært forhold til. Således skriver han på kuverten: 

“Med dette Penneskaft har jeg skrevet alle mine 

Bøger fra “En Hjemkomst” til “Ranke viljer”. 27-7-9. 

G.W.” Med denne litteraturhistoriske pen har samfundsrevseren 

Wied således skrevet alle sine elskede 

og udskældte bidrag til den danske litteratur. 

Vurdering: 4-6.000 kr. 

en officiel krigserklæring til Kristendommen, 

Kirken, Præsterne, 

forinden jeg aabner en Kamp paa 

Liv og Død imod den”. Med disse 

aforismer befandt Wied sig nu i et 

afgørende punkt på sin litterære 

livsbane, hvor moralisten fandt 

sin form som satiriker. Fra slutningen 

af 1880’erne levede Wied 

som fri forfatter ud fra en tese 

om, at han ville afsløre samtidens 

hykleri og dobbeltmoral. Georg 

Brandes’ opfordring til at skrive 

litteratur, der vækkede til debat 

havde sat sig fast. 

Kvinder og børn er lykkelige 

En af Gustav Wieds mange kæpheste 

var kvinden. Hans bøger 

vrimler med bemærkninger som 

den kendte sætning fra Knagsted: 

AUKTIONSLIV 

“Børn er lykkelige, og Dyr og 

Kvinder, men vi Mennesker er det 

ikke”. Trods de mange advarende 

udfald mod kvinden holdt Gustav 

Wied sig ikke fra “fruentimmere”. 

Det var først senere, at tonen blev 

skarp. Blandt de netop opdukkede 

papirer findes den unge Wieds 

åbenlyse betagelse af piger sort 

på hvidt i en lille sammenfoldet 

kuvert, hvorpå Wied har skrevet 

“Mine Bal-Erindringer”. Heri 

gemmer sig nogle charmerende 

små optegnelser om pigerne, der 

måske har inspireret ham til det 

tidlige, håndskrevne digt “De 

svandt de glade Dansetimer”, der 

ligeledes omhyggeligt er indlagt 

i kuverten. Wieds “glade dansetimer” 

blev i den senere ungdom 

overskygget af angst, hallucina- 

I 1891 skrev Wied novellen “De unge og de Gamle”, 

der blev trykt i Ove Rodes respektløse dagblad 

“København”. Novellen, som skildrer den unge 

tjenestepige Lises erotiske tilnærmelser til den 10årig 

dreng Jacob, medførte en skandale, hvor Wied 

blev sigtet for utugtig skribentvirksomhed. Sigtelsen 

udløste en fængselsdom på 14 dage, fordi Wied ikke 

ejede de 100 kroner, det ville koste at indfri bøden. 

Gustav Wied fortrød aldrig, at han havde skrevet 

novellen, og som et tragikomisk minde gemte 

Wied “Tugthuskniven”, som han skar i fængslet. 


Unik samling af Gustav Wieds bal-erindringer bestående 

af tre ungdomsbalkort, optegnelser 

angående diverse piger og ungdomsgilder fra 1874- 

78 samt det håndskrevne digt “De svandt de glade 

Dansetimer”. Materialet fortæller om en ung mand, 

der trods sine senere så berømte kvindefjendske 

udsagn ganske tidligt har været optaget af det 

modsatte køn. Vurdering: 8-10.000 kr. 

tioner og idiosynkrasier i forhold 

til kvindens fysiske væsen. Bl.a. 

mente Tom Kristensen i et essay 

om Wied, at temaet i novellen De 

unge og de Gamle, hvor en ung 

tjenestepige forgriber sig på en 

10-årig dreng, var selvoplevet. 

Først som 36-årig giftede Wied 

sig. Det blev med den robuste og 

smukke Alice Tutein (1896-1958). 

Alices barndomsveninde Agnes 

Henningsen (1868-1962) agerede 

“Kirsten Giftekniv” og førte de to 

aldeles forskellige personer sammen. 

Alice og Gustav fik sammen

W I E D 

børnene Peter, Johan og Ingermarie 

(kaldet “Søster”). De boede 

en tid i Sæby, hvor Wied blev en 

del af datidens kunstneriske elite 

“Bangsbokredsen”, der bl.a. talte 

Herman Bang, Thorvald Bindesbøll 

og Ove Rode. Men også 

kunstnerpensionen “Quisisana” 

uden for Sæby, hvor bl.a. Holger 

Drachmann holdt til, havde stor 

betydning for Wied. Én af de 

kunstnere Wied kom i kontakt 

med der, var Peder Mønsted. Et 

vidnesbyrd om denne forbindelse 

er et lille maleri fra Sæby skov, 

som Mønsted i 1895 dedikerede 

til Gustav Wied. 

Efter Sæby flyttede familien til 

Roskilde og byggede “Kastellet”. 

Med fod under eget bord fik Wied 

Gustav Wieds fotografiapparat af mærket “Mars” 

D.R. Patent No. 57138. Købt hos “Heinrich og 

Poulsen, Højbroplads 21, Kjøbenhavn K”. Ca. 1900. 

Wied var stærkt fascineret af den fotografiske 

teknik, og fra 1901, hvor han anskaffede sig 

dette kamera, og frem til sin død, var han en ivrig 

fotograf. Også som fotograf var han god til at iscenesætte 

virkeligheden. Vurdering: 2.000 kr. 

her de følgende 10 år sin litteræ- 

re storhedstid med sine romaner, 

noveller og dramatik bl.a. Slægten 

(1898), Livsens Ondskab (1899), 

Knagsted (1902), Skærmydsler 

(1901) og Dansemus (1905). 

Gustav Wied som fotograf 

Wied havde mange interesser ud 

over at skrive. Han holdt af at gå 


Ved århundredeskiftet flyttede Gustav Wied med 

sin kone og tre børn ind i den nybyggede villa 

“Kastellet” i Roskilde. Det var her, han havde sin 

litterære storhedstid, og bl.a. skrev klassikerne 

"Livsens Ondskab" (1899) og "Knagsted" (1902). 

En stor del af de personlige fotografier, der nu 

udbydes på auktion, fortæller om forfatterens liv 

frem til hans død i 1914. 

rundt og observere folk på hovedgaden 

i Roskilde, han samlede på 

sære stokke og piber og havde 

oven på “Kastellet” indrettet sit 

eget berygtede bogbinderi. Men 

allermest holdt han af at fotografere. 

Wied var fascineret af 

fototeknikkens muligheder og fra 

1901 og frem til sin død, var han 

en ivrig fotograf. Som fotograf 

var Gustav Wied en eksperimen- 


Gustav Wied havde mange lidenskaber: Ud over sit litterære 

virke, havde han bogindbinding og fotografi som fritidssydsler 

- men han var også en lidenskabelig samler af stokke! Wieds 

stokke var ofte udskåret med små ansigter eller dyrehoveder, 

og mange forsynet med Wieds karakteristiske monogram. Nu 

udbydes hele den oprindelige stokkesamling. 


AUKTIONSLIV 

21

22 


G U S T A V 

Gustav Wieds fotografier var tit dobbelttydige og stod ofte som et provokerende modspil til datidens victorianske 

tableauer og atelieroptagelser. Gustav Wied optog i en periode på 14 år mere end 1200 billeder. I den samling, som udbydes 

på auktionen findes flere af de mest karakteristiske Wied-optagelser, heriblandt det her viste “Solbad - Ret og Vrang”. 


terende kunstner og han var 

fremragende til at iscenesætte 

virkeligheden. De hundredevis af 

billeder blev brugt til at kommentere 

samtiden - ofte forsynet med 

en tekst eller titel, og ofte blev de 

skabt som et modspil til datidens 

victorianske tableauer og atelieroptagelser, 

der havde til formål at 

fremstille folk fra deres bedste 

side. Gustav Wied tog i en periode 

på 14 år mere end 1200 billeder, 

som han omhyggeligt indsatte i 

sine private album. En række af 

Wieds kunstneriske og eksperimenterende 

optagelser, bl.a. 

“Søndagspligt”, “Skyggen af et 

Ægteskab”, “Farvel”, “Wied på 

stationen”, “2+2=5” samt “Solbad 

- Ret og Vrang” indgår i det opdukkede 

materiale. 

Selvmordet 

Tanken om døden som befrielse 

fra livets meningsløshed lå aldrig 

Gustav Wied fjernt. Gennem hele 

AUKTIONSLIV 

forfatterskabet priste han selvmordet 

som den eneste fornuftige 

dødsmåde, og der er ingen tvivl 

om, at han flere gange selv har 

følt sig fristet til at sige verden 

ret farvel ad denne vej. Også her- 

om spøger han i Digt og Virkelighed: 

“Særligt kan jeg huske en 

Aften i Frederiksberg Allé, hvor 

jeg sad og tænkte på Selvmord. 

Det blev dog ikke til noget, hvad 

jeg senere ved flere Lejligheder har 

beklaget.” I 1913 forsøgte Wied 

første gang at tage sit liv med 

sovemedicin, men Alice opdagede 

sin halvdøde mand i tide. Wied havde 

i længere tid været meget syg. 

Han følte sig udskrevet og ud- 

skældt bl.a. p.g.a. dårlige anmeldelser. 

Den 24. oktober 1914 døde 

Gustav Wied for egen hånd i sit 

arbejdsværelse på “Kastellet”. Dødsattesten 

blev kreativt udfyldt af 

huslægen Fritz Jørgensen for at 

skåne familien, og ligsyn med tilhørende 

obduktion blev undgået. 

Wied havde taget cyankalium. 

Her forsvinder Gustav Wied, men 

efterlader sig en verden af særlinge 

som “Livsens Ondskab” og 

“Thummelumsen”. Samtiden var 

ofte hård i sin kritik, men i dag 

er Gustav Wieds forfatterskab 

forlængst anerkendt som ét af de 

største i det 20. århundredes danske 

litteratur. 

Besøg 

BogForum 

2005 

Besøg Bruun Rasmussen i weekenden 

fra den 18.-20. november 

på BogForum i København. 

Her udstilles bl.a. dele af Gustav 

Wieds efterladte ejendele, 

og kataloget over samlingen 

præsenteres. 

Det er muligt at forudbestille 

katalog på tel. 3343 6939 eller 

s.h.lerche@bruun-rasmussen.dk 

På standen vil der naturligvis 

også være rig lejlighed til at få 

en uforpligtende vurdering af 

bøger, breve og manuskripter.

© Peder Mønsted 





ONLINE 

HAMMERSLAG 

Smukke bogbind udført af 

professionelle bogbindere 

nyder stor efterspørgsel 

- men kun hvis bogens 

indhold også er interessant 

og efterspurgt. Bogbindet her 

er udført af Juul-Lassen og 

indeholder St. St. Blichers 

klassiker, “Trækfuglene” i en 

udgave fra 1954. 


“Isen paa fjorden ved 

Fagernes (Valdres i Norge)”. 

Et smukt vinterlandskab af 

den altid populære Peder 

Mønsted, der netop er kendt 

for sine landskabsportrætter. 


House of Hardy er kendt for at 

fremstille det ypperste indenfor 

klassisk, engelsk fiskegrej, og 

samlerne var da også klar 

med snøren, da dette imponerende 

Hardy Bros fiskehjul 

“The Fortuna Reel” 

blev udbudt. 


Vinterstemning med personer på Amaliegade, København 1897. Maleren Paul 

Fischer (1860-1934) er sjældent til at komme i nærheden af for en almindelig 

pengepung, men på online-auktionerne kan det betale sig at følge med, for her 

blev dette delikate studie af den berømte maler solgt til en rimelig pris. 

Selv om vin fra Talbot 2000 kun lige har rundet 5 år, 

er den allerede en eftertragtet sag. Årgangen er kvali- 

tetsmæssigt helt i top, og mens man stadig vil kunne 

finde Médoc-vine i årgang 1997 og 1999 hos vinhandlere, 

vil årgang 2000 i vidt omfang være udsolgt. 

Iøvrigt er Chateau Talbot ét af de slotte, som danskerne 

altid har haft et godt øje til, og dette med god grund. 

Hammerslag online 260 pr. fl. 


AUKTIONSLIV 23

24 


S O M M E L I E 

I foråret 2005 blev der slået 

Danmarksrekord, da en 

magnumflaske Chateau 

Petrus 1947, ”Selection 

Nicolas”, fik et hammerslag 

på 64.000 kr. på Bruun 

Rasmussen Vinauktioner. 

AUKTIONSLIV 

Der er fuld gang i den 

danske handel med vin. 

AuktionsLiv har talt med en 

af landets førende vin- 

kendere, Henrik Christensen, 

om forholdene på det 

danske marked. 

Af Malene Dybbøl 

”Danskerne ved generelt mere om 

vin end eksempelvis en italiener 

eller en franskmand.” Denne på- 

stand kommer fra Henrik Christensen, 

som i dag leder Bruun 

Rasmussens vinauktioner. ”Modsat 

vinproducerende lande som Frankrig, 

Spanien og Italien importerer 

vi i Danmark i dag et bredt 

spektrum af vine fra hele verden. 

Bor man i et land eller område, 

hvor der dyrkes vin, drikker man 

helt naturligt den lokale vin. Herhjemme 

er valget mere komplekst. 

Udbuddet er enormt, og man er 

derfor nødt til at træffe et bevidst 

valg, når man køber vin,” fortæller 

Henrik Christensen. 

I de senere år er mange nye vinproducerende 

lande trådt ind på 

den internationale scene. Sydamerika 

er ét af dem. Her betyder 

den billige arbejdskraft, at vi, på 

trods af den lange transportvej, kan 

drikke vin, der sælges for langt 

mindre end eksempelvis en fransk 

landvin. De nye markeder og det 

store udbud af forskellige vine 

medvirker til, at forbrugernes smag 

bliver mere nuanceret og øvet. 

Dette stiller, i kombination med en 

stadig skærpet konkurrence, krav til 

både vinproducenter og vinudbydere 

om konstant at forny sig. 

”Nogle synes, det er sjovest at 

smage en ny vin hver gang, andre 

vender tilbage til den, de kender 

og har drukket i mange år,” siger 

Henrik Christensen, ”men generelt 

for danskerne gælder det, at vi 

sætter os ind i produkterne og 

interesserer os for forskellene imellem 

lande, druer, årgange osv.” 

Dyre dråber på auktion 

Bruun Rasmussen er i dag den 

største udbyder af vin på auktion 

i Skandinavien. Auktionshusets 

position på markedet er blevet 

styrket, ikke mindst pga. at vinauktionerne 

nu også foregår hver 

måned online. Hele verden følger 

med, hver gang en eftertragtet 

vin udbydes til salg. I den senere 

tid er der dukket et stigende antal 

meget eftertragtede vine op hos 

Bruun Rasmussen, hvilket tydeligt 

har kunnet mærkes på de høje 

hammerslag. I foråret 2005 blev 

fortsættes næste side


R E N S V I N E 

Lederen af Bruun Rasmussens vinauktioner Henrik 

Christensen har flere år bag sig som konsulent 

hos nogle af Danmarks førende vinimportfirmaer. 

Endvidere har han gennem mere end 10 år 

arbejdet som sommelier på flere af landets bedste 

restauranter, heriblandt Falsled Kro, Valdemars 

Slot og Marie Louise i Odense. 

Jobbet som sommelier kræver en solid erfaring 

og et stort talent for at kunne genkende vinenes 

nuancer og sammensætte den perfekte menu. 

Der afholdes mesterskaber for landets sommelierer, 

og konkurrencen for at opnå den prestigefyldte 

titel som topsommelier er fantastisk hård. 

Henrik Christensen har selv vundet Danmarksmesterskabet 

som sommelier, og har, ud over 

at fungere som dommer ved flere mesterskaber, 

desuden repræsenteret Danmark ved flere vinkonkurrencer 

i udlandet. 

AUKTIONSLIV 25

26 


S O M M E L I E 

der således slået Danmarksrekord, 

da en magnumflaske Chateau 

Petrus 1947, ”Selection Nicolas”, 

fik et hammerslag på 64.000 kr. 

”Når en vin som denne opnår 

en så høj pris, hænger det selvfølgelig 

sammen med, at vinen 

er uhyre sjælden, men derudover 

gemmer denne vin på én af de 

største smagsoplevelser inden for 

vindyrkningens historie” fortæller 

Henrik Christensen. 

Fransk dominans 

Udbuddet på vinauktionerne er 

stort og varieret, der findes flasker 

for enhver smag og enhver økonomisk 

formåen. Ofte er det dog 

de kendte franske vine, der domi- 

AUKTIONSLIV 

nerer katalogerne ved de store 

internationale auktioner, som af- 

holdes i Bredgade. Størstedelen af 

de vine, der handles internationalt, 

er desuden dem, der opnår de høje- 

ste anerkendelser i vinpressen, hvor 

bladet Wine Spectator eller den både 

elskede og hadede vin-guru, Robert 

Parker er vigtige navne. Efterspørgslen 

på enkelte årgange og specifikke 

slotte – eller domainer – kan 

være enorm og derved stiger priserne 

hurtigt. Man ser det tydeligst, 

når vinene udbydes En Primeur 

(dvs. forsalg af en vin før den er 

færdiglagret og tappet på flasker). 

Kun 14 dage efter en sådan ”frigivelse” 

af en ny vin fra et særligt 

domaine kan prisen være steget 

30-60 % eller mere. En prisudvikling, 

der sagtens kan fortsætte, dog 

sjældent i samme høje tempo. 

Sagt på en anden måde kan prisen 

på vin variere med lige så store 

udsving, som aktier på Børsen! 

I den hektiske jagt på de dyre, 

franske dråber efterlades en kæmpe 

underskov af virkelig gode vine, 

der prismæssigt ikke svinger mere 

end nogle få procent. Også derfor 

er det interessant at købe vin på 

auktion, hvor en del af de mindre 

eftertragtede vine ofte sælges til 

priser, der ligger væsentligt under 

markedsprisen. Mange af Henrik 

Christensens egne favoritter er ikke 

altid dem, der scorer de højeste point 

hos Robert Parker. Derfor råder 

han kunderne til at prøve sig frem 

efter egne smagsløg og huske på, 

at det er ikke altid er prisen, der 

afgør vinens kvalitet. 

Bruun Rasmussens vinauktioner mærker tydeligt 

udviklingen på de eftertragtede vine. 

På auktionen i juni 2005 var to magnumflasker 

Chateau Brane Cantenac 1948 vurderet til 750 kr. 

pr. flaske, men hammerslaget kom op på 4.000 kr. 

Til sammenligning koster en ny årgang af samme 

magnumflaske ca. 600 kr.

ONLINE VINAUKTIONER 

Foregår én gang om måneden på www.bruun-rasmussen.dk. 

Her sælges omkring 100 katalognumre til 60-250 kroner flasken. 

En zoom-funktion på skærmen gør det muligt at checke flaskens stand 

hjemme i stuerne, men har man yderligere spørgsmål til vinene, står 

vinafdelingen til rådighed. 


R E N S V I N E 

TRADITIONELLE VINAUKTIONER 

Afholdes 4 gange årligt i Bredgade. 

Disse auktioner byder på vine i absolut topklasse, og der udsendes et 

katalog, som beskriver de ca. 450 katalognumre indgående. 

Katalogerne kan bestilles på tel. 3343 6911. Se auktionskalenderen 

bag i dette magasin for kommende vinauktioner. 

VINSMAGNING I BREDGADE 

I samarbejde med negociant Beyerman i Bordeaux har Bruun Rasmussen 

gennem en årrække lagt hus til et velbesøgt vinsmagningsarrangement. 

I forbindelse med efterårets store internationale vinauktion var 25 af 

Bordeauxs mest anerkendte vinslotte gæster ved arrangementet, hvor mere 

end 30 En Primeur 2004 og ældre årgangsvine kunne smages. 

"Kontakterne til vinproducenterne er en vigtig del af det at holde sig 

ajour. Man lærer de nye vine at kende og får dermed indblik i, hvor 

potentialet ligger: Hvilke vine er værd at holde øje med, hvordan smager 

og udvikler de enkelte årgange sig, og i hvilken retning går pris- 

udviklingen?”, siger Henrik Christensen, som ofte også selv besøger de 

velrenommerede vinslotte. 

AUKTIONSLIV 

27

© Henry Heerup 


28 


ONLINE-HA 

Denne russiske ikon fra slutningen af 1800-tallet fremstiller "Kristus 

uberørt af hænder". Ifølge ortodoks tradition blev denne type ikon 

skabt, da kongen af Edessa blev syg og sendte en mand til Jerusalem, 

for at hente Jesus, så han kunne helbrede ham. Jesus var forhindret, 

men for at manden ikke skulle rejse tomhændet hjem, tørrede Jesus 

ansigtet af i et klæde, og skabte derved et billede (ikon = billede) af sig 

selv uberørt af menneskehænder. 

Arne Jacobsens møbler er altid populære, således 

også denne lænestol model 3301, betrukket 

i grå uld med stel af forchromet stål. 

Stolen blev formgivet i 1956. 

AUKTIONSLIV 



"Famille verte" blev udviklet i Kina 

under Ming dynastiet og formaliseret i 

det 16. årh. i en dekoration bestå- 

ende af fem emaillefarver i overglasur, 

som oftest rød, grøn, 

gul, blå og sort. Tallet fem var 

helligt for kineserne og 

anvendt inden for mytologi 

og religion. Dets franske navn 

refererer dog til den variation 

af lyse grønne toner, der 

er dets mest karakteristiske 

træk. Eksemplarer fra tiden, 

1662-1722, tiltrækker sig stadig 

mange internationale købere. 


Heerups malerier er kendetegnet ved 

stærke, symbolladede kompositioner og 

kraftige farver. Han beskæftigede sig 

ofte med forholdet mand-kvinde, liv-død 

og andre alvorlige temaer på den helt 

uhøjtidelige måde, der har gjort hans 

produktion så efterspurgt og populær. Den 

"Erotiske Pegasus" er ingen undtagelse og 

et godt eksempel på netop denne holdning 

til kunsten og livet. 

Hammerslag online 68.000




MMERSLAG 

Et sjældent udbudt lågfad i sølv fra 

Sigvard Bernadottes produktion, karakteristisk 

ved dets stregdekoration og 

enkle formsprog, vakte stor interesse 

og vidner om de stadigt stigende priser 

på klassisk sølv. 


En flot tysk biedermeier sekretær af birk, komplet 

med intarsia og bronzemonteringer, ca. 1830. Det 

gode håndværk kan altid betale sig. 


© Asger Jorn 


Hovedvandsæg blev fremstillet mellem 1600 

og 1850 og ofte givet som kærestegave af 

forelskede unge mænd. De mest almindelige 

var hjerte- eller vaseformede, hvorfor dette 

fine rokoko eksemplar af sølv fra 1777 af 

Mester Rasmus Pedersen, der havde værksted 

i København, vakte stor interesse. 


Engelske standure er blevet genstand for en stadig stigende 

efterspørgsel, ikke mindst fra udenlandske købere. Særlig høj 

var interessen for dette 1700-tals eksemplar af Edwin Clark. 


Rækker økonomien ikke 

lige til at byde på et originalt 

Asger Jorn maleri, er et 

litografi et godt alternativ. 

Litografiet her, “Nuit dechirée”, 

er fra 1969, og er blot trykt i 

300 signerede eksemplarer. 


AUKTIONSLIV 

29

30 


Hvorfor sidder der en lille 

bassethund med et stearinlys 

på hovedet under et træ 

med en fugl i? AuktionsLiv 

har mødt erhvervsmanden 

Mads Øvlisen. 

Af Trisse Gejl 

De er ved at få bygget om på Novo 

Nordisk Hovedkontor i Bagsværd. 

Hele receptionsbygningen er pakket 

ind i stilladser, og der vil efter 

sigende være vand i gulvet, når 

det er færdigt. 

Det betyder, at kunsten bor de sæ- 

reste steder for tiden. I små arkiv- 

rum sammen med fortrolige plasticmapper 

fra gulv til loft. Her 

står bl.a. en nyindkøbt Claus Carstensen: 

Et stort olie på lærred af 

en kvindes overkrop i hvid t-shirt 

AUKTIONSLIV 

med en foruroligende skrift på, 

hvoraf noget er skjult i stoffets 

folder. Men synligt er ordene the 

naked evil og threatening. 

”En stærk komposition”, siger 

Mads Øvlisen om det store lærred 

i hvide og blå nuancer, ”men hvad 

er det, der står på hendes t-shirt?” 

Som alt nyindkøbt skal billedet 

først ned og hænge i receptionen, 

hvor alle går forbi det, før det find- 

er en mere endelig plads i huset. 

Så indtil ombygningen er færdig, 

står det her i selskab med Joachim 

Koester og Per Bak Jensen. 

Alt er forkert 

Men det er ikke kun receptionen 

på Novo Nordisk, der normalt er 

udsmykket med kunst. Det er 

gange, kontorer, trappeskakter og 

mødelokaler også. Og det er ikke 

KUN 

kun billedkunst, der lyser op i det 

hvide miljø, det er også skulpturer, 

installationer og møbelkunst. 

I dette tilfælde møbelkunst i 

anden potens, for hvad sker der, 

når Henrik Plenge Jacobsen møder 

Arne Jacobsen? Så står en klassisk 

Arne Jacobsen myrestol plantet 

på væggen oppe under loftet med 

en lille model af virksomheden sat 

fast under sædet. Naturligvis, for 

som Øvlisen siger: ”Virksomheden 

her har altid været præget af Arne 

Jacobsens møbler. Arne Jacobsen 

skabte Myren til vores kantine i 

50’erne, så han måtte jo indgå”. 

Afdelingen, vi er trådt ind i, er fi- 

nansafdelingen, og medarbejderne 

var med til at vælge den tematik, 

Plenge arbejdede ud fra i sin installation. 

På væggen er malet en


ST OG KEMI 

kæmpestor skydeskive i skiftende 

klare farver, og i den står med 

store selvsikre bogstaver: Everything 

is wrong. 

”Det kunne de lide i denne afdeling, 

hvor alting altid skal være 

rigtigt”, siger Øvlisen. På de øvrige 

vægge er de stærke farver fra ski- 

ven ført igennem i striber og midt 

i den lyse lobby står Arne Jacobsens 

klassiske lufthavnssofa indbydende 

med bord og to stole. På 

dørene til toilettet står der xx og 

xy, ”det kan vi godt forstå her”, 

siger Øvlisen med et lille smil. 

På gangen hen til hans kontor 

hænger “Snotklatten”, som den er 

blevet døbt blandt medarbejderne. 

Den er lavet af Elisabeth Toubro, 

og forestiller hår. En slags maske 

af plexiglas, der er lagt over en 

klassisk grønlandsk kvindefrisure, 

"Kunst kan åbne for nye 

måder at se tingene på, 

og selvfølgelig skal vi have 

eksperimenterende kunst 

her, for vi lever jo af at 

eksperimentere." 

og nu hænger stiv og - nå ja, snot- 

farvet - fra et sært svævende orange 

stativ. 

Kunst og kemi i samtale 

Mads Øvlisen, som i dag er bestyrelsesformand 

for Novo Nordisk 

efter at have været adm. direktør 

gennem 20 år, interesserer sig 

stærkt for samtidskunst. Især 

hvis den er eksperimenterende og 

gerne provokerende. For det er 

slet ikke udsmykning, det handler 

om. Det er udfordring, fortæller 

han på sit kontor, der også i 

øjeblikket agerer lagerplads for 

ventende værker til receptionen: 

Skulpturer, malerier og sågar et 

skateboard dekoreret med tegneseriehelte. 

Det sidste er hans eget 

og købt for mange år siden, da 

hans søn stod på skateboard. 

”Kunsten sender signaler om for- 

nyelse, om anderledes tænkning, 

og det er vigtige værdier på en 

moderne virksomhed som vores. 

Kunst ser kendte ting på en ny 

måde. Hvis man overfører det 

til os, og det vi laver, er faglig 

fordybning naturligvis en nødvendighed, 

men også begrænsende. 

Kunst kan åbne for nye måder at 

se tingene på, og selvfølgelig skal 

vi have eksperimenterende kunst 

her, for vi lever jo af at eksperimentere. 


AUKTIONSLIV 

31

32 


Jeg køber aldrig kunst til arbejdspladsen 

for investeringens skyld, 

og man kan da begå fejl, købe 

kunst der viser sig ikke at holde. 

Men også dér er en spejling, for 

vi laver jo også fejl her i virksomheden, 

det kan vi ikke undgå, og 

det er meningen, vi skal lære af 

dem.” 

"Kunst på denne arbejdsplads 

er et ledelsesværktøj, 

et ledelsessignal" 

De kriterier, Mads Øvlisen køber 

kunst efter, er enkle: ”Det skal være 

originalt, det er meget vigtigt, og 

så skal det provokere. Se den 

Plenge installation i finansafdelingen 

for eksempel. Hvis alt er forkert, 

hvad er det så vigtigt er rig- 

tigt? Iagttageren skal stille spørgs- 

mål og måske - måske blive vred”, 

siger Øvlisen forsigtigt, som om 

han ikke er helt sikker på, at vred 

er godt. 

Kunst fordi og på trods 

Interessen for omgangen med kunst 

startede allerede i gymnasieårene. 

Øvlisen gik i klasse med kunstneren 

Stig Brøgger, der, sammen med 

Hein Heinsen, Bjørn Nørgaard, Per 

Kirkeby og flere andre, var med 

til at etablere Den eksperimenterende 

Kunstskole, Eksskolen, i starten 

af 1960’erne. 

”Jeg fik min gang i det miljø, jeg 

fik et andet forhold til kunst, tror 

jeg, end blot det betragtende, når 

man ærbødigt læner hovedet til- 

bage og kigger. Kunsten var omkring 

mig, og siden blev det en 

AUKTIONSLIV 

hobby i en travl hverdag at se på 

kunst på auktioner, gallerier og 

udstillinger.” 

Trods det, at Øvlisen har været på 

Novo Nordisk siden 1972, var det 

først op gennem firserne, han be- 

gyndte at købe kunst til arbejdspladsen: 

”Vi voksede langsomt, og der op- 

stod et behov for identifikation 

og inspiration, og langsomt blev 

det en del af virksomhedens iden- 

titet, at der var kunst på væggene. 

Og medarbejdernes. Jeg har 

oplevet en medarbejder, der havde 

et billede hængende, han egentlig 

ikke brød sig om, og som han al- 

drig ville have købt selv. Men det 

blev en del af ham, det blev en 

del af en historie, han altid kunne 

fortælle, og da afdelingen flyttede, 

insisterede han på at få det med, 

så nu hænger det i afdelingens 

nye mødelokale”, siger Mads Øvlisen 

med et glimt i øjnene. Noget 

der, af samme grund og til hans 

ærgelse, ikke helt er lykkedes, er 

den grad af rotation værkerne 

imellem, han drømte om. Medarbejdere 

knytter sig både fordi og 

på trods til de enkelte værker, så 

det kan være en skam at forsøge 

at vriste kunstværkerne fra dem 

igen". 

Kunst som 

personlig kommunikation 

”Kunst på denne arbejdsplads er 

et ledelsesværktøj, et ledelsessignal. 

Derfor har det altid været 

væsentligt for mig, at det var mig 

selv, der købte kunsten. Det er en 

meget personlig kommunikation 

til medarbejderne. Den nye ledelse 

har bedt mig fortsætte med at 

købe kunst, men det ved jeg ikke, 

om er rigtigt, for hvilke signaler 

og hvis signaler skal sendes? 

Hvad nu, hvis jeg ender med at 

blive deres dekoratør, det var jo 

ikke det, der var meningen. Måske 

burde den nye ledelse selv købe 

kunsten.” 

Mads Øvlisen kan ikke bevise, at 

kunsten gør Novo Nordisk til en 

bedre virksomhed, men at den 

skaber samtale og nye indgange 

til kolleger og arbejde, er han sikker 

på. Hvis kunsten kan bryde 

vanetænkningen, er målet sådan 

set opfyldt. Engang havde han 

hængt et nyt værk op i reception- 

en. ”Det lignede noget, der var 

"Hun kom op til mig og 

spurgte, hvad det var for 

noget bras, jeg havde købt" 

lavet på en sovjet-russisk fabrik 

og bestod af bl.a. jern og skuresvampe. 

Jeg syntes jo, det var vid- 

underligt, men en kvindelig med- 

arbejder syntes, det var så grimt, 

at det næsten var en fornærmelse, 

så hun kom op til mig og spurgte, 

hvad det var for noget bras, jeg 

havde købt. Hun kunne altså ikke 

lide det, men i den tid hun gik 

op for at skælde mig ud, tænkte 

hun i hvert fald på noget andet 

end det, hun normalt var optaget 

af på det tidspunkt af dagen. Det 

var en fin reaktion. 

Jeg har det derimod skidt, når 

folk siger: “Jeg forstår ikke kunst”. 

Kunst skal ikke forstås. Man kan 

bare opleve glæde eller overrask-

Mads Øvlisen foran Henrik Plenge Jakobsens installation med teksten "Everything is wrong". 

Værket hænger i finansafdelingen på Novo Nordisk, hvor alt helst skulle være korrekt. 

else eller åbenhed ved at se på 

kunst. Videokunst for eksempel, 

som mange siger bare går ud på 

et skrækkeligt skrattende tv i et 

mørkt lokale. Har de nogensinde 

prøvet at finde ud af, hvad det 

er, der generer dem ved den slags 

værker? Har de nogensinde ført 

den samtale med sig selv? For 

den er da mere interessant.” 

Hvorfor? 

Mens Øvlisen taler, bevæger hans 

øjne sig tænksomt op mod højre 

og synes at finde et punkt bag 

mig at hvile på. Da det er sket et 

par gange, må jeg vide, hvad der 

er bag mig. Det er et stort, ret en- 

kelt billede i mørkegule farver, et 

af hans yndlingsbilleder viser det 

sig. Det er et af den relativt unge 

kunstner, John Kørners tidlige bil- 

leder. Kørner var med på en ud- 

stilling af danske og svenske kunst- 

nere, som Mads Øvlisens kone, 

Lise Øvlisen, arrangerede for syvotte 

år siden. 

”Vi købte det, før han blev kendt, 

nu er han blevet opdaget af internationale 

samlere, bl.a. Saatchi. 

Jeg kan lide roen i billedet, og så 

er det utrolig mystisk. Hvorfor sidder 

der en lille bassethund med et 

stearinlys på hovedet under et træ 

med en fugl i?” 



© Henrik Plenge Jakobsen 


Mads Øvlisen 

Mads Øvlisen er født i 1940. 

Gift med keramiker og kunsthistoriker 

Lise Øvlisen. De har 

tre børn og seks børnebørn. 

Mads Øvlisen stoppede 

som adm. direktør for Novo 

Nordisk i 2000 og har siden 

været bestyrelsesformand 

for virksomheden. Han er 

desuden formand for bestyrelsen 

for Det Kgl. Teater 

samt bestyrelsen for Lego. 

Derudover er han adjunge- 

ret professor på Handelshøjskolen 

i København. 

AUKTIONSLIV 

33

34 


Mads Øvlisen er uddannet advokat 

og mødte allerede i studietiden 

sin kone, der læste kunsthistorie, 

"Afslapning kan være 

ganske hektisk, 

fornemmer man, ikke?" 

og sammen har de siden dyrket 

deres fælles interesse for kunst. Alt, 

hvad der hænger på hans eget 

kontor, er noget, han og hans kone 

selv har købt, for det ville ikke se 

godt ud, hvis direktøren brugte virk- 

somhedens penge på at købe kunst 

til eget kontor, som han siger. 

Købt på online-auktion 

På kontoret står også et maleri af 

AUKTIONSLIV 

Lise Blomberg Andersen, der 

bærer titlen Camping in Norway. 

Det er købt på Bruun Rasmussens 

online-auktion til fordel for Asiens 

børn efter Tsunami-katastrofen. 

”Det første jeg tænkte, da jeg 

hørte om auktionen, var, at nu 

kunne man få nogle yngre kunstnere 

billigt. Men det var jo en 

helt forkert tanke, slog det mig 

så, for det var generøst af kunstnerne 

at forære deres værker til 

et humanitært formål, så vi andre 

skulle jo vise samme generøsitet. 

Jeg tog ind i Bredgade til eftersyn, 

og lagde efterfølgende nogle 

rimelige bud på nogle forskellige 

værker på internettet. Jeg fik tre 

af værkerne. Det her af Lise Blom- 

berg synes jeg er utrolig flot kom- 

Joachim Koester: "Day for night". Foto. 

Købt på Bruun Rasmussen online-auktion. Hammerslag: 11.500 kr. 

poneret med de der naturalistiske 

fugle i forgrunden. Men hvad pokker 

laver den campingvogn midt 

ude i snemarken? Hvad mon hun 

vil fortælle med det?” 

Et andet værk fra samme auktion, 

som Øvlisen er meget glad for, 

er Joachim Koesters fotografi af 

Christiania Day for night. I det hele 

taget er fotografi en kunstart, han 

finder meget spændende. Han viser 

vej gennem gangene til et lille 

mødelokale, hvor der hænger et 

fotografi af Peter Funch, der ikke 

er uden humor. Det forestiller et 

solkyst-scenarie i Sydfrankrig eller 

Spanien eller hvor som helst med 

feriehoteller i baggrunden og 

strandgæster i forgrunden. På him- 

len er en forvirret sværm af flyve-

maskiner, der er på vej frem og 

tilbage, frem og tilbage. 

”Afslapning kan være ganske hektisk, 

fornemmer man, ikke?”, ler 

Øvlisen. Humor er helt bestemt 

også ét af de sprog, Mads Øvlisen 

og kunsten taler sammen. 

Kunst og erhverv – et 

underprioriteret vækstområde 

På spørgsmålet om, hvilket sprog 

kunst og erhverv taler sammen, 

mener han til gengæld ikke, der 

findes et: ”Den samtale, der skal 

føres, er altid mellem det enkelte 

værk og den enkelte beskuer. 

Nogle gange oplever jeg, at kunst 

og erhverv simpelthen har hvert 

sit begrebsapparat, det er som om, 

vi kommer fra to forskellige sol- 

Lise Blomberg Andersen: "Camping in Norway". 

Købt på Bruun Rasmussen online-auktion. Hammerslag: 7.000 kr. 

systemer. Men jeg mener også, 

det ville være forkert, hvis kunstnere 

skulle til at være forretnings- 

"Men hvad pokker laver 

den campingvogn midt 

ude i snemarken?" 

mænd og omvendt. Det er nu lidt 

ærgerligt, at vi ikke som i andre 

lande har tradition for at opelske 

kulturen, som vi opelsker andre 

erhvervsområder. For kunst og 

erhverv burde nok kunne være et 

større økonomisk vækstområde i 

Danmark, det viser mængden af 

dansk kunst- og kultureksport.” 

På Novo Nordisk forsøger man at 

få kunst og erhverv til at hænge 

så meget sammen som muligt. 


Ud over at bruge kunsten som 

øjenåbner og kick-off til nytænkning, 

har virksomheden også benyttet 

sig af udøvende kunstnere, 

for eksempel en teatergruppe, der 

improviserer på stedet og gennemspiller 

konflikter på arbejdspladsen. 

På computerskærmen har Mads 

Øvlisen fundet et billede frem, han 

overvejer at købe til virksomheden. 

Det er af Anders Brinch og forestiller 

en blå hund med tre øjne 

og små dåser eller glas bundet til 

benene. ”Det kunne nok skabe diskussion 

at hænge det op herude”, 

siger han. 

AUKTIONSLIV 

35

36 


– ARKITEKTERNES INDFLYDELSE 

Den store fokus på Georg 

Jensen i det forgangne år 

har skabt fornyet interesse 

for moderne dansk sølv. 

På auktion er der igen 

stigende efterspørgsel på 

korpus arbejder fra især 

1920’erne og 30’erne. 

En periode, der tegner et 

interessant kapitel i dansk 

sølvs udviklingshistorie, 

hvor flere af tidens lovende 

arkitekter prøvede kræfter 

inden for et nyt fag. 

Af Malene Dybbøl 

I 1925 åbnede den store Verdensudstilling 

i Paris. De forskellige 

nationers bidrag på udstillingen 

indvarslede nye strømninger inden 

for design og arkitektur. I Danmark 

derimod blev det nationale 

bidrag kritiseret for snarere at 

afrunde en design-epoke end 

at være fremsynet og starten 

på en ny. Alligevel var der flere 

elementer i den danske udstilling, 

der stilistisk og med al tydelighed 

pegede mod funktionalismen. 

Pavillionen var tegnet af arkitekt 

Kay Fisker og husede møbler af 

Aage Rafn (arkitekten bag Politi- 

gården i København), Kaj Gottlob 

(Knippelsbro med sine to kobber- 

AUKTIONSLIV 

R E N E 

Et kig ind i den danske pavillon på Verdensudstillingen 

i Paris i 1925. 

tårne fra 1937) og af Kay Fisker 

selv. Vægdekorationen var udført 

af Axel Salto, og Poul Henningsen 

bidrog med ”Pariserlampen”, tegnet 

specifikt til udstillingen. På 

udstillingen var desuden stande, 

hvor de to store sølvsmedefirmaer 

Georg Jensen og hofjuvelér A. Mi- 

chelsen var fornemme bannerførere 

for dansk sølv, sidstnævnte med ar- 

bejder af bl.a. Thorvald Bindesbøll. 

Enkelhed frem for alt 

På den arkitektoniske front 

søgte man i perioden efter 

Verdensudstillingen at følge 

le Corbusiers parole om, at 

”form følger funktion”. 

Man rensede arkitekturen for unødig 

udsmykning og lod i stedet byg- 

ningerne fremstå i al deres enkelhed. 

Med opdagelsen af nye mate- 

rialer som plast, bakelit og ikke 

mindst stål blev det - særligt inden 

for kunstindustrien - muligt at 

arbejde med nye idéer hvad angik 

formgivning. Fra Bauhaus-skolen 

dukkede brugsgenstande og de 

første stålrørsmøbler op. De var 

beregnet på massefremstilling i 

industriel produktion, men havde 

stadig et æstetisk udtryk. 

Herhjemme tog flere de nye idéer 

til sig og søgte at overføre dem til 

danske forhold: Poul Henningsen 

med bl.a. en slangetaburet i stål 

Kay Fiskers cocktailshaker 

lavet hos A. Michelsen er 

et godt eksempel på, at 

tingene ofte skulle forbi en 

sølvsmed, før arkitektens 

ideer blev direkte funktionelle. 

De tidlige udgaver af 

shakeren blev således frem- 

stillet uden et cylindrisk 

mellemstykke, hvilket gjorde 

den svær at skænke fra. 

Den viste shaker (i den for- 

bedrede udgave) og den tilhørende 

bakke blev solgt på 

auktion hos Bruun Rasmussen 

i december 2004 

til et samlet hammerslag 

på 38.000 kr.


L I N I E R 

PÅ DANSK SØLV 

Kay Fiskers vinkande fra slutningen af 20’erne er en 

designklassiker, der sælger godt på auktionerne idag. 

Man aner inspirationen fra Johan Rohdes kande, tegnet 

hos Georg Jensen. På trods af at arbejdstegningerne lå færdige 

allerede i 1920, kom Rohdes kande – grundet sin "vovede form" 

– ikke i produktion før 5 år senere. 

og læder og Mogens Lassen med 

en stålrørsstol, der med klar inspiration 

fra Marcel Breuer søgte at 

kombinere danske møbeltraditioner 

med udenlandske strømninger, 

idet man camouflerede det kolde 

stål med flet. 

Men eksperimenterne vakte i be- 

gyndelsen ikke begejstring i den 

danske befolkning. Danskerne 

mente stadig, at et godt møbel 

bestod af naturmaterialer som bøg, 

birk, flet eller læder, og Storm P. 

spøgte med, at stålrørsmøbler 

først blev hyggelige, når der kom 

varme i rørene! 

Funktionalisme i smedjen 

I årene efter Verdensudstillingen 

dukkede en ny generation af 

sølvsmede op. De forlangte en 

radikal ændring i måden at forarbejde 

sølvet på. Skønvirkestilen var 

ikke længere moderne, nu gjaldt 

det funktionalismen og kubismen. 

I ”Nyt Tidsskrift for Kunstindustri” 

årgang 1929 proklamerede den nye 

generation: ”[...] vi er lede og kede 

af hele mannéren og vi er lede og 

kede af ”Hammerslagene”, 

af selve Materialets dekorativt 

indstillede stoflige behandling.” 

I stedet krævede de, at sølvet 

nu skulle fremstå enkelt, rent og 

smukt – det vil sige, som brugsgenstand. 

De store kendte smedjer var ikke 

sene til at tage de nye ideer 

og tilgangen til sølvets forarbejdning 

til sig. Både 

A. Michelsen, Georg 

Jensen, Hans Hansen 

i Kolding, Cohr- 

fabrikken i 

Fredericia og 

Hingelberg 

i Århus 

formåede at 

knytte fremadskuende, 

nye navne til 

sig. Centrale 

skikkelser, i 

hvad man kan 

kalde et opgør 

med skønvirkestilen 

inden for sølvsmedefaget, 

var navne 

som Sigvard Bernadotte, 


AUKTIONSLIV 

37

38 


Erik Herløw, Svend Weihrauch, 

Magnus Stephensen og ikke mindst 

Kay Fisker. Flere af dem var uddannet 

som arkitekt og derfor ikke skolet 

i et traditionelt håndværksfag. 

Tidligere havde sølvsmedene selv 

stået for formgivning af sølvet 

ofte inspireret af udlandet. Senere 

blev flere kunstnere ansat i de 

forskellige sølvsmedefirmaer og 

især i begyndelsen af 1900-tallet 

resulterede dette i til tider imponerende 

arbejder i skønvirkestil. 

Med 1920’ernes flugt fra skønvirkens 

ornamentik, var idéer fra 

arkitekturens verden en velkommen 

fornyelse til et traditionsbundet 

håndværk. 

AUKTIONSLIV 

Vandkanden som korpustype er i sølvets udviklingshistorie et 

tema med mange variationer. Her en kande fra Hingelberg 

af sterlingsølv produceret i slutningen af 40’erne og solgt 

for 30.000 kroner på auktion i marts 2004. 

Funktionalismens forgænger 

Kay Fisker (1893-1965) blev arkitekt 

med afgang fra Kunstakademiets 

arkitektskole i 1920 og slog 

for alvor sit navn fast ved bygning 

af boligblokke og boligkaréer. 

Med sin interesse for formgivning 

kastede Fisker sig ud i glasmosaik- 

ker, møbler, rumkunst, kakkelovne, 

bogindbinding og sølvtøj. 

I årene efter Verdensudstillingen 

indgik hofjuveler A. Michelsen derfor 

et samarbejde med arkitekten. 

Fisker tegnede sig markant for 

den nye stil, ny-klassicismen, der 

blev forløber for funktionalismen. 

Det samlede hammerslag på Svend Weihrauch kaffeservice lød på 19.000 kr. 

Servicet, der er fremstillet hos det århusianske firma Hingelberg, er med 

sine svungne former og elfenbenshanke et typisk og smukt eksempel på 

Weihrauchs Bauhaus inspirerede stil. 

Med arkitekturens tanker om rene 

flader og skarpe kanter kastede han 

sig ud i en nytænkning af sølvarbej- 

der, der ikke altid var forenelige 

med sølvet som materiale. Fiskers 

idéer var ifølge flere kritikere til 

tider præget af at være en kunstners 

ditto, hvilket resulterede i et 

ikke altid funktionelt produkt. Alligevel 

besad hans sølvarbejder en 

geometrisk klarhed og en æstetisk 

forståelse for enkle genstande, der 

var med til at forny sølvet såvel 

stil- som begrebsmæssigt. 

Kay Fisker samarbejde med sølvsmedefirmaet 

A. Michelsen fortsatte 

helt frem til 1940’erne med 

kun enkelte afbrydelser. I Paris i 

1925 blev Fiskers 5-armede kandelabre 

udstillet, men det var særligt 

hans senere korpus arbejder som 

eksempelvis ”næbkanden”, der 

senere gik hen og blev klassike- 

re. Blandt de nye teknikker er det 

især Fiskers fortjeneste, at man i 

Danmark i løbet 20’erne og 30’erne 

begyndte at bekende sig til den 

glatte overflade. Desuden hentede 

han inspiration i teknikker kendt 

i England helt tilbage i 1700-tallet, 

heriblandt sølvtrådsteknikken, 

som Fisker overførte til lette gennembrudte 

trådkurve i et delikat 

design.

Inspirationen fra Bauhaus 

Et andet navn, der satte nye 

standarder for måden at arbejde 

med sølv på i 1920’erne og 30’erne, 

var Svend Weihrauch (1899- 

1962). Fra 1928 - i en alder af kun 

29 år - begyndte han som værkstedsleder, 

eneste tegner og medarbejdende 

håndværker hos det 

århusianske sølvsmedefirma Hingelberg. 

Her indgik han i en dynamisk 

duo med den jævnaldrende Vil- 

helm Hingelberg. Sammen fornyede 

de firmaet med en rationel arbejds- 

deling samt nye produktionsteknikker 

og lænede sig op ad en 

organisationsform, som tidligere 

var set i store virksomheder som 

Cohr og Georg Jensen. 

I en fortsat linie fra Bauhaus-skolens 

idealer om en æstetik afspejlet 

direkte af formen og med et helt 

unikt formsprog, tegnede Weihrauch 

frem til 1956 mere end 4500 

udkast til smykker, korpusvarer og 

bestik. Dermed tegnede og formgav 

han næsten alt, der blev fremstillet 

hos Hingelberg i denne periode. 

Sejr for funktionalismen 

Pavillonen i Paris var således ikke 

kun tilbageskuende, men varslede 

Et andet bud på en cocktailshaker af sterlingsølv. 

Denne tegnet af arkitekt Erik Herløw (1913-1991), 

endnu et markant navn ansat som bl.a. kunstnerisk 

konsulent hos hofjuvelér A. Michelsen. 

også nye tider, hvor formsprog 

og idealer i arkitekturens verden 

smittede af på flere grene af 

kunstindustrien, herunder sølvsmedekunsten. 

Funktionalismens 

ideal om at barbere det overflødige 

væk og skabe enkle udtryk 

gik i sølvets verden dog ikke helt 

i spænd med tanken om at skabe 

flere ting billigt til glæde for 

flere. I Danmark fandtes ikke en 

mondæn overklasse stor nok til at 

understøtte en mere ekstravagant 

formgivning, som eksempelvis Art 

Deco sølvet. Materialet var stadig 

forbeholdt de heldige få, der havde 

overskud i økonomien. Flere af de 

store smedjer skabte i samarbejde 


med danske arkitekter deciderede 

klassiskere. Kay Fisker var én af 

de første, der i samarbejde med 

A. Michelsen, introducerede det 

funktionelle formsprog til 

sølvet. Svend Weihrauch skabte 

ligeledes, med sin imponerende 

mængde arbejder for Hingelberg, 

nye normer for bl.a. produktionsformen 

i et traditionelt 

håndværksfag. Navnene er mange 

og arbejderne mangfoldige i 

udtryk. Kendetegnende er det 

dog, at disse første skridt udi at 

forenkle formgivningen af sølvet 

samtidig indvarslede et moderne 

og særegent dansk formsprog, der 

i dag er verdenskendt. 

Et navn, man ikke kommer uden om, når talen falder på moderne formgivning af sølv i 30’erne, er 

Karl Gustav Hansen. I en alder af blot 25 overtog han ledelsen af farens firma Hans Hansen, grundlagt i 

Kolding i 1906. Karl Gustav Hansen excellerede særligt i korpusarbejder. Lågterrinen er fra 1933 og 

blev solgt hos Bruun Rasmussen i september 2005 for et hammerslag på 27.000 kr. 

AUKTIONSLIV 

39

40 


Thorvald Bindesbøll 

er én af de betydeligste 

faderskikkelser i 

modernismens gennembrud 

i Danmark. Hans 

frigjorte linjeføring og formgivning 

kommer i særdeleshed 

til udtryk i de keramiske arbejder fra 

slutningen af 1800-tallet. Store gulvvaser og 

prydfade nyder stor efterspørgsel fra både ind- og udland. 

Her et eksempel fra tidl. museumsinspektør, Bente Skovgaards samling. 

Et pragteksemplar af en svensk rokoko 

kommode signeret C.L.N af nøddetræ og 

amarant. Christian Linning var mester i 

Stockholm 1744-79, og på hans værksted 

udførtes et stort antal signerede møbler. I 

begyndelsen udførte han møbler i tyske, hollandske 

og engelske stilformer, men omkring 

1750 begyndte stilen at blive mere påvirket 

af franske rokokoformer som denne. 

AUKTIONSLIV 

Hammerslag 90.000 

H A M M 


Mange manuskripter har måtte lide en 

krank skæbne i en skrivebordsskuffe, uden 

nogensinde at blive udgivet. Dette var også 

tilfældet med William Heinesens originale, 

maskinskrevne manuskript til romanen 

”Den yderste tid”, som blev afvist til 

udgivelse 1941. Et rekordhøjt hammerslag 

efterlader håbet om, at eftertiden ser mere 

positivt på en udgivelse. 


Malerier af den internationalt 

anerkendte danske 

guldaldermaler Christen 

Købke kommer ikke så ofte 

til salg på auktion, da en 

stor del af hans produktion 

i dag findes på danske og 

udenlandske kunstmuseer. 

Malerierne er gerne meget 

efterspurgte som nu dette 

søde barneportræt af kunstnerens 

søsterdatter Cecilie 

Feilberg. 


På møntauktionen i juni måned 

solgtes denne sjældne guldbrakteat 

fra Folkevandringstiden 

ca. 500 e. Kr. forestillende Odin, 

der helbreder Balders hest for et 

livstruende benbrud. 

Hammerslag 300.000



hos Bruun Rasmussen 

E R S L A G 

Intet mindre end 3,8 kilo sterlingsølv 

og et smukt enkelt design kom den 

nye ejer af Harald Nielsens imponerende 

frugtskål fra Georg Jensen 

hjem med. Med en diameter på 44,5 

cm skulle der dog også være plads til 

adskillige kilo frugt i skålen! 


Når små, danske blyantstegninger sælges 

for mange tusinde kroner, plejer det at 

være fordi den berømte guldalderkunstner 

C.W. Eckersberg har skabt og signeret 

dem. Eckersberg formåede dog at lære 

kunsten fra sig, hvilket kan ses på denne 

lille tegning af hans elev Wilhelm Bendz 

forestillende kunstnerkollegaen Fritz 

Petzholdt. 


Denne smukke, engelske Hepplewhie 

bookcase af mahogny fra ca. 1780, har 

stået på det sydengelske gods Shrublands Hall 

i Suffolk. Herfra blev det i 1966 for første 

gang solgt på auktion. 


Keramikfiguren her vidner om et utal af overdådige 

middage i restaurant Bjørn Wiinblad 

på Kongens Nytorv. Hotel d’Angleterre solgte 

ud af deres inventar, både keramik, lysekroner 

og borde. Wiinblad kan, som man ser det her, 

arbejde med to farver i keramikken og alligevel 

frembringe værker med sjæl og varme. 


Det antikke Karadagh er et 

primitivt og spændende nomadetæppe 

fra Kaukasus med mange 

gode detaljer. Tæppet er fra ca. 

1900 og måler 360 x 173 cm. 


AUKTIONSLIV 

41

42 


UDSTILLINGER 

SKAL SKABE 

Øregaard Museum i 

Hellerup er for tiden aktuel 

med en stor udstilling om 

Paul Fischer og de danske 

malere omkring forrige 

århundredeskifte, som både 

var elsket af folket og hadet 

af parnasset. AuktionsLiv 

har mødt museets direktør 

Jane Sandberg, som netop 

har udsendt en bog om 

Paul Fischer. 

Af Sebastian Hauge Lerche 

Ingen kan tjene alle til takke! er 

overskriften på kunsthistoriker og 

museumsdirektør Jane Sandbergs 

bog om den danske maler Paul 

Fischer (1860-1934). Bogen giver 

en solid og savnet indføring i denne, 

kunsthistorisk set, forbigåede 

maler og diskuterer flere af de temaer 

og kunstneriske problemstillinger, 

som også står i centrum for 

Øregaards aktuelle udstilling. Vi har 

talt med Jane Sandberg om hendes 

bog og om museets udstilling. 

Paul Fischers kunst 

Du har kaldt din bog “Ingen kan 

tjene alle til takke”. Det kræver en 

forklaring? 

"Overskriften hentyder til de ord, 

med hvilke Paul Fischer bød publikum 

velkommen til sin atelierudstilling 

i hjemmet på Sofievej 

AUKTIONSLIV 

i Hellerup. For mig indkredser 

ordene præcist det dilemma, som 

hans kunst står i - dengang som 

nu. Paul Fischer var en yderst 

produktiv maler, der allerede fra 

sin debut i slutningen af 1870’erne 

havde en bred kundekreds, men 

kundekredsen har aldrig omfattet 

”smagsdommerne”, dvs. museerne 

og kunstanmelderne. Derimod har 

Fischers værk været højt skattet 

af en stor kreds af kunstelskere 

gennem mere end 100 år. Se bare 

på de priser, som i dag opnås på 

auktion for Paul Fischers billeder. 

Det er langt fra sjældent, at hans 

værker handles over den magiske 

milliongrænse – en skillelinie, som 

kun en håndfuld danske kunstnere 

har krydset". 

Øregaard ejer forholdsvis mange 

værker af Paul Fischer - har museet 

mange penge? 

"Øregaard Museum ejer ikke mindre 

end 16 værker af Paul Fischer. 

Det er langt den største samling 

på noget dansk museum. De mange 

værker kan vi takke Gyldendaldirektøren 

Jacob Hegel og hans 

hustru Julie for. De testamenterede 

deres omfattende samling af 

historiske og topografiske malerier 

til Gentofte Kommune for mere 

end 80 år siden. Og de fleste af 

museets Fischer-værker stammer 

fra denne gave. Desværre har vi 

ikke store midler til nyindkøb, så 

vi må vise det, vi har, og supplere 

med lån fra private samlinger". 

Hvad var grunden til, at Jakob Hegel 

havde en Fischer-samling? 

"Ægteparret Hegel var interesserede 

i topografi og historie. Derfor samlede 

de på Paul Fischers billeder. 

De mente, at de hos Fischer kun- 

ne få lidt af begge dele. Og det er 

ikke svært at forstå, når man i dag 

fortaber sig i ét af Fischers mange 

Københavnermotiver. Som nu for 

eksempel de indtagende blomsterpiger 

på Højbro Plads eller skovserkonerne, 

der sælger fisk på Gl. 

"Gennem debatten får vi 

alle kvalificeret vores opfattelser 

og bliver åbne for 

nye og anderledes måder 

at anskue kunsten på." 

Strand. For det er jo næsten som 

at stå der selv. Tæl selv vinduesfagene 

eller brostenene og se, om 

det ikke stemmer overens med 

virkeligheden. Nøjagtighed var en 

stor dyd for maleren Fischer". 

Udstillinger skal skabe debat 

Øregaard har tidligere udstillet Paul 

Fischer. Hvorfor er hans værker så 

udstillingsegnede? 

"Det er rigtigt, at vi i efteråret 2003 

viste en udstilling om Paul Fischer.

DEBAT! 

I maj 2003 solgte Bruun Rasmussen 

et maleri af Paul Fischer 

med motiv fra Rådhuspladsen 

for 1,1 million kr. Det nye 

rådhus er næsten på plads og 

ligner det, vi kender i dag, men 

husrækkerne ned af Vester 

Voldgade hører til en svunden 

tid og er i dag for længst afløst 

af mere tidssvarende byggeri. 

Billedet er et smukt eksempel 

på Fischers evne til at male en 

parisisk gadestemning ind i et 

københavnsk motiv. 

Når man ser på Skovserkonerne 

på Gl. Strand, der sælger fisk, er 

det næsten som at stå der selv. 

Fischer var en mester i at 

genskabe virkeligheden som 

han selv så den eller ønskede at 

se den. Billedet her er et udsnit 

af et maleri solgt hos Bruun Rasmussen 

i 2002 for 330.000 kr. 

I Paul Fischers malerier kan man 

aflæse meget om både arkitektur 

og leveformer omkring 

århundredeskiftet, og rent 

kulturhistorisk er de en guldgrube 

af værdifuld information. 

En kunstkritiker vil bemærke, at 

perspektivet er ikke helt præcist, 

og at figurerne kunne have 

vundet ved lidt mere håndværksmæssig 

omsorg – men 

"ingen kan tjene alle til takke", 

som Fischer selv udtrykte det. 

De elegante damer venter på 

sporvognen ved stoppestedet på 

Jagtvejen og er malet i 1907. 

Maleriet blev solgt på december- 

auktionen 2004 for 380.000 kr. 

Der handles blomster på Højbro 

Plads i 1920erne, i baggrunden 

ses Slotskirken og Christiansborg, 

nøjagtigt som vi kender 

det den dag i dag. Det stemningsfulde 

billede blev solgt 

sidste sommer for 230.000 kr. 


AUKTIONSLIV 

43

44 


Det var faktisk den første større 

udstilling med Fischers værker i 

mere end 30 år, og det var en stor 

publikumssucces. Nogle kom for 

at konstatere, at hans kunst er 

uovertruffen, andre for at konstatere 

det modsatte. Dagligt kunne 

vi overhøre den levende snak i sale- 

ne og de heftige meningsudveks- 

linger gæsterne imellem. Nogle 

brændende for, andre glødende 

imod. Denne diskussion var præcis, 

hvad vi havde drømt om i planlægningsfasen. 

For vi ønskede 

ikke at lægge skjul på, at Fischers 

kunst er et minefelt at bevæge sig 

rundt i". 

Formålet var at skabe debat? 

"Helt afgjort. Udstillingens ambition 

var at give de skarpt optrukne 

fronter mulighed for ”taletid”. 

Derfor viste vi eksempler på yderst 

vellykkede malerier i selskab med 

de mere rutineprægede præstationer. 

I samspillet mellem de gode 

og de mindre gode værker opstod 

debatten. Udstillingen faldt som 

nævnt nogle for brystet, men i 

fleres smag. Den tilbød forklaringer 

på, hvorfor Paul Fischer aldrig 

er blevet skrevet ind i det ”gode 

selskab” i den danske kunsthistorie. 

Men den gav også bud på, 

hvorfor mange synes, at Fischer er 

blevet dårligt behandlet og er 

blevet snydt for spalteplads i de 

kunsthistoriske oversigtsværker. 

Det er denne debat, der for mig 

at se er helt essentiel for, at en 

udstilling lykkes, og det er præcis 

den samme ambition, vi har med 

den aktuelle udstilling. Det er 

vores holdning, at en god udstilling, 

ud over at underholde og 

uddanne, også skal vække debat". 

AUKTIONSLIV 

Fischer var ikke alene 

Øregaards udstilling handler ikke 

kun om Paul Fischer, men stiller 

også skarpt på den kreds af kunst- 

nere, som på sæt og vis har lidt 

samme skæbne i kunstkritikken 

som Paul Fischer. Museets Fischer- 

samling får besøg af værker af 

Peder Mønsted, Peter Ilsted, H.A. 

Brendekilde og Carl Holsøe. De fem 

kunstnere er alle født i perioden 

1857-1863 og er alle døde med få 

års mellemrum fra 1934-42. Disse 

kunstnere er således tæt forbundet 

i tid. De deler professorer på 

kunstakademiet. De rejser ud unge 

og påvirkelige og tillader den store 

verden at smitte af på deres kunst, 

men de kommer hjem igen og 

bliver meget danske. De har blik 

for skønheden i det helt nære, og 

maler hjemme og hjemmet. De 

kæmper om de samme kritikeres 

gunst. Og de higer efter de samme 

kunders penge. 

Nu er de fem kunstnere atter forenet 

på væggene på Øregaard Mu- 

seum, hvor publikum kan fælde dom 

om deres kvaliteter eller mangel 

på samme. I en afsluttende kommentar 

vender Jane Sandberg tilbage 

til sin pointe med bogen og 

udstillingen: "Sindene skal bringes 

i kog, for gennem debatten får vi 

alle kvalificeret vores opfattelser 

og bliver åbne for nye og anderledes 

måder at anskue kunsten på. 

Det spændende ved kunst er jo 

netop, at der ikke findes en enkelt 

sandhed om, hvad der er godt og 

skidt. Som Fischer så rammende 

beskrev det, da han inviterede 

indenfor på sin udstilling: Ingen 

kan tjene alle til takke! 

Udstillingen “Fem malere på 

Øregaard” kan ses frem til den 

1. januar 2006 på Øregaard 

Museum. Øregaards udstilling 

viser mere end 80 malerier 

af de fem kunstnere: Paul 

Fischer, Peder Mønsted, Peter 

Ilsted, H.A. Brendekilde og 

Carl Holsøe. Vi bevæger os i 

tid og i rum, fra deres kunstneriske 

debut’er i slutningen 

af 1900-tallet og frem til de 

sene værker fra 1930’erne. 

Vi er på rejse til Italien og 

Frankrig, men vi er også ved 

landsbyens gadekær og hjemme 

i bedstemors kakkelovnsvarme 

stue, hvor katten 

spinder og rokken slår takten 

akkompagneret af bedstefars 

snorken.... 

Udstillingen er åben onsdag 

til søndag fra kl. 14-17. 

Læs mere på 

www.oeregaardmuseum.dk 

Jane Sandberg 

Jane Sandberg (f. 1966) er 

museumsdirektør på Øregaard 

Museum. Cand.phil i 

kunsthistorie, journalist og 

MBA. Har netop udgivet bog- 

en “Ingen kan tjene alle til 

takke” om Paul Fischer. Tidligere 

informationschef på 

Thorvaldsens Museum, ud- 

stillingsinspektør i Kunstforeningen 

og sekretariatschef 

for festivalen Golden 

Days in Copenhagen. Kan 

i efteråret 2005 ses som 

holdkaptajn på TV2 Charlies 

kunstquiz “Penselstrøg”.

Carl Holsøes motiver tager 

os med på besøg i datidens 

fornemme og hyggelige stuer. 

“Læsende Dame” er kunstnerens 

egen hustru, der læser dagens 

avis. Maleriet måler 65 x 58 cm. 

og er vurderet til 200-250.000 kr. 

Den fine stue på billedet til 

højre er et andet af Holsøes 

smukke værker. "Interiør med 

sollys gennem et vindue" måler 

77 x 65 cm. og vurderingen ligger 

også her på 200-250.000 kr. 

H.A. Brendekilde fortæller i 

sine malerier ofte om livet 

i de danske landsbyer med 

stråtækt romantik og et væld af 

blomster i flor. “Havemandens 

Blomster” til venstre portrætterer 

en bedstemor og hendes 

barnebarn ved blomsterbedet. 

Maleriet blev solgt på auktion 

for 280.000 kr. 

Motivet til højre, sommerdag i 

en landsbygade med solsikker 

og røde stokroser, var mindre og 

havde også færre blomster, så 

det indbragte "kun" 38.000 kr. 

Peter Ilsted hentede mange af 

sine motiver fra varmere himmelstrøg. 

Malerierne er præget 

af stemningsfuld enkelhed med 

hvidkalkede vægge, sollys og 

kvinder i enkle, hvide gevander. 

“Før Frokost” er fra Capri, 

hvor en ung kvinde sidder i en 

skyggefuld gårdhave og læser. 

Der er dækket op til to personer 

med frugt og vin. Maleriet er fra 

1891 og blev solgt hos 

Bruun Rasmussen i august 2004 

for 280.000 kr. 

Et lidt senere maleri med en ung 

kvinde i lys sommerkjole ved et 

vindue blev malet i 1917 og blev 

solgt på samme auktion 

for 180.000 kr. 


Begge malerier sælges til 

Bruun Rasmussens Auktionsjubilæum 

i december 2005. © Carl Holsøe 

AUKTIONSLIV 


© H.A. Brendekilde 


45

46 


EVENSEN-A 

– EN FÆRØSK KULTURSKAT 

Bruun Rasmussen sætter nu 

det historiske Evensen Arkiv 

under hammeren. Der er 

tale om én af de vigtigste 

kildesamlinger til belysning 

af Færøernes sprog- og 

kulturhistorie bestående af 

flere tusind originale breve 

og dokumenter. 

Af Sebastian Gulmann og 

Sebastian Hauge Lerche 

Den færøske sproghistoriker A.C. 

Evensen (1870-1917) nåede i sin 

forholdsvis korte levetid at spille 

en væsentlig rolle i Færøernes 

historie både som udgiver, debat- 

tør og politiker. Allerede i en ung 

alder havde han ambitioner om at 

udgive et omfattende kildemateriale 

til brug for undervisning og 

forskning i Færøernes historie. Ud 

over Evensens ihærdige bestræbelser 

på at indsamle og bearbejde 

breve og dokumenter, resulterede 

hans arbejde bl.a. også i udgivel- 

sen af de første færøske læsebøger 

til folkeskolen og seminaret. 

“Af uvurderlig værdi” 

Evensen-Arkivet rummer flere tu- 

sind originale breve og dokumen- 

AUKTIONSLIV 

ter, adskellige så langt tilbage som 

til det 17. og 18. århundrede. En 

væsentlig del af arkivet består af 

A.C. Evensens personlige korrespon- 

dance, som ikke mindst er interes- 

sant, fordi han stod i tæt kontakt 

med mange af tidens fremtræden- 

de mænd omkring løsrivelsesstriden 

fra Danmark i 1906. Her 

skal særligt fremhæves korrespondancen 

mellem Evensen og amts- 

revisor Jens Davidsen, der regnes 

blandt de største kulturpersonlig- 

heder på Færøerne i det 19. århundrede. 

Evensen-Arkivet har indtil i dag 

været i familiens eje og har aldrig 

været publiceret eller været til- 

gængeligt for forskningen. Professor 

i Færøernes historie ved Færøernes 

Akademi, Hans J. Debes 

(1940-2002), var en af de få 

forskere, som havde et nærmere 

kendskab til arkivet. I 1998 skrev 

han om betydningen af dokumenternes 

indhold, og fremhævede 

bl.a. vigtigheden af Kongsbonden 

af Trøllanes’s “contrabog” hos den 

Kongelige Handel, samt en copibog 

med korrespondance fra Jens 

Davidsen. Professor Debes henledte 

også opmærksomheden på de 

mange vægtige personligheder, 

som indgår i arkivet. Eksempelvis 

brevene fra Simun av Skardi 

(1872-1942) der var medstifter af 

og forstander for Færøernes 

eneste højskole, og som blev 

lagtingsmand for Selvstyrepartiet. 

Skardi var tillige forfatter, bl.a. til 

Færøernes nationalsang Tú alfagra 

land mít. Ligeledes fremhæves 

Jóannes Patursson (1866-1946), 

den utrættelige politiker og forfatter, 

der krydsede klinger med 

Stauning om Færøernes rettigheder, 

samt den meget afholdte 

politiker og præst, Fr. Petersen 

(1853-1917). I sin embedstid 

som provst stod Petersen bag 

opførelsen af flere nye kirker, og 

på Færøerne lever hans navn ikke 

mindst videre i kraft af hans store 

komposition, Eg oyggjar veit, som 

tidligere var Færøernes nationalsang. 

I forbindelse med gennemgangen 

af de samlede breve og 

dokumenter, karakteriserede 

Professor Debes i sin skrivelse 

Evensen-Arkivet som værende 

”[...] af uvurderlig værdi for 

færøsk forskning”. 

Evensens virke på Færøerne 

Andreas Christian Evensen, der 

blev født på Viderø i 1870, slog

På den internationale auktion over breve og 

manuskripter den 29. november udbydes nu 

A.C. Evensens omfattende arkiv til belysning af 

Færøernes historie. Vurdering: 200-250.000 kr. 

RKIVET 

efter studentereksamen ved Sorø 

gymnasium ind på samme næringsvej 

som sin far, tog en teologisk 

embedseksamen og blev sognepræst 

på Sandø i 1902. Lige inden 

sin død i 1917 nåede han at blive 

udnævnt til provst over Færøerne. 

På Færøerne var 1800-tallets sid- 

ste årtier præget af en heftig debat 

om national egenart, ud af hvilken 

der voksede et stigende krav 

om selvstændighed, også hvad 

angik sproget. A.C. Evensen blev 

tidligt påvirket af disse strømninger 

og kom under indflydelse af én 

af tidens lærde mænd, præsten og 

filologen V. Hammershaimb (1819- 

1909). Evensen lod sig inspirere 

af Hammershaimbs stærkt arkaiserede 

sprogidealer i forhold til det 

færøske sprogs retskrivning, og 

det blev i sidste ende med Evensens 

mellemkomst denne retning, 

der endte med at vinde over den 

”fonetiske” retskrivning, som filo- 

logen Jakob Jakobsen (1864-1918) 

repræsenterede. 

Den sproglige iver karakteriserede 

i det hele taget A.C. Evensens 

professionelle virke. I 1899 redigerede 

han en væsentlig antologi 

af færøsk lyrik, og i 1902 udgav 

han det første færøske tidsskrift, 

Búreisingur. I 1907 stiftede han 

litteraturselskabet, Hitt føoyska 

bókmentafelagid, som ud over 

grammatik og romankunst også 

udgav bøger om naturvidenskaberne, 

herunder botanik. I årene herefter 

fulgte det omfattende, men 

aldrig fuldførte arbejde med en 

videnskabelig ordbog over det fær- 

øske sprog. På Færøerne er Evensens 

navn i dag særligt forbundet 

med udgivelsen af de første læsebøger 

for den færøske folkeskole. 

A.C. Evensen var aktiv på mange 

fronter og desuden medlem af 

Lagtinget, hvorfor han kom i tæt 

kontakt med det politiske liv. Det 

kan derfor ikke undre, at arkivet 

også indeholder væsentlige dokumenter, 

som belyser Færøernes 

politiske historie. Evensens mange 

virkefelter er blandt årsagerne til, 

at professor Hans J. Debes har 

karakteriseret arkivets indhold som 

værende af stor betydning langt 

ud over det sproghistoriske: 

Evensen-Arkivet ”[...] er en stor og 

omfangsrig samling, og er af stor 

værdi for forskningen af Færøernes 

historie i videste forstand – for 

historien, personhistorien, og sprog- 

historien.” 

Stemningsbillede 

fra den færøske sommer 


AUKTIONSLIV 

47

48 


AUKTIONS-JUBILÆUM 750 

Jubilæet markeres med en række internationale auktioner over 

malerier, kunstindustri og antikviteter samt 

specialkategorierne bøger, mønter, vin og våben. 

For indlevering og vurdering, ring venligst på 3343 6911. 

AUKTIONSLIV 

På jubilæumsauktionen kommer dette eftertragtede 

maleri af den russiske kunstner Ivan-Constantinowitsch 

Aivasovski under hammeren. 

“Efter stormen”, solnedgang over brændingen med 

skibe i baggrunden, Odessa. er signeret Aivasovski med 

kyrilliske bogstaver og dateret 1895. 

Vurdering: 1.5 til 2 mill.


AUKTIONSLIV 

49

50 

© Egill Jacobsen 



AUKTIONSLIV 

UNDER 

Nutidskunst – Dansk COBRA 

Året er 1948, og på en café i Paris sidder en gruppe kunstnere fra Holland, 

Belgien og Danmark. Diskussionen går højt, men mest af alt hersker enigheden: 

COBRA-bevægelsen ser dagens lys. 

Fra samme år, 1948, stammer denne ”Komposition i blaat”, malet af en af 

den danske COBRA-gruppes mest fremtrædende medlemmer, Egill Jacobsen. 

Trekantformer og halvcirkler spirer frem i en livfuld komposition i samspil 

med også Egill Jacobsens kendetegn, det banebrydende maskemotiv. 

Auktion: Moderne kunst og design 

Bredgade 4.-7. oktober. 

Vurdering: 400–600.000 kr. 

Seks Scimitar stole 

"Scimitar” stolen er tegnet af Jørgen Kastholm og Preben Fabricius i 1963 og 

udført hos Tapetserermester Ivan Schlechter. Navnet stammer fra formen på en 

tyrkisk krumsabel. Ivan Schlechter blev betragtet som datidens dygtigste mand 

inden for læderpolstring og er den dag i dag aktiv. Schlechter fortæller, at produktionen 

af selve foden var ret kompliceret; den blev støbt i tre omgange i rustfrit 

stål og herefter svejset sammen. Læderbetrækket blev håndsyet. Den elegante stol 

vakte stor opmærksomhed, da den i 1964 blev præsenteret på møbelmessen i Køln, 

og den blev et gennembrud for Kastholm og Fabricius. 



Samlet vurdering: 450-500.000 kr. 

© Vilhelm Lundstrøm 

Copy-Dan Billedkunst 20050361


Et udvalg fra den kommende moderne auktion 


HAMMEREN 

Mere COBRA – en ung Alechinsky 

Belgiske Pierre Alechinsky tilhørte ligeledes kredsen af COBRA- 

kunstnere. Og gruppens maleriske ideer og tanker gjorde et dybt 

indtryk på den dengang ganske unge maler. Med COBRA-bevægelsen 

som impuls udviklede Alechinsky sin kunst op gennem 1950’erne 

og fandt mod slutningen af årtiet sin egen personlige COBRA-stil. 

Maleriet ”Qui vive” er fra 1956. 




Dansk modernisme – Vilhelm Lundstrøm 

Maleren Vilhelm Lundstrøm kan om nogen betegnes som 

repræsentant for den danske modernisme. 

I denne opstilling ses Lundstrøms fine geometriske forenkling 

af elementerne og den blå baggrundsfarve – et særligt 

kendetegn ved Lundstrøms opstillinger fra 1920’erne. 



Vurdering: 1 mill. kr. 

Olafur Eliasson – The Glacier series 

En af vores førende nutidskunstnere, danskislandske 

Olafur Eliasson – toneangivende 

på verdensscenen – har vist sig ganske populær 

på auktionsscenen også. Hans installationer 

og fotoserier, der kredser omkring 

naturfænomener og vores opfattelse og 

sansning af naturen, fængsler og fascinerer. 

Fotoserien ”The Glacier series” er som typisk 

for Eliasson taget på Island. Den består af 

en række fotografier med gletsjeren som 

motiv, hvoraf ét nu udbydes til salg hos Bruun 

Rasmussen. I dette billede breder gletsjeren 

sig ud som en vifte eller tunge i landskabet, 

eller måske er den på vej til at trække 

sig tilbage, smelte. Naturen er set fra et 

højtliggende punkt, hvorved vi placeres ”over” 

naturen og ikke ”i” den. Karakteristisk for 

Eliasson stilles der hermed spørgsmål til vores 

sansning af naturen – hvor, hvornår, hvordan 

og hvorfra ser og oplever vi den. Spørgsmål 

som også hans installationer kredser om, 

eksempelvis ”The Weather Project” vist på 

Tate Modern. Eliasson opfatter selv sine fotos 

som ”skitser” til sine installationer. 




AUKTIONSLIV 

51

52 


AUKTIONSLIV 

Fotokunst på auktion 

Fotografiet er én af de kunstarter, som i disse år oplever 

en voldsom interesse fra samlere verden over. Det gælder 

både de helt tidligere fotografier, kaldet daguerreotypier 

efter fotografiets opfinder Daguerre 

(i 1839), og moderne fotografier optaget af det 

20. århundredes største fotografer. I december udbydes et 

uhyre sjældent daguerreotypi signeret af den franske 

kunstner Philibert Perraud, som var en af de tidligste 

udøvere af fotografiets kunst. 

Dette daguerreotypi har særlig interesse for et 

skandinavisk publikum, da det afbilder en skandinavisk 

kunstnergruppe i Rom omkring 1845. 

Blandt de moderne fotografier udbydes bl.a. en 

række berømte motiver af James Dean, alle signeret af den 

store amerikanske fotograf Roy Schatt, der døde i 2002. 

Auktion: Bøger og manuskripter. 

Bredgade 29. november. 

Vurdering daguerreotypi: 30-50.000 kr. 

Vurdering Schatt: fra 8-10.000 kr. 

UNDER 

Philibert Perrauds signatur, 

forstørret.


Et udvalg fra de kommende auktioner 


HAMMEREN 

Fokus på Karen Blixen 

Karen Blixen var som få kvinder i sin tid vidt berejst. 

Hun tog erfaringerne fra sine rejser – særligt fra Afrika 

– og omformede dem til stor skrivekunst. 

Nu sættes Blixens personlige rejsekuffert under 

hammeren. Kufferten har været vidt omkring 

og har bevaret flere originale etiketter fra 

baronessens rejsemål. Ved samme lejlig- 

hed udbydes flere af baronessens øren- 

ringe samt hendes berømte pels, som 

på flere måder bidrog til Karen 

Blixens aristokratiske image. 

Auktion: Bøger og manuskripter. 

Bredgade 29. november. 

Vurdering: fra 3-10.000 kr. 

Kunstneren Carl Locher 

Carl Locher var optaget af at skildre naturen og 

dagligdagens gøremål, og hans fascination af havet 

gjorde, at han følte sig mere hjemme blandt fiskerne 

end hos sine kunstnerkolleger. Maleriet fra Hornbæk 

strand viser tydeligt den franske indflydelse fra årene 

1875-79, hvor Carl Locher var på studieophold i Paris 

og modtog undervisning hos Léon Bonnat, samt 

stiftede bekendtskab med ældre franske kunstnere som 

Courbet og Corot. Tiden i Paris var et vendepunkt i 

Lochers karriere, hvor han lod den klassiske malemåde 

vige til fordel for løsere penselstrøg. Som så mange 

andre europæiske kunstnere i tiden følte han sig 

tiltrukket af Middelhavslandenes specielle lys, som 

også dette maleri af fiskere, der samler tang på 

hestekærrer i Hornbæk fra 1885, har et strejf af. 

Auktion: Internationale malerier og antikviteter. 

Bredgade 29. november - 9. december. 


AUKTIONSLIV 

53

54 


WILLUMSEN 

I en skuffe hos en tilfældig 

antikvarboghandler fandt 

Victor og Kirsten Petersen 

for over 50 år siden en tegning, 

der blev starten på en 

livslang passion og et usædvanligt 

museum helliget 

én af dansk kunsts store 

skikkelser: J.F. Willumsen 

(1863-1958). 

Af Peter Beck 

Avismanden Victor Petersen døde 

i 2002, men hans store indsats 

for at bevare en usædvanlig kunstners 

eftermæle står lyslevende for 

eftertiden: Fra gulv til loft på den 

gamle herregård Odden hænger 

skitser, akvareller, grafik og malerier 

blandet med keramik af J.F. Willumsen. 

Victor Petersens samling 

demonstrerer samtlige faser i Willumsens 

produktion, og følelsen 

af i den grad at være omgivet af 

én kunstners værk er ganske over- 

vældende. Samlingen er tematisk 

opbygget: Et rum er helliget 

bjergbilleder, et andet de mange 

studier af kunstnerens muse Michelle 

Bourret, et tredje rummer 

alene studierne til det store værk 

fra 1920’erne, Badende Børn. 

De tematiske ledetråde i samlingens 

indretning er en stor hjælp 

for at få styr på de mange ind- 

AUKTIONSLIV 

tryk, som de mere end tusind værker 

efterlader. 

En kunstners kompositioner 

Når man lader blikket glide hen 

over Willumsens værker, som de 

her tager sig ud, får man en klar 

forståelse for, hvorfor Victor Petersen 

i sin tid blev så fascineret af 

denne kunstner: I hver eneste 

skitse sitrer hver streg af kunstnerens 

koncentration og stædige 

insisteren på at fange sit motivs 

inderste væsen. På et enormt 

kvadreret ark, på størrelse med 

det endelige maleri Badende Børn, 

har Willumsen møjsommeligt arbejdet 

sig frem til den perfekte 

fremstilling af billedets elementer 

og virkemidler, intet er overladt til 

tilfældighederne. Som et orkester 

forbereder sig på at møde sit pub- 

likum, lavede Willumsen tilsvarende 

- og konsekvent - en generalprøve 

på sine store værker. Det 

kan lyde teknisk, tørt og kalkuleret, 

men når man iagttager 

kunstnerens arbejde med detaljen, 

fanges man af en gennemgående 

rytme og en vedholdende nerve, 

der uafladeligt strømmer gennem 

hans værk: Der er på én og samme 

tid maskulin kraft og registrerende 

ømhed i Willumsens kompositioner. 

Med sin netop nyrestaurerede sydfløj lyser 

Herregården Odden smukt op i det nordjydske 

landskab, hvor den siden Middelalderen har været 

et karakteristisk pejlemærke for den rejsende. 

Det kan unægteligt være 

overvældende at møde mere 

end tusind værker af Willum- 

sen på én gang. Som en fin 

gestus er entrébilletten til 

Victor Petersens Willumsen- 

Samling derfor gyldig i en 

uge. Der er tillige mulighed 

for at leje sig ind i museets 

gæstebolig og få et helt 

specielt indblik i Willumsens 

vidtforgrenede virke. 

Museets adresse er: 

Victor Petersens Willumsen-Samling 

Oddenvej 31, Mygdal 

9800 Hjørring 

Se mere på: 

www.jfwillumsenodden.dk


“Efter Stormen”, 1905, 

er et af Willumsens 

hovedværker. 

Maleriet indgår 

i dag som en del af 

Victor Pedersens 

J.F. Willumsen-samling. © J.F. Willumsen 

Willumsens motivverden 

Willumsen favner bredt både 

kunstnerisk og geografisk. Hans 

motivverden strækker sig fra de 

bløde bølgeslag i strandkanten 

til alpernes markante tinder. Fra 

portrættet af sin gravide hustru 

til de stærke raderinger fra første 

verdenskrig, der i skildringerne af 

krigens rædsel trækker såvel historiske 

som billedmæssige tråde tilbage 

til den store spanske maler, 

Francisco Goya (1746-1828). Til 

trods for sin alsidighed opnåede 

Willumsen først sent den anerkendelse, 

han vitterligt fortjente. Det 

var således en stor skuffelse for 

ham, at det forslag, han omkring 

år 1900 lavede til udsmykningen 

af Københavns Rådhus, blev forkastet. 

Led og ked af det danske 

parnas søgte han efterfølgende ro 

og fordybelse i de franske alper, 

hvor han tog tråden op fra sit 

monumentale Jotunheimenbillede 

og gjorde studier til flere af 

de senere så berømte værker. 

Willumsen var ikke bange for at 

gå egne veje og fremstår i dag 

som en éner i dansk kunsthistorie. 

En samlers fascination 

Vi vender blikket tilbage til Odden, 

den smukke herregård og menneskene 

bag den imponerende sam- 

ling. Hvordan fødes en samling 

som denne, og hvordan vokser 

den til et sådant omfang? Auktions- 

Liv fik arrangeret et møde med 

Victor Petersens enke, Kirsten, i 

herregårdens hyggelige køkken for 

at høre nærmere om samlingens 

opståen. 


AUKTIONSLIV 


55

56 


WILLUMSEN 

Hvornår så du og din mand første 

gang et værk af Willumsen? 

“Som så meget andet var det lidt 

af en tilfældighed. Vi havde set 

Willumsens reklameplakat for 

Heimann og Blochs sæbe, og var 

imponerede over dens udførelse. 

Under en tur til København besøgte 

vi et antikvariat, og fandt til- 

fældigvis her de tegninger, der 

udgjorde forstudierne til plakaten. 

Fra det øjeblik var interessen skabt, 

og navnlig Victor blev meget optaget 

af Willumsens liv og virke. 

Han begyndte at købe det, han kun- 

ne få fat i, og lige så stille voksede 

samlingen i omfang. I midten af 

1960’erne havde Victor fået købt 

så mange værker, at vi dårligt nok 

kunne være i vores lejlighed i Ribe. 

Da vi tillige havde seks børn, var 

det kærkomment, at vi i 1969 

Glimt fra de atmosfærefyldte rum på Herregården Odden i Mygdal. 

I baggrunden på billedet til venstre ses det detaljerede studie til "Badende Børn" . 

AUKTIONSLIV 

Det detaljerede studie til det berømte "Badende børn" finder man i J.F. Willumsen-Samlingen i Mygdal. 

Det endelige værk findes derimod på det andet J.F. Willumsen museum i Frederikssund. 

kunne oprette et fond og flytte 

samlingen til Ribe Tekniske Skole.” 

Der er ikke tale om en stor familieformue, 

som har skabt fundamentet 

for samlingen? 

“Egentlig ikke. Victor havde en hård 

opvækst, men formåede alligevel 

at klare sig. Da han var 12-13 år 

gik han op til bankdirektøren i 

Brørup og bad om et lån, så han 

kunne komme på kostskole. Victor 

havde åbenbart gode overtalelsesevner 

allerede dengang, for bank- 

direktøren indvilligede på betingelse 

af, at pengene skulle være 

tilbagebetalt, inden Victor var fyldt 

21 år – et løfte, Victor indfriede 

længe inden. Victors ukuelige vilje 

har åbnet mange døre. Også hos 

Bruun Rasmussen. I forbindelse 

med opbygningen af samlingen 

var vi ofte i København, hvor vi 

mødtes med Arne Bruun Rasmussen. 

Han var medlevende inter- 

© J.F. Willumsen 

Copy-Dan Billedkunst 20050361

esseret i projektet, og i kraft af 

sine mange kontakter var han os 

en stor hjælp. Man gik sjældent 

fra Bredgade i dårligt humør! Vi 

har købt mange værker hos Bruun 

Rasmussen og køber stadig, men i 

de senere år er vi blevet mere se- 

lektive. Vi forsøger først og frem- 

mest at udfylde hullerne i samlingen, 

så den giver det bedste indtryk 

af Willumsens enorme spændvidde.” 

I kunne have solgt samlingen og 

rejst verden rundt. Hvad fik jer til 

at forsætte? 

“For at samle i denne forstand skal 

man nok være lidt smågal. Projektet 

har vi altid været meget enige 

om, selv om det da bestemt har 

krævet en række afsavn. Vi har 

aldrig kørt i dyre biler, og vi har 

rejst meget lidt. Man må jo prioritere. 

Det skal samtidig stå klart, 

at vi ikke har kunnet drive det så 

vidt uden den hjælp, vi har fået 

fra andre. Da vi flyttede samlingen 

til herregården, stiftede vi en 

“fæstebondeforening”, der i dag 

tæller 600-700 medlemmer fra 

hele landet, ja vi har endda medlemmer 

fra Sverige og England. 

Ud over det årlige kontigent på 

200 kr. møder flere medlemmer 

hvert år op og hjælper med det 

store vedligeholdelsesarbejde, der 



Willumsen og El Greco 

Willumsen var selv en ivrig kunstsamler, og udlandsrejserne blev udvidet 

til en jagt på nye værker: I 1911 rejste han således til Italien med det 

erklærede mål at erhverve et betydende værk, som kunne videresælges 

og skaffe ham økonomisk uafhængighed. Dette noget optimistiske fore- 

havende lykkedes rent faktisk, da han i en kunsthandel i Firenze købte 

et oliemaleri, som senere blev verificeret som værende af den verdens- 

berømte spanske kunstner El Greco (1541-1614). 

El Greco opholdt sig i Venedig omkring 1568, og selv om han på det 

tidspunkt endnu ikke havde rundet de 20 år, skabte han her en række 

arbejder, der i dag regnes for skelsættende i deres brud med klassicis- 

men. “Grækeren” skilte sig ud ved en særegen, skævvreden stil og et 

meget personligt udtryk, i hvilket Willumsen så paralleller til sin egen 

kunst og position som lidt af en outsider i datidens kunstmiljø. 

Kunsthistorisk set følte Willumsen i højere grad et slægtskab med 1500- 

tallets manieristiske kunstnere som netop El Greco, Tizian og den sene 

Michelangelo end med sin egen samtid. 

Efter det usædvanlige køb af 

"Hyrdernes Tilbedelse" lagde 

Willumsen et stort arbejde i 

at at indhente udtalelser fra 

førende kunstkendere, der 

kunne understøtte hans over- 

bevisning om værkets ægthed 

og høje økonomiske værdi. 

Opklaringsarbejdet gav yder- 

ligere næring til Willumsens 

fascination af El Greco, og 

hans glæde ved "Hyrdernes 

Tilbedelse" blev bestemt ikke mindre. Da det kom til stykket, nænnede 

han ikke at skille sig af med værket, der resten af livet udgjorde omdrej- 

ningspunktet i hans samling og en tilbagevendende inspirationskilde for 

hans egen produktion. 

Ved sin død skænkede Willumsen staten sin kunstsamling på mere end 

2000 værker. Disse kan i dag ses på landets andet, store Willumsen- 

museum, beliggende i Frederikssund, som netop er blevet renoveret. 

Museumsinspektør Leila Krogh præsenterede i forbindelse med museets 

genåbning sin nye bog: "J.F. Willumsen: På sporet af El Greco", der bl.a. 

fortæller om Willumsens kunstkøb og de temaer, som optog ham. 

AUKTIONSLIV 

57

58 

© J.F. Willumsen 



WILLUMSEN 

Fakta 

AUKTIONSLIV 

I maj 2005 solgtes dette selvportræt 

af J.F. Willumsen fra 1940 på auktion 

hos Bruun Rasmussen for 61.000 kr. 

Jens Ferdinand Willumsen 

(1863-1958) var kunstnerisk 

set særdeles alsidig. Han arbejdede 

som maler, grafiker, billedhugger, 

keramiker, fotograf og 

arkitekt. Han tog afgang fra 

Teknisk Skole og begyndte i 

1882 på Kunstakademiets 

Modelskole. Her opgav han 

imidlertid at tage afgang for 

i stedet at færdiggøre sin ud- 

dannelse på Kunstnernes Studieskole 

hos Laurits Tuxen og 

P.S. Krøyer. Igennem sit mangeårige 

virke beskæftigede han 

sig med et utal af kunstneriske 

problematikker, og han satte 

bestandigt nye mål op for sig 

selv. 

Willumsen var gift to gange 

med hhv. Juliette Meyer og 

Edith Wessel, som han hver fik 

to børn med. Da han var i slutningen 

af 50’erne indledte han 

et forhold til den franske danserinde 

og kunstner Michelle 

Bourret. Alle tre kvinder var 

støtter for Willumsens virke, 

og han benyttede dem alle 

som model. Edith stod eksempelvis 

model til ét af kunstnerens 

mest berømte værker 

"Bjergbestigersken" (1904). 

følger med en gammel herregård; 

det er vi dybt taknemmelige for. 

Museet kunne heller ikke drives 

uden de tilskud, vi har fået fra en 

række fonde og kommunen. I be- 

styrelsen er vi samtidig begunstiget 

med nogle dygtige medlemmer, 

der ved, hvad de taler om.” 

Hvad har Willumsen at byde på? 

“Willumsen var først og fremmest 

sin egen. Der var ingen leflen; 

han var stor, og de ting, han 

lavede, er den dag i dag inspirerende. 

Her tænker jeg ikke mindst 

på hans tegninger af børn, dyr og 

bjergene. Willumsen var følsom, 

og han levede og åndede for 

kunsten. Livet igennem var han 

uhyre produktiv og bevægede sig 

rundt inden for alle genrer. Han 

stillede sig aldrig til tåls: Satte 

hele tiden nye udfordringer op for 

sig selv, og helmede ikke før han 

havde fundet en tilfredsstillende 

løsning. Det giver hans værk en 

særlig storhed.” 

Hvilket værk er samlingens bedste? 

“Mange peger på maleriet Efter 

Stormen. Jeg ved ikke, om det er 

fordi, jeg er kvinde, men selv er 

jeg mest begejstret for Badende 

Børn: De gennemarbejdede detaljer 

og det særlige lys i billedet". 

Vi rejser os fra køkkenet og be- 

væger os videre rundt i den gamle 

herregårds sale. Blandt Willumsens 

værker hensættes den besøgende 

i en særlig stemning, der får én 

til at glemme, at man er på museum 

og ikke i et privat hjem. 

Med rum og ro til fordybelse. 

Victor og Kirsten Petersen foran Willumsens "Efter stormen".


AUKTIONS KATALOGER 

Kataloger til Bruun Rasmussens førstkommende 

traditionelle auktioner kan bestilles her. 

Udfyld blot kuponen til højre, så vil katalogerne 

blive fremsendt sammen med et girokort ca. én 

uge før eftersynets start. 

De nævnte priser er i danske kroner og inkl. forsendelse 

i Danmark. Ved forsendelse til udlandet 

vil portoen – og dermed prisen – være forhøjet. 

Det er også muligt at abonnere på Bruun 

Rasmussens auktionskataloger. Ved at tegne 

abonnement på den eller de kategorier som 

har interesse, ydes en betydelig rabat i forhold 

til løssalg på såvel kataloger som forsendelse, 

uanset hvor i verden katalogerne ønskes leveret. 

Abonnementsformular kan bestilles alle 

hverdage fra kl. 9-17 på telefon 33 43 69 11, 

på fax 33 43 69 66 eller på mail 


Bredgade, København 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

Moderne kunst 4. - 7. oktober 200,- 

Moderne design 4. - 7. oktober 200,- 

Internationale malerier 29. nov. - 9. dec. 225,- 

Internationale antikviteter 29. nov. - 9. dec. 250,- 

Bøger og manuskripter 29. november 75,- 

Mønter 1. december 75,- 

Udsøgte vine 12. december 50,- 

Pedersholm, Vejle 

❏ 

Kunst og design 31. okt. - 3. nov. 150,- 

Katalogerne sendes til: 

Navn 

Evt. firma 

Adresse 

Postnr. 

By. 

Telefon 

Mail 

AUKTIONSLIV 

59

60 


AUKTIONSLIV 


KATALOGABONNEMENT 

BREDGADE 33 

DK-1260 KØBENHAVN K 

PORTO 

KATALOGER - ALTID EN OPLEVELSE!

KUNST OG 

VELGØRENHED 

31 danske samtidskunstnere 

skabte i foråret stor 

trafik på Bruun Rasmussens 

hjemmeside. Hver 

især havde de doneret et 

værk til online-auktionen, 

som blev afholdt til fordel 

for katastrofe-ofrene i 

Asien. 

Af Peter Beck 

På initiativ af gallerist Niels 

Stærk donerede en række 

førende danske samtidskunstnere 

hver et kunstværk til fordel 

for tsunami-ofrene i Asien. I 

naturlig forlængelse af bidrage- 

ne fra kunstens verden blev de 

indsamlede midler anvendt til 

Red Barnets tegneterapi-projekter 

i de ramte områder. Den 

bagvedliggende idé var at sætte 

billeder og ord på børnenes 

traumatiske oplevelser: I tegneprocessen 

bliver oplevelserne 

Tal R: “Palads, At Last”. 

Olie på lærred. 60 x 60 cm. 

Hammerslag: 65.000 kr. 

billedliggjort, og danner grundlag 

for terapeutens samtaler 

med barnet. De indsamlede 

midler gik bl.a. til et af Red 

Barnets initiativer i Bang Muang 

lejren i Khao Lak, hvor børnene 

i sommerperioden fik mulighed 

for at deltage i en batik-workshop. 

Foruden arbejdet med 

kunsten havde workshoppen 

til formål at give børnene et 

konstruktivt indhold i lejrens 

dagligdag. 

Interessen for velgørenhedsauktionen 

var stor og samlede 

sig især om værkerne af Tal R, 

Michel Kvium, Christian Lemmerz 

og Olafur Eliasson. 

Netop Eliasson er et af de 

varmeste navne på den internationale 

kunstscene netop 

nu, hvilket blev bekræftet af 

de bud, der tikkede ind på 

installationen, som den danskislandske 

kunstner generøst 

havde doneret. “Two Hot Air 

Columns” sikrede i sig selv et 

imponerende hammerslag på 

210.000 kr., der i lighed med 

de andre bidrag, i alt knap 

600.000 kr., gik ubeskåret til 

Red Barnets projekter. For mere 

beskedne beløb kunne man 

sikre sig værker af nogle af de 

unge kunstnere, hvis navne 

måske vil være at finde blandt 

topnumrene på fremtidens 

auktioner. 


Olafur Eliasson: “Two hot air columns”. 

To skulpturer af rustfrit stål. H. 175 og 190 cm. 

Hammerslag: 210.000 kr. 

AUKTIONSLIV 

61

62 


B R U U N R A S M U S S E N E S T A T E S 

K A N F O R M I D L E D E R E S E J E N D O M 

Få en uforpligtende vurdering af Deres bolig. 

Kontakt Axel Castenschiold, Franz Gammelgaard 

eller Sine Hunæus for en aftale. 

Besøg os på www.br-estates.dk. 

AUKTIONSLIV 

Er De opmærksom på vort enestående kontaktnet, såfremt De 

måtte ønske at sælge Deres ejendom? 

Bruun Rasmussen Estates tilbyder Dem den direkte kontakt til 

den rette kreds af købere herhjemme og i udlandet, og sikrer Dem 

en eksklusiv eksponering i rammerne omkring verdens 10. største 

auktionshus. 

Med en vurdering fra Bruun Rasmusssen Estates er de sikret en 

indsigstfuld prisfastsættelse af Deres ejendom. 

Vi behandler alle betroede opgaver med størst mulig fleksibilitet, 

seriøsitet og diskretion, og ser frem til at høre fra Dem.


Bruun Rasmussen Estates udbyder 156 ha. skov, beliggende på Falster 

med 2,5 km kystlinie med en af Danmarks bedste sandstrande. 

Ejendommen sælges med byggeret til opførelse af bolig. 

En enestående mulighed for opførelse af drømmehuset med egen 

strand, i skønt og fredeligt naturområde. Herudover er der tale om et 

sublimt jagtterræn med råvildt, fasaner og trækvildt. 

Skoven sælges med ønske om diskretion, og vi ser frem til seriøse 

henvendelser. Herefter vil vi med glæde præsentere denne perle. 

Prisforlangende: 31.000.000 kr. 

Sagsnr. BRE 127 

Bredgade 33 1260 København K Tel +45 3343 6911 

estates@bruun-rasmussen.dk www.br-estates.dk 

AUKTIONSLIV 

63

64 


KOMMENDE AUKTIONER 

EFTERÅR 2005 

INTERNATIONALE AUKTIONER: MODERNE KUNST OG DESIGN Eftersyn: 28. sept. - 3. okt. 

Auktion: 4. - 7. oktober 

AUKTIONSLIV 

INTERNATIONALE MALERIER, Eftersyn: 23. - 28. november 

ANTIKVITETER OG VÅBEN Auktion: 29. nov. - 9. dec. 

BØGER OG MANUSKRIPTER Eftersyn: 23. - 28. november 

Auktion: 29. november 

MØNTER Eftersyn: 23. - 28. november 

Auktion: 1. december 

VIN Eftersyn: 9. og 12. december 

Auktion: 12. december 

ONLINE AUKTIONER Havnen afholder Online-auktioner hver uge. 

Der afholdes tillige Online-specialauktioner 

over bøger, mønter, vin og våben hver måned. 

Du kan følge med i disse på www.bruun-rasmussen.dk 

INTERNATIONALE AUKTIONER: KUNST OG DESIGN Eftersyn: 26. - 30. oktober 

Auktion: 31. okt. - 3. nov. 

ONLINE AUKTIONER: 

ONLINE AUKTIONER Vejle afholder Online-auktioner hver uge. 

Der afholdes tillige Online-specialauktioner 

over bøger, mønter, vin og våben hver måned. 

Du kan følge med i disse på www.bruun-rasmussen.dk

GÅ PÅ AUKTION HOS BRUUN RASMUSSEN - ALTID EN OPLEVELSE!

M A T I S S E 

Et nyt liv 

12. august - 4 december 2005 

La Gerbe / Bundt af blade, 1953, UCLA Collection, Hammer Museum. Gave fra hr. og fru Sidney Brody. © Succession H. Matisse / CopyDan, 2005 

Louisiana www.louisiana.dk 

Denne udstilling er blevet til ved støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 

Hovedsponsor for Louisianas udstillinger 2001-2005 Fonden Realdania. Sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger 2005

Auktionsliv nr. 8 - indhold.indd - Bruun Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?