Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

Jeg kastet Revolveren frem paa Bordet.
– De har en mærkelig Maade at komme paa, sa jeg, hvorfor gik De forbi
Vinduet.
– Jeg husket ikke, hvor Døren var.
Det forekom mig, at han smilte. Iallefald kunde jeg se hans hvide Tænder,
som gjorde det skarpe Ansigt saa uhyggeligt.
– Var det ogsaa Dem, som famlet langs Husvæggen.
– Ja. Jeg ledte efter Døren.
Krag satte sig ned ved Bordet og greb min Revolver. Han veiet den prøvende i
Haanden og eftersaa Magasinerne.
skyde?
– Ladet i alle Løb ser jeg, sa han, det er et prægtig Vaaben. Er De flink til at
– Ja meget flink.
Lidt efter la han Revolveren fra sig.
– Har De noget paa Hjertet, Hr. Krag.
– Ja, svarede Detektiven, jeg vilde bare spørge Dem, om De har Lyst til at se
Jernvognen.
– Har man faaet den op af Vandet nu?
– Ja.
– Og Passageren? spurgte jeg hviskende.
– Passageren har vi ogsaa fundet. Han er død.
– Jeg havde egentlig tænkt at lægge mig til at sove nu, svarede jeg.
– Naa De er bange.
– Slet ikke.
Detektiven pliret med Øinene mod mig. Der laa baade Ondskab og Skadefryd
hans Blik; det vakte mit Raseri og jeg sa:
– De gjør iallefald Deres til, at jeg skal bli bange. Det maa være ærgerligt for
Dem at se Forsøgene mislykkes saadan Gang paa Gang.
– Nu forstaar jeg Dem slet ikke, svarede Asbjørn Krag.
– Det var naturligvis med Hensigt De gik forbi Vinduet. Og De havde vel
Deres Hensigt med at luske som et andet Dyr langs Væggen.
converted by Web2PDFConvert.com