Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ... Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
– Klokken er fem. – Saa. Ja, jeg tænkte det næsten. – Klokken er fem, gjentar Detektiven, og selv om De har sovet godt, har De iallefald ikke sovet længe. Desuden kan jeg se paa Deres Øine, at De har havt onde Drømme. – Jeg har havt en ond Drøm, svarer jeg, og den vækket mig op. Men kan det forundre Dem, at jeg er nervøs og udslidt, her er jo Rystelser at gjennemgaa hver Dag. Detektiven staar og ser paa mig en Stund granskende og interesseret. – Jeg synes De skulde flytte tilbage til Hotellet, siger han saa. – Hvorfor? – Her er mange Mennesker. Her har De Venner og Bekjendte. De behøver jo slet ikke at bo saa ensomt. – Tror De virkelig jeg er bange? – Jeg antar, at Fornemmelsen af den store Ensomhed maa gjøre Dem nedtrykt. – Ingenlunde. Jeg liker at være alene. Og jeg kan forsikre Dem om, at jeg hverken er blit forstyrret af levende Mennesker eller Gjenfærd den Tid, jeg har boet derude paa Odden. – Saa-aa – virkelig ikke – . Jeg kunde ikke længer udholde Detektivens modbydelige undersøgende Øine. Jeg gik ud paa Verandaen. Lidt efter stod han ved min Side. Men nu talte han ganske anderledes, venskabeligt og indsmigrende. Han kunde saa godt forstaa, at jeg vilde tidlig op for at nyde den herlige Dag fra Begyndelsen. – Idag blir her Varme over Egnen, sa han og pegte ud over Kornmarkerne; de gule Flater, som flimret lyst i Morgensolen, skyllet nedover mod Skogen, Trærne stod i Korn til langt opover Stammerne. Asbjørn Krag saa paa sit Ur igjen. – Hvad venter De paa? spurgte jeg. – Folkene som skal ta Jernvognen op af Sjøen, sa han, har De virkelig allerede glemt det? – Nei, jeg er glad for at endelig Hemmeligheden om Jernvognen skal løses. converted by Web2PDFConvert.com
Lidt efter hørtes Fodtrin inde i Hotellet, Døre aabnedes og lukkedes. Asbjørn Krag sa at han havde en vældig Morgenappetit, han knirket Værtinden op, dampende Kaffe kom ind. Jeg forsøgte at spise, men det var mig næsten umuligt. Hele Tiden havde jeg Asbjørn Krags iagttagende Øine over mig. – De er nok ikke vant til at være oppe saa tidlig, bemærket Detektiven, De mangler jo fuldstændig Appetit. – De har Ret, og nu føler jeg at jeg kanske alligevel har sovet forlidet. Mine Øienlaag er varme og tunge. – Men De maa endelig ikke lægge Dem, sa Krag ivrig, De maa følge med ned til Sjøen. Jernvognen skal trækkes op. Jeg lover Dem en interessant Oplevelse. Og denne gang uden Blod, tillagde han lavmælt, ikke sandt, vi har havt Blod nok? Jeg svarede ikke. Asbjørn Krag lo, en tør og knitrende Latter. – Hvad ler De af? – Undskyld, sa han, jeg er kanske lidt hjærteløs, men det er nu engang min Natur og jeg kan ikke hjælpe for det. Jeg kan se, at Deres Fingre skjælver, Gaflen klirrer mod Tallerkenen. Jeg saa en Rykning i Deres Ansigt, da jeg talte om Blodet. Det interesserer mig at lægge Mærke til, hvordan Uhyggen griber enkelte Mennesker og lidt efter lidt knækker dem fuldstændig. – Jeg er ikke knækket. – Det har jeg heller ikke sagt, men De er voldsomt angrebet, det kan jeg se paa Dem. – Finder De det underligt? – Tvertimod, kjære Ven, jeg vilde ha anseet det for langt mere underligt, om De var gaaet ufølsom gjennem alle disse Begivenheder. Men nu hører jeg Folkene. En Vogn kom skranglende fremover Veien. Asbjørn Krag foldet Servietten sammen, lagde den rolig ved Siden af Tallerkenen og gik hen til Vinduet. Da han kom derhen, mumlet han: – Jo, der er de. Jeg gik ogsaa hen til Vinduet. Dernede paa Veien stod der en Firehjuler. En Mand hoppet netop af Vognen, converted by Web2PDFConvert.com
- Page 37 and 38: - Forstmester Blinde gik herfra Klo
- Page 39 and 40: staar midt op i Sommerarbeidet, og
- Page 41 and 42: Vor Vært smilte - et besynderligt,
- Page 43 and 44: Udlægninger af Grundene til Forbry
- Page 45 and 46: Jeg skulde netop ved den Leilighed
- Page 47 and 48: - Husker De ikke, at jeg for lidt s
- Page 49 and 50: Øiebliks Ophidselse ved at se hans
- Page 51 and 52: - Sa han noget? - Ja, han sa: Store
- Page 53 and 54: - Jeg havde ikke tænkt at gaa til
- Page 55 and 56: - Men efter den Nat har De kanske i
- Page 57 and 58: taabeligt af mig at være bange, me
- Page 59 and 60: - Ja, og ikke bare i denne Nat. Jeg
- Page 61 and 62: mulig; han bandte ærgerligt, fordi
- Page 63 and 64: Vi gik endnu nogle Skridt fremover.
- Page 65 and 66: - Hvormange er Klokken? spurgte jeg
- Page 67 and 68: Detektiven stanset foran mig og bet
- Page 69 and 70: - De slutter logisk, svarede Detekt
- Page 71 and 72: - Jeg har fra første Stund været
- Page 73 and 74: - Ja, sa han, jeg kan læse i Dem s
- Page 75 and 76: at det gjaldt noget andet end Hemme
- Page 77 and 78: Skynd Dem nu. Jeg klædte mig hurti
- Page 79 and 80: ikke sandt? - Jo, men det er meget
- Page 81 and 82: Jeg gik forbi Asbjørn Krags Vindu,
- Page 83 and 84: Jeg blev staaende ligesom lammet, j
- Page 85 and 86: Jorden til Vindueskarmen og jeg kom
- Page 87: føler jeg mig mat som efter en lan
- Page 91 and 92: - Dykkeren har været nede to Gange
- Page 93 and 94: Men der var slet ingen Kjølighed a
- Page 95 and 96: ikke var paa det Rene med, hvad det
- Page 97 and 98: emærket dette med Forundring og In
- Page 99 and 100: - Jeg har jo forklaret Dem Grunden
- Page 101 and 102: ved. Nu gled den klagende, saare Hy
- Page 103 and 104: Jeg aabnet Døren. - Saa gaar vi, s
- Page 105 and 106: - Dernede ligger nu Jernvognen truk
- Page 107 and 108: opta Pladsen. Jeg sad en Stund og v
- Page 109 and 110: fortrak sig, Øienlaagene faldt ikk
- Page 111 and 112: Herre, som var lys i Huden af Læsn
- Page 113 and 114: - Ja. Gaaden med gamle Gjærnæs er
- Page 115 and 116: fra indviet Hold, driver Doktoren i
- Page 117 and 118: usedvanlig. Detektiven stanset og s
- Page 119 and 120: aldrig nogen menneskelig Aande kund
- Page 121 and 122: - Ja, gudskelov, svarede jeg og da
- Page 123 and 124: dernede ved Sjøen. Om lidt vilde j
- Page 125 and 126: Det eneste, som generede mig nu, va
- Page 127 and 128: Jeg hørte Skridt. Skridt. - Mit Hj
- Page 129 and 130: kunde han ikke fortælle mig det nu
- Page 131 and 132: - Som jeg har sagt Dem, kjære Ven,
- Page 133 and 134: - Jovist har De saa. Og nu vil jeg
Lidt efter hørtes Fodtrin inde i Hotellet, Døre aabnedes og lukkedes. Asbjørn<br />
Krag sa at han havde en vældig Morgenappetit, han knirket Værtinden op,<br />
dampende Kaffe kom ind. Jeg forsøgte at spise, men det var mig næsten umuligt.<br />
Hele Tiden havde jeg Asbjørn Krags iagttagende Øine over mig.<br />
– De er <strong>no</strong>k ikke vant til at være oppe saa tidlig, bemærket Detektiven, De<br />
mangler jo fuldstændig Appetit.<br />
– De har Ret, og nu føler jeg at jeg kanske alligevel har sovet forlidet. Mine<br />
Øienlaag er varme og tunge.<br />
– Men De maa endelig ikke lægge Dem, sa Krag ivrig, De maa følge med ned<br />
til Sjøen. <strong>Jernvognen</strong> skal trækkes op. Jeg lover Dem en interessant Oplevelse.<br />
Og denne gang uden Blod, tillagde han lavmælt, ikke sandt, vi har havt Blod <strong>no</strong>k?<br />
Jeg svarede ikke.<br />
Asbjørn Krag lo, en tør og knitrende Latter.<br />
– Hvad ler De af?<br />
– Undskyld, sa han, jeg er kanske lidt hjærteløs, men det er nu engang min<br />
Natur og jeg kan ikke hjælpe for det. Jeg kan se, at Deres Fingre skjælver, Gaflen<br />
klirrer mod Tallerkenen. Jeg saa en Rykning i Deres Ansigt, da jeg talte om<br />
Blodet. Det interesserer mig at lægge Mærke til, hvordan Uhyggen griber enkelte<br />
Mennesker og lidt efter lidt knækker dem fuldstændig.<br />
– Jeg er ikke knækket.<br />
– Det har jeg heller ikke sagt, men De er voldsomt angrebet, det kan jeg se<br />
paa Dem.<br />
– Finder De det underligt?<br />
– Tvertimod, kjære Ven, jeg vilde ha anseet det for langt mere underligt, om<br />
De var gaaet ufølsom gjennem alle disse Begivenheder. Men nu hører jeg<br />
Folkene. En Vogn kom skranglende fremover Veien. Asbjørn Krag foldet<br />
Servietten sammen, lagde den rolig ved Siden af Tallerkenen og gik hen til<br />
Vinduet.<br />
Da han kom derhen, mumlet han:<br />
– Jo, der er de.<br />
Jeg gik ogsaa hen til Vinduet.<br />
Dernede paa Veien stod der en Firehjuler. En Mand hoppet netop af Vognen,<br />
converted by Web2PDFConvert.com
Change language