Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

More documents

Recommendations

Info

Nu stod jeg og saa gjennem det nederste Felt i Vinduet. Jeg erindret, at netop i dette Felt havde jeg seet den Dødes Ansigt mod det ibenholtsorte Mørke. Og den dræbte Forstmester Blinde var af akkurat samme Legemshøide som jeg. Det passet. Den Døde havde staaet udenfor mit Vindu inat. Jeg gik hurtig bort fra Huset. Fodsporene, denne uomtvistelige Virkelighed, forvirret mig og vendte opned paa alle mine Slutninger. Saa havde det alligevel ikke været en Hallucination; men Forstmesteren var jo død, den dræbte var død og begravet, hvorledes kunde han da staa udenfor mit Vindu om Natten og se ind til mig? Jeg gik hen over Veien langs Stranden, gik tungt, for endskjønt Solen endnu ikke var brudt frem, laa Heden trykkende over Jorden, jeg vidste det vilde bli en stampende varm Dag. Mennesker var endnu ikke at se, men nede fra Stranden hørte jeg forskjellig Støi, Bundtiljer lagdes tilrette, Baadene østes læns. De røde Sjøboder syntes mig rødere end sedvanlig, fordi Nattevæden fra Havet havde slaaet sig paa Farven. Sjøen laa aldeles stille fastklæbet til Fjeldvæggen og Skjærene. Men nu gled en Robaad frem fra Skyggen inde ved Land, den roedes af en gammel Mand, skar langsomt frem for stønnende Aaretoller og slog en Vifte af Rynker udover hele Bugten. Jeg gik og gjettet paa, hvad Klokken vel kunde være. Fire-fem? For saaledes begyndte Livet ved den Tid. Flere Baade kom roende. Nu hørte jeg Stemmer ogsaa, skjægget Snak etsteds i Nærheden af Bryggen. Og medens jeg staar her ved Sjøen og Indtrykkene af Dagens gryende Liv strømmer mod mig, medens jeg halvt ubevidst den hele Tid har havt mine Tanker streifende omkring den uhyggelige natlige Hændelse, vokser en bestemt Mistanke frem hos mig. Jeg ved at denne Mistanke nu og da har flagret ind i mine Tanker, men den har ikke fæstnet sig før netop nu. Og nu staar den pludselig klar og tydelig og uangribelig. Jeg kan ikke bli kvit den. Jeg gaar frem og tilbage paa Bryggen, jeg dirrer af Spænding: Saaledes maa det være, saaledes hænger det sammen. Og saaledes faar alt sin Forklaring. Det er ligesom Sløret med en Gang blir trukket bort fra alle Gaader. Men samtidig falder igjen en dump Følelse af Skræk over mig, en Anelse af en nær forestaaende stor Fare. Jeg gaar op til Hotellet. Jeg venter ikke at træffe nogen Gjæster, jeg tænker, at jeg muligens kan faa fat i et Glas Øl eller en Kop Boullion. Efter Besvimelsen converted by Web2PDFConvert.com
føler jeg mig mat som efter en lang Sult. Da jeg kommer frem til Græsplænen, som skiller Hotelbygningen fra Veien, ser jeg, at den rødstribede Verandamarkise slet ikke har været oprullet for Natten, jeg gaar op Trappen, kommer frem paa Verandaen og kiger gjennem Glasdøren til Spisesalen. Det store Værelse er selvfølgelig mennesketomt; Døren er ikke laast, jeg gaar derind. Bordet er duget og der forefindes Rester fra Aftensmaaltidet, Brødsmuler ligger udover, ved Kuverterne staar halvtømte Melkeglas, man venter ikke Gjæsterne saa tidlig paa Morgenen. I et Hjørne bag nogle falske Palmer staar et sort Piano og gliser med sine snehvide Taster, jeg ved om at det staar der, jeg lar Øinene glide henover det. Ovenpaa Panelet, rundt alle Væggene er der en latterlig Opstilling af Glas og Kopper. Ved Døren ud til Kjøkkenet staar en Disk, ovenpaa denne Disk en Fonograf og en gul Maskine til at trække op Flasker med. Straks jeg ser denne Maskine, forekommer det mig i min nervøse Ophidselse, at jeg hører den surre. Jeg er meget træt og glider ned paa en Stol ved Vinduet. Da hører jeg, at det knirker henne ved Pianoet og nu flyver mit Blik igjen hastigt didhen. Der farer et voldsomt Stød gjennem mig . . . men du store Gud, der sidder jo en Mand paa Pianostolen, saa sløv har jeg altsaa været, at jeg ikke har mærket dette Menneske, endskjønt jeg vitterlig har seet Pianoet. Da jeg opdager, hvem Manden er, blir jeg uvilkaarlig meget ubehagelig tilmode. Det er Asbjørn Krag, Detektiven. Han kommer hen mod mig, nikkende med sit blankskallede Hoved, smilende. Jeg føler med ett en mærkelig Rædsel for ham og ønsker, at han ikke maa komme nærmere, hans Ansigt er benet og blegt og hans Smil, som skal være elskværdig velvilligt, blir stygt. Han gaar lige hen til mig. – Har De sovet godt? spør han. Og nu, naar jeg ser ham i Øinene og fornemmer hans Blik, føler jeg tungt og overvældende, at min Mistanke er blit Vished, jeg har ikke længer nogen Mistanke, jeg ved, forfærdelig klart og uigjendrivelig sikkert. Saa rolig jeg formaar svarer jeg: – Ja, tak, jeg har sovet godt. Da griber han i Lommen efter sit Ur, han haler det langsomt frem. Det er et dobbeltkapslet Guldur. Knæk, siger det, og Laaget springer op. converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2:
okselskap.no, 2013 Stein Riverton:
Page 3 and 4:
svinget sig. Men saa smaldt en Grin
Page 5 and 6:
Stenrøser, omkring Tjern, over Bæ
Page 7 and 8:
og tændtes et par Gange. En enkelt
Page 9 and 10:
Jeg siger: - Naa er De ude saa sent
Page 11 and 12:
Pigerne. Bankmanden raabte pludseli
Page 13 and 14:
Medicineren forklaret sig med Sagku
Page 15 and 16:
forbindtlig, da denne paatog sig at
Page 17 and 18:
naar. - Ja, han kommer saa hurtig s
Page 19 and 20:
dette ikke havde sin Grund i min Pe
Page 21 and 22:
Ugjerningens Aarsag eller om hvem M
Page 23 and 24:
Sendrægtighed, jeg vil ha Manden t
Page 25 and 26:
imorgen, som han kunde henvende sig
Page 27 and 28:
Der jeg laa i Sengen kunde jeg betr
Page 29 and 30:
Omgivelser. De stod saa udmærket m
Page 31 and 32:
- Til Herregaarden. Der har jeg end
Page 33 and 34:
Fotograferingen af den Døde. Lufte
Page 35 and 36: - Saa faar De komme indenfor, svare
Page 37 and 38: - Forstmester Blinde gik herfra Klo
Page 39 and 40: staar midt op i Sommerarbeidet, og
Page 41 and 42: Vor Vært smilte - et besynderligt,
Page 43 and 44: Udlægninger af Grundene til Forbry
Page 45 and 46: Jeg skulde netop ved den Leilighed
Page 47 and 48: - Husker De ikke, at jeg for lidt s
Page 49 and 50: Øiebliks Ophidselse ved at se hans
Page 51 and 52: - Sa han noget? - Ja, han sa: Store
Page 53 and 54: - Jeg havde ikke tænkt at gaa til
Page 55 and 56: - Men efter den Nat har De kanske i
Page 57 and 58: taabeligt af mig at være bange, me
Page 59 and 60: - Ja, og ikke bare i denne Nat. Jeg
Page 61 and 62: mulig; han bandte ærgerligt, fordi
Page 63 and 64: Vi gik endnu nogle Skridt fremover.
Page 65 and 66: - Hvormange er Klokken? spurgte jeg
Page 67 and 68: Detektiven stanset foran mig og bet
Page 69 and 70: - De slutter logisk, svarede Detekt
Page 71 and 72: - Jeg har fra første Stund været
Page 73 and 74: - Ja, sa han, jeg kan læse i Dem s
Page 75 and 76: at det gjaldt noget andet end Hemme
Page 77 and 78: Skynd Dem nu. Jeg klædte mig hurti
Page 79 and 80: ikke sandt? - Jo, men det er meget
Page 81 and 82: Jeg gik forbi Asbjørn Krags Vindu,
Page 83 and 84: Jeg blev staaende ligesom lammet, j
Page 85: Jorden til Vindueskarmen og jeg kom
Page 89 and 90: Lidt efter hørtes Fodtrin inde i H
Page 91 and 92: - Dykkeren har været nede to Gange
Page 93 and 94: Men der var slet ingen Kjølighed a
Page 95 and 96: ikke var paa det Rene med, hvad det
Page 97 and 98: emærket dette med Forundring og In
Page 99 and 100: - Jeg har jo forklaret Dem Grunden
Page 101 and 102: ved. Nu gled den klagende, saare Hy
Page 103 and 104: Jeg aabnet Døren. - Saa gaar vi, s
Page 105 and 106: - Dernede ligger nu Jernvognen truk
Page 107 and 108: opta Pladsen. Jeg sad en Stund og v
Page 109 and 110: fortrak sig, Øienlaagene faldt ikk
Page 111 and 112: Herre, som var lys i Huden af Læsn
Page 113 and 114: - Ja. Gaaden med gamle Gjærnæs er
Page 115 and 116: fra indviet Hold, driver Doktoren i
Page 117 and 118: usedvanlig. Detektiven stanset og s
Page 119 and 120: aldrig nogen menneskelig Aande kund
Page 121 and 122: - Ja, gudskelov, svarede jeg og da
Page 123 and 124: dernede ved Sjøen. Om lidt vilde j
Page 125 and 126: Det eneste, som generede mig nu, va
Page 127 and 128: Jeg hørte Skridt. Skridt. - Mit Hj
Page 129 and 130: kunde han ikke fortælle mig det nu
Page 131 and 132: - Som jeg har sagt Dem, kjære Ven,
Page 133 and 134: - Jovist har De saa. Og nu vil jeg
show all

Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?