Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ... Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
Asbjørn Krags Øre: – Vil De ikke pege paa Forbryderen. Men Detektiven bare rystet paa Hovedet. – Endnu ikke, sa han. Han var virkelig et underligt Menneske. Til sine Tider kunde han blusse op i ren Snakkesalighed, saa blev han pludselig tilsyneladende uden Foranledning taus og indesluttet. Jeg havde et bestemt Indtryk af, at det sidste i Grunden var det naturligste hos ham, og at han snakket løs, fordi han havde en eller anden mig uforstaaelig Hensigt med det. Men enten han snakket eller han var taus – bestandig havde han det spottende Træk omkring Munden og hans Øine var stadig iagttagende, granskende. Han kunde komme med de besynderligste Spørgsmaal, overrumplende og tilsyneladende yderst meningsløse. Som denne Aften. Klokken var allerede blit halv elleve, jeg havde siddet og samtalt med nogle af mine Venner blandt Gjæsterne, jeg følte ingen Trang til at gaa til Ro, der blev foreslaaet et Kortparti og jeg var villig til at spille med. Jeg skulde gaa ind i et af Værelserne for at hente Kortene og idet jeg stødte Døren op stod jeg pludselig Ansigt til Ansigt med Asbjørn Krag, som jeg da ikke havde seet i den sidste Timestid. Jeg fór sammen; man studser jo uvilkaarlig, naar man finder et Menneske i et Værelse, som man tror er tomt. Stund. – Jeg troede De var gaaet hjem, sa han. – Som De ser, svarede jeg, er jeg ikke gaaet. Jeg blir endnu siddende en Asbjørn Krag fortrak Ansigtet til en Grimace. Hans store hvide Tænder formelig skinnet i Mørket. – De liker nok ikke den enslige Hytten Deres, sa han. Jeg kunde ikke svare noget til dette. Jeg var bare forbauset; det var ikke første Gang Detektiven havde talt næsten truende om min lille Hyttes enslige Beliggenhed. Asbjørn Krag greb mig ved Jakkekraven og fortsatte: – Hør, det er noget, jeg vil spørge Dem om. De har et eneste Vindu Stuen, converted by Web2PDFConvert.com
ikke sandt? – Jo, men det er meget stort, hvorfor spør De? – Hører der ikke et Rullegardin til Vinduet? – Jo. – Pleier De at ha dette Gardin nedrullet? Jeg lo. – Jeg forstaar ikke denne Spøg, sa jeg. – Jeg spøger ikke. – Godt, siden De interesserer Dem, kan jeg gjerne fortælle, at naar Solen staar paa, har jeg Gardinet nedrullet. – Men om Aftenen? spurgte han, naar De har Lampen tændt. Hvad saa? – Hvad saa? Jeg har ingen Gjenboere, jeg har Sjøen ret ud for min Hytte. Det er ikke bestandig jeg ruller Gardinet ned, fordi om jeg tænder Lampen. Asbjørn Krag grinte igjen med sine hvide Tænder. – Men naar Vinduet ikke dækkes for, sa han, da er det ligesom Værelset er aabent ud mod Mørket, der kan være nogen udenfor, som ser ind. Detektiven løsnet Grebet i min Jakkekrave. Jeg gik et Skridt fra ham. – De gjør nogle yderst mærkelige Forsøg paa at skræmme mig, sa jeg, tror De jeg er et Barn, jeg er ikke mørkeræd. – Undskyld, svarede han spagfærdig, det var ikke min Mening at støde Dem. Men naar jeg gaar og grubler over noget, hænder det, at jeg i ren Tankeløshed retter de besynderligste Spørgsmaal. De kan forresten gjøre mig en Tjeneste. – Nu iaften? spurgte jeg misbilligende, idet jeg rystet Kortskrinet for at gjøre ham opmærksom paa, at jeg havde andre Ting fore. – Jeg holder paa med en skriftlig Beretning netop nu, sa han, og jeg er kommet til Beskrivelsen af Liget. Det gav et Rykk i mig og der gik med engang en Aande af Uhygge gjennem det halvmørke Værelse, hvori vi to var alene. – Liget? stammet jeg, skriver De om Liget – . – Javist, jeg maa jo gi Indberetninger. Hvorledes var det nu Liget saa ud. Tænk Dem om – . converted by Web2PDFConvert.com
- Page 27 and 28: Der jeg laa i Sengen kunde jeg betr
- Page 29 and 30: Omgivelser. De stod saa udmærket m
- Page 31 and 32: - Til Herregaarden. Der har jeg end
- Page 33 and 34: Fotograferingen af den Døde. Lufte
- Page 35 and 36: - Saa faar De komme indenfor, svare
- Page 37 and 38: - Forstmester Blinde gik herfra Klo
- Page 39 and 40: staar midt op i Sommerarbeidet, og
- Page 41 and 42: Vor Vært smilte - et besynderligt,
- Page 43 and 44: Udlægninger af Grundene til Forbry
- Page 45 and 46: Jeg skulde netop ved den Leilighed
- Page 47 and 48: - Husker De ikke, at jeg for lidt s
- Page 49 and 50: Øiebliks Ophidselse ved at se hans
- Page 51 and 52: - Sa han noget? - Ja, han sa: Store
- Page 53 and 54: - Jeg havde ikke tænkt at gaa til
- Page 55 and 56: - Men efter den Nat har De kanske i
- Page 57 and 58: taabeligt af mig at være bange, me
- Page 59 and 60: - Ja, og ikke bare i denne Nat. Jeg
- Page 61 and 62: mulig; han bandte ærgerligt, fordi
- Page 63 and 64: Vi gik endnu nogle Skridt fremover.
- Page 65 and 66: - Hvormange er Klokken? spurgte jeg
- Page 67 and 68: Detektiven stanset foran mig og bet
- Page 69 and 70: - De slutter logisk, svarede Detekt
- Page 71 and 72: - Jeg har fra første Stund været
- Page 73 and 74: - Ja, sa han, jeg kan læse i Dem s
- Page 75 and 76: at det gjaldt noget andet end Hemme
- Page 77: Skynd Dem nu. Jeg klædte mig hurti
- Page 81 and 82: Jeg gik forbi Asbjørn Krags Vindu,
- Page 83 and 84: Jeg blev staaende ligesom lammet, j
- Page 85 and 86: Jorden til Vindueskarmen og jeg kom
- Page 87 and 88: føler jeg mig mat som efter en lan
- Page 89 and 90: Lidt efter hørtes Fodtrin inde i H
- Page 91 and 92: - Dykkeren har været nede to Gange
- Page 93 and 94: Men der var slet ingen Kjølighed a
- Page 95 and 96: ikke var paa det Rene med, hvad det
- Page 97 and 98: emærket dette med Forundring og In
- Page 99 and 100: - Jeg har jo forklaret Dem Grunden
- Page 101 and 102: ved. Nu gled den klagende, saare Hy
- Page 103 and 104: Jeg aabnet Døren. - Saa gaar vi, s
- Page 105 and 106: - Dernede ligger nu Jernvognen truk
- Page 107 and 108: opta Pladsen. Jeg sad en Stund og v
- Page 109 and 110: fortrak sig, Øienlaagene faldt ikk
- Page 111 and 112: Herre, som var lys i Huden af Læsn
- Page 113 and 114: - Ja. Gaaden med gamle Gjærnæs er
- Page 115 and 116: fra indviet Hold, driver Doktoren i
- Page 117 and 118: usedvanlig. Detektiven stanset og s
- Page 119 and 120: aldrig nogen menneskelig Aande kund
- Page 121 and 122: - Ja, gudskelov, svarede jeg og da
- Page 123 and 124: dernede ved Sjøen. Om lidt vilde j
- Page 125 and 126: Det eneste, som generede mig nu, va
- Page 127 and 128: Jeg hørte Skridt. Skridt. - Mit Hj
ikke sandt?<br />
– Jo, men det er meget stort, hvorfor spør De?<br />
– Hører der ikke et Rullegardin til Vinduet?<br />
– Jo.<br />
– Pleier De at ha dette Gardin nedrullet?<br />
Jeg lo.<br />
– Jeg forstaar ikke denne Spøg, sa jeg.<br />
– Jeg spøger ikke.<br />
– Godt, siden De interesserer Dem, kan jeg gjerne fortælle, at naar Solen<br />
staar paa, har jeg Gardinet nedrullet.<br />
– Men om Aftenen? spurgte han, naar De har Lampen tændt. Hvad saa?<br />
– Hvad saa? Jeg har ingen Gjenboere, jeg har Sjøen ret ud for min Hytte. Det<br />
er ikke bestandig jeg ruller Gardinet ned, fordi om jeg tænder Lampen.<br />
Asbjørn Krag grinte igjen med sine hvide Tænder.<br />
– Men naar Vinduet ikke dækkes for, sa han, da er det ligesom Værelset er<br />
aabent ud mod Mørket, der kan være <strong>no</strong>gen udenfor, som ser ind.<br />
Detektiven løsnet Grebet i min Jakkekrave. Jeg gik et Skridt fra ham.<br />
– De gjør <strong>no</strong>gle yderst mærkelige Forsøg paa at skræmme mig, sa jeg, tror De<br />
jeg er et Barn, jeg er ikke mørkeræd.<br />
– Undskyld, svarede han spagfærdig, det var ikke min Mening at støde Dem.<br />
Men naar jeg gaar og grubler over <strong>no</strong>get, hænder det, at jeg i ren Tankeløshed<br />
retter de besynderligste Spørgsmaal. De kan forresten gjøre mig en Tjeneste.<br />
– Nu iaften? spurgte jeg misbilligende, idet jeg rystet Kortskrinet for at gjøre<br />
ham opmærksom paa, at jeg havde andre Ting fore.<br />
– Jeg holder paa med en skriftlig Beretning netop nu, sa han, og jeg er<br />
kommet til Beskrivelsen af Liget.<br />
Det gav et Rykk i mig og der gik med engang en Aande af Uhygge gjennem det<br />
halvmørke Værelse, hvori vi to var alene.<br />
– Liget? stammet jeg, skriver De om Liget – .<br />
– Javist, jeg maa jo gi Indberetninger. Hvorledes var det nu Liget saa ud.<br />
Tænk Dem om – .<br />
converted by Web2PDFConvert.com
Change language