Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

More documents

Recommendations

Info

– Ebben? spurgte jeg forbauset. – Ja, svarede Krag, Jernvognen er ikke mere. Den er druknet. Detektiven talte alvorligt, der var slet ikke noget spøgefuldt over ham. – Naar vi finder Jernvognen, sa han, da vil De forstaa meget, af det, som nu er gaadefuldt og dunkelt. Jeg begynder at tro, at denne Sag fra først af har været enklest mulig, men ved et underligt Skæbnens Spil er den oprindelige Sag blit indblandet i endel gaadefulde Omstændigheder, som samtidig er stødt til og som intet har med den oprindelige Sag at skaffe. Det har hændt mig før i min Praksis. De aner ikke, hvor det kan umuliggjøre en Undersøgelse, at to hinanden uafhængige Affærer blandes sammen. I denne Sag har vi nu for det første den unge Gjærnæs’ kompromitterende Forhold, som peger direkte hen paa Deltagelse i Forstmesterens Mord, dernæst Mordet og saa Jernvognen, som ogsaa synes at høre sammen med dette. Saa længe jeg beregnet mine Slutninger ud fra den Forudsætning, at disse tre Foreteelser hørte sammen, øinet jeg intet andet end Virvar og atter Virvar. Men saasnart jeg begyndte at skille ud, at løse Tvindingerne i Gaaden, blev det hele tydeligere. Kjære Ven, det er ikke bare én Sag, vi har med at gjøre, – det er tre. Først unge og gamle Gjærnæs, det er én Sag for sig. Saa Jernvognen – en Sag for sig. – Og saa Mordene, sa jeg. – Mordet, rettet Detektiven, der er bare et saadant. Gamle Gjærnæs er ikke dræbt. Bare Forstmesteren. – Men aner De da ikke, hvem som har dræbt Forstmesteren? spurgte jeg. – Jo, svarede Asbjørn Krag, jeg kunde endnu denne Dag gaa hen og pege paa ham. Detektiven gik raskt ud af mit Værelse. Han raabte ind til mig: – Jeg sidder her og venter paa Dem. De maa skynde Dem nu, for vi har Ebben Klokken seks. – Lover De saa at la mig faa se Jernvognen? spurgte jeg overgivent. – Jeg skal gjøre, hvad jeg kan, svarede han. – Jeg tror De kan, hvad ingen andre Mennesker kan, raabte jeg ud til ham, De er jo en ren Troldmand. – Jeg er bare et Menneske, svarede Asbjørn Krag, men jeg tar sjelden feil. converted by Web2PDFConvert.com
Skynd Dem nu. Jeg klædte mig hurtig. Jeg havde faaet Feber i Blodet. Var det efter Spændingen under Detektivens Fortælling, eller var det Reaktionen ovenpaa Besvimelsen? Det var sikkerlig baade det ene og det andet, men jeg vidste iallefald, at jeg glædet mig stærkt til at komme ud; Asbjørn Krags evindelige, optrevlende Snak om den gamle døde Mand, om Mordet, om Jernvognen, havde efterhaanden nedtrykt mig stærkt. Og saa duftet der Kamfer i mit Værelse, mens Sjøen udenfor fyldte mit Vindu lyseblaat. – Endelig var jeg færdig. Asbjørn Krag sad paa en Sten ved Veien og ventet. – – . . . Det blev alligevel til det, at jeg ikke fik se Jernvognen og heller ikke løstes Hemmeligheden, som omgav dette ulykkesbringende Kjøretøi. Men det var mig dog en Trøst, at Asbjørn Krag muligens var ligesaa skuffet som jeg selv. Detektiven trak mig med henover Sletten til det Sted, hvor vi Natten i Forveien havde hørt Jernvognen rulle ned mod Sjøen. Det var blit ganske stille og udenfor Stranden laa nogle Smaabaade, hvorfra der soknedes i Sjøen med lange Staker og Lodliner. – Efter Jernvognen? spurgte jeg. Asbjørn Krag nikket. – Den er kjørt udi her. Asbjørn Krag dirigerede Sokningsarbeidet en Times Tid. Han blev efterhaanden utaalmodig, fordi man intetsomhelst fandt. Og saa steg Vandet. Og Detektiven blev tvunget til at indstille Arbeidet for denne Dag. – Daarlige Greier, mumlet han ærgerlig, jeg blir nødt til at telegrafere til Kristiania. Han skrev et Telegram og sendte et Bud afsted til Telegrafstationen. Og saa vendte vi tilbage til Hotellet. Det begyndte allerede at skumre. Asbjørn Krag, hvis Snakkesalighed hele Eftermiddagen havde været saa umaadelig og paafaldende, var nu blit ordknap. Jeg fik dog vide, at den gamle Gjærnæs Lig var bragt til Gaarden og at Sønnen allerede imorgen vilde reise ind til Hovedstaden for at ordne sig med Assuranceselskabet. Da vi stod paa Hotellets Veranda, som vrimlet af Gjæster, hvisket jeg i converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2:
okselskap.no, 2013 Stein Riverton:
Page 3 and 4:
svinget sig. Men saa smaldt en Grin
Page 5 and 6:
Stenrøser, omkring Tjern, over Bæ
Page 7 and 8:
og tændtes et par Gange. En enkelt
Page 9 and 10:
Jeg siger: - Naa er De ude saa sent
Page 11 and 12:
Pigerne. Bankmanden raabte pludseli
Page 13 and 14:
Medicineren forklaret sig med Sagku
Page 15 and 16:
forbindtlig, da denne paatog sig at
Page 17 and 18:
naar. - Ja, han kommer saa hurtig s
Page 19 and 20:
dette ikke havde sin Grund i min Pe
Page 21 and 22:
Ugjerningens Aarsag eller om hvem M
Page 23 and 24:
Sendrægtighed, jeg vil ha Manden t
Page 25 and 26: imorgen, som han kunde henvende sig
Page 27 and 28: Der jeg laa i Sengen kunde jeg betr
Page 29 and 30: Omgivelser. De stod saa udmærket m
Page 31 and 32: - Til Herregaarden. Der har jeg end
Page 33 and 34: Fotograferingen af den Døde. Lufte
Page 35 and 36: - Saa faar De komme indenfor, svare
Page 37 and 38: - Forstmester Blinde gik herfra Klo
Page 39 and 40: staar midt op i Sommerarbeidet, og
Page 41 and 42: Vor Vært smilte - et besynderligt,
Page 43 and 44: Udlægninger af Grundene til Forbry
Page 45 and 46: Jeg skulde netop ved den Leilighed
Page 47 and 48: - Husker De ikke, at jeg for lidt s
Page 49 and 50: Øiebliks Ophidselse ved at se hans
Page 51 and 52: - Sa han noget? - Ja, han sa: Store
Page 53 and 54: - Jeg havde ikke tænkt at gaa til
Page 55 and 56: - Men efter den Nat har De kanske i
Page 57 and 58: taabeligt af mig at være bange, me
Page 59 and 60: - Ja, og ikke bare i denne Nat. Jeg
Page 61 and 62: mulig; han bandte ærgerligt, fordi
Page 63 and 64: Vi gik endnu nogle Skridt fremover.
Page 65 and 66: - Hvormange er Klokken? spurgte jeg
Page 67 and 68: Detektiven stanset foran mig og bet
Page 69 and 70: - De slutter logisk, svarede Detekt
Page 71 and 72: - Jeg har fra første Stund været
Page 73 and 74: - Ja, sa han, jeg kan læse i Dem s
Page 75: at det gjaldt noget andet end Hemme
Page 79 and 80: ikke sandt? - Jo, men det er meget
Page 81 and 82: Jeg gik forbi Asbjørn Krags Vindu,
Page 83 and 84: Jeg blev staaende ligesom lammet, j
Page 85 and 86: Jorden til Vindueskarmen og jeg kom
Page 87 and 88: føler jeg mig mat som efter en lan
Page 89 and 90: Lidt efter hørtes Fodtrin inde i H
Page 91 and 92: - Dykkeren har været nede to Gange
Page 93 and 94: Men der var slet ingen Kjølighed a
Page 95 and 96: ikke var paa det Rene med, hvad det
Page 97 and 98: emærket dette med Forundring og In
Page 99 and 100: - Jeg har jo forklaret Dem Grunden
Page 101 and 102: ved. Nu gled den klagende, saare Hy
Page 103 and 104: Jeg aabnet Døren. - Saa gaar vi, s
Page 105 and 106: - Dernede ligger nu Jernvognen truk
Page 107 and 108: opta Pladsen. Jeg sad en Stund og v
Page 109 and 110: fortrak sig, Øienlaagene faldt ikk
Page 111 and 112: Herre, som var lys i Huden af Læsn
Page 113 and 114: - Ja. Gaaden med gamle Gjærnæs er
Page 115 and 116: fra indviet Hold, driver Doktoren i
Page 117 and 118: usedvanlig. Detektiven stanset og s
Page 119 and 120: aldrig nogen menneskelig Aande kund
Page 121 and 122: - Ja, gudskelov, svarede jeg og da
Page 123 and 124: dernede ved Sjøen. Om lidt vilde j
Page 125 and 126: Det eneste, som generede mig nu, va
Page 127 and 128:
Jeg hørte Skridt. Skridt. - Mit Hj
Page 129 and 130:
kunde han ikke fortælle mig det nu
Page 131 and 132:
- Som jeg har sagt Dem, kjære Ven,
Page 133 and 134:
- Jovist har De saa. Og nu vil jeg
show all

Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?