Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

– Ja, sa han, jeg kan læse i Dem som en opslagen Bog.
– Hvem har slaaet ham ihjel? hvisket jeg hurtig.
– Hvilken af de to?
– Den gamle – Faderen – som vi fandt inat.
– Skal jeg gaa videre? spurgte Krag.
– Javel, svarede jeg, idet jeg lod Blikket fare andetsteds i Værelset, gaa videre.
Og saa fortsatte Detektiven:
– Da jeg forlod Gjærnæs, saa jeg nok Komedien mellem Eieren og
Forvalteren, men jeg lod alligevel, som om jeg ikke bemærket den, da jeg vidste,
at Forvalteren var min Mand. Før eller senere maatte det Menneske komme til
mig og fortælle mig, hvad han vidste. Og det var mig straks klart, at han vidste
noget. Han tyngedes af sin Viden; den onde Samvittighed lyste ud af hans Øine.
Jeg bor paa Hotellet, sa jeg. Det var nok. Han kom ogsaa nogle Dage efter og
fortalte alt. Og imedens havde jeg indhentet nye Oplysninger. Efter at ha hørt
Forvalterens Fortælling blev jeg overbevist om, at Gjærnæs skjulte sin Fader paa
Gaarden. Den Omstændighed forklarer jo hele hans Nervøsitet og underlige
Adfærd. Hvad Forvalteren angaar, da svæver han visnok fremdeles i den
Vildfarelse, at Gjærnæs har havt noget med Mordet paa Forstmester Blinde at
gjøre. Det var da ogsaa et underligt Træf, at han skulde faa Brevet fra sin Fader
akkurat den samme Aften, som Forbrydelsen blev begaaet. Efter at Blinde havde
forladt Gaarden, kjørte Gjærnæs over Øen for at træffe den gamle, som i al
Hemmelighed var kommen med Postbaaden til X Stoppested. Derfor var det, at
han maatte kjøre i al Stilhed og alene, men han optraadte klodset, han burde ha
betroet sig helt til sin Forvalter, saa havde vi kanske aldrig faaet en Lysning i
dette forfærdelige Drama.
Detektiven stoppet op igjen og langsomt, næsten affekteret langsomt, tog han
et Cigaretui op af Lommen. Han valgte ud en Cigar og tændte den, dampet nogle
tykke, hvide Røgmasser ud i Værelset og blev siddende med Etuiet Haanden.
– Dette er bare af almindelig Skind, sa han, men det er sølvbeslagent. Det
Cigaretui, som man savnet hos Blinde, var af grøn Alligatorhud, ikke sandt?
– Det var slet ikke et Cigaretui, svarede jeg, det var en Tegnebog.
Asbjørn Krag skjøv en stor Røgring ud i Værelset og saa begyndte han at le – .
converted by Web2PDFConvert.com