Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

– Jeg har fra første Stund været paa det Rene med, at det ikke har været
Sammenhængen. Jeg tror ikke, at unge Gjærnæs er Morderen.
– Men hvem er det saa?
Istedetfor at svare spurgte Detektiven:
– Skal jeg gaa videre?
– Ja tak, gaa videre, sa jeg og lænet mig tilbage i Sengen med Armene under
Nakken. Jeg lyttet anspændt og Detektiven fortsatte:
– Gjennem mine Undersøgelser omkring paa Egnen blev jeg mere og mere
bestyrket i min Mistanke om, at der hin Aften paa Gaarden var foregaaet et eller
andet overordentligt, noget afgjørende og alvorligt. Allerede før jeg aflagde mit
Besøg paa Gaarden, fik jeg vide om Eierens forstyrrede Optræden. Og straks, da
jeg fik se Forvalteren og fik talt med den unge Proprietær var jeg paa det rene
med, at der skjultes en Hemmelighed. Men endnu var ikke Historien med
Faderens Drukning kommet i Forgrunden i mine Slutningsrækker. Men min
Tanke streifet stadig indom dette; jeg kunde ikke faa det til at passe, jeg forsøgte
op igjen og op igjen. I det Spil, jeg spilte, var Faderens Død et vigtig Træk, eller
rettere sagt, denne Omstændighed var en vigtig Brikke, men jeg vidste bare ikke,
hvor jeg skulde sætte den for at faa hele Spillet klargjort med en Gang. De
husker, at jeg interesserte mig for den gamles Portræt, som hang paa Væggen i
Gjærnæs’ Arbeidsværelse. Meget vel, men husker De Døren –
– Døren, spurgte jeg, hvad mener De?
– Kjære, fortsatte Asbjørn Krag, den lille Hændelse med den lukkede Dør var
jo noget af det vigtigste vi oplevet under Besøget paa Gjærnæs. Lægger De da ikke
mærke til, hvad der sker, og hvad der ikke sker! Naar jeg med Opmærksomhed
iagttar Begivenhederne omkring mig, saa ved jeg, at det og det skal hænde, hvis
alt er rigtig. Men hvis nu ikke alt sker, som jeg har ventet, da ved jeg, at det har
en eller anden bestemt Grund, som jeg maa søge at udfinde. Paa den Maade er
jeg mangen Gang blit ledet ind i Marven af mange Hemmeligheder. Synes De
ikke det var besynderligt, at ikke Frøken Hilde var tilstede ved vort Besøg?
– Det havde vel sin Grund, svarede jeg, hun var syg og angrebet af
Begivenhederne. Hendes Broder sa jo utrykkelig, at hun havde gaaet tilsengs.
– Det er meget rigtig. Derfor bad jeg ogsaa om at faa bese Gaardens Indre.
– Derfor?
converted by Web2PDFConvert.com