Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

– Hvoraf ved De dette?
– Jeg har anet det længe, men jeg har endelig nu faaet fuld Bekræftelse paa
min Mistanke, dels ved at se den gamle og dels ved at høre unge Gjærnæs’
Fortælling. Kjære Ven, De har svævet i den Tro, at jeg har levet herude som en
ferierende Gentleman, – at jeg væsentlig har fordrevet Tiden med Fodture, med
Læsning, Spisning og Bad. Og dog har jeg i hverteneste Minut af Døgnet, hvor jeg
ikke sov, bare været optat af denne forfærdelige Sag. Jeg har gaaet Fodture, det
er sandt, men det har jeg bestandig havt en Hensigt med, det havde Forbindelse
med Sagen, enten var det noget, jeg skulde se paa, eller det var nogen, jeg skulde
snakke med. Under Maaltiderne har jeg flittig deltat i Passiaren og jeg har mange
Gange ledet Samtalen did, hvor jeg vilde ha den. Og naar jeg tilsyneladende har
været optat med Læsning, da har jeg i Virkeligheden Time efter Time siddet for
mig selv og grublet eller sammenlignet og nyttiggjort de Indberetninger som jeg
modtog fra mine Agenter.
– Deres Agenter? spurgte jeg, men De har jo hele Tiden opereret fuldstændig
alene hernede.
– Ja, hernede, svarede Detektiven, her i Begivenhedernes Brændpunkt har
jeg været selv og alene. Men jeg har havt mine Agenter i Kristiania og andetsteds.
En Detektiv maa ha mange Oplysninger og jeg har faaet mange Oplysninger
baade om Gjærnæs og om den dræbte Forstmester.
– De kunde vel faa bedre Oplysninger her paa Stedet, indvendte jeg.
– Ingenlunde, svarede Detektiven, det var ikke bare om Forstmesterens Liv
lige før Døden jeg vilde ha Oplysninger. Jeg vilde ogsaa vide, hvad han foretog sig
i sit daglige, sedvanlige Liv. Han kom jo fra Kristiania.
– Jeg har selv truffet ham i Kristiania.
– Jeg ved det, svarede Detektiven, jeg har ogsaa faaet Meddelelse om, hvem
han pleiede at omgaaes. De hørte ikke til hans nærmeste Omgangsfæller, men De
traf ham dog nu og da i Selskaber, for det meste i de Selskaber, hvor ogsaa Hilde
Gjærnæs var buden.
– Det husker jeg ikke saa nøie, meget muligt er det forresten. Hilde Gjærnæs
og jeg vanket i de samme Kredse, medens hun boede i Kristiania og
Forstmesteren elsket jo Hilde. Naturligvis sørget han for at være tilstede, hvor
hun var.
converted by Web2PDFConvert.com