Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

– Hvormange er Klokken? spurgte jeg.
– Syv, svarede han.
– Syv om Morgenen?
Han lo.
– Ja, svarede han.
Nattens Eventyr stod endnu uklart for mig. Jeg turde ikke spørge. Jeg vidste
ikke om jeg havde drømt eller om jeg havde været syg.
– Hvor er Asbjørn Krag?
Lensmanden gjorde et Kast med Hovedet.
– Derhenne. – Ude paa Sletten.
Saa maatte jeg alligevel ha oplevet det. Jeg reiste mig halvt op i Vognen. Vi
var allerede nede ved Havnen, Folk gik og stelte med Baadene, snart kunde jeg
være i min Hytte. En forfærdelig Mathed laa over mig, jeg længtet efter en Seng,
efter en lang, lang Hvile.
Det bød mig imod at være saa svag og jeg stavret derfor selv ned af Vognen.
Da jeg kom ind i Hytten, saa jeg, at Lampen fremdeles stod og brændte paa
Bordet. Jeg slukket den og styrtet straks i Sengen. Da jeg vaagnet Klokken fire
om Eftermiddagen sad Asbjørn Krag i mit Værelse.
Jeg følte mig fuldstændig frisk og vilde staa op.
– Lig endnu lidt til, sa Asbjørn Krag, De har bare godt af at hvile Dem.
– Jeg har havt en besynderlig Nat, svarede jeg, jeg ved ikke, hvad jeg har
drømt og hvad jeg har oplevet.
Krag?
Detektiven smilte.
– Vi fik iallefald ikke fat i Jernvognen, sa han, og det var den vi gik efter.
– Nei, jeg husker det, vi fandt heller ikke noget Spor.
– Den efterlader intet Spor.
– Er det Deres Mening at ville ha mig til at tro paa en Spøgelsesvogn, kjære
– Ingenlunde; men den Jernvognen efterlader intet Spor.
– Saa har De kanske løst Hemmeligheden?
– Ja.
converted by Web2PDFConvert.com