Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ... Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
– Hvad er der paafærde? Er noget hændt? – Ja. Jeg syntes, at Asbjørn Krag var meget alvorlig og jeg besluttet mig til at følge med ham alligevel. Jeg tog min Hat paa og aabnet derefter saa stille som muligt en Bordskuffe, hvor jeg havde min Revolver liggende. – Aha, hørte jeg Detektiven mumle, De bevæbner Dem. – En gammel Vane fra mine Reiser, svarede jeg, der hænder jo desuden saa meget mærkeligt denne Tid. Bør jeg ta Regnkappen paa? Detektiven saa op mod Himlen. – Der er Flugt i Skyerne, svarede han, vi faar sikkert ikke mere Regn. Vi gik. Da vi havde gaaet en hundrede Skridt eller saa, stanset Asbjørn Krag og sa: – De glemte at slukke Lampen. Han pegte mod min Hytte, der nu lyste som et virkeligt Fyrhus i Sommerskumringen. – Javel, svarede jeg, men det gjør intet. Saa slipper jeg at ha Bryderi med at tænde den, naar jeg kommer tilbage. Det varer forhaabentlig ikke længe. Detektiven svarede intet til dette, men da vi havde gaaet yderligere et hundrede Skridt, spurgte han: – Var det med Vilje De glemte at slukke Lampen? – Jeg forstaar Dem ikke Asbjørn Krag lo igjen kort og knitrende. – Deres Hytte ligger ensomt, sa han. Forfærdelig ensomt. Og netop denne Nat er meget mørk. For at afbøde det Udbrud af Harme, som kokte op i mig, tog han mig gemytlig under Armen og frempludret en Mængde Undskyldninger, fordi han havde forstyrret mig. – Ja, hvorfor har De egentlig gjort det? spurgte jeg utaalmodig. – Det skal jeg si Dem, svarede han, i visse Øieblikke stoler jeg ikke paa mine egne Sanser. Jeg har hørt noget inat. – De har altsaa siddet oppe? converted by Web2PDFConvert.com
– Ja, og ikke bare i denne Nat. Jeg sover meget lidet, kjære Ven. – Hvad har De hørt? – Jeg har hørt Jernvognen, svarede Detektiven. Han fortalte det ligefrem uden Pathos, som man kan fortælle om et Musikstykke, man har hørt, eller en Fugl. Vi gik og gik, Sjøen skyllet mod Stranden, saa vi ikke kunde høre vore egne Skridt. – De tror mig kanske ikke, fortsatte Detektiven, De svarer ikke noget. – Jo, jeg tror Dem. Men hvad skal jeg si? Vi aabnet en Grind og kom forbi nogle smaa Huser. Intetsteds saaes lys, alle Vinduerne var sorte, jeg havde en Følelse af, at Husene var tomme og at alle Mennesker var langt, langt borte. Vi kunde ikke se meget, Veien, Trærne og Husene gled mod os fra Mørket eftersom vi gik, rundt omkring os stod i en Ring sorte Takker og Koller mod Himlen som en Pallisade af Mørke. – Hvor skal vi hen? spurgte jeg. – Ud paa Sletten, svarede Asbjørn Krag. – Tror De paa Jernvognen? – Jeg har hørt den. Jeg stod ved mit aabne Vindu og hørte den fjernt, som en Raslen af Lænker. Lyden bares nedover til mig med Vindkastene. Og nu vil jeg ud paa Vidden for at se, hvad det egentlig er, som kjører omkring derude om Nætterne. Vi gik ind i Skogen, som lukket sig beklemmende omkring os; nu var der heller ingen Lyd længer, for Suset fra Sjøen naaede ikke herop. Vi gik hurtigere. – Tror De ikke det lysner snart? spurgte jeg. – Om en halv Time begynder Dæmringen, svarede Krag. Men alligevel var det som at komme ud i Halvdagen, da vi lod Skogen bag os, jeg kunde tælle de nærmeste Træstammer og se ganske vidt ud over Sletten, før Mørket stængte mit Syn. Tilhøire for os løftet Fjeldet sin rolige Pande mod den flakkende Nattehimmel. Ved Fjeldets Grund laa Sandgraverhytten, den havde et bredt, fremspringende Tag, som mindet om et Øielaag. – Se paa den graa Hytten, sa Detektiven, det er ligesom den stirrer levende paa os. Jeg tilføiet uvilkaarlig og meningsløst: converted by Web2PDFConvert.com
- Page 7 and 8: og tændtes et par Gange. En enkelt
- Page 9 and 10: Jeg siger: - Naa er De ude saa sent
- Page 11 and 12: Pigerne. Bankmanden raabte pludseli
- Page 13 and 14: Medicineren forklaret sig med Sagku
- Page 15 and 16: forbindtlig, da denne paatog sig at
- Page 17 and 18: naar. - Ja, han kommer saa hurtig s
- Page 19 and 20: dette ikke havde sin Grund i min Pe
- Page 21 and 22: Ugjerningens Aarsag eller om hvem M
- Page 23 and 24: Sendrægtighed, jeg vil ha Manden t
- Page 25 and 26: imorgen, som han kunde henvende sig
- Page 27 and 28: Der jeg laa i Sengen kunde jeg betr
- Page 29 and 30: Omgivelser. De stod saa udmærket m
- Page 31 and 32: - Til Herregaarden. Der har jeg end
- Page 33 and 34: Fotograferingen af den Døde. Lufte
- Page 35 and 36: - Saa faar De komme indenfor, svare
- Page 37 and 38: - Forstmester Blinde gik herfra Klo
- Page 39 and 40: staar midt op i Sommerarbeidet, og
- Page 41 and 42: Vor Vært smilte - et besynderligt,
- Page 43 and 44: Udlægninger af Grundene til Forbry
- Page 45 and 46: Jeg skulde netop ved den Leilighed
- Page 47 and 48: - Husker De ikke, at jeg for lidt s
- Page 49 and 50: Øiebliks Ophidselse ved at se hans
- Page 51 and 52: - Sa han noget? - Ja, han sa: Store
- Page 53 and 54: - Jeg havde ikke tænkt at gaa til
- Page 55 and 56: - Men efter den Nat har De kanske i
- Page 57: taabeligt af mig at være bange, me
- Page 61 and 62: mulig; han bandte ærgerligt, fordi
- Page 63 and 64: Vi gik endnu nogle Skridt fremover.
- Page 65 and 66: - Hvormange er Klokken? spurgte jeg
- Page 67 and 68: Detektiven stanset foran mig og bet
- Page 69 and 70: - De slutter logisk, svarede Detekt
- Page 71 and 72: - Jeg har fra første Stund været
- Page 73 and 74: - Ja, sa han, jeg kan læse i Dem s
- Page 75 and 76: at det gjaldt noget andet end Hemme
- Page 77 and 78: Skynd Dem nu. Jeg klædte mig hurti
- Page 79 and 80: ikke sandt? - Jo, men det er meget
- Page 81 and 82: Jeg gik forbi Asbjørn Krags Vindu,
- Page 83 and 84: Jeg blev staaende ligesom lammet, j
- Page 85 and 86: Jorden til Vindueskarmen og jeg kom
- Page 87 and 88: føler jeg mig mat som efter en lan
- Page 89 and 90: Lidt efter hørtes Fodtrin inde i H
- Page 91 and 92: - Dykkeren har været nede to Gange
- Page 93 and 94: Men der var slet ingen Kjølighed a
- Page 95 and 96: ikke var paa det Rene med, hvad det
- Page 97 and 98: emærket dette med Forundring og In
- Page 99 and 100: - Jeg har jo forklaret Dem Grunden
- Page 101 and 102: ved. Nu gled den klagende, saare Hy
- Page 103 and 104: Jeg aabnet Døren. - Saa gaar vi, s
- Page 105 and 106: - Dernede ligger nu Jernvognen truk
- Page 107 and 108: opta Pladsen. Jeg sad en Stund og v
– Hvad er der paafærde? Er <strong>no</strong>get hændt?<br />
– Ja.<br />
Jeg syntes, at Asbjørn Krag var meget alvorlig og jeg besluttet mig til at følge<br />
med ham alligevel. Jeg tog min Hat paa og aabnet derefter saa stille som muligt<br />
en Bordskuffe, hvor jeg havde min Revolver liggende.<br />
– Aha, hørte jeg Detektiven mumle, De bevæbner Dem.<br />
– En gammel Vane fra mine Reiser, svarede jeg, der hænder jo desuden saa<br />
meget mærkeligt denne Tid. Bør jeg ta Regnkappen paa?<br />
Detektiven saa op mod Himlen.<br />
– Der er Flugt i Skyerne, svarede han, vi faar sikkert ikke mere Regn.<br />
Vi gik.<br />
Da vi havde gaaet en hundrede Skridt eller saa, stanset Asbjørn Krag og sa:<br />
– De glemte at slukke Lampen.<br />
Han pegte mod min Hytte, der nu lyste som et virkeligt Fyrhus i<br />
Sommerskumringen.<br />
– Javel, svarede jeg, men det gjør intet. Saa slipper jeg at ha Bryderi med at<br />
tænde den, naar jeg kommer tilbage. Det varer forhaabentlig ikke længe.<br />
Detektiven svarede intet til dette, men da vi havde gaaet yderligere et<br />
hundrede Skridt, spurgte han:<br />
– Var det med Vilje De glemte at slukke Lampen?<br />
– Jeg forstaar Dem ikke<br />
Asbjørn Krag lo igjen kort og knitrende.<br />
– Deres Hytte ligger ensomt, sa han. Forfærdelig ensomt. Og netop denne<br />
Nat er meget mørk.<br />
For at afbøde det Udbrud af Harme, som kokte op i mig, tog han mig<br />
gemytlig under Armen og frempludret en Mængde Undskyldninger, fordi han<br />
havde forstyrret mig.<br />
– Ja, hvorfor har De egentlig gjort det? spurgte jeg utaalmodig.<br />
– Det skal jeg si Dem, svarede han, i visse Øieblikke stoler jeg ikke paa mine<br />
egne Sanser. Jeg har hørt <strong>no</strong>get inat.<br />
– De har altsaa siddet oppe?<br />
converted by Web2PDFConvert.com
Change language