Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

forfærdelig Ulykke, stakkels Ven.
Men Asbjørn Krags Tanker maatte være langt borte, for han sa
aandsfraværende:
– Fældet, jasaa. Saa mener De det?
Han blev mere og mere ordknap, og da jeg skjønte, at han vilde være alene
med sine Grublerier, forlod jeg ham.
Jeg kom sent til Aftensbordet og Klokken blev elleve, før jeg var færdig med
Spisningen. Da jeg gik forbi hans Vindu hørte jeg ham trave frem og tilbage
indenfor, jeg vilde ikke forstyrre ham og tog Veien hjemover til min lille Hytte.
Det trak op til Uveir, Kvælden havde hidtil været mild og sommerblank, men
etsteds ude i Horisonten stod Regnveiret og pustet, saa Luften blev dugget og
gusten; det kom med en Gang, ligesom naar man aander paa en glinsende
Metalplade, Sjøen vrængte en blygraa Bug op inde i Havnen. Det havde været
blikstille i flere Timer, men nu slog Havet yderst ude en sort Rynke, Blæsten og
Regnet kom nærmere.
Jeg gik hurtig langs Stranden for at naa i Betids hjem til min Hytte. Det slog
mig, hvor den laa ensomt derude. Jeg havde aldrig følt det saadan før og jeg
angret paa, at jeg ikke havde sørget for et andet Hus. Da jeg lukket Døren efter
mig, randt Regnet nedover Ruderne.
Man kan forstaa, at der ikke kunde være tale om Søvn for mig efter alt, hvad
jeg havde hørt og oplevet. Jeg stængte Døren, trak Gardinerne sammen foran
Vinduerne og tændte et Lys. Jeg forsøgte at læse i en Bog jeg havde og læste lange
Stykker op igjen og op igjen, uden at forstaa, hvad jeg læste. Jeg kunde ikke
samle Tankerne. Tilslut lagde jeg Bogen væk, lukket Øinene og gjentog halvhøit
for mig selv den sidste Sætning, Asbjørn Krag havde sagt: Fældet, jasaa. Saa
mener De det . . . .
Jeg faldt lidt efter lidt sammen, døset hen, jeg mærket, hvordan Regnet stilnet
og tilslut holdt op, om et Minut eller to vilde jeg ha sovnet, men saa blev jeg med
et lysvaagen ved at høre, at der blev banket haardt paa min Dør.
Det banket paa Døren.
Min første Tanke var: Døren er laaset; det er godt. Det banket igjen.
– Hvem er det? raabte jeg.
Intet Svar. Jeg kunde tælle mit Hjertes Slag, saa kraftig slog det. Det var jo
converted by Web2PDFConvert.com