Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ... Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
spænde Hesten for, da han vilde ud og kjøre. Dette var jo underligt, for hvad i Alverden skulde han kjøre efter saa sent paa Natten. Og saa maatte ingen anden vide om det. I al Stilhed fik jeg ledet Hestene hen til Bagsiden af Gaarden; der havde vi staaende en gammel Vogn, som jeg spændte for. – Hvorfor benyttet De just denne Vogn? – Jeg kunde ikke gaa i Vognremissen, for da havde jeg vækket op alle Folkene, og hvordan kunde det saa holdes hemmelig længer, at Husbond skulde ud og kjøre? – Kjørte han alene? – Ganske alene. Jeg tilbød mig at følge med, men da blev han ganske forskrækket. Er De gal, sa han. Jeg maatte love ham at gaa lige tilsengs og ikke bekymre mig om hans Tilbagekomst. Gjærnæs kjørte udover Sletten og jeg stod og saa efter ham til han blev borte i Mørket. Saa gik jeg og lagde mig. – Sovnet De? – Nei jeg kunde ikke sove. Jeg laa vaagen hele Natten og tænkte paa, hvad jeg havde seet og hørt. Jeg skjønte at noget besynderligt maatte være hændt. Husbond saa frygtelig ud, da han kjørte, ligesom han skulde være fuld. Men han havde ikke drukket noget, det ved jeg bestemt. – Hørte De ham komme tilbage igjen? – Ja, jeg hørte Dunk og Larm fra Stalden, da han satte Hesten ind. – Den Vognen, han kjørte med, hvordan var den? – En gammel, skranglet Trille. – En Jernvogn? spurgte Detektiven. Forvalteren smilte. – Jeg ved, hvor De vil hen, svarede han, jeg har ogsaa hørt det gamle Sagn, men jeg tror ikke paa Spøgelser. Det kan godt være, at den gamle Trille skrangler lidt, men det er iallefald meget vanskeligt at skjelne den ud fra andre Vogner, naar den høres et Stykke borte. – Saa er det ikke den Vognen jeg har hørt, indskjød jeg ivrig. – Aa jo, svarede Forvalteren smilende, det er nok den, De har hørt. Jeg taug. Detektiven spurgte: converted by Web2PDFConvert.com
– Men efter den Nat har De kanske ikke seet eller hørt noget besynderligt paa Gaarden? – Det er netop, hvad jeg har. Gaarden har faaet sin Hemmelighed. Jeg synes der foregaar besynderlige Ting paa hver Tid af Døgnet. Baade Gjærnæs selv og Frøkenen er blit helt anderledes end de hidtil har været. – Hvad tænkte De, da De hørte om Mordet? – Jeg tænkte ingen Ting, mumlet Forvalteren, men da jeg fik vide, at De gik omkring og spurgte efter Vognen, kunde jeg ikke for min Samvittigheds Skyld længer tie med hvad jeg vidste. – Jeg skjønte, at De vilde komme, sa Detektiven. – De saa saa underlig paa mig, da De reiste bort fra Gjærnæs, svarede Forvalteren, jeg turde ikke vente længer. Han reiste sig. – Og jeg tror ikke, jeg har gjort noget galt, fortsatte han, jeg har sagt til Husbond, at jeg vilde besøge Dem. – Søgte han ikke at forhindre det? – Jo, og da han skjønte det ikke nyttet, udtalte han, at alt som var foregaaet kun vedkom ham personlig. Asbjørn Krag sad længe og tænkte sig om. – De faar gaa tilbage til Gaarden, sa han sluttelig. – Javel. – Og saa kan De hilse Gjærnæs fra mig og spørge naar det er ham beleilig at modta mig. – Beleilig! raabte jeg forbauset. Asbjørn Krag holdt Haanden advarende mod mig og fortsatte henvendt til Forvalteren: – Og De kan endvidere si ham, at jeg ikke skal trænge ind i hans Hemmeligheder. Lidt efter gik Bondemanden, og saa blev jeg alene med Asbjørn Krag. – Hvad tror De saa? spurgte han. – Det forekommer mig, at Gjærnæs er fældet, svarede jeg, det er jo en converted by Web2PDFConvert.com
- Page 3 and 4: svinget sig. Men saa smaldt en Grin
- Page 5 and 6: Stenrøser, omkring Tjern, over Bæ
- Page 7 and 8: og tændtes et par Gange. En enkelt
- Page 9 and 10: Jeg siger: - Naa er De ude saa sent
- Page 11 and 12: Pigerne. Bankmanden raabte pludseli
- Page 13 and 14: Medicineren forklaret sig med Sagku
- Page 15 and 16: forbindtlig, da denne paatog sig at
- Page 17 and 18: naar. - Ja, han kommer saa hurtig s
- Page 19 and 20: dette ikke havde sin Grund i min Pe
- Page 21 and 22: Ugjerningens Aarsag eller om hvem M
- Page 23 and 24: Sendrægtighed, jeg vil ha Manden t
- Page 25 and 26: imorgen, som han kunde henvende sig
- Page 27 and 28: Der jeg laa i Sengen kunde jeg betr
- Page 29 and 30: Omgivelser. De stod saa udmærket m
- Page 31 and 32: - Til Herregaarden. Der har jeg end
- Page 33 and 34: Fotograferingen af den Døde. Lufte
- Page 35 and 36: - Saa faar De komme indenfor, svare
- Page 37 and 38: - Forstmester Blinde gik herfra Klo
- Page 39 and 40: staar midt op i Sommerarbeidet, og
- Page 41 and 42: Vor Vært smilte - et besynderligt,
- Page 43 and 44: Udlægninger af Grundene til Forbry
- Page 45 and 46: Jeg skulde netop ved den Leilighed
- Page 47 and 48: - Husker De ikke, at jeg for lidt s
- Page 49 and 50: Øiebliks Ophidselse ved at se hans
- Page 51 and 52: - Sa han noget? - Ja, han sa: Store
- Page 53: - Jeg havde ikke tænkt at gaa til
- Page 57 and 58: taabeligt af mig at være bange, me
- Page 59 and 60: - Ja, og ikke bare i denne Nat. Jeg
- Page 61 and 62: mulig; han bandte ærgerligt, fordi
- Page 63 and 64: Vi gik endnu nogle Skridt fremover.
- Page 65 and 66: - Hvormange er Klokken? spurgte jeg
- Page 67 and 68: Detektiven stanset foran mig og bet
- Page 69 and 70: - De slutter logisk, svarede Detekt
- Page 71 and 72: - Jeg har fra første Stund været
- Page 73 and 74: - Ja, sa han, jeg kan læse i Dem s
- Page 75 and 76: at det gjaldt noget andet end Hemme
- Page 77 and 78: Skynd Dem nu. Jeg klædte mig hurti
- Page 79 and 80: ikke sandt? - Jo, men det er meget
- Page 81 and 82: Jeg gik forbi Asbjørn Krags Vindu,
- Page 83 and 84: Jeg blev staaende ligesom lammet, j
- Page 85 and 86: Jorden til Vindueskarmen og jeg kom
- Page 87 and 88: føler jeg mig mat som efter en lan
- Page 89 and 90: Lidt efter hørtes Fodtrin inde i H
- Page 91 and 92: - Dykkeren har været nede to Gange
- Page 93 and 94: Men der var slet ingen Kjølighed a
- Page 95 and 96: ikke var paa det Rene med, hvad det
- Page 97 and 98: emærket dette med Forundring og In
- Page 99 and 100: - Jeg har jo forklaret Dem Grunden
- Page 101 and 102: ved. Nu gled den klagende, saare Hy
- Page 103 and 104: Jeg aabnet Døren. - Saa gaar vi, s
– Men efter den Nat har De kanske ikke seet eller hørt <strong>no</strong>get besynderligt paa<br />
Gaarden?<br />
– Det er netop, hvad jeg har. Gaarden har faaet sin Hemmelighed. Jeg synes<br />
der foregaar besynderlige Ting paa hver Tid af Døgnet. Baade Gjærnæs selv og<br />
Frøkenen er blit helt anderledes end de hidtil har været.<br />
– Hvad tænkte De, da De hørte om Mordet?<br />
– Jeg tænkte ingen Ting, mumlet Forvalteren, men da jeg fik vide, at De gik<br />
omkring og spurgte efter Vognen, kunde jeg ikke for min Samvittigheds Skyld<br />
længer tie med hvad jeg vidste.<br />
– Jeg skjønte, at De vilde komme, sa Detektiven.<br />
– De saa saa underlig paa mig, da De reiste bort fra Gjærnæs, svarede<br />
Forvalteren, jeg turde ikke vente længer.<br />
Han reiste sig.<br />
– Og jeg tror ikke, jeg har gjort <strong>no</strong>get galt, fortsatte han, jeg har sagt til<br />
Husbond, at jeg vilde besøge Dem.<br />
– Søgte han ikke at forhindre det?<br />
– Jo, og da han skjønte det ikke nyttet, udtalte han, at alt som var foregaaet<br />
kun vedkom ham personlig.<br />
Asbjørn Krag sad længe og tænkte sig om.<br />
– De faar gaa tilbage til Gaarden, sa han sluttelig.<br />
– Javel.<br />
– Og saa kan De hilse Gjærnæs fra mig og spørge naar det er ham beleilig at<br />
modta mig.<br />
– Beleilig! raabte jeg forbauset.<br />
Asbjørn Krag holdt Haanden advarende mod mig og fortsatte henvendt til<br />
Forvalteren:<br />
– Og De kan endvidere si ham, at jeg ikke skal trænge ind i hans<br />
Hemmeligheder.<br />
Lidt efter gik Bondemanden, og saa blev jeg alene med Asbjørn Krag.<br />
– Hvad tror De saa? spurgte han.<br />
– Det forekommer mig, at Gjærnæs er fældet, svarede jeg, det er jo en<br />
converted by Web2PDFConvert.com
Change language