Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

– Jeg har nok noget at fortælle, fortsatte han om lidt, men det er saa
vanskeligt for mig at vide, hvorledes jeg skal komme frem med det. Kunde De
ikke spørge?
– De vil muligens snakke om Mordet?
– Nei, Mordet kjender jeg ikke noget til. Han saa sky til Siden. Jeg kjender
ikke noget til det. Og jeg vil ikke fortælle om andet end hvad jeg selv har seet.
– Om andet vil vi heller ikke høre, svarede Detektiven.
Forvalteren nikket over mod mig.
– Husker De den Aften, da jeg ikke vilde slippe Dem ind?
– Ja, svarede jeg, det forekom mig, at De var lidt brutal ved den Leilighed.
– Brutal ja, men jeg var nødt til at være det. Den Aften var det, at det
begyndte.
– Hvad begyndte?
– Alt det hemmelighedsfulde Opstyr borte paa Gaarden. Det er sørgeligt, at
dette skulde komme nu, da vi har levet fredeligt i saa mange Aar. Jeg kan gjerne
fortælle Dem, at jeg holder meget af Gjærnæs, han er baade flinkere og greiere og
mindre opfarende end den Gamle var.
Her afbrød Asbjørn Krag.
– De mener Gjærnæs’ afdøde Far?
– Ja.
Her vendte altsaa Detektiven atter tilbage til dette forlængst glemte Dødsfald.
– Ved man sikkert, at han druknet? spurgte han.
– Ja, svarede Forvalteren, han druknet, Baaden drev hvælvet iland ude i
Skjærene . . . Ja, det begyndte som sagt den Aften, fortsatte han, en Mand kom
med et Brev til Gjærnæs, og da han havde læst det Brevet fór han som en gal
Mand gjennem Værelserne og raabte paa Frøkenen.
– Ved De hvorfra Brevet var?
– Nei, jeg ved ikke det. Men jeg stod inde paa Gjærnæs Kontor, da det kom.
Det var en stor gul Konvolut.
– Saa De Skriften?
– Nei, men da Gjærnæs læste Udenpaaskriften, blev han ligesom saa underlig
med en Gang.
converted by Web2PDFConvert.com