Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ... Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
– Jeg har Ret. Med andre Ord: Morderen har været en Bekjendt af Forstmesteren. Han har været en af de Fiender, som Blinde talte om før han forlod Gjærnæs hin Aften. Det var første Gang jeg af Asbjørn Krags Snak kunde mærke, at han tænkte paa Dramaet og gjorde Slutninger. Jeg greb derfor Anledningen og spurgte ham ivrig ud, da jeg troede, at han pludselig var kommet i det meddelsomme Hjørne. Jeg spurgte, om han havde fundet andre Spor, om han kunde tænke sig, hvem Forbryderen var eller iallefald hvilken Samfundsklasse han tilhørte. Men Detektiven vilde ikke nærmere ind paa Spørgsmaalet; han affeiet mig ved igjen at komme tilbage til min Hyttes ensomme Beliggenhed. – Farvel, sa jeg. – Farvel, svarede han, jeg gaar tilbage til mit Værelse for at vente. – Hvad venter De egentlig paa? Istedetfor at svare saa han paa mig med et underligt Blik og spurgte: – Tror De paa den Magt som kan ligge i etpar Øine? – Mener De Hypnotisme? – Ja, De kan gjerne kalde det Hypnotisme. Jeg har med mine Øine tvunget et Menneske til at komme. Det er dette Menneske jeg venter paa. Han vilde ikke forklare sig nærmere og gik langsomt fra mig. Jeg blev staaende og se efter ham og undre mig over hans mærkelige Optræden. Pludselig huket han sig ned og holdt Fotografikassetten foran sig. Hvad vilde han nu fotografere, bare blanke Sjøen? Solen slog Gnister omkring ham i de hvide Stene. Han havde kanske alligevel et Motiv, Tufser og Sjøgræs stak op hist og her og nogle smaa Skjær blev liggende bare og glinsende, naar Sjøen trak væk. Saa kom en rolig Dønning og lukket sig over det hele som en stor Læbe; Krag kneppet af, reiste sig og vandret videre. Et besynderligt Menneske. Veien. han: Ved 8-Tiden gik jeg ned til Hotellet for at spise; jeg mødte Asbjørn Krag paa – Jeg har noget at fortælle Dem, sa han straks, nu er Manden kommet. –Jeg ved ikke, hvem De taler om. Asbjørn Krag tog mig i Armen og under dette Anfald af Gemytlighed fortalte converted by Web2PDFConvert.com
– Husker De ikke, at jeg for lidt siden talte om Øinenes Magt. Godt. Jeg havde med mit Blik befalet et Menneske at komme hen til mig. Det er dette Menneske jeg har ventet paa nu i nogle Dage. Det er en Mand som ogsaa De kjender og han sidder nu oppe paa mit Værelse. Jeg mindedes nu Detektivens Afsked med Gjærnæs, da han til Proprietæren sa, medens han saa paa Forvalteren: Vi sees igjen. Jeg bor paa Hotellet. – Det maa være Forvalteren paa Gjærnæs, som er kommet, sa jeg. – Rigtig sluttet, svarede Detektiven, jeg vil, at De skal paahøre vor Samtale og derfor gik jeg for at møde Dem. Hans Meddelelse greb mig stærkt. – Der er altsaa alligevel en Forbindelse med Gjærnæs og Mordet, mumlet jeg. Du store Gud, naar jeg tænker paa, hvad De nylig fortalte om den Dræbtes Hat. – Han hilste med Hatten, idet han fik det forfærdelige Slag. – Ja, og husker De hvad Gjærnæs selv sa, at han absolut var imod Ægteskabet mellem Blinde og Søsteren. Maaske har Gjærnæs hadet Blinde, han siger jo selv, at Blinde virket usympatisk og egoistisk. – «Egoistisk triumferende», rettet Detektiven. – Javel; men Hovedsagen er, at Morderen har kjendt Blinde. Jeg skjælver af Spænding efter at høre, hvad Forvalteren har at fortælle. Asbjørn Krag rystet paa Hovedet og plirret mod mig med sine sammenknebne sarkastiske Øine. – Nu er De for ivrig, sa han langsomt og ligesom beroligende, De løber for hurtig, kjære Ven. – Jeg bare sammenholder de forskjellige Omstændigheder, svarede jeg. Lad høre engang, hvorledes De slutter. – Gjærnæs var imod Ægteskabet. – Rigtig, men han gav alligevel sit Samtykke, fordi Søsteren vilde. – Men han var iallefald stærkt imod det. Og han likte ikke Blinde. Naar han ligeoverfor os har udtrykt sig saa stærkt, kan vi kanske gaa ud fra, at han hadet Forstmesteren. – Før De gaar videre vil jeg gjerne spørge Dem rent ud, sa Krag, om De tror, at Gjærnæs selv er Morderen? converted by Web2PDFConvert.com
- Page 1 and 2: okselskap.no, 2013 Stein Riverton:
- Page 3 and 4: svinget sig. Men saa smaldt en Grin
- Page 5 and 6: Stenrøser, omkring Tjern, over Bæ
- Page 7 and 8: og tændtes et par Gange. En enkelt
- Page 9 and 10: Jeg siger: - Naa er De ude saa sent
- Page 11 and 12: Pigerne. Bankmanden raabte pludseli
- Page 13 and 14: Medicineren forklaret sig med Sagku
- Page 15 and 16: forbindtlig, da denne paatog sig at
- Page 17 and 18: naar. - Ja, han kommer saa hurtig s
- Page 19 and 20: dette ikke havde sin Grund i min Pe
- Page 21 and 22: Ugjerningens Aarsag eller om hvem M
- Page 23 and 24: Sendrægtighed, jeg vil ha Manden t
- Page 25 and 26: imorgen, som han kunde henvende sig
- Page 27 and 28: Der jeg laa i Sengen kunde jeg betr
- Page 29 and 30: Omgivelser. De stod saa udmærket m
- Page 31 and 32: - Til Herregaarden. Der har jeg end
- Page 33 and 34: Fotograferingen af den Døde. Lufte
- Page 35 and 36: - Saa faar De komme indenfor, svare
- Page 37 and 38: - Forstmester Blinde gik herfra Klo
- Page 39 and 40: staar midt op i Sommerarbeidet, og
- Page 41 and 42: Vor Vært smilte - et besynderligt,
- Page 43 and 44: Udlægninger af Grundene til Forbry
- Page 45: Jeg skulde netop ved den Leilighed
- Page 49 and 50: Øiebliks Ophidselse ved at se hans
- Page 51 and 52: - Sa han noget? - Ja, han sa: Store
- Page 53 and 54: - Jeg havde ikke tænkt at gaa til
- Page 55 and 56: - Men efter den Nat har De kanske i
- Page 57 and 58: taabeligt af mig at være bange, me
- Page 59 and 60: - Ja, og ikke bare i denne Nat. Jeg
- Page 61 and 62: mulig; han bandte ærgerligt, fordi
- Page 63 and 64: Vi gik endnu nogle Skridt fremover.
- Page 65 and 66: - Hvormange er Klokken? spurgte jeg
- Page 67 and 68: Detektiven stanset foran mig og bet
- Page 69 and 70: - De slutter logisk, svarede Detekt
- Page 71 and 72: - Jeg har fra første Stund været
- Page 73 and 74: - Ja, sa han, jeg kan læse i Dem s
- Page 75 and 76: at det gjaldt noget andet end Hemme
- Page 77 and 78: Skynd Dem nu. Jeg klædte mig hurti
- Page 79 and 80: ikke sandt? - Jo, men det er meget
- Page 81 and 82: Jeg gik forbi Asbjørn Krags Vindu,
- Page 83 and 84: Jeg blev staaende ligesom lammet, j
- Page 85 and 86: Jorden til Vindueskarmen og jeg kom
- Page 87 and 88: føler jeg mig mat som efter en lan
- Page 89 and 90: Lidt efter hørtes Fodtrin inde i H
- Page 91 and 92: - Dykkeren har været nede to Gange
- Page 93 and 94: Men der var slet ingen Kjølighed a
- Page 95 and 96: ikke var paa det Rene med, hvad det
– Husker De ikke, at jeg for lidt siden talte om Øinenes Magt. Godt. Jeg havde<br />
med mit Blik befalet et Menneske at komme hen til mig. Det er dette Menneske<br />
jeg har ventet paa nu i <strong>no</strong>gle Dage. Det er en Mand som ogsaa De kjender og han<br />
sidder nu oppe paa mit Værelse.<br />
Jeg mindedes nu Detektivens Afsked med Gjærnæs, da han til Proprietæren<br />
sa, medens han saa paa Forvalteren: Vi sees igjen. Jeg bor paa Hotellet.<br />
– Det maa være Forvalteren paa Gjærnæs, som er kommet, sa jeg.<br />
– Rigtig sluttet, svarede Detektiven, jeg vil, at De skal paahøre vor Samtale og<br />
derfor gik jeg for at møde Dem.<br />
Hans Meddelelse greb mig stærkt.<br />
– Der er altsaa alligevel en Forbindelse med Gjærnæs og Mordet, mumlet jeg.<br />
Du store Gud, naar jeg tænker paa, hvad De nylig fortalte om den Dræbtes Hat.<br />
– Han hilste med Hatten, idet han fik det forfærdelige Slag.<br />
– Ja, og husker De hvad Gjærnæs selv sa, at han absolut var imod Ægteskabet<br />
mellem Blinde og Søsteren. Maaske har Gjærnæs hadet Blinde, han siger jo selv,<br />
at Blinde virket usympatisk og egoistisk.<br />
– «Egoistisk triumferende», rettet Detektiven.<br />
– Javel; men Hovedsagen er, at Morderen har kjendt Blinde. Jeg skjælver af<br />
Spænding efter at høre, hvad Forvalteren har at fortælle.<br />
Asbjørn Krag rystet paa Hovedet og plirret mod mig med sine<br />
sammenknebne sarkastiske Øine.<br />
– Nu er De for ivrig, sa han langsomt og ligesom beroligende, De løber for<br />
hurtig, kjære Ven.<br />
– Jeg bare sammenholder de forskjellige Omstændigheder, svarede jeg.<br />
Lad høre engang, hvorledes De slutter.<br />
– Gjærnæs var imod Ægteskabet.<br />
– Rigtig, men han gav alligevel sit Samtykke, fordi Søsteren vilde.<br />
– Men han var iallefald stærkt imod det. Og han likte ikke Blinde. Naar han<br />
ligeoverfor os har udtrykt sig saa stærkt, kan vi kanske gaa ud fra, at han hadet<br />
Forstmesteren.<br />
– Før De gaar videre vil jeg gjerne spørge Dem rent ud, sa Krag, om De tror,<br />
at Gjærnæs selv er Morderen?<br />
converted by Web2PDFConvert.com
Change language