Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

– Jeg har Ret. Med andre Ord: Morderen har været en Bekjendt af
Forstmesteren. Han har været en af de Fiender, som Blinde talte om før han
forlod Gjærnæs hin Aften.
Det var første Gang jeg af Asbjørn Krags Snak kunde mærke, at han tænkte
paa Dramaet og gjorde Slutninger. Jeg greb derfor Anledningen og spurgte ham
ivrig ud, da jeg troede, at han pludselig var kommet i det meddelsomme Hjørne.
Jeg spurgte, om han havde fundet andre Spor, om han kunde tænke sig, hvem
Forbryderen var eller iallefald hvilken Samfundsklasse han tilhørte.
Men Detektiven vilde ikke nærmere ind paa Spørgsmaalet; han affeiet mig
ved igjen at komme tilbage til min Hyttes ensomme Beliggenhed.
– Farvel, sa jeg.
– Farvel, svarede han, jeg gaar tilbage til mit Værelse for at vente.
– Hvad venter De egentlig paa?
Istedetfor at svare saa han paa mig med et underligt Blik og spurgte:
– Tror De paa den Magt som kan ligge i etpar Øine?
– Mener De Hypnotisme?
– Ja, De kan gjerne kalde det Hypnotisme. Jeg har med mine Øine tvunget et
Menneske til at komme. Det er dette Menneske jeg venter paa.
Han vilde ikke forklare sig nærmere og gik langsomt fra mig. Jeg blev
staaende og se efter ham og undre mig over hans mærkelige Optræden. Pludselig
huket han sig ned og holdt Fotografikassetten foran sig. Hvad vilde han nu
fotografere, bare blanke Sjøen? Solen slog Gnister omkring ham i de hvide Stene.
Han havde kanske alligevel et Motiv, Tufser og Sjøgræs stak op hist og her og
nogle smaa Skjær blev liggende bare og glinsende, naar Sjøen trak væk. Saa kom
en rolig Dønning og lukket sig over det hele som en stor Læbe; Krag kneppet af,
reiste sig og vandret videre. Et besynderligt Menneske.
Veien.
han:
Ved 8-Tiden gik jeg ned til Hotellet for at spise; jeg mødte Asbjørn Krag paa
– Jeg har noget at fortælle Dem, sa han straks, nu er Manden kommet.
–Jeg ved ikke, hvem De taler om.
Asbjørn Krag tog mig i Armen og under dette Anfald af Gemytlighed fortalte
converted by Web2PDFConvert.com