Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

Udlægninger af Grundene til Forbrydelsen, hvad enten det var Sommergjæster,
Bygdens Folk eller Stedets Politimænd, som udbredte sig. Han hørte taalmodig
efter og naar Meddeleren kom til Konklussionen, at «jeg tror nu saadan eller
saadan,» da svarede Asbjørn Krag blot med sin allerligegyldigste Stemme:
– Saa–
Eller han sa:
– Ja, ja, hm, jassaa.
Men naar nogen spurgte ham:
– Hvad er nu Deres Mening, Hr. Detektiv, da svarede han, ligesom han
skulde være forbauset over Spørgsmaalet:
– Nei jeg, – Jeg har slet ikke faaet Tid til at opgjøre mig nogen Mening endnu.
Gud ved, hvad han egentlig bestilte. Saavidt jeg kunde se, drev han ikke de
allerringeste Undersøgelser længer. Naar han tilfældigvis traf Proprietæren,
Gjærnæs, paa en af sine Spadserture, talte han med ham om Udsigterne for
Aarsvæksten. En Dag blev der mørke Punkter i Sommergjesternes lyse Klynger.
Det var den Dødes Familie som kom for at ordne med Hjemsendelsen af Liget;
men Crepeslørene og de hvide Lommetørklær i de sorte Hansker forsvandt hurtig
igjen. Krag havde ikke engang bekymret sig om at hilse paa Familien, og saa blev
alt som før.
Imidlertid arbeidet Lensmanden og det øvrige stedlige Politi uafhængig af
Detektiven. Lensmanden cyclet og kjørte og havde et farligt Rend, men han kom
selvfølgelig ikke Gaadens Løsning en Linje nærmere. Tanken om Rov kunde nu
ikke længer helt bortvises, thi det kom op, at Forstmesteren i de Dage havde
været i Besiddelse af en Sum Penge, – nogle faa hundrede Kroner. Videre, at han
eiede en grøn Lommebog af presset Alligatorskind. Hverken Lommebogen eller
Pengene fandtes paa Liget. Imod Antagelsen om Rov talte rigtignok, at baade
hans Guldur og hans Ringe var i Behold; men alligevel blev der sendt ud
Stikbreve efter Tatere, som kunde tænkes at ha opholdt sig i Nærheden paa den
Tid.
Men Asbjørn Krags Ladhed og Ligegyldighed beroliget Stemningen,
Ophidselsen og Nervøsiteten lagde sig lidt efter hvert og Sommerlivet gled ind i
sine gamle Folder, den dystre Hvisken, den lavmælte hemmelige Passiar veg for
converted by Web2PDFConvert.com