Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

More documents

Recommendations

Info

– Naturligvis om nogen af Gjærnæs’ Heste har været ude den Natten. – Det forekom mig at være ganske unødvendig, svarede Detektiven. Vi kjørte ud paa Sletten. Asbjørn Krag skjøv Straahatten ned over Øinene for at skygge for Solen, som brændte ubarmhjertig. Fremme paa hans Knær dinglet den uundgaaelige, sorte Fotografikassette. Han var længe taus, men jeg havde en Følelse af, at han sad og tænkte under Straahatten. Endelig spurgte han: – Hvad døde han af? – Hvem? – Den gamle Mand, Faderen. – Han druknet. – Han blev altsaa ikke dræbt? spurgte Detektiven. – Nei, svarede jeg. IV. FORVALTEREN. I nogle Døgn hændte intet af Betydning. Den besynderlige Gaade deroppe fra Sletten lagde Uhygge over Stedet og flere Sommergjæster forlod Hotellet. Jeg skulde egentlig ogsaa ha reist, men Asbjørn Krag bad mig indstændig om at bli. Han paastod, at jeg kunde være ham til Hjælp. Den medicinske Student, som hemmelig sværmet for Politikunsten, blev efterhaanden grøn af Misundelse, fordi Asbjørn Krag ikke vilde vide noget af ham. Men hvorledes jeg kunde gjøre ham Tjenester, forstod jeg rigtignok ikke. Hidtil havde jeg iallefald ikke hjulpet ham; tvertimod. Jeg havde nu og da ironiseret over hans Maade at arbeide paa. Den forekom mig høist paafaldende og lidet værdig en energisk Detektiv. Hans Dage gled hen i rolig Ladhed; han sov til langt ud paa Formiddagen, spiste grundig ved alle Maaltider, badet og gik Fodture. Kortsagt, han optraadte fuldstændig som en ferierende Gentleman. Naar nogen spurgte ham ud, svarede han undvigende eller slet ikke og saa blot med sine sammenknebne Øine sarkastisk paa Spørgerne. Med absolut Ligegyldighed tog han de mange converted by Web2PDFConvert.com
Udlægninger af Grundene til Forbrydelsen, hvad enten det var Sommergjæster, Bygdens Folk eller Stedets Politimænd, som udbredte sig. Han hørte taalmodig efter og naar Meddeleren kom til Konklussionen, at «jeg tror nu saadan eller saadan,» da svarede Asbjørn Krag blot med sin allerligegyldigste Stemme: – Saa– Eller han sa: – Ja, ja, hm, jassaa. Men naar nogen spurgte ham: – Hvad er nu Deres Mening, Hr. Detektiv, da svarede han, ligesom han skulde være forbauset over Spørgsmaalet: – Nei jeg, – Jeg har slet ikke faaet Tid til at opgjøre mig nogen Mening endnu. Gud ved, hvad han egentlig bestilte. Saavidt jeg kunde se, drev han ikke de allerringeste Undersøgelser længer. Naar han tilfældigvis traf Proprietæren, Gjærnæs, paa en af sine Spadserture, talte han med ham om Udsigterne for Aarsvæksten. En Dag blev der mørke Punkter i Sommergjesternes lyse Klynger. Det var den Dødes Familie som kom for at ordne med Hjemsendelsen af Liget; men Crepeslørene og de hvide Lommetørklær i de sorte Hansker forsvandt hurtig igjen. Krag havde ikke engang bekymret sig om at hilse paa Familien, og saa blev alt som før. Imidlertid arbeidet Lensmanden og det øvrige stedlige Politi uafhængig af Detektiven. Lensmanden cyclet og kjørte og havde et farligt Rend, men han kom selvfølgelig ikke Gaadens Løsning en Linje nærmere. Tanken om Rov kunde nu ikke længer helt bortvises, thi det kom op, at Forstmesteren i de Dage havde været i Besiddelse af en Sum Penge, – nogle faa hundrede Kroner. Videre, at han eiede en grøn Lommebog af presset Alligatorskind. Hverken Lommebogen eller Pengene fandtes paa Liget. Imod Antagelsen om Rov talte rigtignok, at baade hans Guldur og hans Ringe var i Behold; men alligevel blev der sendt ud Stikbreve efter Tatere, som kunde tænkes at ha opholdt sig i Nærheden paa den Tid. Men Asbjørn Krags Ladhed og Ligegyldighed beroliget Stemningen, Ophidselsen og Nervøsiteten lagde sig lidt efter hvert og Sommerlivet gled ind i sine gamle Folder, den dystre Hvisken, den lavmælte hemmelige Passiar veg for converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2: okselskap.no, 2013 Stein Riverton:
Page 3 and 4: svinget sig. Men saa smaldt en Grin
Page 5 and 6: Stenrøser, omkring Tjern, over Bæ
Page 7 and 8: og tændtes et par Gange. En enkelt
Page 9 and 10: Jeg siger: - Naa er De ude saa sent
Page 11 and 12: Pigerne. Bankmanden raabte pludseli
Page 13 and 14: Medicineren forklaret sig med Sagku
Page 15 and 16: forbindtlig, da denne paatog sig at
Page 17 and 18: naar. - Ja, han kommer saa hurtig s
Page 19 and 20: dette ikke havde sin Grund i min Pe
Page 21 and 22: Ugjerningens Aarsag eller om hvem M
Page 23 and 24: Sendrægtighed, jeg vil ha Manden t
Page 25 and 26: imorgen, som han kunde henvende sig
Page 27 and 28: Der jeg laa i Sengen kunde jeg betr
Page 29 and 30: Omgivelser. De stod saa udmærket m
Page 31 and 32: - Til Herregaarden. Der har jeg end
Page 33 and 34: Fotograferingen af den Døde. Lufte
Page 35 and 36: - Saa faar De komme indenfor, svare
Page 37 and 38: - Forstmester Blinde gik herfra Klo
Page 39 and 40: staar midt op i Sommerarbeidet, og
Page 41: Vor Vært smilte - et besynderligt,
Page 45 and 46: Jeg skulde netop ved den Leilighed
Page 47 and 48: - Husker De ikke, at jeg for lidt s
Page 49 and 50: Øiebliks Ophidselse ved at se hans
Page 51 and 52: - Sa han noget? - Ja, han sa: Store
Page 53 and 54: - Jeg havde ikke tænkt at gaa til
Page 55 and 56: - Men efter den Nat har De kanske i
Page 57 and 58: taabeligt af mig at være bange, me
Page 59 and 60: - Ja, og ikke bare i denne Nat. Jeg
Page 61 and 62: mulig; han bandte ærgerligt, fordi
Page 63 and 64: Vi gik endnu nogle Skridt fremover.
Page 65 and 66: - Hvormange er Klokken? spurgte jeg
Page 67 and 68: Detektiven stanset foran mig og bet
Page 69 and 70: - De slutter logisk, svarede Detekt
Page 71 and 72: - Jeg har fra første Stund været
Page 73 and 74: - Ja, sa han, jeg kan læse i Dem s
Page 75 and 76: at det gjaldt noget andet end Hemme
Page 77 and 78: Skynd Dem nu. Jeg klædte mig hurti
Page 79 and 80: ikke sandt? - Jo, men det er meget
Page 81 and 82: Jeg gik forbi Asbjørn Krags Vindu,
Page 83 and 84: Jeg blev staaende ligesom lammet, j
Page 85 and 86: Jorden til Vindueskarmen og jeg kom
Page 87 and 88: føler jeg mig mat som efter en lan
Page 89 and 90: Lidt efter hørtes Fodtrin inde i H
Page 91 and 92: - Dykkeren har været nede to Gange
Page 93 and 94:
Men der var slet ingen Kjølighed a
Page 95 and 96:
ikke var paa det Rene med, hvad det
Page 97 and 98:
emærket dette med Forundring og In
Page 99 and 100:
- Jeg har jo forklaret Dem Grunden
Page 101 and 102:
ved. Nu gled den klagende, saare Hy
Page 103 and 104:
Jeg aabnet Døren. - Saa gaar vi, s
Page 105 and 106:
- Dernede ligger nu Jernvognen truk
Page 107 and 108:
opta Pladsen. Jeg sad en Stund og v
Page 109 and 110:
fortrak sig, Øienlaagene faldt ikk
Page 111 and 112:
Herre, som var lys i Huden af Læsn
Page 113 and 114:
- Ja. Gaaden med gamle Gjærnæs er
Page 115 and 116:
fra indviet Hold, driver Doktoren i
Page 117 and 118:
usedvanlig. Detektiven stanset og s
Page 119 and 120:
aldrig nogen menneskelig Aande kund
Page 121 and 122:
- Ja, gudskelov, svarede jeg og da
Page 123 and 124:
dernede ved Sjøen. Om lidt vilde j
Page 125 and 126:
Det eneste, som generede mig nu, va
Page 127 and 128:
Jeg hørte Skridt. Skridt. - Mit Hj
Page 129 and 130:
kunde han ikke fortælle mig det nu
Page 131 and 132:
- Som jeg har sagt Dem, kjære Ven,
Page 133 and 134:
- Jovist har De saa. Og nu vil jeg
show all

Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?