Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ... Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
– Naa, saaledes. Vi gik videre og kom ind i Gjærnæs’ Bibliothek. Han var en stor Bogven. Et tæt Rullegardin var trukket ned for Værelsets eneste Vindu, saa det var noksaa mørkt herinde. – Nu har jeg ikke mere at vise Dem, sa Gjærnæs. – Men den Dør? spurgte Asbjørn Krag og pegte paa en Dobbeltdør ligeoverfor, hvor fører den hen? Gjærnæs stillet sig beskyttende foran Døren. – Derinde ligger min Søster og sover, sa han. Jeg fór uvilkaarlig sammen. En Klang af Haabløshed og Forsagthed var nu igjen i Mandens Stemme og jeg kom til at huske paa Optrinet Mordaftenen, da Forvalteren saa ivrig negtet mig Adgang til Huset. Jeg ved ikke om Asbjørn Krag lagde Mærke til Forandringen i vor Værts Optræden, den lod ialfald ikke til at gjøre mindste Indtryk paa ham. Hans Tanker var igjen vendt tilbage til Mordet. Da vi langsomt drev gjennem Værelserne den samme Vei vi var kommet, spurgte han: – Aner De hvem Morderen er? Gjærnæs stanset og støttet sig med Haanden mod en Stolryg. – Jeg kan ikke fatte det, svarede han. – Og Deres Søster? – Det er ogsaa en Gaade for hende. – Og De kan ikke gi Oplysninger, som har nogen Værdi for Eftersøgelsen? – Nei, tvertimod. Alle de Oplysninger, som jeg kan gi om den Ulykkeliges Besøg her, tjener jo bare til at gjøre det hele mere gaadefuldt. – De har ret, svarede Asbjørn Krag. Idet vi skulde ta Afsked med Gjærnæs, sa Detektiven: – Men saa har vi Vognen. Gjærnæs forstod intet. – Vognen? spurgte han. – Ja, ved De ikke det, svarede Asbjørn Krag, man har hørt Jernvognen Mordnatten. converted by Web2PDFConvert.com
Vor Vært smilte – et besynderligt, tvungent Smil – – Det gamle Sagn, mumlet han, ja naturligvis er det gamle Sagn dukket op igjen nu i Folks livlige Fantasi. Hvad mener De om Jernvognen, Hr. Detektiv? – Jeg tror ikke paa Spøgelser, svarede Asbjørn Krag, men man har hørt en Vogn rulle henover den øde Slette, det er sikkert nok. – Ja, og hvad saa? – Saa har det naturligvis været en Vogn, ikke en Spøgelsesvogn, men en virkelig Vogn. I Miles Omkreds er det bare De og Præsten og Lensmanden, som har Heste. Præstens Heste har ikke kjørt. Og heller ikke Lensmandens. – Og heller ikke mine, svarede Gjærnæs i stort Hastværk. Idetsamme fik han gjennem det aabne Vindu Øie paa Forvalteren som stod og hjalp Lensmandens Hest med at faa Fluerne afveien. Han førte Haanden op til Panden, han var med en Gang blit besynderlig ophidset. – De har en lang Vei at kjøre, mumlet han, skjønt vi slet ikke havde nogen lang Vei at kjøre, det er kanske bedst at gi Hesten Deres lidt Havre. Lensmanden protesterede forbløffet og sa, at det ikke var nødvendig. Men Gjærnæs fór ud paa Tunet og vi fulgte efter ham. Nu kunde alle og enhver se, at dette med Havren var et Paaskud, Gud ved hvorfor, men det var iallefald forfærdende tydelig. Gjærnæs gik hen til Forvalteren og hvisket nogle hastige Ord, medens han febrilsk kløede Hesten paa Mulen, saa den rykket Hodet iveiret og vrængte de hvide Tænder frem. Vi saa det baade Lensmanden og jeg; kun Asbjørn Krag var med en Gang blit optat af noget andet. Han betragtet smilende en liden sort og hvid Rottehund, som knurret mod os – med Øinene sigtende forarget over Snuden, der var rund og svart som en Bøssemunding. Endelig steg vi til vogns. Asbjørn Krag vinket Farvel til Gjærnæs. – Farvel, raabte han, jeg haaber vi sees igjen. Jeg bor paa Hotellet. Men idetsamme saa han paa Forvalteren, som slog Øinene ned. Da vi kjørte gjennem Alléen, sa jeg: – Jeg forstaar ikke, at De ikke spurgte Forvalteren ogsaa. – Om hvad? converted by Web2PDFConvert.com
- Page 1 and 2: okselskap.no, 2013 Stein Riverton:
- Page 3 and 4: svinget sig. Men saa smaldt en Grin
- Page 5 and 6: Stenrøser, omkring Tjern, over Bæ
- Page 7 and 8: og tændtes et par Gange. En enkelt
- Page 9 and 10: Jeg siger: - Naa er De ude saa sent
- Page 11 and 12: Pigerne. Bankmanden raabte pludseli
- Page 13 and 14: Medicineren forklaret sig med Sagku
- Page 15 and 16: forbindtlig, da denne paatog sig at
- Page 17 and 18: naar. - Ja, han kommer saa hurtig s
- Page 19 and 20: dette ikke havde sin Grund i min Pe
- Page 21 and 22: Ugjerningens Aarsag eller om hvem M
- Page 23 and 24: Sendrægtighed, jeg vil ha Manden t
- Page 25 and 26: imorgen, som han kunde henvende sig
- Page 27 and 28: Der jeg laa i Sengen kunde jeg betr
- Page 29 and 30: Omgivelser. De stod saa udmærket m
- Page 31 and 32: - Til Herregaarden. Der har jeg end
- Page 33 and 34: Fotograferingen af den Døde. Lufte
- Page 35 and 36: - Saa faar De komme indenfor, svare
- Page 37 and 38: - Forstmester Blinde gik herfra Klo
- Page 39: staar midt op i Sommerarbeidet, og
- Page 43 and 44: Udlægninger af Grundene til Forbry
- Page 45 and 46: Jeg skulde netop ved den Leilighed
- Page 47 and 48: - Husker De ikke, at jeg for lidt s
- Page 49 and 50: Øiebliks Ophidselse ved at se hans
- Page 51 and 52: - Sa han noget? - Ja, han sa: Store
- Page 53 and 54: - Jeg havde ikke tænkt at gaa til
- Page 55 and 56: - Men efter den Nat har De kanske i
- Page 57 and 58: taabeligt af mig at være bange, me
- Page 59 and 60: - Ja, og ikke bare i denne Nat. Jeg
- Page 61 and 62: mulig; han bandte ærgerligt, fordi
- Page 63 and 64: Vi gik endnu nogle Skridt fremover.
- Page 65 and 66: - Hvormange er Klokken? spurgte jeg
- Page 67 and 68: Detektiven stanset foran mig og bet
- Page 69 and 70: - De slutter logisk, svarede Detekt
- Page 71 and 72: - Jeg har fra første Stund været
- Page 73 and 74: - Ja, sa han, jeg kan læse i Dem s
- Page 75 and 76: at det gjaldt noget andet end Hemme
- Page 77 and 78: Skynd Dem nu. Jeg klædte mig hurti
- Page 79 and 80: ikke sandt? - Jo, men det er meget
- Page 81 and 82: Jeg gik forbi Asbjørn Krags Vindu,
- Page 83 and 84: Jeg blev staaende ligesom lammet, j
- Page 85 and 86: Jorden til Vindueskarmen og jeg kom
- Page 87 and 88: føler jeg mig mat som efter en lan
- Page 89 and 90: Lidt efter hørtes Fodtrin inde i H
Vor Vært smilte – et besynderligt, tvungent Smil –<br />
– Det gamle Sagn, mumlet han, ja naturligvis er det gamle Sagn dukket op<br />
igjen nu i Folks livlige Fantasi. Hvad mener De om <strong>Jernvognen</strong>, Hr. Detektiv?<br />
– Jeg tror ikke paa Spøgelser, svarede Asbjørn Krag, men man har hørt en<br />
Vogn rulle he<strong>no</strong>ver den øde Slette, det er sikkert <strong>no</strong>k.<br />
– Ja, og hvad saa?<br />
– Saa har det naturligvis været en Vogn, ikke en Spøgelsesvogn, men en<br />
virkelig Vogn. I Miles Omkreds er det bare De og Præsten og Lensmanden, som<br />
har Heste. Præstens Heste har ikke kjørt. Og heller ikke Lensmandens.<br />
– Og heller ikke mine, svarede Gjærnæs i stort Hastværk.<br />
Idetsamme fik han gjennem det aabne Vindu Øie paa Forvalteren som stod<br />
og hjalp Lensmandens Hest med at faa Fluerne afveien.<br />
Han førte Haanden op til Panden, han var med en Gang blit besynderlig<br />
ophidset.<br />
– De har en lang Vei at kjøre, mumlet han, skjønt vi slet ikke havde <strong>no</strong>gen<br />
lang Vei at kjøre, det er kanske bedst at gi Hesten Deres lidt Havre.<br />
Lensmanden protesterede forbløffet og sa, at det ikke var nødvendig.<br />
Men Gjærnæs fór ud paa Tunet og vi fulgte efter ham.<br />
Nu kunde alle og enhver se, at dette med Havren var et Paaskud, Gud ved<br />
hvorfor, men det var iallefald forfærdende tydelig. Gjærnæs gik hen til<br />
Forvalteren og hvisket <strong>no</strong>gle hastige Ord, medens han febrilsk kløede Hesten paa<br />
Mulen, saa den rykket Hodet iveiret og vrængte de hvide Tænder frem. Vi saa det<br />
baade Lensmanden og jeg; kun Asbjørn Krag var med en Gang blit optat af <strong>no</strong>get<br />
andet. Han betragtet smilende en liden sort og hvid Rottehund, som knurret mod<br />
os – med Øinene sigtende forarget over Snuden, der var rund og svart som en<br />
Bøssemunding.<br />
Endelig steg vi til vogns. Asbjørn Krag vinket Farvel til Gjærnæs.<br />
– Farvel, raabte han, jeg haaber vi sees igjen. Jeg bor paa Hotellet.<br />
Men idetsamme saa han paa Forvalteren, som slog Øinene ned.<br />
Da vi kjørte gjennem Alléen, sa jeg:<br />
– Jeg forstaar ikke, at De ikke spurgte Forvalteren ogsaa.<br />
– Om hvad?<br />
converted by Web2PDFConvert.com
Change language