Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ... Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
– Saa vil jeg spørge Dem mere direkte, fortsatte Asbjørn Krag, likte De Forbindelsen? – Nei, svarede Gjærnæs alvorlig. – Hvorfor ikke? – Naturligvis fordi jeg ikke likte Forstmesteren selv. Han virket usympatisk paa mig. Det forekom mig bestandig, at han var overlegen og arrogant og han vandt slet ikke ved nærmere Bekjendtskab. Selv da han havde faaet min Søsters ja, syntes han mig en Smule modbydelig. Der var noget triumferende over ham. Asbjørn Krag blev pludselig mere interesseret. – Vil De bruge det Ord, spurgte han, triumferende. – Ja, det faldt mig ind . . . – Men det kan benyttes i forskjellig Betydning. Mener De triumferende, fordi han havde opnaaet den Lykke at bli forlovet med Deres Søster, eller mener De egoistisk triumferende, fordi netop han og ikke en af de andre havde opnaaet den Lykke? ham. – Jeg mener egoistisk triumferende. Der var bestandig noget egoistisk over – Blev De forbauset ved at høre om Ulykken? – Forbauset er et altfor mildt Udtryk, svarede Gjærnæs, jeg blev skrækslagen. – Og Deres Søster? – Hun har grædt i hele Dag. Hun er netop gaaet tilsengs, da hun føler sig syg og nedbrudt. – Jeg vilde gjerne tale med hende. Gjærnæs blev pludselig saa urolig, at han stammet. – Det kan slet ikke la sig gjøre, sa han, hun er gaaet tilsengs. Asbjørn Krag svarede ikke noget til dette. Derimod fik han med en Gang en paafaldende Interesse for Værelsets Udstyr. Det var temmelig lavloftet, som i de fleste gamle Herregaarde, Møblerne var gamle, Stolene betrukket med lyst, stribet Klæde. – Jeg har en særlig Glæde ved at gaa gjennem gamle Gaarde, bemærket Detektiven, idet han reiste sig; maa jeg ikke faa se de andre Stuer, Hr. Gjærnæs. – Jo, med Fornøielse, men De kommer lidt ubeleiligt nu, svarede Gjærnæs, vi converted by Web2PDFConvert.com
staar midt op i Sommerarbeidet, og har ikke Tid til at ha det hyggeligt. – Gjør intet. Detektiven saa ud gjennem Vinduet. Han nikket tilfreds. Derude paa Tunet stod Forvalteren og holdt i Hestens Tøiler, skjønt det slet ikke var nødvendig; Forvalteren smaasnakket med Hesten, som virret med Ørene og rystet Fluerne væk. Jeg fik den bestemte Tro, at Forvalteren stod og ventet paa Detektivens Tilbagekomst. Gjærnæs fulgte os nu omkring i de gamle Stuer og Asbjørn Krag besaa alt med Interesse, spurgte og grov om dette eller hint, vilde ha rede paa, hvor gamle Møblerne var og hvem Familieportrætterne forestillede. Over Gjærnæs Skrivebord hang en Bromidforstørrelse efter et Fotografi. Det forestillede en gammel Mand med Bukkeskjæg, smaa skarpe Øine og en kroget Næse. – Hvem er det? spurgte Krag. – Min Far, svarede Gjærnæs haardt. Jeg forsøgte at gi Detektiven et Tegn om, at han ikke maatte spørge videre, da jeg erindret Fiskerens Fortælling om den gamle Mands tragiske Endeligt. Men enten oversaa Detektiven mit Vink eller ogsaa vilde han ikke følge det. – Er han død? spurgte han. – Ja, svarede Gjærnæs og slog Døren op til det næste Værelse. – Hvorledes døde han? – Han døde pludselig, mumlet Gjærnæs. – Jasaa, pludselig, hm – Detektiven blev staaende og betragte Fotografiet, men da Gjærnæs febrilsk begyndte at tale om andre Ting, maatte han løsrive sig fra det. Gjærnæs viste os ogsaa Frøkenens Værelser. – Men hun er der jo ikke, udbrød Asbjørn Krag forbauset. – Hvadbehager? – De sa, at hun var gaaet tilsengs. – Ja, javist, men hun hviler i et andet Værelse. Gjærnæs stirret ind i hendes solfyldte Leilighed. – Hun ligger i et Værelse til Skyggesiden, sa han. converted by Web2PDFConvert.com
- Page 1 and 2: okselskap.no, 2013 Stein Riverton:
- Page 3 and 4: svinget sig. Men saa smaldt en Grin
- Page 5 and 6: Stenrøser, omkring Tjern, over Bæ
- Page 7 and 8: og tændtes et par Gange. En enkelt
- Page 9 and 10: Jeg siger: - Naa er De ude saa sent
- Page 11 and 12: Pigerne. Bankmanden raabte pludseli
- Page 13 and 14: Medicineren forklaret sig med Sagku
- Page 15 and 16: forbindtlig, da denne paatog sig at
- Page 17 and 18: naar. - Ja, han kommer saa hurtig s
- Page 19 and 20: dette ikke havde sin Grund i min Pe
- Page 21 and 22: Ugjerningens Aarsag eller om hvem M
- Page 23 and 24: Sendrægtighed, jeg vil ha Manden t
- Page 25 and 26: imorgen, som han kunde henvende sig
- Page 27 and 28: Der jeg laa i Sengen kunde jeg betr
- Page 29 and 30: Omgivelser. De stod saa udmærket m
- Page 31 and 32: - Til Herregaarden. Der har jeg end
- Page 33 and 34: Fotograferingen af den Døde. Lufte
- Page 35 and 36: - Saa faar De komme indenfor, svare
- Page 37: - Forstmester Blinde gik herfra Klo
- Page 41 and 42: Vor Vært smilte - et besynderligt,
- Page 43 and 44: Udlægninger af Grundene til Forbry
- Page 45 and 46: Jeg skulde netop ved den Leilighed
- Page 47 and 48: - Husker De ikke, at jeg for lidt s
- Page 49 and 50: Øiebliks Ophidselse ved at se hans
- Page 51 and 52: - Sa han noget? - Ja, han sa: Store
- Page 53 and 54: - Jeg havde ikke tænkt at gaa til
- Page 55 and 56: - Men efter den Nat har De kanske i
- Page 57 and 58: taabeligt af mig at være bange, me
- Page 59 and 60: - Ja, og ikke bare i denne Nat. Jeg
- Page 61 and 62: mulig; han bandte ærgerligt, fordi
- Page 63 and 64: Vi gik endnu nogle Skridt fremover.
- Page 65 and 66: - Hvormange er Klokken? spurgte jeg
- Page 67 and 68: Detektiven stanset foran mig og bet
- Page 69 and 70: - De slutter logisk, svarede Detekt
- Page 71 and 72: - Jeg har fra første Stund været
- Page 73 and 74: - Ja, sa han, jeg kan læse i Dem s
- Page 75 and 76: at det gjaldt noget andet end Hemme
- Page 77 and 78: Skynd Dem nu. Jeg klædte mig hurti
- Page 79 and 80: ikke sandt? - Jo, men det er meget
- Page 81 and 82: Jeg gik forbi Asbjørn Krags Vindu,
- Page 83 and 84: Jeg blev staaende ligesom lammet, j
- Page 85 and 86: Jorden til Vindueskarmen og jeg kom
- Page 87 and 88: føler jeg mig mat som efter en lan
staar midt op i Sommerarbeidet, og har ikke Tid til at ha det hyggeligt.<br />
– Gjør intet.<br />
Detektiven saa ud gjennem Vinduet. Han nikket tilfreds. Derude paa Tunet<br />
stod Forvalteren og holdt i Hestens Tøiler, skjønt det slet ikke var nødvendig;<br />
Forvalteren smaasnakket med Hesten, som virret med Ørene og rystet Fluerne<br />
væk. Jeg fik den bestemte Tro, at Forvalteren stod og ventet paa Detektivens<br />
Tilbagekomst.<br />
Gjærnæs fulgte os nu omkring i de gamle Stuer og Asbjørn Krag besaa alt<br />
med Interesse, spurgte og grov om dette eller hint, vilde ha rede paa, hvor gamle<br />
Møblerne var og hvem Familieportrætterne forestillede. Over Gjærnæs<br />
Skrivebord hang en Bromidforstørrelse efter et Fotografi. Det forestillede en<br />
gammel Mand med Bukkeskjæg, smaa skarpe Øine og en kroget Næse.<br />
– Hvem er det? spurgte Krag.<br />
– Min Far, svarede Gjærnæs haardt.<br />
Jeg forsøgte at gi Detektiven et Tegn om, at han ikke maatte spørge videre, da<br />
jeg erindret Fiskerens Fortælling om den gamle Mands tragiske Endeligt. Men<br />
enten oversaa Detektiven mit Vink eller ogsaa vilde han ikke følge det.<br />
– Er han død? spurgte han.<br />
– Ja, svarede Gjærnæs og slog Døren op til det næste Værelse.<br />
– Hvorledes døde han?<br />
– Han døde pludselig, mumlet Gjærnæs.<br />
– Jasaa, pludselig, hm –<br />
Detektiven blev staaende og betragte Fotografiet, men da Gjærnæs febrilsk<br />
begyndte at tale om andre Ting, maatte han løsrive sig fra det.<br />
Gjærnæs viste os ogsaa Frøkenens Værelser.<br />
– Men hun er der jo ikke, udbrød Asbjørn Krag forbauset.<br />
– Hvadbehager?<br />
– De sa, at hun var gaaet tilsengs.<br />
– Ja, javist, men hun hviler i et andet Værelse.<br />
Gjærnæs stirret ind i hendes solfyldte Leilighed.<br />
– Hun ligger i et Værelse til Skyggesiden, sa han.<br />
converted by Web2PDFConvert.com
Change language