Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

– Saa faar De komme indenfor, svarede Forvalteren uden at gi Plads i
Dørgabet.
Nu saa jeg nøiere paa ham. Det var Manden fra iforgaars Aftes, Forvalteren
som negtet mig Adgang til Huset. Han var endnu meget bleg, det kunde jeg se
ganske tydelig. Hans Øine pliret smaa og ledet Tanken hen paa søvnløse Nætter;
og der var noget gustent og gult og tyndnæset over hans Bleghed – som bestandig
hos grove og robuste Folk, som gribes af en dyb Sorg eller overfaldes af en heftig
Skræk.
Endelig kom der lidt Rørlighed i Mandens tykke Saaler; han fulgte os ind i en
af Stuerne. Detektiven stillet sin Fotografikasse paa Bordet og gav sig derpaa
udenvidere til at se paa Forvalteren. Han saa længe paa ham. Forvalteren
forbausedes over hans Nysgjerrighed og spurgte:
– Hvem er den Karen?
– Jeg er fra Kristiania, svarede Krag, jeg er Detektiv.
Krag saa igjen granskende paa ham og tilføiet:
– Og De er Forvalter her, ikke sandt?
– Jo.
Forvalteren vendte sig om, idet han mumlet noget om, at han skulde varsle sit
Herskab. Han var rimelig nok blit forlegen og da han kom til Døren vendte han
sig en Gang om men mødte atter Asbjørn Krags Blik og forsvandt hurtig.
Et besynderligt Smil gled over Detektivens Mund. Han havde tat Plads henne
ved Vinduet og sad med Ryggen mod Lyset. Hans Øine var halvt nedslagne og det
forekom mig, at han med uhyre Interesse betragtet Straahatten, som laa paa
hans Knær. Iøvrig sad han ganske stille. Lensmanden stod henne ved Vinduet og
holdt Øie med Hesten. Et eller andet Sted i Bygningen talte en ilter
Kvindestemme og ude fra Veien bares Lyden af en Cycleklokke ind til os; ingen
kom.
– Lagde De Mærke til Forvalteren? spurgte jeg.
– Ja, svarede Detektiven spørgende, omtrent som han vilde si: Naada?
– Lagde De Mærke til hans Ansigt; det forekom mig, at han var ganske
ulykkelig.
– Saa-aa –
converted by Web2PDFConvert.com