Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

Omgivelser. De stod saa udmærket mod den brune Fjeldvæg, jeg haaber De
undskylder. Har De spist Frokost?
Hans Spørgsmaal kom ganske hovedkuls.
– Nei, svarede jeg, siden det er Dem saa meget om at giøre at tale med mig
vilde jeg ikke opholde Dem længere.
– Tænkte det, tænkte det, mumlet han, idet han gemytlig tog mig i Armen,
kom med skal De se, hvorledes jeg har arrangeret det.
Han drog mig ind i et af Hotellets Kabinetter. Her stod et Frokostbord dækket
til to. Der var Ræddiker og Æg, mygt, hvidt Brød, Hummer, kold Fisk, en
Mængde lys Mad, herlig i Sommervarmen, blaahvide, kjølige Servietter. Jeg kom
i godt Humør og takket Detektiven for hans omtænksomme Elskværdighed.
– Vi taler bedre sammen ved et saadant Bord, sa han, jeg har glubende
Appetit. Jeg har trasket meget omkring idag.
– Saa kom De kanske tidlig?
– Klokken halv seks med Motorbaad. Jeg har allerede hilst paa Præsten.
– Hvad i Alverden vilde De med Præsten?
– Blot stille ham et enkelt Spørgsmaal. Han havde ikke Telefon og saa maatte
jeg søge ham personlig. Jeg vilde vide om hans Hest var i Kjøring Nat til igaar.
Jeg saa paa Detektiven.
– Saa har De sikkerlig allerede talt med Fiskeren Jan Jansen.
– Ja, tror De paa Jernvognen?
Efter en Stunds Betænkning svarede jeg:
– De spør saa underlig. Deres Spørgsmaal overfalder mig formelig.
Hvorledes vil De, at jeg som et nogenlunde fornuftigt Menneske skal tro paa det
gamle, fantastiske Sagn.
– Men De har altsaa hørt Vognen rulle?
– Ja.
– Fjernt?
– Ja, langt, langt borte. Og dog tør jeg bande paa, at den Vogn jeg hørte rullet
over Sletten.
– Hvorledes vil De karakterisere Lyden? Lignet den en Raslen med Lænker?
converted by Web2PDFConvert.com