Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

More documents

Recommendations

Info

– Man kan ikke vide, om han har været andre Steder, indvendte jeg. – De glemmer Regnet, svarede Detektiven, Sporene viser tydeligt, at den Ulykkelige er faldt overende forinden Regnet kom. Jeg havde intet at svare til dette. Hr. Asbjørn Krag reiste sig. – Jeg driver omkring her udenfor til De har klædt Dem, sa han. Det er sjelden jeg har Anledning til at være paa Landet og da er det fornuftig at benytte de faa Timer, som staar til min Raadighed. En herlig Luft. – Skal De reise saa hurtig. – Muligvis; men jeg reiser ikke alene herfra. – Hvem skal da være Deres Følge? Detektiven kneb Øinene sammen og svarede smilende: – Morderen, det er da let at skjønne. I Værelset ved Siden af hørtes Stemmer. Krag lyttet. – De taler om den Døde, sa han, alle Mennesker taler om ham. Han nikket til mig og gik ud af Døren. Fotografiapparatet tog han med sig. Jeg laa en Stund og summet mig i Sengen. Jeg havde slet ingen Lyst til at staa op, men endelig hoppet jeg da ud af Lagnerne og iførte mig mine lette Sommerklær. Da jeg slog Vinduerne op, stod Varmen udenfor igjen, stille og dampende. Himlen laa lavt ned mod Jorden, det var ligesom den trykket Luften sammen, saa den blev tyk af Hede. Ikke et Blad dirret, Vinden fra igaaraftes var forlængst blæst forbi. Jeg blev staaende en Stund og lytte efter Stemmerne derinde fra Værelset ved Siden af. Det er Satans lydt, tænkte jeg. Jeg puttet en Cigaret i Munden og gik. Mit første Spørgsmaal, da jeg kom ned i Salonen, gjaldt Værtinden. Jeg bad om at faa et andet Værelse, det var for lydt deroppe, jeg blev forstyrret af Stemmer omkring mig. Værtinden lovet at ordne Sagen og saa gik jeg ud til Detektiven. Jeg saa ham straks i Skyggen under nogle store Trær. – Staa stille, raabte han til mig, nu faar jeg en udmærket Profil af Dem. Det knakk i hans Fotografikasse. Han kom smilende mod mig og bad om Undskyldning. – Amatørfotografien, sa han, er min sidste Lidenskab og da jeg bestandig overdriver mine Lidenskaber er jeg som Amatørfotograf en Fare for mine converted by Web2PDFConvert.com
Omgivelser. De stod saa udmærket mod den brune Fjeldvæg, jeg haaber De undskylder. Har De spist Frokost? Hans Spørgsmaal kom ganske hovedkuls. – Nei, svarede jeg, siden det er Dem saa meget om at giøre at tale med mig vilde jeg ikke opholde Dem længere. – Tænkte det, tænkte det, mumlet han, idet han gemytlig tog mig i Armen, kom med skal De se, hvorledes jeg har arrangeret det. Han drog mig ind i et af Hotellets Kabinetter. Her stod et Frokostbord dækket til to. Der var Ræddiker og Æg, mygt, hvidt Brød, Hummer, kold Fisk, en Mængde lys Mad, herlig i Sommervarmen, blaahvide, kjølige Servietter. Jeg kom i godt Humør og takket Detektiven for hans omtænksomme Elskværdighed. – Vi taler bedre sammen ved et saadant Bord, sa han, jeg har glubende Appetit. Jeg har trasket meget omkring idag. – Saa kom De kanske tidlig? – Klokken halv seks med Motorbaad. Jeg har allerede hilst paa Præsten. – Hvad i Alverden vilde De med Præsten? – Blot stille ham et enkelt Spørgsmaal. Han havde ikke Telefon og saa maatte jeg søge ham personlig. Jeg vilde vide om hans Hest var i Kjøring Nat til igaar. Jeg saa paa Detektiven. – Saa har De sikkerlig allerede talt med Fiskeren Jan Jansen. – Ja, tror De paa Jernvognen? Efter en Stunds Betænkning svarede jeg: – De spør saa underlig. Deres Spørgsmaal overfalder mig formelig. Hvorledes vil De, at jeg som et nogenlunde fornuftigt Menneske skal tro paa det gamle, fantastiske Sagn. – Men De har altsaa hørt Vognen rulle? – Ja. – Fjernt? – Ja, langt, langt borte. Og dog tør jeg bande paa, at den Vogn jeg hørte rullet over Sletten. – Hvorledes vil De karakterisere Lyden? Lignet den en Raslen med Lænker? converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2: okselskap.no, 2013 Stein Riverton:
Page 3 and 4: svinget sig. Men saa smaldt en Grin
Page 5 and 6: Stenrøser, omkring Tjern, over Bæ
Page 7 and 8: og tændtes et par Gange. En enkelt
Page 9 and 10: Jeg siger: - Naa er De ude saa sent
Page 11 and 12: Pigerne. Bankmanden raabte pludseli
Page 13 and 14: Medicineren forklaret sig med Sagku
Page 15 and 16: forbindtlig, da denne paatog sig at
Page 17 and 18: naar. - Ja, han kommer saa hurtig s
Page 19 and 20: dette ikke havde sin Grund i min Pe
Page 21 and 22: Ugjerningens Aarsag eller om hvem M
Page 23 and 24: Sendrægtighed, jeg vil ha Manden t
Page 25 and 26: imorgen, som han kunde henvende sig
Page 27: Der jeg laa i Sengen kunde jeg betr
Page 31 and 32: - Til Herregaarden. Der har jeg end
Page 33 and 34: Fotograferingen af den Døde. Lufte
Page 35 and 36: - Saa faar De komme indenfor, svare
Page 37 and 38: - Forstmester Blinde gik herfra Klo
Page 39 and 40: staar midt op i Sommerarbeidet, og
Page 41 and 42: Vor Vært smilte - et besynderligt,
Page 43 and 44: Udlægninger af Grundene til Forbry
Page 45 and 46: Jeg skulde netop ved den Leilighed
Page 47 and 48: - Husker De ikke, at jeg for lidt s
Page 49 and 50: Øiebliks Ophidselse ved at se hans
Page 51 and 52: - Sa han noget? - Ja, han sa: Store
Page 53 and 54: - Jeg havde ikke tænkt at gaa til
Page 55 and 56: - Men efter den Nat har De kanske i
Page 57 and 58: taabeligt af mig at være bange, me
Page 59 and 60: - Ja, og ikke bare i denne Nat. Jeg
Page 61 and 62: mulig; han bandte ærgerligt, fordi
Page 63 and 64: Vi gik endnu nogle Skridt fremover.
Page 65 and 66: - Hvormange er Klokken? spurgte jeg
Page 67 and 68: Detektiven stanset foran mig og bet
Page 69 and 70: - De slutter logisk, svarede Detekt
Page 71 and 72: - Jeg har fra første Stund været
Page 73 and 74: - Ja, sa han, jeg kan læse i Dem s
Page 75 and 76: at det gjaldt noget andet end Hemme
Page 77 and 78: Skynd Dem nu. Jeg klædte mig hurti
Page 79 and 80:
ikke sandt? - Jo, men det er meget
Page 81 and 82:
Jeg gik forbi Asbjørn Krags Vindu,
Page 83 and 84:
Jeg blev staaende ligesom lammet, j
Page 85 and 86:
Jorden til Vindueskarmen og jeg kom
Page 87 and 88:
føler jeg mig mat som efter en lan
Page 89 and 90:
Lidt efter hørtes Fodtrin inde i H
Page 91 and 92:
- Dykkeren har været nede to Gange
Page 93 and 94:
Men der var slet ingen Kjølighed a
Page 95 and 96:
ikke var paa det Rene med, hvad det
Page 97 and 98:
emærket dette med Forundring og In
Page 99 and 100:
- Jeg har jo forklaret Dem Grunden
Page 101 and 102:
ved. Nu gled den klagende, saare Hy
Page 103 and 104:
Jeg aabnet Døren. - Saa gaar vi, s
Page 105 and 106:
- Dernede ligger nu Jernvognen truk
Page 107 and 108:
opta Pladsen. Jeg sad en Stund og v
Page 109 and 110:
fortrak sig, Øienlaagene faldt ikk
Page 111 and 112:
Herre, som var lys i Huden af Læsn
Page 113 and 114:
- Ja. Gaaden med gamle Gjærnæs er
Page 115 and 116:
fra indviet Hold, driver Doktoren i
Page 117 and 118:
usedvanlig. Detektiven stanset og s
Page 119 and 120:
aldrig nogen menneskelig Aande kund
Page 121 and 122:
- Ja, gudskelov, svarede jeg og da
Page 123 and 124:
dernede ved Sjøen. Om lidt vilde j
Page 125 and 126:
Det eneste, som generede mig nu, va
Page 127 and 128:
Jeg hørte Skridt. Skridt. - Mit Hj
Page 129 and 130:
kunde han ikke fortælle mig det nu
Page 131 and 132:
- Som jeg har sagt Dem, kjære Ven,
Page 133 and 134:
- Jovist har De saa. Og nu vil jeg
show all

Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?