Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

More documents

Recommendations

Info

Arealer i store Dønninger. Idet jeg samlet min flagrende Jakke omkring mig, følte jeg Iskulde i Armhulningerne. Den hede Varmedyne, som hele Dagen havde ligget over os, var endelig blit revet istykker og feiet bort af Blæsten. Jeg greb fat i Vinduet for at lukke det, men stanset pludselig, idet jeg opfanget en Lyd fjernt borte, en raslende Metallyd som bæres med af Vindkastene og steg og faldt med dem. Lyden kom fra Sletten. Det var Jernvognen igjen. III. DEN GAMLE GAARD. Den næste Dag, langt ud paa Formiddagen, vaagnet jeg med et Rykk, og jeg havde straks Følelsen af, at jeg ikke var alene i Værelset. Jeg reiste mig halvt op i Sengen og lod Blikket flakke omkring. Der stod en sort Kasse paa mit Bord, en Kasse som ikke tilhørte mig og som jeg slet ikke havde seet der før. Det var et Fotografiapparat. Paa en Stol ved Siden af Bordet sad en middelaldrende Herre. Jeg dalet tilbage i Sengen uden egentlig at opfatte nogetsomhelst, jeg var endnu forvirret af Søvnen. En rolig og elskværdig Stemme sa: – Lig . . . lig bare stille, lad mig ikke forstyrre. Det maa være ham, tænkte jeg, Politimanden. Jeg spurgte: – Hvorledes er De kommet ind i mit Værelse? – Meget let, svarede den elskværdige Stemme, gennem Døren. – Saa maa De ha gaaet stille. Jeg sover overordentlig vart. – Ja, svarede Manden, jeg vidste at De sov og derfor listet jeg meget forsigtig ind. Jeg gjorde ingen Støi. Jeg reiste mig igjen halvt op i Sengen, stirret forbløffet paa Manden og spurgte: – Hvorfor vilde De ikke gjøre nogen Støi? – For ikke at forstyrre Dem. Den fremmede Herre smilte, et paa samme Tid velvilligt og sarkastisk Smil. converted by Web2PDFConvert.com
Der jeg laa i Sengen kunde jeg betragte ham meget nøie. Jeg gjettet paa, at hans Alder var femogtredive eller firti. Han var middels høi, bredskuldret. Hans Hoved synes noget lidet til den brede og stærke Hals, han var lidt skaldet, havde et graasprængt Overskjæg og bar Lorgnetter i sort Indfatning; hans Øine var besynderlige og stadig skiftende. Naar han kneb dem sammen, laa de som to sorte Streger bag Lorgnetglassene og derved fik hele hans Ansigt et Præg af Sarkasme og Mistroiskhed, men naar han saa skarpt paa mig, blev de unaturlig store og meget stikkende. Han virket ikke helt sympatisk. – Hvem er De? spurgte jeg. – Det har De sikkert allerede gjettet, svarede han, mit Navn er Asbjørn Krag. – Politimanden? – Detektiven, rettet han, Betegnelsen Politimand forudsætter, at man er ansat i Statens Tjeneste. Det er længe siden jeg var paa Gage. Jeg er fuldstændig min egen Herre, jeg kalder mig ogsaa privat Opdager. De har iøvrig ret i, at De sover meget let. – Hvad behager? – Jeg behøvet bare at se lidt paa Dem for at faa Dem til at slaa Øinene op. – Kan De vække sovende ved at se paa dem? – Bevares, det er meget let. Havde jeg vidst, at De sov saa vart, vilde jeg ikke ha seet saa intenst paa Dem. – Hvorfor ikke? – Det interesserer mig bestandig at se paa sovende Mennesker. Og høre. Enkelte taler jo Søvne, ved De. – Hvad vil De mig? – Jeg vil tale med Dem om Mordet. Man har sagt mig, at De sidst af alle har seet den dræbte i levende Live. – Ja, jeg saa ham Klokken halv elleve om Aftenen. – Og han er slaaet ihjel temmelig nøiagtig ved Ellevetiden. Mit Ansigt maa i dette Øieblik ha afspeilet nogen Forundring over Mandens Skraasikkerhed, for han sa: – Det er slet ikke saa vanskeligt at slutte. Fra Herregaarden til Mordstedet er der en halv Times Gang. converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2: okselskap.no, 2013 Stein Riverton:
Page 3 and 4: svinget sig. Men saa smaldt en Grin
Page 5 and 6: Stenrøser, omkring Tjern, over Bæ
Page 7 and 8: og tændtes et par Gange. En enkelt
Page 9 and 10: Jeg siger: - Naa er De ude saa sent
Page 11 and 12: Pigerne. Bankmanden raabte pludseli
Page 13 and 14: Medicineren forklaret sig med Sagku
Page 15 and 16: forbindtlig, da denne paatog sig at
Page 17 and 18: naar. - Ja, han kommer saa hurtig s
Page 19 and 20: dette ikke havde sin Grund i min Pe
Page 21 and 22: Ugjerningens Aarsag eller om hvem M
Page 23 and 24: Sendrægtighed, jeg vil ha Manden t
Page 25: imorgen, som han kunde henvende sig
Page 29 and 30: Omgivelser. De stod saa udmærket m
Page 31 and 32: - Til Herregaarden. Der har jeg end
Page 33 and 34: Fotograferingen af den Døde. Lufte
Page 35 and 36: - Saa faar De komme indenfor, svare
Page 37 and 38: - Forstmester Blinde gik herfra Klo
Page 39 and 40: staar midt op i Sommerarbeidet, og
Page 41 and 42: Vor Vært smilte - et besynderligt,
Page 43 and 44: Udlægninger af Grundene til Forbry
Page 45 and 46: Jeg skulde netop ved den Leilighed
Page 47 and 48: - Husker De ikke, at jeg for lidt s
Page 49 and 50: Øiebliks Ophidselse ved at se hans
Page 51 and 52: - Sa han noget? - Ja, han sa: Store
Page 53 and 54: - Jeg havde ikke tænkt at gaa til
Page 55 and 56: - Men efter den Nat har De kanske i
Page 57 and 58: taabeligt af mig at være bange, me
Page 59 and 60: - Ja, og ikke bare i denne Nat. Jeg
Page 61 and 62: mulig; han bandte ærgerligt, fordi
Page 63 and 64: Vi gik endnu nogle Skridt fremover.
Page 65 and 66: - Hvormange er Klokken? spurgte jeg
Page 67 and 68: Detektiven stanset foran mig og bet
Page 69 and 70: - De slutter logisk, svarede Detekt
Page 71 and 72: - Jeg har fra første Stund været
Page 73 and 74: - Ja, sa han, jeg kan læse i Dem s
Page 75 and 76: at det gjaldt noget andet end Hemme
Page 77 and 78:
Skynd Dem nu. Jeg klædte mig hurti
Page 79 and 80:
ikke sandt? - Jo, men det er meget
Page 81 and 82:
Jeg gik forbi Asbjørn Krags Vindu,
Page 83 and 84:
Jeg blev staaende ligesom lammet, j
Page 85 and 86:
Jorden til Vindueskarmen og jeg kom
Page 87 and 88:
føler jeg mig mat som efter en lan
Page 89 and 90:
Lidt efter hørtes Fodtrin inde i H
Page 91 and 92:
- Dykkeren har været nede to Gange
Page 93 and 94:
Men der var slet ingen Kjølighed a
Page 95 and 96:
ikke var paa det Rene med, hvad det
Page 97 and 98:
emærket dette med Forundring og In
Page 99 and 100:
- Jeg har jo forklaret Dem Grunden
Page 101 and 102:
ved. Nu gled den klagende, saare Hy
Page 103 and 104:
Jeg aabnet Døren. - Saa gaar vi, s
Page 105 and 106:
- Dernede ligger nu Jernvognen truk
Page 107 and 108:
opta Pladsen. Jeg sad en Stund og v
Page 109 and 110:
fortrak sig, Øienlaagene faldt ikk
Page 111 and 112:
Herre, som var lys i Huden af Læsn
Page 113 and 114:
- Ja. Gaaden med gamle Gjærnæs er
Page 115 and 116:
fra indviet Hold, driver Doktoren i
Page 117 and 118:
usedvanlig. Detektiven stanset og s
Page 119 and 120:
aldrig nogen menneskelig Aande kund
Page 121 and 122:
- Ja, gudskelov, svarede jeg og da
Page 123 and 124:
dernede ved Sjøen. Om lidt vilde j
Page 125 and 126:
Det eneste, som generede mig nu, va
Page 127 and 128:
Jeg hørte Skridt. Skridt. - Mit Hj
Page 129 and 130:
kunde han ikke fortælle mig det nu
Page 131 and 132:
- Som jeg har sagt Dem, kjære Ven,
Page 133 and 134:
- Jovist har De saa. Og nu vil jeg
show all

Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?