Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ... Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
– Ja, er det ikke underligt, det som er hændt, siger han. – Mener De Mordet? – Ja. Jeg har hørt, at han skal være slaaet ihjel igaaraftes. – Det er vistnok rigtig. – Ved Ellevetiden? Det kan ikke saa nøiagtig siges. Han er seet sidste Gang i levende Live Klokken halv elleve. Jeg saa ham selv. – Ja er det ikke underligt, er det ikke underligt . . . mumler Manden, De hørte den ogsaa? tillægger han spørgende. – Hvad? – Jernvognen. Vi stod jo og lyttet begge to. Jernvognen rullet langt borte. En mærkelig Følelse begynder at dirre mit Bryst. – Kom De fra Sletten? spør jeg Manden. – Ja, svarer han, jeg gik forbi Sandgraverhytten Klokken elleve. – Hørte De noget? – Jeg hørte ikke noget andet end Jernvognen. – Intet Skrik? – Nei. – Vent, siger jeg, jeg kommer straks tilbage. Jeg henter min Hat og min uundværlige Spadserstok med Elfenbenskuglen. Jeg gaar ud paa Veien og vinker Manden hen til mig. – Følg med, siger jeg, fortæl hvad De ved om Jernvognen. Er det ikke et gammelt Sagn? – Et gammelt Sagn, mumler Manden uden at forstaa. Han ryster paa Hovedet igjen. Lad os sætte os etsteds, tilføier han, det er saa vanskeligt at snakke gaaende. De gaar desuden saa hurtig og jeg er træt. Jeg har været paa Arbeide hele Dagen. Han peger paa en Fjeldknat inde i det nærmeste Engstykke, den ligger som en blank Skalle i det frodige Græs. Vi gaar over Engen, den er blit fugtig af Kvældsduggen. – Det er blit sent, siger jeg, idet vi sætter os. Jeg kjender de Indfødtes converted by Web2PDFConvert.com
Sendrægtighed, jeg vil ha Manden til at skynde sig. – Ja, svarer Manden, paa samme Tid igaar var det vel allerede skeet. – Hvor hørte De Jernvognen først? – Da jeg var kommet ind i Skogen. Jeg kjender Lyden godt; den er ikke til at ta feil af. Jeg har hørt Jernvognen tidligere, skal jeg si Dem. – Naar? – Det er fire Aar siden. Det var samme Nat gamle Gjærnæs kom afdage. – Blev han ogsaa dræbt? – Nei, han druknet. Man fandt hans Hat og Stok ilanddrevet nede ved den store Sandstranden og nogle Dage efter fandt vi hans Snekke. Den laa hvælvet og dasket mod Stenene. – Men Liget? – Det fandtes aldrig. – Hvor gammel var Manden? – Over femti Aar. Ingen kunde forstaa, hvordan den gamle Mand kunde falde paa at ro tilsjøs i en liden, aaben Snekke. – Det var et underligt Paafund. – Ja, meget underlig. Vi talte jo lidt om det vi Folk her paa Egnen. Saan mellem os. Vi havde vore Mistanker. – Selvmord? Manden undviger Spørgsmaalet. – Enhver faar svare for sine egne Handlinger, siger han. – Men den Nat hørte De altsaa Jernvognen? – Ja, jeg hørte den ligesaa tydeligt, som jeg hørte den inat. Det er en gammel Gaard, Gjærnæs, skal jeg si Dem og den har sine besynderlige Hemmeligheder. Manden fortalte nu en lang Historie om nogle uhyggelige Varsler, som pleiede at vise sig paa den gamle Gaard. Et Sagn sa, at Gaardens Eier for hundrede Aar siden eller vel det havde kjørt sig tildøde i en Jernvogn. Han var en menneskesky Særling, som havde færdes meget ude i Verden og han havde intet godt Lov paa sig. Han ødet Fædrenearven ved at realisere en mængde halvgale Paafund. Særlig var Hester og underlige Kjøretøier hans Liebhaberi. Tilslut lod han forarbeide en Vogn helt af Jern. Den havde to Hjul og en bred Skjærm foran og converted by Web2PDFConvert.com
- Page 1 and 2: okselskap.no, 2013 Stein Riverton:
- Page 3 and 4: svinget sig. Men saa smaldt en Grin
- Page 5 and 6: Stenrøser, omkring Tjern, over Bæ
- Page 7 and 8: og tændtes et par Gange. En enkelt
- Page 9 and 10: Jeg siger: - Naa er De ude saa sent
- Page 11 and 12: Pigerne. Bankmanden raabte pludseli
- Page 13 and 14: Medicineren forklaret sig med Sagku
- Page 15 and 16: forbindtlig, da denne paatog sig at
- Page 17 and 18: naar. - Ja, han kommer saa hurtig s
- Page 19 and 20: dette ikke havde sin Grund i min Pe
- Page 21: Ugjerningens Aarsag eller om hvem M
- Page 25 and 26: imorgen, som han kunde henvende sig
- Page 27 and 28: Der jeg laa i Sengen kunde jeg betr
- Page 29 and 30: Omgivelser. De stod saa udmærket m
- Page 31 and 32: - Til Herregaarden. Der har jeg end
- Page 33 and 34: Fotograferingen af den Døde. Lufte
- Page 35 and 36: - Saa faar De komme indenfor, svare
- Page 37 and 38: - Forstmester Blinde gik herfra Klo
- Page 39 and 40: staar midt op i Sommerarbeidet, og
- Page 41 and 42: Vor Vært smilte - et besynderligt,
- Page 43 and 44: Udlægninger af Grundene til Forbry
- Page 45 and 46: Jeg skulde netop ved den Leilighed
- Page 47 and 48: - Husker De ikke, at jeg for lidt s
- Page 49 and 50: Øiebliks Ophidselse ved at se hans
- Page 51 and 52: - Sa han noget? - Ja, han sa: Store
- Page 53 and 54: - Jeg havde ikke tænkt at gaa til
- Page 55 and 56: - Men efter den Nat har De kanske i
- Page 57 and 58: taabeligt af mig at være bange, me
- Page 59 and 60: - Ja, og ikke bare i denne Nat. Jeg
- Page 61 and 62: mulig; han bandte ærgerligt, fordi
- Page 63 and 64: Vi gik endnu nogle Skridt fremover.
- Page 65 and 66: - Hvormange er Klokken? spurgte jeg
- Page 67 and 68: Detektiven stanset foran mig og bet
- Page 69 and 70: - De slutter logisk, svarede Detekt
- Page 71 and 72: - Jeg har fra første Stund været
– Ja, er det ikke underligt, det som er hændt, siger han.<br />
– Mener De Mordet?<br />
– Ja. Jeg har hørt, at han skal være slaaet ihjel igaaraftes.<br />
– Det er vist<strong>no</strong>k rigtig.<br />
– Ved Ellevetiden?<br />
Det kan ikke saa nøiagtig siges. Han er seet sidste Gang i levende Live<br />
Klokken halv elleve. Jeg saa ham selv.<br />
– Ja er det ikke underligt, er det ikke underligt . . . mumler Manden, De hørte<br />
den ogsaa? tillægger han spørgende.<br />
– Hvad?<br />
– <strong>Jernvognen</strong>. Vi stod jo og lyttet begge to. <strong>Jernvognen</strong> rullet langt borte.<br />
En mærkelig Følelse begynder at dirre mit Bryst.<br />
– Kom De fra Sletten? spør jeg Manden.<br />
– Ja, svarer han, jeg gik forbi Sandgraverhytten Klokken elleve.<br />
– Hørte De <strong>no</strong>get?<br />
– Jeg hørte ikke <strong>no</strong>get andet end <strong>Jernvognen</strong>.<br />
– Intet Skrik?<br />
– Nei.<br />
– Vent, siger jeg, jeg kommer straks tilbage.<br />
Jeg henter min Hat og min uundværlige Spadserstok med Elfenbenskuglen.<br />
Jeg gaar ud paa Veien og vinker Manden hen til mig.<br />
– Følg med, siger jeg, fortæl hvad De ved om <strong>Jernvognen</strong>. Er det ikke et<br />
gammelt Sagn?<br />
– Et gammelt Sagn, mumler Manden uden at forstaa. Han ryster paa<br />
Hovedet igjen. Lad os sætte os etsteds, tilføier han, det er saa vanskeligt at snakke<br />
gaaende. De gaar desuden saa hurtig og jeg er træt. Jeg har været paa Arbeide<br />
hele Dagen.<br />
Han peger paa en Fjeldknat inde i det nærmeste Engstykke, den ligger som en<br />
blank Skalle i det frodige Græs. Vi gaar over Engen, den er blit fugtig af<br />
Kvældsduggen.<br />
– Det er blit sent, siger jeg, idet vi sætter os. Jeg kjender de Indfødtes<br />
converted by Web2PDFConvert.com
Change language