Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

dette ikke havde sin Grund i min Person.
– Mener De, at der foregik et eller andet paa Gaarden?
– Ja, jeg mener det.
– Men De saa intet usedvanligt?
– Nei, og heller ikke hørte jeg noget. Men af Lysene, som flakket fra Værelse
til Værelse kunde jeg forstaa, at der hersket en vis Bevægelse indenfor.
Medicineren mumlet noget om, at Forstmesterens Død maaske kunde sættes i
Forbindelse med den mærkelige Ophidselse, som tilsyneladende var opstaaet paa
den ellers saa rolige Herregaard.
– Hvorledes saa Blinde ud igaaraftes? Var han bevæget?
– Slet ikke, svarede jeg, han var rolig som sedvanlig, hans Ansigt udtrykte
ikke den ringeste Bevægelse. Han tændte sin Pibe, da han stanset ti Skridt fra
mig, lige ved de store Pæretrær og Fyrstikken glødet op i hans Ansigt, saa jeg
kunde se hvert Træk. Nei, han var meget rolig . . . .
Saaledes summet det af Snak hele Eftermiddagen. Den gaadefulde
Forbrydelse forvirrede endnu saa meget, at de samme Spørgsmaal ustanselig
dukket op igjen, Fantasien kom til, de smaa Usandsynligheder begyndte at svirre,
en voldsom Nervøsitet havde grebet Damerne, de kunde næsten ikke spise, de
pillet ved de letteste Retter og lod Melkeglassene staa halvtømte, saa opsat var de
paa at fare sammen i gysende Snak om Mordet. Hvad vilde Forstmesteren paa
Gjærnæs saa sent om Aftenen? Det begyndte med et hemmelighedsfuldt Blink i
etpar Dameøine, et sammenknebent Smil som røbede en Viden udover det
sedvanlige, – og snart var Romanen i fuld Gang. Forstmesteren og Frøken Hilde
var flere Gange seet sammen. Gud ved hvad Blinde skulde ligge paa Landet
hernede efter naar det ikke var for at træffe Frøken Hilde, – han som havde sine
store Skoge at vandre rundt i. Jeg havde med Hensigt fortiet Hildes Navn, jeg
kjendte Damernes Kombinationsevne i en bestemt Retning og det var derfor jeg
undlod at fortælle, at jeg havde seet Blinde gaa ud fra hendes private Værelse ved
halv elleve Tiden om Aftenen. Men ligefuldt gramsed Damerne i
Usandsynligheder om et Kjærlighedsdrama; de fik halvt om halvt Medicineren
over paa sin Side og da det ud paa Aftenen rygtedes, at nu kjørte Frøken Hilde
forbi nede paa Veien, blev Verandaen stormet af en Skare Damer og Herrer, som
tumlet om hinanden af lutter Ivrighed efter at faa se Heltinden.
converted by Web2PDFConvert.com