Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

– Hvoraf ved De det?
– Jeg var oppe. Jeg kjendte de første tunge Draaber falde. Og jeg kan fortælle
Dem, mine Damer og Herrer, at jeg gik over Vidden mellem Klokken elleve og
halv tolv.
– Hørte De noget?
– Jeg hørte en Vogn rasle langt borte paa en fjern Vei; det var det hele.
– Kom De fra Gaarden?
– Ja, jeg kom fra Gjærnæs . . . Hvem har seet ham sidst levende Live? spurgte
jeg pludselig.
Svarene blev forskjellige.
Nogle havde seet ham sidst ved Aftensbordet. Værtinden havde seet ham gaa
op paa sit Værelse en Times Tid efter. En af Damerne havde seet ham i Jagtdragt
og med Bøsse over Skulderen Klokken halv ti. Han var da ifærd med at gaa ud,
han havde hilst venlig paa Damen og nævnt nogle Ord om, at der snart kom
Regn. Han havde pegt op mod Himlen og sagt:
– Ser De, Frøken, hvor Skydotterne flyver; det er Regnbygen, som jager dem
foran sig.
– Men De, spurgte Medicineren, De har maaske seet ham endnu senere?
– Klokken halv elleve, svarede jeg, saa jeg Forstmester Blinde sidste Gang i
levende Live.
Jeg fortalte nu hvad der var hændt mig Aftenen i Forveien, at jeg havde seet
Blinde gaa ud fra Gjærnæs Hovedgaard og forsvinde over Sletten. Jeg fremstillet
det hele med stor Forsigtighed, jeg nævnte saaledes intet om, at den dræbte var
kommet ud af Frøken Hildes Værelser. Da jeg var færdig, sad mine Tilhørere
længe tause og eftertænksomme. Damerne saa sky paa hinanden og Medicineren
bemærket:
– Det var da underligt, at De ikke slap ind paa Gaarden. Den unge Gjærnæs
pleier at være en selskabelig Mand.
– Jeg har Indtryk af, svarede jeg, at der foregik noget usedvanligt paa
Gaarden. Forvalteren saa helt forstyrret ud og hans Stemme var forbløffende
indtrængende, da han negtet mig Adgang til Huset. Jeg tror, at jeg paa en eller
anden Maade i høieste Grad var uvelkommen netop da og jeg er sikker paa, at
converted by Web2PDFConvert.com