Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

Formodentlig var han blit proppet med Røverhistorier, han vilde spille Detektiv.
Han undersøgte Sporene – som om det var paa den Maade at Forbrydelser blev
eftersporet i vore Dage!
Jeg formet Haandfladen som en Raabert om Munden og skreg hans Navn.
– Hei, De, skar min Stemme indover Sletten, skal vi ikke slaa Følge?
Han reiste sig langsomt, børstet Smudset af Knærne og slentret hen til mig.
– En underlig Historie, sa han, det kan ikke være længe siden han er dræbt.
Nu begyndte altsaa Reflektionerne. Iagttagelserne var blit samlet, der hændte
ikke noget mer. Vi begyndte at tænke tilbage og det første Spørgsmaal som
dukket op var: Naar er dette skeet. Det næste vilde uvilkaarlig bli: Hvorledes er
det skeet?
Jeg svarede:
– Lad os undersøge paa Hotellet, naar han gik ud. Jeg saa ham ikke til
Frokost.
Vi kom hen til Damerne, som stod i en Klynge og gjorde hinanden
forskrækket. Vi udspurgte dem, ingen havde seet Forstmesteren; – men han
pleiede at staa tidlig op, langt tidligere end de andre Gjæster.
En halv Time efter var vi samlet paa Hotellets Veranda. Medicineren var kjørt
til Telegrafstationen. Vi ventet alle paa hans Tilbagekomst og speidet nedover
Veien. Lensmanden cyclet forbi med stort Hastværk. Et og andet Menneske kom
løbende. Nu kjendte alle Begivenheden, Uhyggen slog ned paa Gaardene; vi
kunde se, at Folkene stanset i sit Markarbeide, enkelte gik hurtig til Husene med
sine Redskaber paa Ryggen. En Grind klang, det var Medicineren som kom
løbende fra Telegrafstationen. Han svinget med Luen, saa dens røde Silkefoer
glimtet Solen og allerede langt borte raabte han:
– Jeg har talt med ham i Telefonen.
Han var gjennemrystet af Bevægelse og voldsomt ivrig.
– Jeg har talt med ham selv i Telefonen, gjentog han, da han larmende
traadte op paa Verandaen.
mente.
Han nævnte ikke Politimandens Navn, men vi skjønte jo alle, hvem han
– Kommer han, spurgte vi i Munden paa hinanden.
converted by Web2PDFConvert.com