Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

– Ja, gudskelov, svarede jeg og da var der mere Inderlighed i min Stemme,
end jeg skjøttet om.
Saa henvendte jeg mig til Landhandleren.
Jeg kjøbte forskjellige Fiskegreier, Kroker og etpar Snører. De var for
daarlige de, jeg havde, sa jeg. Landhandleren gav mig gode Raad for Fisket,
fortalte, hvilken Agn jeg burde benytte, og hvor jeg skulde drægge.
Tilslut bad jeg om at faa laane hans Baad, og det gik han efter nogen
Betænkning ind paa.
– Saa kommer jeg og henter Baaden om en halv Times Tid eller vel saa det, sa
jeg, kanske faar jeg en Ven med fra Hotellet og kanske blir jeg nødt til at reise
alene. Iallefald kommer jeg afsted, for jeg har faaet saan ubændig Lyst paa den
Fisketuren.
Jeg fik de kjøbte Sager pakket sammen, Landhandleren og hans Bror ønsket
mig godt Fiske og saa vandret jeg op til Hotellet.
Der skinnet Lys i alle Vinduerne, ogsaa i Asbjørn Krags. Det var mig en
Skuffelse. Jeg havde sikkert ventet, at han ikke skulde være tilstede. Jeg trodde
bestemt, at han havde en Mening med at sætte mig Stevne nede ved Fjeldveien.
Hvis jeg alligevel traf ham her i Hotellet, maatte jeg forandre min
Fremgangsmaade endel. Men det fik bære eller briste, nu havde jeg fattet en
Beslutning, og jeg vilde gjennemføre den.
Nede i Spisesalen traf jeg etpar af Gjæsterne. Jeg spurgte, om de vilde være
med paa min Fisketur, men det lod ikke til at nogen havde særlig Lyst og jeg
stillede dem da ogsaa en Mængde Roning i Udsigt. Jeg opgav nøiagtig Tiden,
naar jeg havde planlagt at reise. Om en halv Time, sa jeg. Jeg skulde ha
Landhandlerens Baad. Nei, det blev til, at ingen vilde være med.
Saa gik jeg gjennem Korridoren for at komme ind paa Asbjørn Krags
Værelse.
Klokken nøiagtig 10 banket jeg paa Døren.
Ingen svarede.
Jeg banket igjen, men da jeg fremdeles ikke fik noget Svar, gik jeg raskt ind i
Værelset.
Værelset var tomt, men Lampen stod og brændte paa Bordet.
converted by Web2PDFConvert.com