Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

usedvanlig.
Detektiven stanset og saa paa mig med plirende Øine.
– Jeg har ventet paa Frugtens Modning, sa han.
– Og nu er den moden?
– Snart. Om nogle Timer. Saa falder den lige ned i mine Hænder.
Vi var nu kommet til Hotellet, som laa og skinnet i Varmen, med
Solstraalerne sprakende i den røde Markisedug.
– Jeg kan forstaa, at De er spændt, fortsatte Detektiven, men De faar intet
vide, før iaften.
Jeg bad ham om at bestemme Tiden nærmere.
Han tænkte sig om, beregnet.
– Klokken 10, sa han.
– Meget vel, skal jeg saa søge Dem paa Hotellet?
–Ja.
Jeg vilde gaa, men da Asbjørn Krag begyndte at le, blev jeg staaende endnu
en Stund.
– De er paafaldende lidet nysgjerrig, sa han.
Jeg rystet paa Hovedet. Jeg forstod ikke, hvad han mente.
– Jeg havde ventet, at De skulde spørge mig om, hvorfor De netop Klokken 10
skulde komme.
– De har vel Deres Grunde.
– Ja, selvfølgelig. Jeg har en bestemt Grund, Klokken 10 begynder det at
mørkne.
– Er Mørket nødvendig?
– Absolut nødvendig.
– Javel, jeg skal komme Klokken 10.
Jeg gik nogle Skridt fra ham. Saa raabte han mit Navn.
– Aa, hør, sa han, det kan hænde, De ikke træffer mig paa Hotellet.
– Skal jeg saa vente paa Dem.
– Nei, da skal De gaa hen til et Sted, hvor jeg venter paa Dem, hvis jeg ikke er
paa Hotellet.
converted by Web2PDFConvert.com