Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ... Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
– De er flot i Deres Paastande, kjære Krag, hvor lang Tid vil det endnu ta, før De gaar hen og peger paa Manden? Detektiven snuste op mod Veiret, ligesom han vilde hente Visdom fra Himlen. – Inden 12 Timer, sa han. – Men er De da sikker paa at træffe den rigtige? – Fuldkommen sikker. – Og De vil vise mig ham? – Ja, svarede Detektiven, idet han gav mig et besynderligt Blik, hvis De da absolut ønsker at se ham. – Han er da ikke død? spurgte jeg. – Nei, han lever endnu. Vi spadserte tilbage den samme Vei vi var kommet. Jeg vilde trænge ind paa Asbjørn Krag, udspørge ham om Morderen, men han svarede undvigende. Jeg studerte hans Ansigt meget nøie, det forekom mig, at der var kommet noget træt og anstrængt over ham. Han var ganske sikkert blit blegere, i Tindingerne og langs Haarranden var han hvid i Huden. Han maatte ha arbeidet stærkt med Hjernen i det sidste, kanske vaaget meget om Nætterne. Men hvorledes saa jeg selv ud? Jeg havde ikke havt en sund Søvn paa mange Døgn, jeg følte, hvordan det glødet omkring mine Øine, mine Læber skalv. Nerverne var nu fuldstændig udslidt. Aa, hvor jeg længtet mod en lang Hvile. Men nu skulde det jo snart være slut. Baaden gik imorgen og hvad enten Detektiven tog feil eller ikke, saa vilde jeg nu forlade dette forfærdelige Sted. Underveis kom Detektiven igjen tilbage til den besynderlige Omstændighed, at det hele fra først af havde seet saa gaadefuldt ud, fordi tre forskjellige Sager var blit filtret ind i hinanden. – Hvis jeg ikke havde fundet paa at adskille de forskjellige Fænomener, sa han, havde jeg formodentlig gaaet her endnu og rodet i Mørke. Dette gav mig Anledning til at komme ind paa Mordsagen igjen. Jeg spurgte: – Allerede for lang Tid siden sa De til mig, at De kunde gaa hen og pege paa Forbryderen. Naar De var saa sikker i Deres Sag, hvorfor har De da ikke for længe siden arresteret Manden. Fordi jeg savnet Beviser. Jeg gjentar, at jeg i denne Alfære har arbeidet helt converted by Web2PDFConvert.com
usedvanlig. Detektiven stanset og saa paa mig med plirende Øine. – Jeg har ventet paa Frugtens Modning, sa han. – Og nu er den moden? – Snart. Om nogle Timer. Saa falder den lige ned i mine Hænder. Vi var nu kommet til Hotellet, som laa og skinnet i Varmen, med Solstraalerne sprakende i den røde Markisedug. – Jeg kan forstaa, at De er spændt, fortsatte Detektiven, men De faar intet vide, før iaften. Jeg bad ham om at bestemme Tiden nærmere. Han tænkte sig om, beregnet. – Klokken 10, sa han. – Meget vel, skal jeg saa søge Dem paa Hotellet? –Ja. Jeg vilde gaa, men da Asbjørn Krag begyndte at le, blev jeg staaende endnu en Stund. – De er paafaldende lidet nysgjerrig, sa han. Jeg rystet paa Hovedet. Jeg forstod ikke, hvad han mente. – Jeg havde ventet, at De skulde spørge mig om, hvorfor De netop Klokken 10 skulde komme. – De har vel Deres Grunde. – Ja, selvfølgelig. Jeg har en bestemt Grund, Klokken 10 begynder det at mørkne. – Er Mørket nødvendig? – Absolut nødvendig. – Javel, jeg skal komme Klokken 10. Jeg gik nogle Skridt fra ham. Saa raabte han mit Navn. – Aa, hør, sa han, det kan hænde, De ikke træffer mig paa Hotellet. – Skal jeg saa vente paa Dem. – Nei, da skal De gaa hen til et Sted, hvor jeg venter paa Dem, hvis jeg ikke er paa Hotellet. converted by Web2PDFConvert.com
- Page 65 and 66: - Hvormange er Klokken? spurgte jeg
- Page 67 and 68: Detektiven stanset foran mig og bet
- Page 69 and 70: - De slutter logisk, svarede Detekt
- Page 71 and 72: - Jeg har fra første Stund været
- Page 73 and 74: - Ja, sa han, jeg kan læse i Dem s
- Page 75 and 76: at det gjaldt noget andet end Hemme
- Page 77 and 78: Skynd Dem nu. Jeg klædte mig hurti
- Page 79 and 80: ikke sandt? - Jo, men det er meget
- Page 81 and 82: Jeg gik forbi Asbjørn Krags Vindu,
- Page 83 and 84: Jeg blev staaende ligesom lammet, j
- Page 85 and 86: Jorden til Vindueskarmen og jeg kom
- Page 87 and 88: føler jeg mig mat som efter en lan
- Page 89 and 90: Lidt efter hørtes Fodtrin inde i H
- Page 91 and 92: - Dykkeren har været nede to Gange
- Page 93 and 94: Men der var slet ingen Kjølighed a
- Page 95 and 96: ikke var paa det Rene med, hvad det
- Page 97 and 98: emærket dette med Forundring og In
- Page 99 and 100: - Jeg har jo forklaret Dem Grunden
- Page 101 and 102: ved. Nu gled den klagende, saare Hy
- Page 103 and 104: Jeg aabnet Døren. - Saa gaar vi, s
- Page 105 and 106: - Dernede ligger nu Jernvognen truk
- Page 107 and 108: opta Pladsen. Jeg sad en Stund og v
- Page 109 and 110: fortrak sig, Øienlaagene faldt ikk
- Page 111 and 112: Herre, som var lys i Huden af Læsn
- Page 113 and 114: - Ja. Gaaden med gamle Gjærnæs er
- Page 115: fra indviet Hold, driver Doktoren i
- Page 119 and 120: aldrig nogen menneskelig Aande kund
- Page 121 and 122: - Ja, gudskelov, svarede jeg og da
- Page 123 and 124: dernede ved Sjøen. Om lidt vilde j
- Page 125 and 126: Det eneste, som generede mig nu, va
- Page 127 and 128: Jeg hørte Skridt. Skridt. - Mit Hj
- Page 129 and 130: kunde han ikke fortælle mig det nu
- Page 131 and 132: - Som jeg har sagt Dem, kjære Ven,
- Page 133 and 134: - Jovist har De saa. Og nu vil jeg
– De er flot i Deres Paastande, kjære Krag, hvor lang Tid vil det endnu ta, før<br />
De gaar hen og peger paa Manden?<br />
Detektiven snuste op mod Veiret, ligesom han vilde hente Visdom fra Himlen.<br />
– Inden 12 Timer, sa han.<br />
– Men er De da sikker paa at træffe den rigtige?<br />
– Fuldkommen sikker.<br />
– Og De vil vise mig ham?<br />
– Ja, svarede Detektiven, idet han gav mig et besynderligt Blik, hvis De da<br />
absolut ønsker at se ham.<br />
– Han er da ikke død? spurgte jeg.<br />
– Nei, han lever endnu.<br />
Vi spadserte tilbage den samme Vei vi var kommet. Jeg vilde trænge ind paa<br />
Asbjørn Krag, udspørge ham om Morderen, men han svarede undvigende.<br />
Jeg studerte hans Ansigt meget nøie, det forekom mig, at der var kommet<br />
<strong>no</strong>get træt og anstrængt over ham. Han var ganske sikkert blit blegere, i<br />
Tindingerne og langs Haarranden var han hvid i Huden. Han maatte ha arbeidet<br />
stærkt med Hjernen i det sidste, kanske vaaget meget om Nætterne.<br />
Men hvorledes saa jeg selv ud? Jeg havde ikke havt en sund Søvn paa mange<br />
Døgn, jeg følte, hvordan det glødet omkring mine Øine, mine Læber skalv.<br />
Nerverne var nu fuldstændig udslidt. Aa, hvor jeg længtet mod en lang Hvile.<br />
Men nu skulde det jo snart være slut. Baaden gik imorgen og hvad enten<br />
Detektiven tog feil eller ikke, saa vilde jeg nu forlade dette forfærdelige Sted.<br />
Underveis kom Detektiven igjen tilbage til den besynderlige Omstændighed,<br />
at det hele fra først af havde seet saa gaadefuldt ud, fordi tre forskjellige Sager<br />
var blit filtret ind i hinanden.<br />
– Hvis jeg ikke havde fundet paa at adskille de forskjellige Fæ<strong>no</strong>mener, sa<br />
han, havde jeg formodentlig gaaet her endnu og rodet i Mørke.<br />
Dette gav mig Anledning til at komme ind paa Mordsagen igjen. Jeg spurgte:<br />
– Allerede for lang Tid siden sa De til mig, at De kunde gaa hen og pege paa<br />
Forbryderen. Naar De var saa sikker i Deres Sag, hvorfor har De da ikke for<br />
længe siden arresteret Manden.<br />
Fordi jeg savnet Beviser. Jeg gjentar, at jeg i denne Alfære har arbeidet helt<br />
converted by Web2PDFConvert.com
Change language