Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ... Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...
– Jeg indser nu det nødvendige i, sa han, at De kommer herfra. Jeg angrer paa, at jeg har engageret Dem saa stærkt i disse uhyggelige Affærer. Og jeg kunde se paa Dem igaar, at De var virkelig bange. – For hvad? – For Manden i Jernvognen. De flygtet jo fra mig. Kanske De ikke havde været saa bange, hvis De alligevel havde tat den med. – Den? Hvad mener De? – Revolveren, naturligvis. Jeg stanset og saa paa ham. Jeg maatte i mit stille Sind beundre hans Frækhed. Nu syntes han at ha glemt baade Hundehylene og det hele. Det var jo netop ham, som med sit Snak om den dræbte Jagthund drev mig ind i Uhyggen. Og nu lod han fuldstændig som intet. Hans Ansigt var lige glat, hele hans Optræden var forekommende, næsten smilende elskværdig. – Jeg haaber at kunne bevise Dem, sa jeg, at jeg i det afgjørende Øieblik ikke er bange. – Det tror jeg ogsaa, jeg tror slet ikke De af Naturen er rædd, men alle disse uhyggelige Oplevelser har skaket Dem op og gjort Dem usikker. Forhaabentlig har De sovet godt inat. – Fortræffeligt. Vi gik tause ved Siden af hinanden en Stund. Saa spurgte jeg: – Vil De ikke fortælle mig, hvad der staar i den tyske Avis, forat jeg skal være en liden Smule forberedt. – Om lidt skal De faa vide alt. Jeg har Sans for Effekt, jeg ynder de smaa Overraskelser. Men saa meget har jeg jo allerede sagt Dem, at Jernvognen ikke har det allermindste med Mordet at gjøre. – Mordet paa Forstmesteren? – Ja, og der foreligger ikke noget mere end dette ene Mord. Men ved tilfældige Forbindelser er ogsaa andre Foreteelser blandet ind, først og fremst Jernvognen og dernæst den gamle Mands Død. – Men nu har formodentlig De viklet Traadene ud fra hinanden? converted by Web2PDFConvert.com
– Ja. Gaaden med gamle Gjærnæs er allerede løst. Han blev ved et ulykkeligt Tilfælde dræbt af Jernvognen, netop som han var paa Flugt over Sletten i den Hensigt atter at forsvinde. Det samme ulykkelige Tilfælde jaget ogsaa Manden med Jernvognen i Døden. – Men hvad vilde Manden med Jernvognen ude paa Sletten hin Aften? Asbjørn Krag slog paa Avisbunken. – Alt staar her beskrevet, sa han, Manden med Jernvognen er den betydeligste af de tre Døde. De tyske Blade skriver om ham, at Videnskaben lider et stort Tab ved hans Død. Har De da slet ikke læst Aviser i det sidste, kjære Ven? – Nei, svarede jeg, naar jeg ferierer interesserer jeg mig ikke for den øvrige Verden. – Ja, jeg ved heller ikke om Meddelelsen er kommet i de norske Blade. Jeg har selv besørget den tilsendt de tyske. Manden i Jernvognen er Tysker. Sjøen. Vi nærmet os nu Aabningen i Skogen, Skraaningen fra Sletten og ned mod Da vi endelig var fremme og saa nedover, forundret jeg mig over den Mængde Mennesker, som var samlet paa Strandbredden; det lyste hvidt af Damernes Sommerkjoler og blinket i de gule Straahatter. Dykkerdamperen laa fremdeles ude paa Bugten, men den havde nu trukket alle Smaabaadene omkring sig, som en Høne samler sine Kyllinger. Menneskemængden betragtet med Nysgerrighed en underlig Gjenstand, som laa optrukket paa Stranden. Paa Afstand saa den ud som en eneste sammenfiltret Masse af Jernstænger og Hjul. Da jeg kom nærmere, troede jeg, at det maatte være Vraget af en liden Dampbaad, da jeg opdaget to Propeller og mente at se Damperens blanke Dæk. Jeg udkastet denne Gisning for Asbjørn Krag, men han bare lo og bad mig gaa nærmere ind paa. Og da jeg blandet mig med den nysgjerrige Tilskuermængde, saa jeg straks, hvad det var. Det var hverken en Dampbaad eller en Jernvogn. Overhovedet fandtes der vel neppe noget Jern i Vraget; hvad jeg havde tat for Jernstænger var fine Nikkel- og Aluminiumsstænger. converted by Web2PDFConvert.com
- Page 61 and 62: mulig; han bandte ærgerligt, fordi
- Page 63 and 64: Vi gik endnu nogle Skridt fremover.
- Page 65 and 66: - Hvormange er Klokken? spurgte jeg
- Page 67 and 68: Detektiven stanset foran mig og bet
- Page 69 and 70: - De slutter logisk, svarede Detekt
- Page 71 and 72: - Jeg har fra første Stund været
- Page 73 and 74: - Ja, sa han, jeg kan læse i Dem s
- Page 75 and 76: at det gjaldt noget andet end Hemme
- Page 77 and 78: Skynd Dem nu. Jeg klædte mig hurti
- Page 79 and 80: ikke sandt? - Jo, men det er meget
- Page 81 and 82: Jeg gik forbi Asbjørn Krags Vindu,
- Page 83 and 84: Jeg blev staaende ligesom lammet, j
- Page 85 and 86: Jorden til Vindueskarmen og jeg kom
- Page 87 and 88: føler jeg mig mat som efter en lan
- Page 89 and 90: Lidt efter hørtes Fodtrin inde i H
- Page 91 and 92: - Dykkeren har været nede to Gange
- Page 93 and 94: Men der var slet ingen Kjølighed a
- Page 95 and 96: ikke var paa det Rene med, hvad det
- Page 97 and 98: emærket dette med Forundring og In
- Page 99 and 100: - Jeg har jo forklaret Dem Grunden
- Page 101 and 102: ved. Nu gled den klagende, saare Hy
- Page 103 and 104: Jeg aabnet Døren. - Saa gaar vi, s
- Page 105 and 106: - Dernede ligger nu Jernvognen truk
- Page 107 and 108: opta Pladsen. Jeg sad en Stund og v
- Page 109 and 110: fortrak sig, Øienlaagene faldt ikk
- Page 111: Herre, som var lys i Huden af Læsn
- Page 115 and 116: fra indviet Hold, driver Doktoren i
- Page 117 and 118: usedvanlig. Detektiven stanset og s
- Page 119 and 120: aldrig nogen menneskelig Aande kund
- Page 121 and 122: - Ja, gudskelov, svarede jeg og da
- Page 123 and 124: dernede ved Sjøen. Om lidt vilde j
- Page 125 and 126: Det eneste, som generede mig nu, va
- Page 127 and 128: Jeg hørte Skridt. Skridt. - Mit Hj
- Page 129 and 130: kunde han ikke fortælle mig det nu
- Page 131 and 132: - Som jeg har sagt Dem, kjære Ven,
- Page 133 and 134: - Jovist har De saa. Og nu vil jeg
– Ja. Gaaden med gamle Gjærnæs er allerede løst. Han blev ved et ulykkeligt<br />
Tilfælde dræbt af <strong>Jernvognen</strong>, netop som han var paa Flugt over Sletten i den<br />
Hensigt atter at forsvinde. Det samme ulykkelige Tilfælde jaget ogsaa Manden<br />
med <strong>Jernvognen</strong> i Døden.<br />
– Men hvad vilde Manden med <strong>Jernvognen</strong> ude paa Sletten hin Aften?<br />
Asbjørn Krag slog paa Avisbunken.<br />
– Alt staar her beskrevet, sa han, Manden med <strong>Jernvognen</strong> er den<br />
betydeligste af de tre Døde. De tyske Blade skriver om ham, at Videnskaben lider<br />
et stort Tab ved hans Død. Har De da slet ikke læst Aviser i det sidste, kjære Ven?<br />
– Nei, svarede jeg, naar jeg ferierer interesserer jeg mig ikke for den øvrige<br />
Verden.<br />
– Ja, jeg ved heller ikke om Meddelelsen er kommet i de <strong>no</strong>rske Blade. Jeg<br />
har selv besørget den tilsendt de tyske. Manden i <strong>Jernvognen</strong> er Tysker.<br />
Sjøen.<br />
Vi nærmet os nu Aabningen i Skogen, Skraaningen fra Sletten og ned mod<br />
Da vi endelig var fremme og saa nedover, forundret jeg mig over den Mængde<br />
Mennesker, som var samlet paa Strandbredden; det lyste hvidt af Damernes<br />
Sommerkjoler og blinket i de gule Straahatter. Dykkerdamperen laa fremdeles<br />
ude paa Bugten, men den havde nu trukket alle Smaabaadene omkring sig, som<br />
en Høne samler sine Kyllinger.<br />
Menneskemængden betragtet med Nysgerrighed en underlig Gjenstand, som<br />
laa optrukket paa Stranden. Paa Afstand saa den ud som en eneste sammenfiltret<br />
Masse af Jernstænger og Hjul.<br />
Da jeg kom nærmere, troede jeg, at det maatte være Vraget af en liden<br />
Dampbaad, da jeg opdaget to Propeller og mente at se Damperens blanke Dæk.<br />
Jeg udkastet denne Gisning for Asbjørn Krag, men han bare lo og bad mig<br />
gaa nærmere ind paa.<br />
Og da jeg blandet mig med den nysgjerrige Tilskuermængde, saa jeg straks,<br />
hvad det var.<br />
Det var hverken en Dampbaad eller en Jernvogn.<br />
Overhovedet fandtes der vel neppe <strong>no</strong>get Jern i Vraget; hvad jeg havde tat for<br />
Jernstænger var fine Nikkel- og Aluminiumsstænger.<br />
converted by Web2PDFConvert.com
Change language