Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

Herre, som var lys i Huden af Læsning og Bystøv og saa to andre yngre Fyrer, der
saa ud som Sportsmænd.
Disse to la jeg særlig Mærke til. Det saa ud som om de havde travlt, de hilste
ikke paa nogen, havde ingen Bagage, men derimod to Cykler med sig. De
forsvandt i en Støvsky henover Landeveien.
– Kjendt Folk? spurgte Krag.
– Slet ikke, svarede jeg, har aldrig seet dem før.
– Men det forekom mig, at De betragtet Herrerne med en vis
Opmærksomhed.
– Det var ganske tilfældig.
– Naturligvis. Ja, undskyld min Nysgjerrighed; men det hører nu med til min
Glæde at lægge Mærke til alt, selv det mest ubetydelige. Og nu saa jeg et lidet
Glimt i Deres Øine, som lod mig ane, at De kjendte Herrerne igjen.
Hat.
– Saa havde vi naturligvis hilst paa hinanden.
– Naa, ved De hvad, man kan godt kjende hinanden, fordi man ikke er paa
– Men De selv da Krag, spurgte jeg, hvad vilde De nede paa Bryggen.
– Jeg bare fik Lyst til at gaa herned og se paa Dampbaaden, sa han, se der
lægger den igjen ifra, saa er den Fornøielsen forbi.
Selvfølgelig løi han, det forstod jeg jo straks. Asbjørn Krag gik stadig omkring
og skjulte sine virkelige Hensigter for mig.
ham.
Han vilde nu ha mig med hen til Jernvognen og jeg besluttet at følge med
– Skal vi gaa over Fjeldet? spurgte jeg.
– Nei, svarede han, nu kan vi ligesaagodt ta Landeveien. Solen steger for
stærkt over Fjeldet idag.
Jeg kunde ha oplyst ham om, at Solen stegte ligesaa kraftig over Landeveien,
men jeg lod det være. Selvfølgelig havde han ogsaa en Hensigt med ikke at gaa
Stien over Fjeldet idag. Jeg vilde ikke spørge ham.
Vi gik hurtig, for skulde vi komme tidsnok til Middag, maatte vi gjøre Turen
paa mindre end halvanden Time.
Underveis kom han ind paa min besynderlige Opførsel igaar.
converted by Web2PDFConvert.com