Jernvognen (1909) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1909 ...

– Hvem kan det være?
– Har De endnu ikke gjettet det? spurgte Asbjørn Krag leende.
– Nei.
– Det er naturligvis mig, som har telegraferet, sa han.
– Kan jeg saa faa vide, spurgte jeg, hvori Hemmeligheden med denne
Jernvognen egentlig bestaar?
– Interesserer det Dem virkelig saa voldsomt.
– Ja.
– Hvorfor har De da ikke allerede kjørt derhen for at se paa den. Pensionatet
er ganske tomt, alle de andre Gjæster er draget derhen.
afsted.
– Jeg har skrevet etpar vigtige Breve, begyndte jeg.
– Og saa har De formodentlig andre Ting at tænke paa. Alvorligere Ting.
– Muligens.
– Er det indiskret at spørge om, hvad det er?
– Først og fremst, svarede jeg, tænker jeg paa allerede imorgen at drage
Detektivens Ansigt fik et grundende Udtryk.
– Allerede imorgen, mumlet han, det var kanske vel tidlig, men vi faar se.
– Hvad mener De med det. Skal kanske ogsaa De reise?
– Muligens og isaafald faar vi Følge. Det vil oprigtig talt glæde mig. Jeg ynder
at ha et eller andet forstandigt Menneske at snakke med, selv naar jeg ikke
arbeider.
Detektiven bad mig om at følge med ned til Dampskibsbryggen. Baaden var
ventende.
Jeg forundret mig endel over dette, da jeg vidste, at Asbjørn Krag aldrig pleiet
at interessere sig for Dampbaaden, hvis Ankomst Badegjæsterne ellers glædet sig
voldsomt til. Men nu ventet formodentlig Detektiven et eller andet, kanske skulde
en af hans Kolleger komme.
Den hvide Damper skar gjennem Vandet og gled langsomt ind til Bryggen,
som var næsten folketom. Ekspeditøren og hans Folk gik omkring og strævet med
Pakkasser og Tønder. Nogle nye Sommergjæster steg iland fra Dampbaaden, det
var mest Fruer med Unger og Barnevogne, ogsaa nogle Mandfolk, en bebrillet
converted by Web2PDFConvert.com