Annette Jensen: Jeg har fået et helt nyt liv - Aleris

Patienthistorie
Jeg har fået et helt nyt liv
Annette Jensen 41 år
I flere år kunne Annette Jensen hverken
hoppe, løbe eller grine uden at komme
til at tisse i bukserne. Men et mindre
operativt indgreb har frigjort hende
af toilettets snærende lænker og givet
hende livskvaliteten tilbage.
Annette har i modsætning til mange andre kvinder i
samme situation valgt at være åben om sit problem og
har kun mødt forståelse og indlevelse.
Annette Jensen, 41 år, er en glad, frisk og aktiv pige fra
æbleøen Fejø, men sådan har det ikke altid været. De
sidste 3 år har Annettes liv været stærkt hæmmet af, at
hun ikke kunne holde på vandet.
En fødselsskade var startskuddet
Annette har 3 piger på henholdsvis 21, 11 og 5 år og
efter en hurtig fødsel af deres yngste datter i maj 1999
fik Annette problemer med underlivet.
- Efter et par døgn hjemme skulle jeg en nat op og have
noget at drikke. Jeg havde Julie på armen og så kunne
jeg pludselig både høre og mærke, hvordan underlivet
sank ned med et skvulp og så stod jeg bare og tissede på
gulvet, husker Annette. Dagen efter i badet, så jeg, at der
nærmest stak en halv tennisbold ud af skeden. Så blev
jeg klar over, at det var underlivet, der var sunket ned,
fortæller Annette.
www.aleris-hamlet.dk
Gynækologi
Navn Annette Jensen
Køn Kvinde
Alder 41 år
Aleris-Hamlet afdeling Søborg
Behandlling TVT-operation for inkontinens
Nu kan jeg løbe, hoppe og
grine uden at komme til at
tisse i bukserne.

Patienthistorie
På det tidspunkt boede Annette i Hobro og her forsøgte
man sig først med genoptræning v.h.a. knibeøvelser,
men da dette ikke hjalp fik hun foretaget en korrektion
på skedevæggens forvæg. Annette havde dog stadig
fornemmelsen af, at underlivet tyngede ned og hun blev
sendt videre til Randers Sygehus, hvor hun i november
2001 får en større operation, hvor livmoderhalsen
afkortes.
- Det blev rigtig godt. Jeg var meget glad for resultatet.
Men efter et stykke tid begyndte jeg at have problemer
med at holde på vandet, fortæller Annette.
Et inaktivt liv
Jeg skulle tisse hele tiden, så når jeg var ude skulle jeg altid
koncentrere mig om, hvor toilettet var. Jeg har slæbt
mine børn rundt på toiletter i alle byens forretninger.
Det var sådan til sidst, at mine børn sagde: ”åh nej mor,
ikke igen”, husker Annette.
Jeg var nødt til at gå med hygiejnebind hele tiden. Når
jeg skulle på toilettet, skulle det bare gå stærkt. Der skulle
bare være fri bane. Når jeg tænker tilbage, var det et
værre cirkus. Det var lige før, at familien nærmest skulle
åbne dørene for mig. Når vi skulle køre langt, måtte vi
gøre mange hold undervejs på diverse rastepladser og
tankstationer, fortæller Annette.
Min hverdag blev meget hæmmet af, at jeg ikke kunne
holde på vandet. Det værste for mig var nok, at jeg
måtte opgive mit aktive liv. Jeg kunne ikke længere løbe
eller spille håndbold og fysisk leg med pigerne såsom
sjipning, rundbold eller bare at løbe om kap var også
umuligt uden at komme til at tisse i bukserne.
Mistede jobbet
Helt galt gik det, da jeg skiftede job i forbindelse med,
at vi flyttede til Fejø i efteråret 2003. Jeg er uddannet
socialpædagog og startede som støttepædagog for nogle
lidt voldsomme børn, og det var ikke lykken med mine
gener. Efter 3 - 4 dage måtte jeg sygemeldes, og da de
godt kunne se, at der ikke var tale om noget kortvarigt
sygdomsforløb, blev jeg forståeligt nok sagt op inden for
prøvetiden. Jeg har altid haft arbejde, så det var utrolig
deprimerende. Jeg følte jo ikke, at jeg var ret gammel og
så skulle jeg døje med det resten af livet. Jeg var på det
tidspunkt af den klare overbevisning, at nu havde jeg
www.aleris-hamlet.dk
fået de to operationer i underlivet og så kunne der ikke
gøres mere for mig, men der tog jeg heldigvis fejl, siger
Annette.
Jeg skulle tisse hele tiden,
så når jeg var ude skulle
jeg altid koncentrere mig
om, hvor toilettet var.
Yes, det er lige det jeg mangler
I første omgang gav min egen læge mig besked om at
tage den med ro, da jeg også havde smerter i underlivet.
Jeg var meget flittig med knibeøvelser og smerterne
forsvandt igen, men det gjorde mit vandladningsproblem
ikke.
I maj 2003 kom jeg på ny til en gynækolog, som fortalte
mig om muligheden for en TVT-operation, hvor man
sætter et bånd om urinrøret for at forhindre ufrivillig
vandladning. Da tænkte jeg bare med det samme: Yes,
det er lige det, jeg mangler at få lavet. Det er prikken
over i´et og jeg glædede mig bare helt vildt til at få det
lavet.
Jeg havde ikke hørt, om den operation før. Jeg er nogle
gange faldet over nogle blade, hvor man har beskrevet
behandling af inkontinens, men der har altid været tale
om ældre kvinder, så jeg troede rent faktisk kun, at det
var, når man blev gammel, at man kunne få gjort noget
ved det og så var jeg af den opfattelse, at det drejede sig
om medicinsk behandling.
Et nyt liv
Annette bliver henvist til det lokale sygehus, hvor der er
mere end 8 ugers ventetid. Patientvejledningen kontakter
derfor Aleris-Hamlet for hende og umiddelbart
herefter kommer hun til konsultation på Aleris-Hamlet.
Efter de nødvendige undersøgelser, kan Aleris-Hamlets
overlæge bekræfte, at Annette lider af egentlig stress-
Aleris-Hamlet Hospitaler © Juni 2012.

Patienthistorie
inkontinens, som er ufrivillig vandladning i forbindelse
med fysisk belastning såsom løb, grin, hop eller host.
Hun kan derfor tilbydes en TVT-operation, som et
mindre operativt indgreb i lokalbedøvelse.
Lige inden operationen fik jeg noget beroligende, så jeg
husker ikke så meget fra selve operationen. På et tidspunkt
kalder overlægen på mig og jeg vågner op og skal
hoste for at sikre, at båndet sidder korrekt, men ellers er
jeg væk, fortæller Annette.
Lige efter operationen havde jeg lidt ondt og jeg fik
noget smertestillende på opvågningsafsnittet, men herefter
har det ikke været noget at tale om. Jeg kom hjem
allerede dagen efter og har siden da ikke haft problemer
med at holde på vandet.
Jeg føler, at jeg har fået et helt nyt liv. Det lyder stort,
men sådan føles det virkelig. Nu kan jeg lave alle de
ting, som jeg gjorde før, jeg døjede med det her. Nu kan
jeg løbe, hoppe og grine uden at komme til at tisse i
bukserne. Jeg skal ikke styrte ud på toilettet mere. Jeg
kan gøre de ting, som jeg har lyst til. Vi er ved at få bygget
en sportshal på Fejø og jeg skal nok sørge for, at der
bliver et håndboldhold.
Kom ud af busken
I forbindelse med at jeg har fortalt om min operation, er
jeg stødt på andre kvinder, som indrømmer, at de også
har problemer med at holde på vandet, når de hopper og
løber, så jeg tror, at problemet er mere udbredt end man
lige forestiller sig, selv i min aldersgruppe. Det er bare
ikke alle, der tør tale så åbent om det. Jeg har selv valgt
ikke at være flov over mit problem og fortælle åbent om
det og jeg har kun mødt forståelse og indlevelse.
I betragtning af hvor lille et indgreb, det er, vil jeg ikke
tøve med at anbefale det til andre. Det er i hvert fald
vigtigt at få undersøgt problemet og ikke gå rundt og
skjule det. Det er livet for kort til.
www.aleris-hamlet.dk
Det er i hvert fald vigtigt
at få undersøgt problemet
og ikke gå rundt og
skjule det. Det er livet for
kort til.