wijiXggfik - Ældre Sagen

Ældre Sagen 

Nørregade 49 

1165 København K 

www.aeldresagen.dk 

CVR.nr. 10 62 54 08 

Hjemstedskommune: 

København 

Bestyrelse 

Per Thestrup, landsformand 

Søren Rand, næstformand 

Eva Holm Christensen 

Tage Elkjær 

Frida Jensen 

Helge Jensen 

Bent Johansen 

Lis Leadbetter 

Lisse Trads 

Direktion 

Bjarne Hastrup, 

administrerende direktør 

Revision 

Deloitte 

Statsautoriseret 

Revisionsaktieselskab 

Ældre Sagens Årsrapport 2006 

Udgivet af Ældre Sagen, maj 2007 

Illustrationer: Helene Ingerslev Hebsgaard 

Fotos er hentet fra Billed-Bladet 1950-59 

Design og tryk: Datagraf 

Oplag: 3.500 

Publikationen er svanemærket 

Årets bedste rapportering 

Ældre Sagen modtog ”Diplom for bedste rapportering fra en mindre og mellemstor virksomhed 

2006” for sin 2005-årsrapport. Prisen er stiftet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 

og Dagbladet Børsen. 

Bedømmelseskomiteen fandt, at Ældre Sagens årsrapport for 2005 på en oplysende og 

overbevisende måde fortalte om de mange forskellige aktiviteter, der foregår i Ældre Sagens regi, 

og at rapporten gav et godt billede af, at man som medlem både støtter en god sag og samtidig 

kan få en række mere individuelle fordele. 

Øvrige rapporteringspriser blev tildelt store, kommercielle og internationale virksomheder som 

Carlsberg, SAS og Novo Nordisk. Det er ret usædvanligt, at en almennyttig forening og en 

frivillig-organisation som Ældre Sagen udpeges som vinder på dette felt.

Ældre Sagen udspringer af EGV (Ensomme Gamles Værn), der i 1910 blev stiftet af pastor Herman Koch som 

reaktion på udbredt nød og fattigdom blandt gamle. EGV stod for landsindsamlinger, en social-humanitær 

indsats, plejehjem, højskole med videre. EGV blev i midten af 1980’erne omdannet til EGV-Fonden, der i 

oktober 1986 stiftede Landsforeningen Ældre Sagen. 

Denne nye forening udsendte i januar 1987 et blad til samtlige husstande og opfordrede alle over 18 år, 

som støttede formålet, til at melde sig ind. Ældre Sagen modtog et Guiness Rekord Diplom for at være den 

hurtigst voksende forening med over 100.000 nytegnede medlemmer på ét år. 

Indhold 

Årsberetning 

Afsnit 1. Et overblik over 2006 og et kig ind i 2007 4 

Afsnit 2. Ældre Sagens formål og strategi 8 

Afsnit 3. Interessevaretagelse og formidling af viden og holdninger 11 

3.1 Sundhed og pleje 12 

3.2 Økonomi 14 

3.3 Bolig og transport 17 

3.4 Arbejde 18 

3.5 Øvrig interessevaretagelse og formidling af viden 22 

Afsnit 4. Hjælp, omsorg, støtte og nærvær 24 

Afsnit 5. Viden, værktøjer og kompetencer 28 

Afsnit 6. Mødesteder, aktiviteter og netværk 30 

Afsnit 7. Kontante fordele 34 

Afsnit 8. Medlemmer 36 

Afsnit 9. Frivillige og medarbejdere 38 

9.1 Frivillige 38 

9.2 Medarbejdere 42 

Afsnit 10. Internationalt samarbejde 43 

Ledelsespåtegning 44 

Den uafhængige revisors påtegning 45 

Anvendt regnskabspraksis 47 

Årsregnskab 

Resultatopgørelse for 2006 48 

Balance pr. 31. december 2006 49 

Pengestrømsanalyse 50 

Noter 51

Årsberetning 2006 Afsnit 1 Et overblik 

Et overblik over 2006 

og et kig ind i 2007 

Medlemsfremgang i 2006 

Vi kan se tilbage på 2006 som et år, 

der på stort set alle områder gav os 

de resultater, vi havde ambitioner 

om at nå. 

Efter en lidt behersket medlemsfremgang 

i 2005 har vi kunnet glæde 

os over, at medlemstallet i 2006 

steg med ca. 16.000 fra 476.100 til 

492.100 medlemmer. 

Gentegningsprocenten blev også 

i år næsten 97 pct. Vi glæder os over 

en så høj gentegning, fordi vi ser 

det som et tegn på stor loyalitet og 

tilfredshed blandt vores medlemmer. 

Undersøgelser fra slutningen af 

2006 viser desuden, at vores med- 

Strategisk barometer 

lemmer generelt er tilfredse med 

foreningen såvel som med medlemsbladet. 

Nedenstående strategiske barometer 

viser Ældre Sagens resultater 

på centrale områder, sammenholdt 

med de ambitioner vi havde for 

2006. Vi finder, at der er grund til 

at være godt tilfredse, og har på en 

række punkter ambitioner om endnu 

bedre resultater i 2007. 

Vores økonomi i 2006 

På den finansielle side er foreningens 

samlede udgifter steget med 

5,8 pct. til 109,8 mio. kr. Udgifterne 

kan opdeles i tre kategorier. For det 

første de lokalt og regionalt relaterede 

udgifter, det vil sige udgifter, der 

hænger sammen med aktiviteterne 

i lokalkomiteerne og hos vores frivillige 

ude i landet. 

For det andet er der landsrelaterede 

udgifter, som går til indsamling 

af viden, udarbejdelse af analyser, 

interessevaretagelse over for 

eksempelvis Folketinget og andre 

aktiviteter, som vedrører det landsdækkende 

niveau. Og endelig er der 

medlemsrelaterede udgifter, som 

går til blandt andet servicering og 

hvervning af medlemmer. 

Fra 2005 til 2006 er de samlede 

indtægter steget med 10,3 pct. 

Område Målepunkt 2005 2006 2007 

Resultat Ambition Resultat Ambition 

Medlemmer Antal medlemmer 476.000 Min. 487.200 492.100 Min. 503.800 

Genindløsningsprocent 96,9 % Min. 96 % 96,8 % Min. 96 % 

Gennemsnitlig medlemstilfredshed 

(på skala 1-5) 

3,72 Min. 4,00 4,13 Min. 4,00 

Medlemsblad Antal læsere af medlemsblad 739.000 Min. 750.000 741.000 Min. 750.000 

Gennemsnitlig tilfredshed med 

medlemsblad (på skala 1-5) 

- Min. 4,00 3,97 Min. 4,00 

Rådgivning Antal rådgivninger 15.000 Min. 16.000 17.700 Min. 16.000 

Hjemmeside Antal unikke brugere på hjemmeside, 

pr. måned 

- Min. 20.000 - Min. 25.000 

Frivillige Antal frivillige 8.700 Min. 9.000 9.500 Min. 10.500 

Gennemsnitlig frivilligtilfredshed 

(på skala 1-5) 

4,22 Min. 4,00 - Min. 4,00 

Medarbejdere Gennemsnitlig medarbejdertilfredshed - Min. 4,00 - Min. 4,00

Vores indtægter består primært 

af medlemsindtægter, som består 

af kontingenter, der udgør 73 pct. 

af de samlede indtægter, samt lotteriindtægter 

der udgør 9 pct. Bidrag 

og tilskud udgør 14 pct., og øvrige 

indtægter 4 pct. Disse indtægter 

tilgår landsforeningen centralt. 

Vores komiteer har bruttoindtægter 

på 48,8 mio. kr., som især stammer 

fra de mange medlemsarrange- 

3 års oversigt 

Hovedtal i mio. kr. 2004 2005 2006 

Samlede indtægter 103,6 109,0 120,2 

…. Der er anvendt således: 

menter med videre, hvor der indgår 

direkte betaling fra medlemmerne. 

Lokalt og regionalt relaterede udgifter 31,5 31,8 33,8 

Landsrelaterede udgifter 42,2 45,9 49,1 

Medlemsrelaterede udgifter 27,6 26,1 26,9 

Samlede udgifter 101,3 103,8 109,8 

Øvrige poster -0,9 -2,4 -7,4 

Årets resultat 1,4 2,8 3,0 

Aktiver 130,3 124,6 131,4 

Egenkapital i alt 30,7 31,9 34,5 

Antal ansatte i sekretariatet 1 89 90 92 

Antal ansatte i flexjob/skånejob m.v. i komitéer 3 2 2 

Medlemsantal ved årets udgang 468.042 475.913 492.102 

1) Inklusive timelønnede, omregnet til fuldtidsansatte (ATP-metoden) 

Indflydelse og resultater 

En væsentlig del af vores formål er at 

skabe forbedringer i samfundet. Her 

kan vi glæde os over en række gode 

resultater i 2006, herunder forbedringer 

af vilkårene for pensionisterne 

med de laveste indkomster, permanent 

indførelse af gratis influenza- 

Årsberetning 2006 

vaccination for over 65-årige og 

en øget fokus på kvaliteten i den 

offentlige service. 

Arbejdsmarkedet er et område, 

vores samfund sætter stadig mere 

fokus på. Vi arbejder for, at man 

får mulighed for et langt og aktivt 

arbejdsliv uden aldersdiskrimination. 

Vi kan her glæde os over, at vi i vores 

arbejdsmarkedsprojekt fik uddannet 

omkring 800 forandringsagenter,

Årsberetning 2006 Afsnit 1 Et overblik 

samt at vi har fået indsamlet megen 

værdifuld viden om, hvad man i 

praksis kan gøre på arbejdspladserne 

for at tiltrække og fastholde modne 

medarbejdere. 

Fornyelse i 2007 

Fra 2007 ser det offentlige Danmark 

meget anderledes ud, med færre og 

større kommuner. Vi vil i Ældre Sagen 

i de næste to år arbejde med en ny 

og mere fleksibel foreningsstruktur. 

Det er vigtigt for os at kunne matche 

de nye kommuner, der uden tvivl 

Styrket ledelse og styring 

bliver kraftcentre på ældre- og sundhedsområdet. 

Delegeretforsamlingen vedtog 

i november 2006 en strategi og et 

budget, der afspejler en enighed 

om, at vi vil være en forening, der 

ligger i overhalingsbanen og ikke 

inde i krybesporet. Det indebærer, at 

der i 2007 investeres i fornyelse og 

udvikling af Ældre Sagen på væsentlige 

områder: 

- En gennemgribende fornyelse af 

vores hjemmeside. 

Siden 2000 har vi løbende arbejdet på at styrke 

ledelsen og bruge foreningens ressourcer, så vi opnår 

de bedst mulige resultater for medlemmerne. 

Det har betydet initiativer som: 

• Styrkelse af strategiarbejde og planlægning i 

sekretariatets ledelse. 

• Udarbejdelse af forretningsplaner for sekretariatets 

afdelinger med klare mål for de enkelte 

områder. 

• Årlig udarbejdelse af strategisk afrapportering. 

• Kvartalsopfølgning i ledergruppen på projekter og 

større aktiviteter. 

• Månedsopdelt budget. 

• Målstyring. 

• Projektstyring, herunder: 

- fælles projektlederkurser og projektstyringsværktøjer, 

samt sparring fra projektkoordinator 

- vurdering af projektideer ud fra organisationens 

samlede strategi. 

- En ny og forstærket indsats over 

for danske arbejdspladser, via 

Ældre Sagen Erhverv. 

- Tilpasning af foreningen til ny kommunestruktur 

samt tiltrækning af 

nye generationer af frivillige. 

- Et samarbejde med den nye internationale 

netværksorganisation 

AGN (AARP Global Network). 

Udover disse helt nye satsninger 

vil vi naturligvis arbejde videre med 

mange af de eksisterende aktiviteter, 

der er nævnt i denne rapport. 

Derudover har vi i 2006 arbejdet på at optimere 

sekretariatets organisering og samarbejde, set i 

lyset af den nye strategi. 

Ældre Sagen har opbygget et forvaltningssystem, 

der bygger på vedtagne etiske retningslinier, en 

forsigtig budgettering baseret på en gennemarbejdet 

strategi samt en løbende budgetopfølgning. 

Herigennem sikres, at Ældre Sagen i den daglige 

drift har fokus på at udnytte sine ressourcer på en 

effektiv, produktiv og økonomisk forsvarlig måde, 

således at vi lever op til de krav om forvaltningsrevision, 

som er pålagt foreningen i forbindelse med 

modtagelse af offentlige midler.

Blixen rejste i 1959 til USA, hvor hun bl.a. var æresgæst ved Det Amerikanske 

Akademis årsfest. Billedet er taget i New York af Cecil Beaton i 1959. 

Frans Lasson, Clara Selborn: ”Karen Blixen – en digterskæbne i billeder”, Gyldendal 

1959Karen

Årsberetning 2006 Afsnit 2 Formål og strategi 

Ældre Sagens formål og strategi 

Vi arbejder ud fra følgende værdigrundlag: 

• Vi er en almenny tig organisation. Derfor skal vores kommercielle og 

forretningsprægede aktiviteter være en støtte til foreningens formål. 

• Vi er uafhængige og neutrale – i forhold til partipolitik og religion 

samt etnisk baggrund. 

• Vi er medlemsorienterede – vi lytter til nuværende og kommende medlemmers 

ønsker og behov med henblik på at tilpasse aktiviteter og tilbud, 

så vi skaber en organisation, de ønsker at støtte via deres medlemskab. 

• Vi bygger på viden – vi er veldokumenterede og troværdige. 

• Vi anerkender, at mennesker er forskellige og derfor har forskellige behov 

– vi vil bidrage til et mere nuanceret billede af aldring. 

• Vi bruger indlevelse og dialog – vi er villige til at udvikle os og blive klogere. 

• Vi samarbejder på tværs, både frivillige og medarbejdere, i respekt for 

hvad andre bidrager med. 

Vi arbejder for følgende formål: 

Re ten til at 

• bestemme over egen tilværelse 

• skabe sig et aktivt og meningsfuldt liv på egne betingelser 

• deltage aktivt i samfundet 

skal gælde for alle voksne, uanset alder. 

Vi arbejder som forening for dette 

formål ved at tilbyde følgende til 

vores medlemmer, så de kan lægge 

styrke til deres alder: 

• Vi skaber nye muligheder i samfundet 

og nedbryder barrierer 

gennem interessevaretagelse over 

for politikerne og erhvervslivet, 

samt ved at formidle viden om 

aldringens mangfoldighed over for 

samfundet. Du kan læse mere om 

dette i afsnit 3. 

• Vi giver hjælp, omsorg, stø te og 

nærvær – til mennesker, når de 

har behov for det. Det sker blandt 

andet via vores social-humanitære 

arbejde og vores medlemsrådgivning. 

Læs mere om dette i afsnit 4. 

• Vi tilbyder viden, værktøjer og 

kompetencer – til mennesker, der 

ønsker at blive klogere og træffe 

beslutninger, så de kan skabe sig et 

meningsfuldt liv på egne betingelser. 

Læs mere om dette i afsnit 5. 

• Vi skaber mødesteder, aktiviteter 

og netværk – for mennesker, 

der ønsker oplevelser, samvær, 

erfaringsudveksling eller læring. 

Dette sker blandt andet gennem 

de mange medlemsarrangementer 

i vores lokalkomiteer. Læs mere om 

dette i afsnit 6. 

• Vi giver i samarbejde med en række 

virksomheder kontante fordele, så 

medlemmerne kan opleve en øget 

værdi af deres medlemskab. Læs 

mere om dette i afsnit 7. 

Vores medlemmer benytter i forskellig 

grad de ydelser og aktiviteter, 

Ældre Sagen tilbyder. Det hænger 

sammen med, at vi har en meget 

stor og bredt sammensat medlemsskare, 

der har forskellige behov og 

interesser og desuden befinder sig i 

forskellige faser i livet. 

Nogle nyder direkte fordel af 

medlemskabet her og nu. Det kan 

være, fordi man deltager i lokale 

medlemsarrangementer, har fordel 

af rabatterne hos vores samarbejdspartnere 

– eller på en helt tredje 

måde direkte nyder godt af de ydelser, 

vi tilbyder. 

Andre betragter os som en slags 

forsikringsselskab: Man har ikke brug 

for vores ydelser lige nu – men det 

kan jo være, at man i fremtiden kan 

få brug for rådgivning, opbakning, 

netværk eller andre af vores tilbud. 

Atter andre melder sig ind, fordi 

man ønsker at hjælpe andre – man 

”støtter en god sag”. Med andre 

ord støtter man Ældre Sagen, fordi 

vi kæmper for et mere fleksibelt arbejdsmarked, 

arbejder for ordentlig 

pleje og omsorg til dem, der ikke 

længere kan klare sig selv – eller 

fordi vi arrangerer motion for demente 

eller organiserer frivillige, der 

besøger ensomme mennesker. 

Ofte vil et medlem være drevet af 

flere af disse motiver, ligesom motiverne 

kan overlappe hinanden. 

En medlemsundersøgelse har 

vist, at det i meget høj grad er ”den 

gode sag”, der både tiltrækker og 

fastholder vores medlemmer: Knap 

halvdelen nævner dette som den 

primære grund til medlemsskab.

Få flere muligheder/ 

støt en god sag 

Få hjælp/støt en god sag 

Primære motivation 

for at være medlem 

Bliv lidt klogere 

Mød andre, oplev 

Få øget værdi af 

dit medlemskab 

Viden 

Værktøjer 

Kompetencer 

Mødesteder 

Aktiviteter 

Netværk 

Kontante fordele 


Interessevaretagelse og 

formidling af information 

Hjælp 

Omsorg 

Mig selv her og nu Mig selv i fremtiden Andre 

Andel af 

medlemmer 

Jeg vil gerne støtte ”en god sag” 46 % 

Jeg regner med at få gavn af 

Ældre Sagen en gang i fremtiden 28 % 

Jeg har gavn af Ældre Sagen lige nu 19 % 

Jeg har et ældre familiemedlem 1 % 

Andet/ved ikke 7 % 

I alt 100 % 

Kilde: Zapera: Motiver til medlemskab, oktober 2006 

Dette understøttes af, at det er områderne interessevaretagelse 

samt hjælp, omsorg og støtte – i form af 

rådgivning og social-humanitært arbejde – der nævnes 

hyppigst som årsag til medlemskab. 

Ældre Sagens områder 

Andel af medlemmer, 

der nævner området 

blandt de tre vigtigste 

årsager til medlemskab 

Interessevaretagelse 80 % 

Medlemsrådgivning 61 % 

Det frivillige social-humanitære arbejde 46 % 

De lokale medlemsaktiviteter 

og –arrangementer 40 % 

Medlemsbladet 29 % 

Medlemstilbud og –fordele 26 % 

Andet 9 % 

Kilde: Zapera: Motiver til medlemskab, oktober 2006

10 Årsberetning 2006 Afsnit 2 Formål og strategi 

Et nuanceret og dynamisk billede 

I nogle sammenhænge tales der om 

en meget sort-hvid opdeling i ”svage 

ældre” og ”stærke ældre” – eller der 

tales om en slags automatik, hvor ”vi 

bliver svage, når vi bliver ældre”. Vi 

ønsker et mere nuanceret, helhedsorienteret 

og dynamisk billede. 

Som vi ser det, afhænger ens 

muligheder for at skabe sig et aktivt 

og meningsfuldt liv af de ressourcer, 

man har til rådighed, og den livssituation 

man er i. 

Figuren viser forskellige dimensioner, 

som har betydning for ens livskvalitet 

og udfoldelsesmuligheder: 

Ens helbred, økonomi, arbejde, bolig 

samt forholdet til familie og venner. 

I hver af disse dimensioner kan 

man være ressourcestærk og velfungerende 

(tæt på cirklens periferi), 

man kan være svækket eller i en svag 

position (tæt på cirklens centrum), 

eller man kan være midt imellem. 

Fordi man er ”stærk” på ét 

område, behøver man ikke være 

det på alle områder. Man kan som 

55-årig have en god økonomi og en 

velfungerende bolig, men føle sig 

dårligt behandlet i sit arbejdsliv. Og 

fordi man er ”svag” på et område, 

behøver man heller ikke være det 

generelt. Man kan som 80-årig godt 

være fysisk svækket, men være socialt 

aktiv og have et godt og meget 

meningsfuldt forhold til familie, venner 

og bekendte. 

Desuden forandrer ens livssitua- 

Strategiske mål frem mod 2010 

Familie & venner 

Bolig 

tion sig over tid. Man kan godt i en 

periode have helbredsproblemer, 

men så via genoptræning og fysisk 

aktivitet blive mere velfungerende. 

Eller ens boligsituation kan i en 

periode være god, men så ændrer 

livssituationen sig, og ens behov 

ændres tilsvarende. 

Økonomi 

Styrke, forebyggelse og lindring 

Mange af de aktiviteter og tilbud, 

som Ældre Sagen tilbyder, kan sættes 

ind i denne sammenhæng. Generelt 

kan man sige, at vores tilbud og 

aktiviteter sigter på: 

• At hjælpe mennesker til at styrke 

deres ressourcer og få flere muligheder 

(”bevæge sig udad i cirklen”). 

Helbred 

Arbejde 

• At forebygge, at menneskers 

ressourcer svækkes (”bevæge sig 

indad i cirklen”). 

• At give hjælp og lindring (”inderst i 

cirklen”). 

Dermed tjener de forskellige tilbud 

og aktiviteter, som er vist i figuren 

side 9, og som beskrives nærmere 

i resten af Årsrapporten – vores 

rådgivning, vores social-humanitære 

arbejde, vores interessevaretagelse, 

vores medlemsarrangementer med 

videre - et fælles formål: De bidrager 

på disse måder til, at flest muligt får 

mulighed for at skabe sig et aktivt og 

meningsfuldt liv på egne betingelser, 

uanset alder. 

Vores ambition og vores vision for Ældre Sagens placering i samfundet i 2010 er, at vi ved at bruge vores 

viden og engagement vil være den organisation, der mest overbevisende forener en god sag med et klart 

udbytte for det enkelte medlem. 

Vi ønsker at ændre omverdenens syn på Ældre Sagen, sådan at vi bliver kendt for at have fokus på et 

aktivt og meningsfuldt liv på egne betingelser, uanset alder. 

Vi ønsker at opnå stærk tilslutning, også fra nye generationer, ved hele tiden at udvikle og forny organisationen 

sammen med og i dialog med både nuværende og kommende medlemmer. 

Konkret er vores mål, at vi ved udgangen af 2010 har 555.555 medlemmer.

Interessevaretagelse og formidling 

af viden og holdninger 

I disse år er vi i fuld gang med at 

forny interessevaretagelsen blandt 

andet med det udgangspunkt, at 

flere og flere – heldigvis – formår 

at have et godt helbred i en relativ 

høj alder. Vi ser et behov for i højere 

grad at tage udgangspunkt i de 

styrker, den enkelte har, og at finde 

løsninger, der giver den enkelte flere 

ressourcer og valgmuligheder. 

Vi arbejder fortsat inden for de 

traditionelle områder som sundhed 

og pleje, som stadig er af central 

betydning for os. Men samtidig markerer 

vi i stigende omfang synspunkter 

på andre områder, som har stor 

betydning for nye og lidt yngre gene- 

Årsberetning 2006 Afsnit 3 Interessevaretagelse og formidling 

Vi skaber nye muligheder i samfundet og nedbryder aldersbarrierer gennem 

en seriøs og troværdig interessevaretagelse som sker ved løbende kontakt 

til og dialog med politikere, organisationer og erhvervsliv, samt via 

formidling af viden om aldringens mangfoldighed over for samfundet. 


Interessevaretagelse 

og dialog 

Viden, holdninger 

og sætte 

dagsorden 

Dialog, herunder medlemsrådgivning 

Dialog,samarbejde 

og påvirkning 

Medier 

Aviser, tv, radio, 

internet 

rationer. Det gælder blandt andet 

spørgsmålet om senkarriere samt 

vores indsats for at gøre boligerne 

mere fremtidssikrede, skabe mere 

gennemsigtighed for pensionsordninger, 

vores ønsker om at fremme 

det aktive og sunde liv samt at skabe 

bedre vilkår for pårørende. 

I interessevaretagelsen har vi 

dialog med flere for derigennem at 

skabe flere resultater. I 2006 har vi 

opbygget en systematisk kontakt 

med politikere og embedsmænd samt 

forskellige faglige organisationer. 

Vi har eksempelvis forstærket dialogen 

med flere af de store arbejdsmarkedsorganisationer 

på sund- 

EU Folketing Ministerier Kommuner 

Lovgivning Lovgivning, ydelser og service 

Virksomheder 

Borgere 

Varer og service Arbejdsmarked 

heds- og plejeområdet for at forøge 

kvaliteten af service og omsorg. I 

forhold til LO har vi haft en intensiveret 

dialog om arbejdsforhold og 

økonomi for over 50-årige. 

I 2007 vil den største udfordring 

bestå i at få inddraget aktive 

medlemmer i den landsdækkende 

interessevaretagelse og at afprøve 

nye metoder til at skabe bedre sammenhæng 

mellem de landspolitiske 

initiativer og vores frivilliges indsats. 

I dette afsnit kan du læse mere 

om, hvordan vi arbejder med interessevaretagelse 

inden for områder 

som sundhed og pleje, økonomi, 

bolig og transport samt arbejde. 

11

12 

Årsberetning 2006 Afsnit 3.1 Sundhed og pleje 

SUNDHED OG PLEJE 

- med vægt på sundhedsfremme, forebyggelse og sammenhæng 

Vores politiske mål vedrørende sundhed og pleje: 

• Vi mener, at sundhedssystemet skal lægge langt mere vægt på sundhedsfremme og forebyggelse, 

både i kommunerne og i hjemmene. 

• Vi ønsker, at sygehuse og kommuner skaber bedre sammenhæng i behandlingsforløbene, 

og at der sker en væsentlig styrkelse af genoptræning og rehabilitering . 

• Der skal udarbejdes en handlingsplan for den medicinske patient. 

• Hjemmehjælpen skal have et forsvarligt niveau, herunder ugentlig rengøring, et dagligt bad, 

ture i den friske luft, faste hjemmehjælpere og reel brugerindflydelse. 

Plejehjemsskandaler 

skabte ny debat 

Plejehjemsdiskussionen eksploderede 

i 2006 efter afsløringer af 

kritisable forhold på plejehjem i 

Århus samt på Fælledgården i København, 

hvor tv-optagelser viste, at 

plejehjemsbeboere blev ydmygende 

behandlet og talt ned til. 

Vi fremførte i debatten, at der var 

tale om uværdig behandling af svage 

mennesker, men også at kritikken 

ikke skal rettes mod personalet, men 

mod de forhold, de arbejder under. 

Personalet bør have en bedre og 

bredere uddannelse, der skal mere 

personale til at klare opgaverne, der 

skal være tid til personlig omsorg, og 

ledelsen skal styrkes. Disse og andre 

krav kan ses på vores hjemmeside. 

Socialministeren har efterfølgende 

iværksat en undersøgelse af 

tilsynene på plejecentre og fremsat 

lovforslag om et nyt tilsyn. Vi finder, 

at der er gode elementer i lovforslaget, 

men også en række mangler. For 

det første bør tilsynet omfatte alle, 

der modtager hjælp, hvad enten de 

bor i eget hjem eller på plejehjem. 

Dernæst er det vigtigt, at tilsynet er 

uvildigt – det kan ikke være rigtigt, 

at kommunerne skal kontrollere sig 

selv. Vi foreslår derfor en uafhængig 

instans, som skal føre tilsyn og derudover 

bidrage mere fremadrettet og 

problemløsende ved blandt andet at 

fungere som vidensbase og vejleder 

på området. 

Vi havde vores forslag med, da 

vi op til finanslovsforhandlingerne 

kontaktede centrale politikere fra 

samtlige partier i Folketinget. I 

finanslovsforliget blev resultatet 

blandt andet, at der de næste to år 

afsættes 100 mio. kr. årligt til initiativer, 

der sigter mod at gøre det mere 

attraktivt at arbejde på plejeområdet, 

hvilket vil bidrage til en bedre 

service. Disse beløb kommer oven i 

den pulje på knap 500 mio. kr., som 

kommunerne modtager hvert år til 

at styrke kvaliteten i ældreplejen. 

Ældre Sagen vurderer, at behovet er 

betydeligt større – men det er skridt 

i den rigtige retning. 

Mindre overforbrug af 

antipsykotisk medicin 

- godt nyt redskab på vej 

Antipsykotisk medicin udgør et stort 

problem på plejehjemmene. Selv om 

brug af sådan medicin er det rigtige 

valg over for nogle beboere, anvendes 

der i mange tilfælde for store doser, 

og beboerne medicineres i for lang 

tid, så de bliver konfuse og sløve. 

Ældre Sagen har deltaget i en 

arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, 

der i 2005 skrev en rapport samt en 

lægevejledning om nedbringelse af 

forbruget af antipsykotisk medicin 

på plejehjemmene. Derfor er vi glade 

for, at Sundhedsministeren i september 

2006 har foreslået at give Sundhedsstyrelsen 

lovhjemmel til at føre 

tilsyn med blandt andet antipsykotiske 

lægemidler. Vi forventer, at loven 

vil kunne nedbringe brugen af disse 

lægemidler og dermed føre til en 

bedre fysisk og psykisk helbredstilstand 

for mange plejehjemsbeboere. 

Faste lægekonsulenter – plejehjemslæger 

– et columbusæg 

Vi har i 2006 arbejdet for, at der som 

en valgfri ordning under sygesikringen 

knyttes faste lægekonsulenter til 

plejehjemmene – i form af praktiserende 

læger med særlig interesse for 

og viden om svage beboere. Dette 

foreslår vi, fordi en plejehjemslæge 

bedre end embedslægetilsynet og 

det kommunale tilsyn kan følge den

enkelte beboer. Desuden kan en 

plejehjemslæge bedre end det ikkelægeuddannede 

personale vurdere 

behovet for indlæggelser og dermed 

undgå unødvendige hospitalsindlæggelser, 

som udgør en belastning 

for beboeren, for sygehuset og 

dermed samfundet. 

Kvalitetsreform 

- ord eller handling? 

Regeringen har lanceret en kvalitetsreform, 

der har til formål at forbedre 

kvaliteten af den offentlige service. 

Ældre Sagen har deltaget i en række 

møder om reformarbejdet med et 

ministerudvalg. 

Vi har fremlagt en lang række 

forslag til forbedringer, og flere af 

disse er nu afspejlet i regeringens 

oplæg. For eksempel har vi foreslået 

indførelse af plejehjemslæger (se 

ovenfor). Vi har desuden foreslået, 

at særlige kontaktpersoner skaber 

mere sammenhæng på tværs af social- 

og sundhedssektor – et forslag 

regeringen også har hilst velkommen. 

Regeringen lægger desuden op 

til at nedbringe antallet af forskellige 

hjemmehjælpere hos den enkelte 

modtager – også et problem, vi har 

påpeget mange gange. 

I sidste ende skal kvalitetsreformen 

vurderes på, om den resulterer 

i konkrete forbedringer, som den 

enkelte borger kan mærke – hvilket 

er vores formål med at deltage i 

arbejdet. 

Vi sætter fokus på 

ældre patienter 

Sundhedsvæsenet evner ikke godt 

nok at tage højde for de mere komplekse 

forhold, der præger patienter, 

jo ældre de er. 

På konferencen ”Når ældre bliver 

syge” i oktober satte vi fokus på en 

række af disse problemer, som især 

skyldes manglende viden, opmærksomhed 

og muligheder. Der var knap 

250 deltagere på konferencen – flest 

ansatte fra sundhedsvæsenet, men 

også mange af vores egne frivillige. 

Vi offentliggjorde på konferencen 

en undersøgelse, der blandt andet 

viste, at mange ældre patienter ved 

udskrivning fra sygehus ikke får 

information om, hvordan de undgår, 

at sygdommen kommer igen eller 

bliver værre. Desuden foreslog vi, at 

forholdene forbedres med udgangspunkt 

i ”en national handlingsplan 

for den ældre patient”. 

Den engelske professor Graham 

Mulley tog udgangspunkt i, at enhver 

syg eller svækket person har krav på 

en ordentlig diagnose, uanset alder. 

Han påpegede desuden, hvilke 

muligheder der er for at forbedre 

forholdene, først og fremmest med 

en geriatrisk indsats. 

Sundhedsminister Lars Løkke 

Rasmussen erkendte på konferencen 

problemer med manglende 

sammenhæng i patientforløbene. 

Ministeren indbød til at drøfte 

problemerne nærmere, og der har 

siden været en tættere dialog mellem 

Ældre Sagen og Sundhedsministeriet. 

Influenza-vaccination 

- nu en permanent løsning 

Ældre Sagens lokalkomiteer har 

gennem flere år medvirket til at 

gennemføre gratis influenzavaccinationer 

blandt over 65-årige. Vaccinationerne 

er af stor værdi, fordi 

de ikke blot forebygger og forhindrer 

influenzaperioder, men i sidste ende 

også redder menneskeliv. 

Hidtil har tilbuddet om gratis vaccination 

til de over 65-årige ikke været 

permanent. Ældre Sagen har derfor 

løbende arbejdet for en mere varig 

politisk beslutning om gratis vaccinationer. 

Vi er derfor meget tilfredse 

med, at dette blev gennemført som et 

led i finanslovsforliget for 2007. 

Undervægt et problem blandt 

hjemmehjælpsmodtagere 

Vi gennemførte i 2006 en analyse 

blandt knap 400 hjemmehjælpsmodtagere 

om deres kost- og motionsvaner. 

Resultaterne viste, at knap hver 

femte havde oplevet et utilsigtet 

vægttab inden for det sidste halve år. 


Hver fjerde hjemmehjælpsmodtager 

fik mad fra en kommunal madordning. 

Heraf mente 61 pct., at maden 

er veltilberedt og smager godt, 29 

pct. fandt den nogenlunde og jævn, 

mens 19 pct. fandt den direkte 

kedelig. 

Kostråd skaber forvirring 

Vi gennemførte i 2006 en undersøgelse 

blandt vores medlemmer om 

kost og ernæring. Den viste, at over 

halvdelen finder informationerne på 

dette felt ”forvirrende” eller ”meget 

forvirrende”. Vi præsenterede disse 

resultater ved et debatmøde i sekretariatets 

hus i Nørregade, hvor 

familie- og forbrugerminister Lars 

Barfoed deltog og fik mange konstruktive 

forslag og tilbagemeldinger 

om, hvordan ældre kan spise og leve 

mere sundt. 

Betyder kommunalreformen 

ringere service? 

Vi fik i oktober 2006 via analyseinstituttet 

Epinion foretaget en rundspørge 

til de kommende 98 kommuner. 

Baggrunden for undersøgelsen 

var forlydender om, at der kunne 

ventes betydelige nedskæringer på 

kommunernes 2007-budgetter. 

Resultaterne fra analysen bekræftede 

desværre klart disse formodninger: 

• 33 pct. af kommunerne svarede, at 

de i 2007 ville reducere budgettet 

til den praktiske hjælp. 

• 24 pct. af kommunerne ville foretage 

nedskæringer af personaleforbruget 

til praktisk hjælp. 

• 19 pct. af kommunerne ville reducere 

budgettet for personlig pleje. 

Vi offentliggjorde resultaterne i 

medierne (blandt andet dagbladet 

Politiken og Danmarks Radio) umiddelbart 

op til finanslovsforhandlingernes 

afslutning. Dette medvirkede 

til at sætte fokus på disse spørgsmål 

i den afgørende fase af forhandlingerne. 

13

1 

Årsberetning 2006 Afsnit 3.2 Økonomi 

ØKONOMI 

– et pensionssystem uden polarisering 

Vores politiske mål vedrørende økonomi: 

• Folkepensionen skal følge den almindelige indkomstudvikling i samfundet. 

• Der er behov for et økonomisk løft til folkepensionister uden ekstra indtægter. 

• Behandling af tandsygdomme bør som anden sundhedsbehandling være gratis. 

• Alle skal have adgang til en enkel og gennemskuelig pensionsordning med lave omkostninger. 

Ældrecheck giver markant 

løft i folkepensionen 

Ideen om den såkaldte ”ældrecheck” 

stammer tilbage fra 2000, 

hvor Ældre Sagen foreslog indført 

en skattefri check på 6.000 kr. årligt 

til de pensionister, der havde den 

svageste privatøkonomi. 

Trods en meget kølig første reaktion 

fra Christiansborg blev ideen 

siden realiseret, og ældrechecken 

landede første gang på dørmåtterne 

sammen med pensionen for februar 

måned 2003, dog i en mindre fordelagtig 

udgave end i Ældre Sagens 

forslag. 

Siden da er der sket en række 

forbedringer: Checken er blevet 

permanent og dermed en fast del af 

folkepensionen, modtagergruppen 

er vokset betydeligt, og også checkens 

størrelse er sat op. 

Ved finanslovsforhandlingerne 

for 2007, hvor Ældre Sagen også 

argumenterede for en forbedring af 

ældrechecken, blev beløbet forhøjet 

til 7.600 kr. (før skat), og samtidig 

blev modregningen i boligydelsen 

afskaffet. 

I dag udgør ældrechecken et 

meget væsentligt element for de 

pensionister, der har de mest beskedne 

indkomster. I 2006 var der 

219.000 modtagere af ældrechecken, 

hvoraf 180.000 fik den fulde 

ydelse. Efter forhøjelsen i 2007 giver 

den såkaldte ældrecheck et samlet 

løft på ca. 1,7 mia. kr. om året (før 

skat) til de økonomisk dårligst 

stillede pensionister. 

Vi ønsker rimelige 

pensioner til alle 

Den velfærdsreform, som Folketinget 

vedtog i 2006, er desværre kun en 

halv reform. Efterløns- og folkepensionsalderen 

sættes op, men man 

har ikke sikret, at alle borgere fremover 

får en rimelig pension. Det er et 

problem, som vi længe har peget på, 

og som også Velfærdskommissionen 

fremhævede. 

Mange fremtidige pensionister 

kan se frem til en økonomi, der 

ikke er bedre end den, pensionister 

har i dag. Omkring en fjerdedel af 

fremtidens pensionister vil stort set 

kun have folkepensionen og den 

lovpligtige ATP at leve for, mens 

andre, med solide arbejdsmarkedspensioner, 

kan se frem til betydelig 

højere indkomster. Det vil føre til en 

uacceptabel opdeling af fremtidens 

pensionister i et A- og B-hold. 

Derfor har vi foreslået en markant 

forhøjelse af ATP-bidraget for alle i 

den erhvervsaktive alder. Det vil være 

en både enkel og billig model, som 

for kommende generationer kan 

sikre alle et fremtidigt økonomisk 

grundlag, der ikke er overdådigt, 

men dog rimeligt. 

Fuld regulering af 

folkepension efterlyses 

Velstandsreguleringen af folkepensionen 

er i dag utilstrækkelig, fordi 

0,3 pct. af reguleringen årligt over-

føres til den såkaldte satspulje. I dag 

er den årlige folkepension for en 

enlig omkring 3.000 kr. lavere, end 

den ville have været med fuld regulering. 

Det rammer hårdest for dem, 

der kun har folkepensionen. 

Vi har længe fundet satspuljeordningen 

uacceptabel og uholdbar. 

Men det har været overordentlig 

vanskeligt at gøre noget ved det, da 

et meget bredt flertal på Christiansborg 

har stået bag denne ordning. 

I løbet af efteråret 2006 har flere 

partier dog medgivet, at de finder 

ordningen problematisk. Vi vil natur- 

ligvis forfølge sagen for at sikre fuld 

regulering. 

Behov for bedre 

pensionsoverblik 

Vi har i 2006 arbejdet på at udvikle 

en model, der kan beregne, hvordan 

ændringer på pensionsområdet vil 

påvirke fremtidige pensioner. Desuden 

deltager vi i Socialministeriets 

følgegruppe om en ”pensionsportal”, 

som skal gøre det lettere for 

danskerne at få et samlet overblik 

over deres pensionsforhold. I begge 

tilfælde er formålet at styrke borger- 

Bruttoindkomst fordelt på indkomstintervaller, 2005 

Andel af aldersgruppen 

35% 

30% 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

Kay Werner og Evan Klamer, begge 30 år. I 1953 øver de sig til 6-dagensløbet i Forum – og at 

køre på Cykle er kun et Levebrød, saa længe Kroppen holder. Billed-Bladet, december 1953 

1959

BOLIG OG TRANSPORT 

- fremtidssikrede og tilgængelige bomiljøer 

Vores politiske mål vedrørende boliger: 

Fremtidens ældrebolig skal 

være en almindelig bolig 

Vi har i flere år slået til lyd for, at 

man ikke skal være tvunget til at 

flytte fra sin bolig på grund af alder. 

Vi har derfor påbegyndt et reformarbejde 

for at sikre, at nybyggeri og 

ombygninger af den eksisterende 

boligmasse skaber livsløbsboliger 

eller ”alle tiders boliger”, som egner 

sig lige så godt til gravide med store 

maver som til bedstemødre med 

svage fingre. 

Frit plejehjemsvalg er 

godt, men virkeligheden 

lever ikke op til loven 

Vi har i flere år arbejdet for, at borgerne 

frit skal kunne vælge, i hvilken 

kommune de vil flytte i ældrebolig, 

herunder plejebolig. Denne ret blev 

lovmæssigt indført i 2002, men 

mange kender den ikke. Årsagen er, 

at de fleste kommuner ikke giver tilstrækkelig 

information, fremgår det 

af en landsdækkende undersøgelse 

fra Den Sociale Ankestyrelse. Vi 

finder, at det frie valg er en illusion, 

når der ikke informeres ordentligt. 

Derfor har vi fremført over for 

Socialministeren, Ældreboligrådet og 

andre, at informationsindsatsen på 

dette felt bør forbedres. 

Europas bedste frivilligorganisation 

på trafiksikkerhedsområdet 

Den 29. november 2006 modtog 

Ældre Sagen prisen som den bedste 

frivilligorganisation i Europa i forhold 

til trafiksikkerhed. Prisen blev overrakt 

af EU’s transportkommissær 

og vicedirektør for kommissionen 

Jacques Barrot. 

Ældre Sagen modtog prisen, fordi 

vi i snart 15 år har tilbudt genopfriskningskurser 

for bilister, som har 

fået kørekort for mange år siden. 

Kurserne arrangeres af frivillige 

rundt om i hele landet i samarbejde 

med Dansk Kørelærerunion. I alt har 

over 10.000 deltaget i disse kurser. 

Derudover har vi i over fem år 

Årsberetning 2006 Afsnit 3.3 Bolig og transport 

• Vi ønsker boliger, der egner sig til alle livets faser 

- derfor skal både nye og eksisterende boliger fremtidssikres. 

• Der skal bygges attraktive boliger i nærområder for dem, der ønsker at flytte 

uden at forlade deres kvarter. 

• Der skal være gode og billige transportordninger for funktionshæmmede i alle kommuner. 

arbejdet med tilgængelighed og 

sikkerhed på udearealer. Vi har 

sammen med Vejdirektoratet, Kommunernes 

Landsforening og De 

samvirkende Invalideorganisationer 

udarbejdet en folder, som frivillige 

kan bruge til at overbevise kommunen 

om, at pladser og veje skal 

være tilgængelige og sikre for alle. 

Flere komiteer har interesseret sig 

for at forbedre tilgængeligheden og 

har presset på over for kommunen. 

Endelig bragte vores medlemsblad 

i 2005 et tema om trafik, hvor det 

blev understreget, at cykelhjelme og 

reflekser faktisk kan redde liv – et 

tema, vi vil tage op igen. Man kan 

læse mere trafiksikkerhed i EU på: 

http://ec.europa.eu/transport/ 

roadsafety/charter_en.htm 

17

1 

Årsberetning 2006 Afsnit 3. Arbejde 

ARBEJDE 

- personen er vigtigere end alderen 

Vores politiske mål vedrørende arbejdsmarkedet: 

• Vi ønsker et rummeligt arbejdsmarked, hvor personen er vigtigere end alderen. 

• Seniorpolitik skal afløses af en helhedsorienteret personalepolitik, der tilgodeser behovene 

i de forskellige livsfaser. 

• Der skal være et velfungerende sikkerhedsnet under nedslidte og langtidsledige seniorer. 

Tusindvis af efterlønnere 

ladt i stikken 

I februar 2006 fik vores medlemsrådgivning 

en henvendelse fra et medlem, 

der var på efterløn. Medlemmet havde 

fået udbetalt sine feriepenge, der var 

optjent i 2004, men var samtidig blevet 

modregnet i sin efterløn – uden at 

a-kassen havde oplyst om muligheden 

for at få udbetalt feriepengene uden at 

blive trukket i sin efterløn. 

Da vi i medlemsbladet orienterede 

om de faktiske regler, fulgte en voldsom 

reaktion: Det viste sig, at i alt ca. 

25.000 efterlønnere var blevet modregnet 

i efterlønnen, da de havde fået 

udbetalt deres optjente feriepenge. For 

mange drejede det sig om tab i størrelsesordenen 

15.000 kr. 

Hvis de var blevet orienteret ordentligt 

om reglerne, kunne de have undgået 

denne modregning. Mange a-kassemedlemmer 

følte sig derfor med god 

grund snydt. Vi reagerede omgående og 

henvendte os til Beskæftigelsesministeren 

og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 

med krav om kompensation til de 

berørte efterlønsmodtagere. 

Sagen blev løbende omtalt i medierne, 

og tusindvis af efterlønsmodtagere 

søgte råd hos vores medlemsrådgivning. 

Vi anbefalede, at man skulle 

sende en skriftlig klage til sin a-kasse 

og anke afgørelsen, hvis man ikke fik 

medhold. 

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf i 

september 2006 en principiel afgørelse, 

der støttede vores synspunkter: Nævnet 

konkluderede, at efterlønsmodtagerne 

ikke havde modtaget tilstrækkelig vejledning, 

og at de derfor skulle have den 

modregnede efterløn tilbagebetalt. 

Senere tog sagen dog en ny, næsten 

grotesk drejning, da Beskæftigelsesministeriet 

anlagde sag mod Ankenævnet 

med påstand om, at dets afgørelse var 

ugyldig. Dette kortsluttede hele sagsforløbet 

og standsede – med enkelte 

undtagelser – tilbagebetalingerne til 

efterlønsmodtagerne. 

Ældre Sagen har besluttet at søge 

om såkaldt bi-intervention i sagen, 

altså at gå ind i sagen på Ankenævnets 

side, men det vides i skrivende stund 

endnu ikke, om vi får tilladelse til 

dette. Under alle omstændigheder vil 

det formentlig vare flere år, før retssagen 

er afgjort. Vi arbejder derfor 

fortsat politisk på at sikre efterlønsmodtagerne 

deres penge. 

Behersket velfærdsforlig 

hæver efterlønsalderen 

Regeringen nedsatte for et par år 

siden en Velfærdskommission og 

signalerede dermed, at en vel- 

færdsreform var på vej. Ældre Sagen 

etablerede i den forbindelse en 

Velfærdstænketank, der udarbejdede 

en række analyser af den danske 

velfærdsmodel. På den baggrund var 

det Ældre Sagens holdning, at den 

danske velfærdsmodel rummer nogle 

værdifulde styrker, og at en reform 

burde styrke dette frem for at svække 

det. Vi fremførte blandt andet synspunkterne 

på en række møder med 

ministre og andre centrale politikere i 

foråret 2006. 

Vi finder det tilfredsstillende, at 

det velfærdsforlig, som Folketingets 

politiske forhandlinger mundede ud 

i, først om cirka 15 år vil indebære en 

forhøjelse af efterlønsalderen. Det 

betyder, at en person, der i dag er 

50 år, vil kunne gå på efterløn som 

60-årig og få folkepension som 65årig, 

helt svarende til de nuværende 

aldersgrænser. 

Herefter – fra omkring år 2020 

– kan der imidlertid forventes ganske 

kraftige ændringer i form af højere 

aldersgrænser for efterløn henholdsvis 

folkepension. De økonomiske 

vismænd forventer, at for en person, 

der i dag er 30 år, vil disse aldersgrænser 

i fremtiden formentlig være 

hele 5 år højere, altså 65 1 /2 år og 

70 1 /2 år. Dette understreger behovet

for, at der på arbejdsmarkedet kommer 

en helt anden holdning til alder, 

ikke mindst hos arbejdsgiverne – se 

også side 20 og 22. 

Ældre Sagens Velfærdstænketank 

påpegede, at vi de seneste årtier har 

fået et mere barsk arbejdsmarked. 

Vi mener derfor, at der skal gøres en 

indsats for at fastholde mennesker 

længere på arbejdsmarkedet – og 

hilser velkommen, at politikernes 

velfærdsforlig sigter på at ophæve aldersgrænserne 

på arbejdsmarkedet, 

og at forliget afsætter pæne beløb til 

at forebygge nedslidning. 

Endnu et element i velfærdsfor- 

Beskæftigelsesfrekvens for 55-64-årige i udvalgte EU-lande 

Behovet for at forlænge arbejdslivet bliver diskuteret heftigt. I den forbindelse er det værd at bemærke, 

at Danmark i dag ligger i førergruppen blandt EU-landene på dette område. 

Mens det i hele EU er under halvdelen af de 55-64-årige, der er beskæftigede, er det knap to ud af tre i Danmark. 

EU har som mål, at denne andel skal være mindst 50 pct. i 2010, og denne målsætning mere end opfylder 

Danmark altså i dag. Udviklingen i EU går klart i den rigtige retning, idet beskæftigelsesfrekvensen for 

55-64-årige er steget de seneste ti år. 

80 % 

50 % 

0 % 

2005 1994 

Danmark Sverige Tyskland UK Frankrig Italien Spanien EU-25 1) EU-15 

1) EU-25: 1995: Tallet er ikke oplyst. 

Kilde: ”Employment in Europe 2005”, EU-Kommissionen 

liget er ophævelse af den forlængede 

dagpengeret for 55-59-årige. 

På dette punkt vil vi holde politikerne 

fast på, at ingen må komme i 

klemme ved denne ændring og ende 

i kontanthjælpssystemet. 

Væk med aldersgrænser 

og aldersdiskrimination 

Ældre Sagen arbejder for, at mennesker 

kan udfolde et aktivt og 

meningsfuldt liv, uanset alder – også 

på arbejdsmarkedet. Af samme 

grund er vi imod øvre aldersgrænser 

og aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. 

http://europa.eu.int/comm/employment_social/employment_analysis/employ_2005_en.htm. 


I 2006 har vi set fremskridt på to 

områder. For det første har Folketinget 

hævet den nedre aldersgrænse 

for fratrædelsesalder i overenskomster 

fra 65 år og op til 70 år. Det 

er et godt skridt, fordi lovforslaget 

kommer til at omfatte ca. 25.000 

lønmodtagere, eller ca. to tredjedele 

af alle lønmodtagere over 65 år. Forslagets 

nødvendighed understreges 

af, at aldersgrænsen for folkepension 

forventes at stige op til 70 år i 

løbet af nogle årtier. 

For det andet skal et nyt Klagenævn 

for Ligebehandling erstatte 

Ligestillingsnævnet, der kun behand- 

1

20 

Årsberetning 2006 Afsnit 3. Arbejde 

lede klager om kønsdiskrimination. 

Det nye klagenævn vil blandt andet 

også tage sig af sager om forskelsbehandling 

på grund af alder, hvilket 

vil indebære en forbedring af retssikkerheden 

for dem, der aldersdiskrimineres. 

Planerne for Klagenævnet 

for Ligebehandling er, at nævnet 

kommer til at behandle sager uden 

beregning, og der bevilges fri proces 

for den krænkede part, i det omfang 

den anklagede part ikke følger Nævnets 

henstilling. 

Ny tendens: Flere vil 

gerne arbejde længere 

Vi har i foråret 2006 undersøgt, 

hvad der kan få mennesker til at 

blive længere på arbejdsmarkedet 

– fordi Ældre Sagen er helt enig i, at 

sikring af tilstrækkelig og kvalificeret 

arbejdskraft er en af velfærdssamfundets 

helt store udfordringer i de 

kommende år. 

Vores undersøgelse viste, at 

hver tredje gerne vil fortsætte på 

arbejdsmarkedet, til de er 65 år og 

derover. Dette er et markant resultat 

i en tid, hvor mange taler om, at 

tilbagetrækningsalderen er for lav. 

Men hvad skal der så til? Det helt 

gennemgående ønske er fleksibilitet 

– det gælder både med hensyn til 

arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse. 

Man efterlyser også mulighed for 

nedsat tid og delejobs, omsorgsdage 

ved forældres/svigerforældres sygdom 

og 2-4 ugers ekstra ferie uden 

løn. Udvidet selvbestemmelse og 

mulighed for selv at tage initiativer 

scorer også højt. 

Mere end hver fjerde vil ”helt sikkert” 

eller ”måske” kunne overtales 

til at forlænge deres arbejdsliv, hvilket 

vi finder er et markant positivt 

resultat. Det kræver imidlertid en 

lydhørhed, så arbejdspladser og jobs 

i højere grad indrettes ud fra individuelle 

behov og ønsker. 

800 ForandringsAgenter 

skaber forbedringer på 

arbejdspladserne 

I 2004 iværksatte vi det treårige 

projekt ”Seniorer og Arbejdsliv” med 

støtte fra Beskæftigelsesministeriets 

satspuljemidler. Målet var at uddanne 

såkaldte ForandringsAgenter 

på arbejdspladser landet over. Deres 

opgave er at fastholde de medarbejdere, 

der kan og vil blive på arbejdsmarkedet. 

Projektet har vist, at nutidens 

medarbejdere over 50 år er mere 

individuelle, kritiske og antiautoritære 

end tidligere generationer. De 

er generelt ansvarlige og motiverede 

og vil gerne fortsat efteruddannes 

og videreudvikles – og forventer at 

blive behandlet som enkeltpersoner, 

også selv om deres alder er over 50. 

Projektet har også vist, at det er helt 

centralt, at ledelsen på en arbejdsplads 

virkelig engagerer sig i indsatsen, 

hvis man ønsker at fastholde 

modne medarbejdere. 

Der er et stort gab mellem den 

nedskrevne seniorpolitik, mange 

arbejdspladser har, og den virkelighed 

medarbejderne oplever – der 

ligger store forbedringsmuligheder i 

at bringe hverdagens praktik tættere 

på den smukke retorik. Det fordrer 

en stærkere indsats fra HR-funktionerne, 

hvor der fremover skal 

tænkes meget mere individuelt 

og livsfase-orienteret i stedet for 

aldersbestemt. Eller som projektets 

Konsensus-gruppe har opstillet som 

vision: ”Personen er vigtigere end 

alderen”. 

Vi har uddannet over 800 ForandringsAgenter, 

og projektet har 

dermed været med til at styrke Ældre 

Sagens profil som en organisation, 

der har viden og kompetencer, når 

det gælder senkarriere, fastholdelse 

og udvikling af medarbejdere, der 

er 50 år og derover. Der findes en 

mængde materiale om og fra projektet 

på www.forandringsagent.dk 

Jobudvikling: Tilbage 

efter tilbagetrækning 

Ældre Sagen indgik i sommeren 2006 

i et utraditionelt samarbejde med 

IKEA. Det skete ved en række informationsmøder 

om jobmuligheder i 

IKEA, der havde det udgangspunkt, 

som personalechef Anne Thau 

udtrykte det: ”Vi har kunder i alle 

aldre, og du skal som kunde kunne 

møde en medarbejder, der ligner 

dig selv”. Det blev samtidig understreget, 

at der ikke er tale om en 

social foranstaltning, men om godt 

købmandskab, hvor IKEA stiller krav 

til medarbejderne, men samtidig er 

fleksibel over for individuelle ønsker. 

Et af resultaterne er blevet, at 66årige 

Flemming Melchiorsen forlod 

efterlønstilværelsen for at sælge madrasser 

to dage om ugen og bidrage 

til oplæring af IKEA-elever. ”Det er 

et job, der giver mig indhold og engagerer 

mig personligt – og jeg har 

stadig tid til at se børnebørnene”, 

siger Flemming Melchiorsen. 

Bedstes første sygedag 

– fleksibilitet for sandwichgenerationen 

Vi lancerede i begyndelsen af 2006 

ideen om ”bedstes første sygedag”, 

svarende til ”barns første sygedag”: 

Arbejdspladser bør give medarbejdere 

mulighed for at tage fri med løn, 

hvis de skal følge en ældre slægtning 

på plejehjem, til lægen eller lignende. 

Der er mange i den såkaldte 

sandwich-generation, der er aktive 

på arbejdsmarkedet, har både børn 

og børnebørn, men samtidig tager 

ansvar for deres omsorgstrængende 

forældre. ”Bedstes første sygedag” 

er indført for medarbejderne i Ældre 

Sagens sekretariat.

olympiske Fakkel – et symbol på Verdensfreden, blev af Svømmeren 

Ove Engel-Larsen, Ringsted, båret gennem det danske Sommerland. Billed-Bladet, juli 1952 

1952Den

22 

Årsberetning 2006 Afsnit 3. Øvrig interessevaretagelse 

ØVRIG INTERESSEVARETAGELSE 

OG FORMIDLING AF VIDEN 

Vi påvirker Europa 

Vi er medlem af AGE, som er en fælles 

europæisk platform for ældreorganisationer. 

AGE er stiftet i 1999, 

og Ældre Sagens tidligere landsformand 

Steen Langebæk blev i 2004 

genvalgt som præsident for AGE. 

I 2006 har det især været emnet 

forskelsbehandling i vare- og tjenesteydelser, 

der har præget arbejdet i 

AGE, samt en løbende indsats for at 

fremme ligebehandling i forhold til 

alder på arbejdsmarkedet gennem 

udveksling af erfaringer, undersøgelser, 

materialer, debat mv. 

Vi påvirker erhvervslivets 

holdning til alder 

Vi ønsker et samfund, hvor ens 

muligheder og livskvalitet ikke bliver 

udhulet af årstallet på dåbsattesten. 

Det forudsætter ændrede holdninger 

og adfærd, ikke kun hos politikere og 

myndigheder, men også hos private 

virksomheder. 

Vi påvirker erhvervslivets holdninger 

via vores strategiske samarbejde 

med udvalgte virksomheder (se 

også side 34). Et mål er, at vores 

samarbejdspartnere kan fremstå 

som foregangsmænd i forhold til 

udvikling af produkter og ydelser til 

de 1,9 mio. danske forbrugere, der 

er over 50 år. Og tilsvarende skal 

disse virksomheder være forbilleder i 

forhold til at have en livsfaseorienteret 

personalepolitik. 

Nye kommuner – nye opgaver 

Kommunalreformen, der trådte i 

kraft 1. januar 2007, medfører store 

forandringer i den offentlige sektor. 

Amterne nedlægges, og 271 kommuner 

bliver til 98 storkommuner. 

Ældre Sagen har besluttet, at vi 

som organisation vil ”matche” de 

ændringer, der sker i den offentlige 

sektor, ikke mindst i vores lokale 

interessevaretagelse. Dette betyder 

blandt andet, at de hidtidige 16 

amtskredse nedlægges. 

Hvad angår de 62 kommuner, 

hvor der fremover vil være mere end 

én lokalkomite, ligger det i de nye 

vedtægter, at der nedsættes et 

”koordinationsudvalg”, så vi taler 

med én stemme i forhold til kommunen. 

Kommunalreformen får dog 

betydning for alle komiteer, fordi 

den ikke kun betyder ændring af 

geografiske grænser, men også indebærer 

flere opgaver og større ansvar 

til kommunerne på blandt andet 

sundhedsområdet. 

Sekretariatet har understøttet 

med en række todageskurser, ”Ældre 

Sagen i de nye kommuner” specielt 

henvendt til koordinationsudvalgenes 

medlemmer. I alt 307 deltagere 

fra 51 koordinationsudvalg har i 2006 

været med på kurserne, som der er 

tilfredshed med blandt deltagerne. 

Kursusrækken fortsætter i 2007. 

Bedsteforældre er værdifulde 

Vi har afgivet høringssvar til en ny 

betænkning ”Barnets perspektiv” 

med tilhørende lovforslag fra Familie- 

og Forbrugerministeriet. Ved 

skilsmisser er det i dag kun forældre, 

der har ret til at få fastsat samvær 

med børnene af statsamtet. 

Vi har peget på, at mange 

bedsteforældre i dag er ungdommelige, 

veluddannede og velfungerende 

– både socialt og psykisk – og 

ofte er betydningsfulde personer 

i børnebørnenes liv. De kan skabe 

et ”fortrolighedsrum” for børn med 

travle forældre og bidrage til en god 

kontakt mellem generationerne. 

Derfor har vi foreslået, at også bedsteforældre 

kan søge om samvær. 

Vores forslag indgår nu som væsentlig 

inspiration for det lovforslag, der 

skal udarbejdes på området. 

Fremtidsstudiet 

”Nye tider – nye ældre” 

Ældre Sagens Fremtidsstudie er 

unikt, fordi det består af interviewundersøgelser 

i 1987, 1997 og 

2002, hvor man så vidt muligt har 

fulgt de samme personer. Fremtidsstudiet 

omfatter danskere mellem 

45 og 79 år, og det belyser deres levevilkår 

og deres ønsker, holdninger 

og forventninger til det at blive eller 

være ældre. Vi udgav i foråret 2006 

bogen ”Nye tider – nye ældre”, der 

sammenfatter de vigtigste resultater, 

samt en engelsk udgave, der blandt 

andet blev benyttet i forbindelse 

med IFA-konferencen i København 

(se side 43). Fremtidsstudiet har i 

meget høj grad bidraget til at gøre 

Ældre Sagen til en videnbank og er 

også i 2006 blevet benyttet hyppigt 

som kilde, når medierne har 

henvendt sig. 

Overraskende facts om 

danskerne over 65 år 

For andet år i træk udgav vi i 2006 

en pjece med tal og fakta, som siden 

er blevet hyppigt citeret i medierne. 

Det gælder blandt andet tal om 

ældrechecken, der gives til pensionister 

med lav indkomst og lille likvid 

formue. Ikke overraskende er andelen 

af pensionister, der modtager 

ældrecheck, højest på Lolland. Det 

er mere overraskende, at det ikke er 

i kommunerne nord for København, 

der uddeles færrest ældrechecks, 

men derimod i en del jyske kommuner. 

Det skyldes blandt andet,

at der er relativt mange, der trods 

en lille indkomst har penge i banken 

eller lignende. Derudover indeholder 

pjecen et væld af oplysninger om 

den ældre del af befolkningen. 

Stærk synlighed i medierne 

For at påvirke samfundets holdninger 

til alder, ønsker vi at få vores 

holdninger og viden ud via massemedierne, 

der udgør en vigtig kanal 

til at nå både almindelige borgere, 

politiske beslutningstagere og virksomheder 

(se også figur side 11). 

Vi får dagligt mediehenvendelser, 

fordi vi gennem årene har opbygget 

en stor viden og erfaring om aldring. 

Det giver anledning til avisartikler og 

andre medieindslag, hvoraf vi daglig 

i vores PresseNet på hjemmesiden 

refererer de indslag, der har været 

bragt i de største medier. 

Ældre Sagen havde også i 2006 

en markant profil i medierne, både 

de landsdækkende og de regionale, 

som der er blevet gjort en særlig indsats 

overfor. Et tema om adoption af 

ældre i Kirgisistan i medlemsbladet 

i december 2005 gav mediestorm i 

begyndelsen af 2006. Interessen var 

så stor, at Ældre Sagen i juni indgik et 

samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp 

om projektet ”Bedstehjælp”. 

I maj lykkedes det at skabe stor 

omtale af en rapport om forholdene 

for 50+ på arbejdsmarkedet. Ældre 

Sagen har desuden optrådt i både tv, 

radio og aviser i sagen om efterløn 

og feriepenge samt i plejehjemsdebatten 

som følge af de skjulte 

tv-optagelser fra plejehjemmet Fælledgården. 

Stor tilfredshed med 

medlemsbladet 

I vores medlemsblad viderebringer 

vi inspiration, viden og holdninger 

til læserne. Bladet læses af mange 

ikke-medlemmer, da det findes i en 

del venteværelser hos læger og tandlæger 

samt på apoteker, biblioteker 

Udsigterne for 2007 vedrørende interessevaretagelse 

og formidling af viden og holdninger: 

Udover at fortsætte mange af de aktiviteter, der var i gang 

i 2006, vil vi i 2007 desuden: 

• Udgive politisk debatoplæg, håndbog, materiale på 

hjemmeside mv. om fremtidssikrede og fleksible boliger. 

• Undersøge, hvordan kommunalreformen påvirker kvalitet og 

omfang af den kommunale hjemmehjælp. 

• Undersøge, om danske arbejdspladser indretter jobs og 

arbejdsvilkår på en måde, der fastholder og udvikler dem, 

der kan og vil blive længere på arbejdsmarkedet. 

• Relancere medlemsbladet. 

og rådhuse. Bladet læses af halvdelen 

af alle danskere over 60 år og 

har – blandt alle aldersgrupper – et 

samlet læsertal i størrelsesordenen 

750.000. Medlemsbladet er dermed 

klart det største danske magasin for 

målgruppen 50+. 

En ny medlemsundersøgelse fra 

slutningen af 2006 viser, at et meget 

klart flertal på mellem 80 og 95 pct.: 

• Læser bladet, hver gang det udkommer. 

• Er tilfredse eller meget tilfredse 

med bladet – og på en skala fra 1 

til 5 ligger gennemsnitstilfredsheden 

på 3,97. 

• Er enige eller meget enige i, at 

”Medlemsbladet er troværdigt”. 

• Er enige eller meget enige i, at ”Jeg 

ønsker at blive klogere, når jeg 

læser medlemsbladet”. 

• Finder, at det er nemt eller meget 

nemt at finde det indhold i medlemsbladet, 

der interesserer dem. 

Eksempler på lokale aktiviteter indenfor 

interessevaretagelse i 2006: 

Undersøgelse af offentlig trafik 

Beboere i landdistrikterne svigtes 

mange steder af den kollektive trafik, 

fordi flere og flere ruter i yderdistrik- 


terne nedlægges. Det betyder, at 

mange borgere uden bil har svært 

ved at komme til de aktiviteter, 

de har lyst til og behov for. Vores 

lokalkomite i Hedensted besluttede 

at foretage en undersøgelse 

af trafiksituationen. Resultatet blev 

en rapport, som klart understreger 

behovet for bedre trafikdækning i 

yderområderne. Rapporten er sendt 

til de lokale politikere. 

Sammenlægning må ikke 

medføre forringelser 

Koordinationsudvalget fra vores 

lokalkomiteer i Galten, Hørning, 

Ry og Skanderborg har i løbet af 

2006 flere gange henvendt sig med 

kritiske spørgsmål til Sammenlægningsudvalget 

for Ny Skanderborg 

Kommune, fordi der tegnede sig harmoniseringsproblemer. 

Budskabet 

fra Ældre Sagen var klart: Hvordan 

ville den nye storkommune på baggrund 

af de meget store forskelle i 

de gamle kommuner undgå, at en 

harmonisering ville ramme de svagest 

stillede på områder som hjemmehjælp 

og madordning? Resultatet 

blev, at Sammenlægningsudvalget 

lagde nogle grænser for, hvor meget 

harmonisering må påvirke serviceniveauet. 

23

2 

Årsberetning 2006 Afsnit Hjælp, omsorg, støtte og nærvær 

Hjælp, omsorg, støtte og nærvær 

Vi yder hjælp, omsorg, støtte, nærvær – til mennesker, når de har behov for det. 

Det er hjælp præget af, at ”det ene menneske hjælper det andet”. Det sker gen- 

nem blandt andet vores social-humanitære arbejde og vores medlemsrådgivning. 

Rekord i antallet af rådgivninger 

Medlemsrådgivningen oplevede i 

2006 en meget markant vækst i sine 

aktiviteter. Antallet af rådgivninger 

nåede i årets løb op på knap 18.000, 

hvilket er det højeste i Ældre Sagens 

historie. En væsentlig årsag har været 

sagen om efterløn og feriepenge 

(se side 18) Medlemsrådgivningen 

har i hele perioden været i løbende 

kontakt med tusinder af efterlønnere, 

såvel telefonisk som pr. e-mail. 

Vi har løbende rådgivet om de næste 

skridt, folk kunne foretage i deres 

sag, og vores rådgivere har i efterårets 

løb modtaget mange taknemmelige 

hilsner og lykønskninger fra 

efterlønnere. 

Det store pres på rådgivningstelefonerne 

har bevirket, at bemandingen 

har måttet styrkes i foråret 

2006. Desværre har vi trods den 

Antal rådgivninger 2004-2006 

ekstra bemanding ikke kunnet undgå 

problemer med, at medlemmer ikke 

har kunnet komme igennem på 

telefonen. 

Lokale seniorvejledninger 

Vi ønsker at tilbyde en frivillig 

”seniorvejledning” i flere af vores 

komiteer. Vi har i den forbindelse 

etableret et pilotprojekt i Københavnsområdet 

for lokalkomiteer og 

bydelsgrupper i Københavns Amt og 

Københavns Kommune og på Frederiksberg. 

Desuden har der været 

afholdt et erfaringsmøde for aktive 

lokalkomiteer i maj og et opstartsseminar 

for nye komiteer i november. 

Demensområdet 

Med støtte fra satspuljen er der foretaget 

en landsdækkende kortlægning 

af frivillige aktiviteter på demensom- 

År 2004 2005 2006 

Antal rådgivninger 13.700 15.000 17.700 

rådet. Resultaterne er blandt andet 

blevet diskuteret med aktive frivillige 

på to inspirationsdage i juni. På baggrund 

af denne kortlægning bliver 

der udarbejdet en inspirationsbog 

til frivillige, og vores kurser vil blive 

justeret. 

Ældre med anden 

etnisk baggrund 

Ældre Sagen og Dansk Flygtningehjælp 

har siden 2002 haft et samarbejdsprojekt 

vedrørende ældre med 

anden etnisk baggrund end dansk. 

Projektets formål er at forankre 

eksisterende aktiviteter og få dem til 

at brede sig til andre lokalområder. 

Desuden ønsker vi at udvikle og styrke 

samarbejdet mellem det frivillige 

arbejde, det offentlige og eventuelt 

den private sektor for at få en bred 

vifte af integrationsfremmende muligheder 

til gavn for ældre flygtninge 

og indvandrere. Det gælder også de 

ældre flygtninge og indvandrere, som 

på grund af sygdom, handicap, demens 

eller traumer ikke er i stand til 

at deltage i kollektive aktiviteter. Der 

er i 2006 bl.a. afholdt en erfarings-

dag for aktive frivillige – en succes, 

som vil blive fulgt op i 2007. 

Social-humanitære 

frivillige skaber kontakt 

Vi har i alt 9.500 frivillige. Heraf er 

over halvdelen, nemlig knap 5.200 

frivillige, beskæftiget med socialhumanitære 

aktiviteter til gavn for 

fysisk og/eller psykisk svage ældre. 

• Vi organiserer 3.400 frivillige, der 

som besøgsvenner skaber en god 

og tryg kontakt – nøgleordene er 

hygge, fællesskab, samtale, gå tur 

sammen, hjælpe som en ven. 

• Knap 900 frivillige foretager 

tryghedsopkald eller er med i 

telefonstjerner til enligt boende 

ældre, hvilket giver daglig kontakt 

og tryghed. 

• Omkring 400 er demensafslastere, 

der støtter og aflaster pårørende 

til demente – idet det ofte er 

opslidende at være pårørende til 

og bo sammen med et menneske, 

der lider af demens. Derfor kan en 

pause, hvor en anden er sammen 

med den demente, være et 

åndehul, som er guld værd for alle 

parter. 

• Nogle frivillige hjælper med indkøb 

og andre praktiske gøremål i hjemmet 

– sammen med brugeren. 

• Nogle frivillige optræder som bisiddere 

ved besøg hos læge, advokat, 

hjemmeplejen eller i banken – fordi 

ikke alle har pårørende eller venner, 

der kan udfylde denne rolle. 

• Nogle frivillige er ledsagere, så de, 

der måske er fysisk svage og uden 

et netværk, trygt og sammen med 

en anden kan opleve teaterbesøg, 

rejser og lignende. 

Til sidst i dette afsnit kan du læse 

nogle små vignetter, der udgør konkrete 

eksempler på de tusindvis af 

social-humanitære aktiviteter, Ældre 

Sagens frivillige igangsætter rundt 

om i landet – til gavn for tusindvis af 

mennesker. Ud fra oplysningerne i 

en tidligere foretaget frivilligundersøgelse 

vurderer vi, at vores socialhumanitære 

frivillige når ud til over 

20.000 ældre. 

Ny håndbog et godt værktøj 

Det er vigtigt at støtte vores mange 

social-humanitære frivillige med gode 

værktøjer. Den hidtidige håndbog 

på området har været en ringbindsmodel, 

hvilket ikke har fungeret godt 

nok. I slutningen af 2006 udgav 

vi en gennemrevideret udgave af 

håndbogen i hæfteform. Den angiver 

rammerne for Ældre Sagens socialhumanitære 

indsats og omtaler de 

forskellige opgavetyper. 

Eksempler på lokale aktiviteter inden 

for hjælp mv. i 2006: 

Massage i nakke og skuldre 

En frivillig i Skjern-Tarm lokalkomite 

er motionsven for otte ældre mennesker. 

Hun laver forskellige øvelser 

med dem og træner deres motorik 


og hukommelse. Men det bedste 

er næsten, at hun også giver dem 

massage i nakke og skuldre. Med 

sit venlige og positive væsen har 

hun forstået at skabe en særlig god 

stemning i gruppen. Hun har altid 

bolcher med og serverer småkager 

til jul – og tog en flaske rødvin med, 

så også motionsgruppen kunne fejre 

hendes guldbryllup. 

Støtte til ensomme og demente 

Lokalkomiteen i Rougsø Kommune 

igangsatte i august 2006 en besøgstjeneste, 

da der var mange ensomme 

ældre i kommunen og en del 

pårørende til demente med behov 

for aflastning. Efter en energisk indsats 

lykkedes det at skaffe tilstrækkeligt 

med frivillige besøgsvenner. 

Besøgsvennerne har siden været 

på kursus i at omgås demente, og 

blandt opgaverne er der aflastning 

af ægtefæller til døende patienter. 

Stolegymnastik bedre 

end plejehjem 

Lokalkomiteen i Bov har en lang 

række motionsaktiviteter – lige fra 

stavgang for de mere raske til stolegymnastik 

for de mindre stærke. 

Blandt de 19 deltagere fremhæver 

Cecilie Hansen en 77-årig dame: 

”Hun var så at sige opgivet og var på 

vej på plejehjem. Men så fik hun nye 

naboer, der fik hende overtalt til at 

prøve stolegymnastik hos os, hvor vi 

hygger os og ikke jager med nogen. 

Det er fantastisk at se, at hun kan 

2

2 

Årsberetning 2006 Afsnit Hjælp, omsorg, støtte og nærvær 

Udsigterne for 2007 vedrørende hjælp, omsorg, stø te 

og nærvær: 

Rigtig mange af aktiviteterne fra 2006 fortsætter i 2007. 

Derudover vil vi: 

• Skabe mere indhold på vores hjemmeside for pårørende 

- med viden, generel vejledning og gode råd til, hvordan 

man hjælper familiemedlemmer. 

• Kortlægge de lokale vejledninger i Ældre Sagens lokalkomiteer 

med henblik på at styrke dette område. 

en masse nu og virkelig er blomstret 

op”. 

Juleglæde i Dianalund 

Fire år i træk har en gruppe frivillige 

fra lokalkomiteen i Dianalund sørget 

for en hyggelig juleaften for ældre i 

boligområdet Degneparken med alt, 

hvad dertil hører – lige fra andesteg, 

ris a la mande og mandelgaver til 

julegaver og dans om træet. De 

frivillige havde bemærket, at der var 

ældre, som juleaften sad alene bag 

lukket dør i Degneparken, og besluttede 

at gøre noget ved det. 

16 år med tryghedsopkald 

40 frivillige i lokalkomiteen for 

Kalundborg, Bjergsted og Hvidebæk 

ringer hver morgen til 47 enlige ældre 

for at høre, om de har det godt. 

Det har frivillige i lokalkomiteen gjort 

i snart 16 år. En opringning hver 

morgen giver tryghed og er en rar 

begyndelse på dagen. Opringningen 

sikrer også, at hvis nogen er syg eller 

måske er faldet i hjemmet, bliver der 

sørget for hjælp. Det giver også tryghed, 

at det altid er en fast gruppe 

frivillige, der ringer til de samme 

brugere. 

På ferietur trods demens 

Fire frivillige fra Hvidovre lokalkomite 

sørger hver uge for motion for 

en række medborgere, der lider af 

demens. De fik ideen til en ferietur, 

som et tilskud fra kommunen gjorde 

mulig. Syv demente takkede ja til 

tilbuddet – tre af dem med ægtefæller. 

Turen gik til Dansk Folkeferie i 

Karrebæksminde, og med god støtte 

fra ægtefællerne og de frivillige blev 

der overskud til latter, sjov og gode 

oplevelser – særligt værdifuldt, når 

man ellers på grund af sin sygdom 

lever et isoleret liv. 

En ven på hospitalet 

For mange kan det være en svær og 

ensom oplevelse at blive indlagt på 

hospital. De har behov for menneskelig 

støtte og omsorg både før, 

under og efter indlæggelsen. Derfor 

tilbyder vores lokalkomite i Odense 

patienterne en hospitalsven, som er 

en frivillig, der taler med og hygger 

om patienten under indlæggelsen og 

følger med, når patienten hjemsendes. 

Her hjælpes patienten til rette, 

og hospitalsvennen kan kontakte 

kommunen, hvis det trækker ud med 

at få leveret hjemmehjælp. 

Bisiddere en stor hjælp 

Kirsten Djørup er frivillig bisidder 

i lokalkomiteen i Vallensbæk. ”Vi 

hjælper med at få stillet de rigtige 

spørgsmål og huske, hvad der bliver 

sagt under møder med for eksempel 

hospitalet. Vi noterer ned, hvad 

der bliver besluttet og gennemgår 

bagefter sagen med den ældre. Som 

engageret medmenneske kan man 

hjælpe i situationer, de har svært ved 

at klare alene”, siger Kirsten Djørup. 

Besøgsven uden ord 

27-årige Christine Marie Poulsen, 

der som baggrund blandt andet har 

et ophold i Irak som sprogofficer, er 

nu en af de yngre frivillige i Århus 

lokalkomite. Christine er besøgsven 

for 75-årige Paula, der er sengeliggende 

og døv. ”Man kan sige en 

masse gennem sit kropssprog, som 

ikke kan udtrykkes med ord” siger 

Christine, der dog også bruger pen 

og papir, når dét er nødvendigt. 

”Paula har lært mig, at selv om man 

er stærkt handicappet, kan man 

godt være et levende menneske, der 

følger med og interesserer sig for 

omgivelserne”.

19 58 

Poul Reumert fik en sen fyraften paa sin 75 aars fødselsdag. Han spillede ”Genboerne” 

på Det Kgl. Teater og naaede først hjem kl. 0,30. Billed-Bladet, april 1958

2 

Årsberetning 2006 Afsnit Viden, værktøjer og kompetencer 

Viden, værktøjer og kompetencer 

Vi tilbyder viden, værktøjer og kompetencer – til mennesker, der ønsker 

at styrke deres ressourcer og træffe beslutninger, så de bedst muligt 

kan skabe sig et meningsfuldt liv på egne betingelser. Det sker 

blandt andet via håndbøger, vores hjemmeside og vores kurser. 

Værd at Vide 2006 

- større end nogensinde 

Med baggrund i mange års erfaringer 

fra vores medlemsrådgivning udgiver 

vi håndbogen ”Værd at Vide”, der 

angiver rettigheder og pligter og 

viser vej gennem ”lovgivningsjunglen”. 

Bogen udgør dermed et meget 

nyttigt opslagsværk og er et værktøj, 

der også kan bruges af pårørende og 

af professionelle. Informationerne i 

bogen er desuden tilgængelige via 

vores hjemmeside. 

2006-udgaven er trykt i 18.000 

eksemplarer, som er det største antal 

i bogens historie. Bogen må dermed 

siges at være Danmarks mest udbredte 

og anvendelige rådgivningsværktøj 

med særlig fokus på regler 

og rettigheder for mennesker over 

cirka 50 år. 

Elektronisk testamente på vej 

Vi har i 2006 arbejdet på at udvikle 

et internet-baseret værktøj, ”Det 

elektroniske testamente”, som skal 

guide brugeren igennem de indviklede 

arveregler og derved gøre det 

både mere overskueligt og billigere 

for vores medlemmer at få oprettet 

et testamente. Det elektroniske testamente 

ventes lanceret i begyndelsen 

af 2007. 

Mad og motion – gode 

råd i stedet for myter 

Med økonomisk støtte fra Landbrugsrådet 

har Ældre Sagen i 2006 

arbejdet på en pjece med gode råd 

om mad og motion. Pjecen tager 

udgangspunkt i myter og fordomme 

om mad og motion, og den indeholder 

råd såvel til sunde og raske ældre 

som til småtspisende og overvægtige 

ældre. Pjecen er udarbejdet sammen 

med Fødevarestyrelsen, Fødevareinstituttet 

og Mejeriforeningen. Den 

bliver i foråret 2007 trykt i 300.000 

eksemplarer og vil være gratis. 

PC-supportere guider i 

computer-universet. 

Danskerne er blandt de flittigste 

computerbrugere, sammenlignet 

med andre lande – og det gælder 

også i de ældre aldersgrupper. Vores 

samfund har ændret sig, så flere 

informationer og mere viden kan 

hentes via Internettet. Og så er det 

dejligt, når man kan holde kontakt 

pr. e-mail med børn, børnebørn og 

oldebørn i udlandet. 

Man kan på vores telefoniske 

hotline Senior PC Support, tlf. 70 

10 10 06, få god hjælp fra erfarne 

frivillige, der kan guide vej i computer-universet. 

Der var i 2006 godt 

3.800 henvendelser, hvilket er stort 

set uændret i forhold til året før. 

Over 80 pct. af spørgsmålene bliver 

løst af vores dygtige supportere. Fra 

logbogen kan vi se, at den typiske 

spørger er en mand, mellem 60 og 

70 år, og at der bliver spurgt mest til 

internet og e-mail. 

Der har i 2006 været et samarbejde 

mellem Ældre Sagen og Microsoft, 

som har resulteret i, at vores 

frivillige supportere har fået adgang 

til Microsofts interne support- og 

hjælpefunktioner samt fået tilbud 

om konsulentbistand og kurser, 

hvilket er et væsentligt bidrag til at 

vedligeholde supporternes knowhow. 

I 2007 fortsætter samarbejdet, 

og supporterne vil blive klædt på til 

også at kunne vejlede om Microsofts 

nye styresystem Vista. 

Ny hjemmeside på vej 

Vi har i 2006 igangsat et større 

relanceringsarbejde, der i 2007 skal 

munde ud i en helt ny hjemmeside. 

Vores ambition er at skabe en hjemmeside 

med medlemmerne i fokus: 

• Vi vil stille mere viden og flere 

værktøjer til rådighed for det enkelte 

medlem – om bolig, pension, 

pårørende-rollen og meget andet.

• Vi vil skabe dialog om aktuelle 

emner gennem debat og blogs. 

• Vi vil bringe medlemmerne sammen 

i interaktive netværk. 

Få viden og inspiration til 

livet efter arbejdslivet 

Vi gennemfører hvert år seniorkurser 

samt afholder foredrag for ansatte 

på et stort antal arbejdspladser 

– industrivirksomheder, finansielle 

virksomheder, kommuner og andre 

offentlige virksomheder. Her fokuserer 

vi på senkarrieren og overgangen 

til den tredje alder for at inspirere 

den enkelte til at reflektere over sin 

fremtid og træffe hensigtsmæssige 

beslutninger. Man kan finde mere 

information på hjemmesiden www. 

seniorkurser.dk. 

I 2006 stod vi for ca. 50 kurser 

(af 1-3 dages varighed) og foredrag 

på dette felt og har derved været 

i kontakt med i alt omkring 1.500 

deltagere. Disse kurser og foredrag 

retter sig især mod mennesker i 

alderen 55-65 år og er dermed med 

til at profilere Ældre Sagen over for 

denne gruppe på arbejdsmarkedet. 

Vores viden og erfaringer på dette 

felt overføres fra slutningen af 2007 

til Ældre Sagen Erhverv, der vil lægge 

større vægt på udvikling og fastholdelse 

af medarbejdere. 

Rundt om i landet står vores lokalkomiteer 

for mange initiativer, der giver 

medlemmerne viden, værktøjer og 

kompetencer. Disse omfatter blandt 

andet: 

Genopfrisk kørefærdighederne 

I Holbæk-Jernløse havde lokalkomiteen 

luftet tanken om et bilistkursus, 

hvor ældre bilister kunne genopfriske 

deres kørefærdigheder. Komiteens 

formand, Lis Leadbetter, tog ideen 

op og arrangerede et orienteringsmøde, 

hvor over 100 interesserede 

mødte op. En læge, en kørelærer, 

Udsigterne for 2007 vedrørende viden, værktøjer og 

kompetencer i 2007: 

Udover at fortsætte en del aktiviteter på dette område er den 

store fornyelse på dette felt Ældre Sagen Erhverv, som vi vil 

lancere i slutningen af 2007. Her vil vi tilbyde danske virksomheder 

og organisationer viden om 50+: Udvikling og fastholdelse 

i senkarrieren; livsfaseorienteret personalepolitik; overgang fra 

arbejdsliv til tilværelsen bagefter; ønsker og behov hos befolkningen 

over 50 år. 

en politikommissær fra færdselspolitiet 

og en bilinspektør kom med 

indlæg, og 39 ældre bilister meldte 

sig. Derefter blev der gennemført 

genopfriskningskurser for to hold, 

og alle udtrykte stor tilfredshed med 

forløbet og udbyttet. 

Gode råd om dårlige tænder 

Har man problemer med sine tænder, 

kan man ringe til Ældre Sagen i Aalborg 

og få gode råd af en professionel 

tandlæge. Rådgivningen er velbesøgt 

og hjælper medlemmerne med 

deres aktuelle tandproblemer. Det 

kan dreje sig om valg af behandling, 

økonomi eller et par råd om, hvordan 

man tager hånd om sine tyggeproblemer. 

Tandlægen, som arbejder gratis, 

har telefontid en time hver anden 

uge, og man bestiller en samtale ved 

at ringe til Aalborg-komiteens kontor. 

Livskvalitet i Århus 

Lokalkomiteen i Århus har taget 

initiativ til oprettelsen af en sundhedsklinik, 

som skal være med til at 

øge livskvaliteten. Aktiviteterne koordineres 

af tre frivillige sygeplejersker, 

som sætter fokus på sund kost, 

motion, forebyggelse og netværk. 

Klinikken ligger i Folkeoplysningens 

Hus midt i centrum af smilets by, og 

for at få mest mulig dynamik er lokalkomiteen 

gået i samarbejde med 

FO-Århus, Århus Produktionsskole 

og en idrætsforening. 


Lær sms af eksperterne 

Sms er for andre end teenagere, 

mener Ældre Sagens lokalkomite i 

Brønderslev. Derfor inviterede de 

20 pensionister på sms-kursus hos 

eleverne i en femte-klasse på Hedegårdsskolen 

i Brønderslev. ”Det er 

sjovt at være lærer for ældre. De er 

faktisk meget lærenemme, og så er 

de også rigtig flinke,” siger eleverne 

– der altså i denne sammenhæng er 

blevet undervisere. 

Ungdomsklub på Frederiksberg 

Ældre Sagen på Frederiksberg 

søsatte i 2006 en ny og utraditionel 

aktivitet, som de – med et glimt i 

øjet – kalder ”Ældre Sagens Ungdomsklub”. 

Formålet er at byde på 

viden og inspiration, der er relevant 

for aldersgruppen ca. 50-65 år. Det 

er en aldersgruppe, hvor mange 

måske har den holdning, at Ældre 

Sagens nuværende tilbud ikke er så 

relevante for dem. Der har i 2006 

været afholdt en række arrangementer 

med specielt udvalgte emner 

som arbejdsliv, økonomi og personlig 

udvikling. Møderne indledes af 

kendte foredragsholdere, der har 

givet deltagerne masser af viden og 

vakt til både eftertanke og megen 

latter. Idémanden bag, Jesper Haller, 

fremhæver: ”Vi oplevede klart, at vi 

her havde ramt noget, som interesserede 

deltagerne, og som gjorde, at 

de fik noget med hjem”. 

2

30 

Årsberetning 2006 Afsnit Mødested, aktiviteter og netværk 

Mødesteder, aktiviteter 

og netværk 

Vi tilbyder mødesteder, aktiviteter og netværk – for mennesker, 

der ønsker oplevelser og samvær. Det sker blandt andet i vores 

lokalkomiteer, men i stigende grad også på vores hjemmeside. 

Omkring 50.000 lokale 

medlemsarrangementer 

Vores over 200 lokalkomiteer står 

for et meget højt antal medlemsarrangementer, 

hvor man som medlem 

har mulighed for at deltage aktivt og 

lære nyt, debattere, få motion – og 

ikke mindst samvær med andre, så 

man styrker sit netværk. Det er den 

enkelte komite, der beslutter, hvad 

den ønsker at arrangere. 

Store turneringer i petanque 

og bridge 

Der er for ottende gang afholdt 

Danmarksmesterskab i petanque 

Lokale medlemsarrangementer annonceret i ”Det sker” 

Antal i 2004 Antal i 2005 Antal i 2006 

Søndagscafe/musikcafe 560 530 470 

Dans 1.200 1.280 1.370 

Gymnastik/motion/gåture 12.820 16.470 16.380 

Bowling/kegler 8.150 8.570 8.800 

Sangkor og musik 840 800 470 

Bræt- og kortspil 6.390 7.370 6.420 

Petanque 5.870 6.580 5.280 

Teater/opera/musikaften/festaften 920 350 460 

Foredrag/litteratur 1.230 1.130 1.160 

Rejser 200 180 230 

Besøg /små ture 1.160 1.020 1.190 

Billard 1.200 1.450 990 

Sprogundervisning 1.700 1.760 1.650 

It-undervisning 940 1.470 1.120 

Diverse undervisning 1.770 1.390 1.760 

Andre arrangementer 2.090 2.250 1.540 

Antal annoncerede arrangementer i alt 47.030 52.600 49.250 

med knap 2.000 aktive spillere – 107 

lokalkomiteer havde tilmeldt sig 

turneringen. Finalen fandt ligesom 

de forrige år sted i slutningen af 

august i Tivoli. Turneringen, der er en 

af de største petanque-turneringer i 

Nordeuropa, er sponseret af Codan. 

Bridgeturneringen er afviklet for 

Anm.: Antallet angiver 

arrangementer i løbet af 

et år, fraregnet juni, juli og 

august. Tallene er beregnet 

på baggrund af stikprøve- 

analyse af annonceringer i 

”Det sker”. Bemærk, at der 

foregår et væsentligt, men 

ikke-dokumenterbart antal 

øvrige arrangementer i 

lokalkomiteerne, og at tal- 

lene derfor undervurderer 

det reelle aktivitetsniveau. 

Kilde: Det Sker, 2004-2006

fjerde gang i sin nuværende form. 

I finalen, som blev afholdt i maj i 

Vojens, spillede 32 par om Danmarksmesterskabet 

og vandrepokalen. 

Deltagerne repræsenterede 13 

ud af 16 kredse. Også her var Codan 

sponsor. 

Vi skaber nye mødesteder 

– Netværket på Internettet 

Vi introducerede i 2006 et nyt elektronisk 

mødested, Netværket, for 

medlemmerne på vores hjemmeside. 

Her kan man udveksle erfaringer, 

finde en rejsekammerat eller en 

dansepartner, efterlyse gode råd 

om it, tilbyde feriebolig eller i øvrigt 

købe/sælge/bytte ting indbyrdes. 

Knap 2.700 medlemmer har 

oprettet en brugerprofil på Netværket, 

der i løbet af 2006 typisk havde 

2.000-3.000 unikke besøgende på 

en måned. 

Slægtsforskning er blevet noget, 

som mange interesserer sig for. Vi 

gav derfor i løbet af 2006 mulighed 

for, at det enkelte medlem kunne 

”dyrke” sit eget personlige stamtræ 

– hvilket over 800 medlemmer har 

gjort. 

Motion – vækst og 

udvikling kan fortsætte 

Vi har de seneste år set en meget 

stærk vækst på motionsområdet 

i vores lokalkomiteer. Aktivitetsomfanget 

illustreres af, at vi på 

landsplan i dag har cirka 600 motionsfrivillige, 

der hjælper svage ældre 

med at træne eller er instruktør for 

mere raske ældre. Området er for 

alvor slået igennem i 2006, især i en 

række jyske lokalkomiteer, hvor der 

kan være 8-20 aktive motionsvenner 

i en lokalkomite. De når ud til mindre 

mobile ældre, også i landområder 

med lange afstande. 

Stavgang er stadig en populær 

aktivitet i mange lokalkomiteer. Frost 

og sne kunne ikke stoppe deltagerne 

sidste vinter – flere hold melder om 

”ingen aflyste træningsdage”. 

Vi har i 2006 afholdt to kurser 

med temaet ”Mennesker i bevægelse 

– bevægelse i fremtiden”, hvor 65 af 

vores aktive instruktører, motionsvenner 

og aktivitetsledere var samlet. 

Deres forklaring på fremgangen 

er, at motionen giver et godt socialt 

fællesskab; deltagerne oplever, at de 

bliver i fysisk bedre form – især de 

mindre mobile – og det giver velvære 

og øget livskvalitet. Vores frivillige 

gav samtidig deres bud på fremtidige 

motionsaktiviteter, herunder boksetræning, 

aerobic, step, styrke- 

træning, tai-chi, yoga, roning og 

cykling. 

Kulturnat i Nørregade 

Vores sekretariat deltog i oktober 

i Københavns Kulturnat. Over 800 

personer kom på besøg i løbet af 

aftenen for at høre foredrag af Troels 

Kløvedal og Jacob Ludvigsen, prøve 

skønhedsbehandling, få lidt at spise 

og drikke, høre musik og sang – eller 

blot få et kig ind i sekretariatsbygningen 

i Nørregade 49, som har 

en unik farveudsmykning skabt af 

professor Bjørn Nørgaard. 

Ældre Sagen på festival 

For første gang deltog Ældre Sagen i 

juni 2006 på en større musikfestival, 

nemlig Langelandsfestivalen. For- 


målet var at tilbyde målgruppen 50+ 

alternative oplevelser på festivalen, 

og både sekretariatsmedarbejdere 

og lokale frivillige stod for vores 

deltagelse. 

I ”Længe leve livet”-teltet, 

hvor Ældre Sagen holdt til, var der 

desuden et stort bageri med brunch, 

cafe og aftenunderholdning. Programmet 

forløb over fem dage. 

Aktiviteterne i teltet strakte sig fra 

en politisk debat mellem Sundhedsminister 

Lars Løkke Rasmussen og 

Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup 

over senior stand-up, rådgivning i 

sociale og juridiske spørgsmål, forskellige 

foredrag, sms-kurser og to 

koncerter med orgel-kultnavnet Ole 

Erling. Ældre Sagens deltagelse på 

Langelandsfestivalen gav anledning 

til en del positiv presseomtale. 

Eksempler på lokale aktiviteter inden 

for mødesteder, aktiviteter og netværk 

i 2006: 

De løfter jern i Jernløse 

Fra 60-års alderen forfalder kroppen 

med 1 1 /2 pct. om året, viser undersøgelser. 

Så når man er 90, er der 

ikke meget tilbage, med mindre man 

selv gør noget aktivt. Den udfordring 

besluttede Peter Brandsen fra 

lokalkomiteen i Holbæk-Jernløse at 

tage op. Han fik en god aftale med 

et lokalt fitnesscenter. Derefter inviterede 

han til et orienteringsmøde, 

som trak 75 interesserede. Der er 

nu dannet tre hold, som en gang 

om ugen dyrker styrketræning under 

kyndig vejledning af en instruktør. 

Allerede efter to måneder lød tilbagemeldingerne 

til Peter Brandsen: 

31

32 

Årsberetning 2006 Afsnit Mødested, aktiviteter og netværk 

Udsigterne for 2007 vedrørende mødesteder, aktiviteter 

og netværk: 

Som nævnt i teksten introducerer vi i efteråret 2007 en helt ny 

hjemmeside, hvor hensigten er, at der skal være mere interaktivitet 

og også muligheder for, at medlemmerne kan møde hinanden. 

”Det virker!”. Også andre steder 

vinder styrketræning frem lokalt hos 

Ældre Sagen, eksempelvis i Give, 

Middelfart og Rosenholm. 

Til hest på Mors 

Lokalkomiteen på Morsø har vist, 

hvordan man følger nye ønsker fra 

medlemmerne lokalt – man har sat 

ridning på programmet. Her er plads 

til både nybegyndere og lidt mere 

erfarne ryttere. 64-årige Elly Bloch er 

en af de nye: ”Man skal jo også turde 

prøve noget andet, selv om man 

bliver ældre, og det er rigtigt sjovt 

og hyggeligt”. Der er nu venteliste til 

ridningen. 

Seniormesse i Skælskør 

Lokalkomiteen i Skælskør inviterede 

i september byens erhvervsliv, 

forretninger, organisationer og 

myndigheder til seniormesse. Her 

præsenterede de, hvad de har at 

tilbyde, både til dagligdagen, til 

festlige lejligheder, til motion og til 

kulturelle oplevelser. Messen blev 

åbnet af byens borgmester, og der 

var underholdning af senioridrættens 

sangkor og seniordanserne. Ideen 

om seniormessen blev født på et lokalt 

kursus, hvor en af opgaverne var 

at lave fem projektforslag og gennemføre 

et af dem i 2006. Resultatet 

blev seniormessen. 

Fyraftensmøde i Støvring 

I 2006 inviterede Støvring lokalkomite 

for tredje år i træk alle nye 

medlemmer til ”fyraftensmøde” på 

Støvring Højskole. Her blev der i en 

hyggelig stemning fortalt om Ældre 

Sagen i almindelighed og om arbej- 

det i lokalkomiteen i særdeleshed, 

og deltagerne fik serveret sandwiches 

og et lille glas til at styrke 

sig på. Over halvdelen af de 64 nye 

medlemmer mødte frem; en af dem 

stillede endda op og blev valgt ind 

i lokalkomiteen. Alt i alt en rimelig 

succes – som det siges med jysk 

underdrivelse. 

Elektronisk ping-pong 

med medlemmerne 

Næstved-Fladså lokalkomite går ind 

for en hurtig ping-pong med medlemmerne 

over nettet. Derfor har de 

skabt et elektronisk nyhedsbrev med 

omtaler og løbende opdatering af 

komiteens arrangementer. Nyhedsbrevet 

er et supplement til de trykte 

programmer. ”Vi vil gerne give vores 

medlemmer hurtig og direkte information 

om, hvad der sker i komiteen. 

Med den nye teknologi kan vi 

komme i dialog med medlemmerne 

og høre, hvad der rører sig,” fortæller 

Karin Thomsen fra lokalkomiteen. 

Sprogcafe for indvandrere 

og flygtninge 

Hver onsdag åbner Ældre Sagens 

bydelsgruppe i Brønshøj-Vanløse dørene 

op for nydanskere med rødder i 

fremmede kulturer. De bliver budt på 

te, kaffe og småkager og møder danskere, 

som er parate til at svare på 

spørgsmål om det danske samfund 

og træne de fremmedsprogede talegaver. 

”Ensomhed er et problem for 

især mange kvinder fra minoritetsgrupper,” 

fortæller Mary Andersen, 

der har taget initiativ til sprogcafeen. 

For at styrke den sociale kontakt 

arrangerede hun en bustur til Gavnø 

Slot; bussen var fyldt med 11 iranere, 

14 pakistanere, en inder, en 

englænder og tre danskere. 

Tværkulturel systue 

På Frederiksberg har Ældre Sagens 

lokalkomite i samarbejde med 

en arabisktalende kvindegruppe 

udviklet nogle aktiviteter, hvor de 

kan udveksle erfaringer og viden om 

hinandens baggrund og kultur. Dette 

har ført til, at man sammen har 

iværksat fælles syaktiviteter. 

Pokerstue for ældre 

Bridge har længe været en populær 

aktivitet blandt Ældre Sagens medlemmer, 

men nu er pokerspillet også 

kommet til. Komiteerne i København 

og på Frederiksberg har etableret en 

pokerstue, hvor de farvede jetoner 

hver mandag skifter hænder på pokerbordene. 

Deltagerne undervises 

i spillet og lærer at downloade ”pokerrooms” 

fra Internettet sammen 

med en forklaring om, hvordan man 

spiller gratis turneringer på nettet 

– og råd om, hvordan man undgår 

at blive ludoman og spille sig fra hus 

og hjem. 

Et ordentligt lokumsbræt 

Sådan lød Helsingør Dagblads 

malende beskrivelse af den over 6 

kg tunge slethvar, som Ernst Peters 

fangede på en af de fisketure fra 

Helsingør Havn, som lokalkomiteen 

i Hundested arrangerede i 2006. 

Dermed satte han en ny officiel Danmarksrekord, 

hvilket kastede en del 

af sig i form af diplom, guldnål – og 

en drømmerejse til Irland.

Kongefamilien iførte sig de grønlandske festdragter på Graasten Slot. 

Det var en gave fra det grønlandske folk. Billed-Bladet, september 1952 

1952

3 

Årsberetning 2006 Afsnit 7 Kontante fordele 

Kontante fordele 

Vi samarbejder med erhvervslivet 

– til alle parters fordel 

Vi har allieret os med udvalgte partnere 

i erhvervslivet for at indgå i et 

samarbejde til fordel for begge parter. 

Værdien for os er, at vi kan tilbyde 

medlemsrabatter og særligt udviklede 

produkter til vores medlemmer 

– eller at vi på anden måde samarbejder 

med virksomhederne om at 

skabe nye muligheder (se side 20 og 

22). Herudover yder vores samarbejdspartnere 

direkte økonomisk 

støtte til blandt andet vores socialhumanitære 

indsats, hvilket i sidste 

ende gavner både vores medlemmer 

og den ældre del af befolkningen 

generelt. 

Værdien for virksomheden kan 

være at få adgang til at markedsføre 

og sælge sine produkter til vores 

medlemmer. Samtidig giver det virksomheden 

mulighed for at integrere 

social ansvarlighed med de øvrige 

forretningsprincipper. 

Vi har indgået partnerskaber med: 

- Codan (forsikringer) 

- Lån & Spar Bank (MasterCard, 

prioritetslån, rejseforsikring mv.) 

- BRFkredit (realkreditlån) 

- Thiele (briller) 

- Falck (gratis krisehjælp) 

- Dansk Shell (benzin, diesel og 

fyringsolie) 

Samarbejdspartnere udvælges efter 

flere kriterier. Produkter og ydelser 

skal altid være relevante for vores 

medlemmer, til konkurrencedygtige 

og gennemskuelige priser. Herudover 

skal virksomheden have en 

forretningsetik, der er forenelig med 

vores arbejde og formål. 

Hos samarbejdspartnerne er 

god service og pålidelig rådgivning 

et vigtigt kriterium og en del af den 

samlede pakke, som medlemmerne 

tilbydes. Hos Codan og BRFkredit 

er der således oprettet særlige service- 

og rådgivningscentre for vores 

medlemmer. Her er personalet særligt 

udvalgt til formålet. Hos Thiele 

får vores medlemmer prisgaranti og 

gratis udvidet service efter operation 

for grå stær. 

Spændende medlemstilbud 

Vi har til vores medlemmer en 

række specialtilbud om blandt andet 

weekendophold, rejser, koncerter, 

kunstudstillinger og teaterforestillinger 

til særlig medlemspris. I nogle 

tilfælde føjer vi lidt ekstra indhold 

til arrangementerne for at forøge 

medlemsværdien i tilbuddet. 

Vi udvikler og forhandler os 

løbende til unikke medlemsfordele 

som formidles via ”Extra”-tillægget 

i medlemsbladet, og på vores 

Udsigterne for 2007 vedrørende kontante fordele med videre: 

• Vi ønsker at introducere nye muligheder inden for fundraising, 

herunder ”Støt Ældre Sagen” på hjemmesiden. 

• Samarbejdet med AGN (se side 43) vil formentlig allerede i 2007 

give sig udslag i nye medlemsfordele og -tilbud. 

Vi tilbyder kontante fordele 

- så vores medlemmer 

oplever en øget værdi af 

deres medlemskab 

hjemmeside, www.aeldresagen.dk. 

I 2006 har vi yderligere markedsført 

specielle tilbud kun på nettet, i kategorien 

Webtilbud. Det kan eksempelvis 

være ”her & nu” tilbud eller tilbud 

i begrænset mængde. 

Vores medlemmer er meget 

forskellige, og det er derfor væsentligt, 

at vi får tilvejebragt forskellige 

typer af tilbud. Der har i 2006 været 

en bred palet af rejsetilbud – lige fra 

kør-selv-ferie og kroophold til eksotiske 

oplevelsesrejser. Mange af rejserne 

har solgt rigtig godt – også de 

dyrere, eksempelvis knap 100 rejser 

til Beijing og 80 rejser til Jacobshavn 

på én annoncering. Også kulturtilbudene 

har været godt efterspurgt, og 

mange af dem var overtegnede. 

”Vores lotteri” finansierer 

værdifuldt arbejde 

Vores væsentligste fundraising foregår 

via medlemslotteriet ”Vores Lotteri”, 

der giver Ældre Sagen betydelige 

indtægter og dermed er med til at 

støtte og styrke foreningens arbejde. 

Vi udbyder fire årlige medlemslotterier 

med mulighed for attraktive 

præmier, samtidig med at man støtter 

den gode sag. Vi sender vores 

lotteri ud til ca. 150.000 medlemsadresser, 

som tidligere har vist interesse 

for at spille med i lotterierne 

– det svarer til ca. 210.000 medlemmer. 

I 2006 gav lotterierne en 

nettoindtjening på 11 mio. kr., som 

understøtter Ældre Sagens arbejde. 

Ældre Sagens 20 års fødselsdag 

blev fejret ved som årets 3. lotteri at 

lancere et fødselsdagslotteri med flere 

præmier. Resultatet var bedre end 

forventet, for lotteriet blev særdeles 

godt modtaget af medlemmerne.

Helmuth synger foran Teaterpavillionen til Brandholm Hotel på Lolland. Siden sin debut på 

Teaterpavillionen øver den store Revuekunstner altid sine nye viser der. Billed-Bladet, maj 1952 

1952Oswald

3 

Årsberetning 2006 Afsnit Medlemmer 

Medlemmer 

Vi ønsker, at medlemmerne skal opfatte Ældre Sagen som en nødvendig 

organisation at være medlem af, fordi vi skaber et fællesskab, der kan udrette 

mere, end den enkelte kan for sig selv. Vi ønsker, at medlemmerne ser os 

som en organisation, der professionelt og kompetent arbejder for, at alle 

skal kunne skabe sig et aktivt og meningsfuldt liv, uanset alder – og som en 

organisation, der formår at forene en god sag med et klart medlemsudbytte. 

Fakta om medlemmer 

Vores nye medlemmer har tendens 

til at tilhøre de yngre aldersgrupper; 

således er knap hvert tredje nye 

medlem i 50’erne eller yngre. Blandt 

vores eksisterende medlemmer er 

hovedparten imellem 60 og 80 år. 

Nye medlemmer i 2006, 

fordelt på alder 

18-50 år 4% 

50-59 år 29% 

60-64 år 37% 

65-69 år 17% 

70-80 år 10% 

80+ 3% 

Antal medlemmer 1999-2006 (1.000) 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

415 

428 

441 

Eksisterende medlemmer, 

fordelt på alder 

18-50 år 1% 

50-59 år 10% 

60-64 år 20% 

65-69 år 22% 

70-80 år 32% 

80+ 15% 

455 459 469 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

476 

492

Udsagn 

Succes med internetkampagnen 

”Tænkepausen” 

Ældre Sagen har en meget høj 

gentegningsprocent, men mister 

alligevel i størrelsesordenen 25.000 

medlemmer hvert år, de fleste af 

naturlige årsager. Vi ved af erfaring, 

at det er nødvendigt med en aktiv 

hverveindsats for dels at opretholde 

og udvide medlemsantallet og dels 

at opnå støtte fra nye generationer. 

I 2006 har vi anvendt adresseløse 

breve og direct mail i vores 

hvervning. I november forsøgte vi for 

første gang med en internetbaseret 

kampagne, kaldet ”Tænkepausen”. 

Procent enige/meget 

enige eller tilfredse/ 

meget tilfredse 

Formålet var at bruge vores Fremtidsstudie 

til at skabe involvering 

hos især potentielle medlemmer. Vi 

var særdeles tilfredse med resultatet 

af denne nye måde at gøre opmærksom 

på Ældre Sagen på: Over 

10.000 mennesker gik ind på vores 

banner. Knap 9.000 besvarede hele 

det spørgeskema om holdninger til 

livskvalitet, der var en del af kampagnen. 

Det lykkedes desuden at få fat 

i de aldersgrupper, som vi ønskede: 

Hele 53 pct. af deltagerne var 40-59 

år og 18 pct. var 60-69 år. Kampagnen 

er indstillet til Direct Marketing 

Prisen 2007. 


Gennemsnitlig 

pointscore på 

skala 1-5 

Ældre Sagen er en troværdig organisation 90 % 4,39 

Ældre Sagen skal være mere synlig i medierne 79 % 4,16 

Ældre Sagen skal være mere offensiv i forhold til politikerne 77 % 4,12 

Ældre Sagen stiller for mange krav til politikerne 8 % 1,92 

Tilfredshed med medlemskab alt i alt 86 % 4,13 

Note: I point-termer svarer 1 til ”meget uenig”/”meget utilfreds”, 

mens 5 svarer til ”meget enig”/”meget tilfreds”, og 3 er ”hverken/eller” 

Kilde: Zapera: Motiver til medlemskab, oktober 2006 

Høj medlemstilfredshed 

Hele 86 pct. af vores medlemmer 

er tilfredse eller ligefrem meget tilfredse 

med deres medlemskab, viser 

en analyse fra slutningen af 2006. 

Holdningen blandt et stort flertal af 

medlemmer er desuden, at Ældre 

Sagen er en troværdig organisation, 

der skal være mere offensiv i forhold 

til politikerne og mere synlig i medierne. 

Vi kan desuden notere, at hele 

85 pct. af medlemmerne ville anbefale 

andre – venner, familie, kolleger 

– at blive medlem af Ældre Sagen. 

37

3 

Årsberetning 2006 Afsnit .1 Frivillige og medarbejdere 

Frivillige og medarbejdere 

FRIVILLIGE 

Vi ønsker at være landets mest attraktive frivilligorganisation, 

idet vi vil give den enkelte mulighed for at bruge sine særlige 

kompetencer og interesser, for yderligere udvikling og læring, 

og vi vil møde vores frivillige med både anerkendelse og krav 

Fakta om frivilliges opgaver 

Vores 9.500 frivillige løser en lang 

række opgaver i komiteerne landet 

over, herunder: 

• Social-humanitært arbejde som 

besøgsvenner, aflastere, bisiddere 

med videre. 

• Ældrepolitisk og sundhedspolitisk 

arbejde på kommunalt niveau. 

• Medlemsarrangementer til glæde 

for medlemmerne lokalt – motion, 

uddannelse, underholdning og 

samvær. 

• Hjælper andre med at lære og 

bruge it. 

• Besvarer spørgsmål fra medlemmerne 

lokalt, og servicerer dem. 

• Udgiver lokale medlemsblade. 

• Samarbejder med lokale virksomheder 

om finansiering af aktiviteter. 

• Vejleder i økonomiske og sociale 

spørgsmål. 

• Har ledelsesmæssige og administrative 

opgaver på lokalt plan, samarbejder 

med sekretariatet, udveksler 

erfaringer og synspunkter. 

I tidligere afsnit er angivet eksempler 

på den indsats, som vores frivillige 

står for på nogle af disse områder, 

eksempelvis hjælp af social-humanitær 

karakter til demente eller en- 

somme (se afsnit 4), eller skabelse 

af mødesteder, hvor man kan træffe 

andre, få oplevelser og styrke sit 

netværk (se afsnit 6). 

Hvem er vores frivillige? 

En frivillig er en person, der ulønnet 

bruger tid og påtager sig opgaver 

uden for egen familie og i en organiseret 

sammenhæng. En frivillig kan 

ikke pålægges bestemte opgaver, 

men kun påtage sig dem af lyst og 

egen vilje. 

Vores frivillige medvirker aktivt 

til at opfylde foreningens formål. Vi 

bruger derfor mange ressourcer på 

at rekruttere nye frivillige og skabe 

rammer, som gør det attraktivt at 

blive og forblive frivillig. 

Vi har registreret omkring 9.500 

frivillige i vores mere end 200 komiteer 

landet over. Dermed er antallet 

af registrerede frivillige vokset med 

omkring 800 på et år – hvilket vi 

finder er et godt resultat, set i lyset 

af den usikkerhed kommunalreformen 

har givet om den fremtidige 

organisering. 

I figuren på næste side er angivet 

antallet af frivilligroller for forskellige 

frivilligkategorier, idet antallet 

fra sidste år står i en efterfølgende 

parentes. Bemærk, at der er tale om 

antal ”kasketter”, og at én person 

derfor godt kan figurere flere steder, 

således at det samlede antal overstiger 

9.500. 

Samarbejdet mellem 

sekretariatet og frivillige 

En væsentlig del af foreningens 

ressourcer, både økonomisk og 

personalemæssigt, bruges på at 

støtte og udvikle det omfattende 

frivillige arbejde landet over, først og 

fremmest via sekretariatets Frivilligafdeling. 

Reelt arbejder hver eneste 

afdeling i sekretariatet dog sammen 

med frivillige. Nogle væsentlige elementer 

i sekretariatets støtte til det 

frivillige arbejde er: 

• Foreningskonsulenternes støtte 

til det foreningsmæssige arbejde 

– årsmøder med videre. 

• Fagmedarbejderes bidrag til lokale 

aktiviteter inden for eksempelvis 

besøgsvenner, demensaflastning, 

motion, kost, it og det etniske 

område. 

• Kurser med forøgelse af frivilliges 

kompetencer samt erfaringsudveksling. 

• Inspiration til nye aktivitetsområder 

lokalt. 

• Støtte til lokal interessevaretagelse 

på områder som hjemmehjælp, 

sundhed med videre.

Demensaflastere 

03 ( 00) 

Besøgsvenner 

3. (3.0 ) 

Tryghedsopkaldere 

7 ( 12) 

• Hjælp til udarbejdelse af regnskaber. 

• Information, kommunikation – udveksling 

af synspunkter, holdninger 

og erfaringer via medier som 

”Aktiv”. 

• Hjælp til kontakt med regionale og 

lokale medier. 

• Faglig sparring i forbindelse med 

vejledning af medlemmer lokalt. 

• Annoncering af lokale medlems- 

arrangementer i ”Det Sker”. 

Distrikter 

Ældre Sagens kredskomiteer har 

hidtil stået for et stort koordinerende 

Motionsfrivillige 

2 ( 7) 

Social-humanitære 

kontaktpersoner 

3 7 (3 7) 

Demenskontaktpersoner 

( ) 

Andre social-humanitære 

funktioner 13 ( 2 ) 

Sundhedspolitiske 


10 (102) 

Lokalkomiteen 

3. 1 (3. 2 ) 

Kost- og ernærings- 

frivillige 27 (17) 

arbejde blandt vores frivillige, på 

tværs af lokalkomiteer og kommuner. 

Denne ordning med kredskoordinatorer 

inden for interessevaretagelse, 

social-humanitær indsats og it har 

fungeret godt og været til stor inspiration 

og glæde for lokalkomiteernes 

kontaktpersoner på forskellige felter. 

Amterne er imidlertid nedlagt 

i den nye kommunestruktur, og 

derfor nedlægges også Ældre Sagens 

kredse, som fulgte amtsgrænserne. 

Det blev derfor besluttet i 2006, at 

vi i 2007-2008 etablerer en forsøgsordning 

med 10 distrikter for her 

at videreføre den erfaringsudveks- 

Ældrepolitiske 


302 (31 ) 

IT kontaktpersoner 

1 (1 ) 

Kulturvenner 

0 (33) 

Ældrepolitiske frivillige 

2 0 (2 ) 

IT-frivillige 

12 


Aktivitetsledere / 

aktivitetsfrivillige 

1. 7(1.2 ) 

Praktisk 

hjælp 

1. (1.31 ) 

Komiteen er det centrale omdrejningspunkt for vores frivillige – den røde kerne. I hver komite er der desuden en række kontaktpersoner, 

der er frivillige ledere for en specifik aktivitet, for eksempel det social-humanitære eller det ældrepolitiske område – den hvide ring 

omkring kernen. Endelig er der en række frivillige, som deltager i arbejdet – den yderste ring. Tallene ud for hver kategori angiver antallet 

af „kasketter” primo 2007. 

ling og inspiration, der tidligere lå i 

kredsene. Det vil også være naturligt, 

at distrikterne bliver igangsættere 

vedrørende kurser og temadage, så 

den landsdækkende kursusvirksomhed 

fortsat kan blive suppleret lokalt. 

Kurser og temadage for frivillige 

Der var i 2006 fra sekretariatets side 

planlagt 126 kurser, hvoraf 100 blev 

gennemført med i alt 2.180 deltagere. 

Både hvad angår antal kurser 

og antal deltagere, var der tale om 

en svag stigning i forhold til året før. 

Samtidig kan det konstateres, at der 

fortsat er stor efterspørgsel efter 

3

0 


temadage og rekvirerede kurser, som 

lokalkomiteer og kredse selv tilrettelægger 

i samarbejde med sekretariatet: 

Der blev i 2006 afholdt i alt 146 

rekvirerede temadage og kurser med 

3.826 deltagere. 

I 2006 understøttede sekretariatet 

den kommende strukturreform 

med en særlig udgave af det populære 

kursus om ”Ledelse og samarbejde” 

med fokus på kommunernes 

nye ældre- og sundhedspolitiske opgaver. 

Derudover blev der tilbudt en 

række nye kurser, bl.a. ”Forandring 

fryder”, ”Kursus i PR og synlighed” 

og ”Forebyg at blive udbrændt som 

besøgsven”. 

På vej mod et bedre KomiteNet 

For bedre at udnytte mulighederne 

for elektronisk udveksling af viden 

oprettede vi for et par år siden et 

ekstranet som supplement til hjemmesiden. 

KomiteNet er specielt 

opbygget til vores frivillige og kræver 

adgangskode. Her kan frivillige finde 

rapporter, notater, blanketter, medlemslister 

og andre værktøjer, ligesom 

de kan debattere internt. Det er også 

vejen til at redigere og ændre i de 

lokale hjemmesider, hvis man som 

bruger har rettigheder til dette. 

Der er i 2006 foretaget tre spørgeskemaundersøgelser 

vedrørende 

Udsigter i 2007 vedrørende frivilligområdet: 

KomiteNet for at kunne udvikle det 

i retning af brugernes ønsker og 

behov. Undersøgelserne viser blandt 

andet, at 92 pct. af brugerne mener, 

at man ikke kan undvære KomiteNet. 

Men der er også klare signaler om, 

at man ønsker forbedringer: Der skal 

være nyheder og information, debat, 

skabeloner og blanketter, mulighed 

for selvstændige grupper, og systemet 

skal have bedre integration med 

Navision og Office-pakken. 

Vigtig kommunikation 

Bladet Aktiv sendes direkte til stort 

set alle frivilliges privatadresser og 

styrker derved kommunikationen 

mellem frivillige og sekretariatet og 

mellem frivillige indbyrdes. I Aktiv 

kan enhver frivillig give udtryk for 

sine meninger og holdninger og 

derved påvirke og inspirere andre 

frivillige. Aktiv, der i 2006 udkom 

7 gange, udgør dermed en klar 

forbedring i forhold til for få år siden, 

hvor der ikke var et sådant fælles 

medie, der når ud til og favner alle 

foreningens frivillige og ikke kun ”tillidsfolkene”. 

Derudover udsender sekretariatet 

hver uge nyhedsbrevet ”Internt”, der 

opsamler de vigtigste oplysninger til 

komiteerne, herunder beslutninger 

fra bestyrelsen. Dette indebærer en 

• Tilpasning af foreningen til ny kommunalstruktur – udveksling 

af viden og erfaringer og samarbejde inden for distrikter. 

• Nye initiativer, der kan tiltrække nye og yngre generationer 

som frivillige. 

meget mere overskuelig og systematisk 

informationsmåde end tidligere. 

Mad og motion 

– inspiration til frivillige 

I foråret 2006 udgav vi inspirationsbogen 

”Mad Motion Mennesker”. 

Den henvender sig til frivillige med 

en række nyttige informationer 

om motion og kost, og den giver 

vejledning til, hvordan frivillige kan 

starte nye lokale aktiviteter. Ved 

årets udgang var bogen solgt i 1.200 

eksemplarer. 

Som opfølgning afholdtes i 

efteråret 2006 kurset ”Mad Motion 

Mennesker – inspiration mod 2010”. 

På kurset deltog 37 af vores frivillige, 

og de fremkom med blandt andet 

følgende ideer til kommende lokale 

aktiviteter på området: 

• Efter motion arrangeres fælles 

madlavning og spisning – med så 

megen mad, at deltagerne kan få 

mad med hjem til næste dag. 

• Opringerne i en telefonstjerne 

tilbyder de brugere, som kan klare 

det, en gå-tur. 

• Lav et arrangement med kostvejleder 

og sunde opskrifter i det lokale 

supermarked. 

• Store Badedag med picnic og 

motion på stranden inden en sund 

frokost.

og Aase Rasmussen er om dagen toldassistent og husmoder, om aftenen to af Danmarks fineste haandboldspillere. 

De fandt hinanden gennem sporten, og lever lykkeligt med sporten, hinanden og deres tvillinger. Billed-Bladet, august 1956 

1956Egon

2 


MEDARBEJDERE 

Vi ønsker, at den enkelte medarbejder er glad for gennem sit arbejde 

at skabe resultater, arbejder selvstændigt og varieret og har muligheder 

for at udvikle sine kompetencer og sin viden. Vi ønsker, at der er koordination, 

samarbejde og gensidig respekt mellem medarbejderne i sekretariatet 

såvel som mellem medarbejdere og frivillige 

Fakta om medarbejdere 

og deres opgaver 

Sekretariatets medarbejdere udnytter 

deres viden og kompetencer 

til at: 

• udøve interessevaretagelse på 

landsplan, i forhold til Folketinget, 

ministerier mv. 

• rådgive medlemmer og frivillige. 

• servicere medlemmerne (indmeldelser, 

betalinger og andre spørgsmål). 

• formidle information og viden til 

medlemmerne. 

• forhandle med erhvervslivet med 

henblik på tilbud til medlemmerne. 

• styrke det lokale frivillige arbejde 

gennem kurser og konsulentbistand. 

• sikre, at vores holdninger og budskaber 

via medierne bliver kendt af 

offentligheden. 

• have kontakt til fag- og personalepolitiske 

foreninger og til forskningsinstitutioner 

for at udveksle 

viden og synspunkter og indsamle 

og bearbejde ny viden om ældre og 

seniorer. 

• have kontakt til andre landes 

ældreorganisationer. 

Vi havde i 2006 gennemsnitligt 

92 fuldtidsansatte i sekretariatet, 

hvilket er 2 flere end året før. Vores 

medarbejderantal er relativt beskedent 

set i forhold til antal medlemmer: 

Ældre Sagens sekretariat har 

under 2 medarbejdere pr. 10.000 

medlemmer, mens det tilsvarende tal 

i de mest sammenlignelige foreninger 

ligger fra omkring 4 og opefter. 

Organisationsudvikling 

I 2006 har en ekstern organisationskonsulent 

været katalysator for en 

meget grundig undersøgelses- og 

udviklingsproces i sekretariatet. 

Formålet var at optimere sekretariatets 

måde at arbejde og samarbejde 

på, set i lyset af den nye strategi. 

Processen har involveret hele huset 

såvel som de enkelte afdelinger, og 

alle medarbejdere har haft mulighed 

for at blive hørt. 

Processen har resulteret i såvel 

nogle organisatoriske som ledelsesmæssige 

justeringer i sekretariatet, 

så der nu lægges større vægt på 

effektiv gennemførelse af strategien 

og en systematisk opfølgning. Desuden 

er der generelt i sekretariatet 

kommet fokus på, hvordan der kan 

skabes et endnu bedre samarbejde 

mellem de forskellige afdelinger og 

funktioner i huset.

Internationalt samarbejde 

Verden mødtes i København 

Ældre Sagen var i slutningen af maj 

og begyndelsen af juni vært for 

den verdenskonference, som IFA 

(International Federation on Ageing) 

afholdt i København – et værtskab, 

som Ældre Sagen havde vundet i 

skarp konkurrence med flere andre 

lande. På konferencen var der omkring 

1.000 deltagere fra hele verden 

– frivillige, forskere, politikere, 

eksperter og organisationsfolk. Der 

blev udvekslet viden og erfaringer 

om et stort antal emner: Ældrepleje, 

pensionsreformer, frivilligt arbejde, 

tendenser i de store krigsgenerationer, 

boligforhold mv., ligesom der 

blev knyttet mange forbindelser og 

skabt internationale netværk. 

Konferencen blev åbnet af bl.a. 

socialminister Eva Kjer Hansen under 

overværelse af Hans Kongelige Højhed 

Kronprins Frederik. I forbindelse 

med konferencen udgav vi en ny 

international pjece, som på engelsk 

giver en beskrivelse af Ældre Sagen 

og af Danmark. 

Konferencen havde et højt fagligt 

niveau og var organisatorisk velgennemført, 

takket være indsatsen fra 

både frivillige og ansatte. Dette styr- 

ker Ældre Sagens prestige, i Danmark 

såvel som internationalt. 

Succesen med IFA-konferencen 

giver os større gennemslagskraft i 

forhold til ministerier, kommuner 

og andre danske aktører, når det 

drejer sig om at påvirke og ændre 

udviklingen indenfor ældreområdet. 

Og internationalt giver det os en 

øget mulighed for at være med til 

at bestemme den europæiske og 

internationale dagsorden. 

Ældre Sagen medstifter 

af nyt globalt netværk 

Efter intense forhandlinger i 2006 

besluttede Ældre Sagen ved årsskiftet 

at indgå som det allerførste 

såkaldte ”charter member” af 

den nye netværksorganisation, 

AARP Global Network (AGN), som 

er stiftet af vores amerikanske 

søsterorganisation AARP, der har 

ca. 37 mio. medlemmer i USA. 

AGN’s formål er at dele viden og 

erfaringer, så ligesindede organisationer 

verden over kan styrke deres 

indsats med hensyn til dels at skabe 

samfundsforbedringer og dels at 

tilbyde fordelagtige medlemsfordele. 

Både Ældre Sagen og AARP er 

Årsberetning 2006 Afsnit 10 Internationalt samarbejde 

internationalt kendt som meget succesrige 

eksempler på såkaldt ”social 

entrepreneurship”, hvor en god sag 

og et almennyttigt formål støttes og 

fremmes gennem brug af markedsorienterede 

værktøjer. 

Gennem AGN kan Ældre Sagen 

selv hente viden og teknologi fra 

AARP (og andre, kommende medlemmer) 

til at realisere sin strategi 

frem mod 2010 – i forhold til frivilligt 

arbejde, medlemstilbud, interessevaretagelse 

og andre emner. Omvendt 

kan vi gennem AGN formidle danske 

erfaringer til andre ældreorganisationer 

verden over. 

Derudover kan dette internationale 

samarbejde styrke organisationerne 

i forhandlingerne med 

erhvervslivet og herigennem sikre, at 

erhvervslivets har fokus på at møde 

forbrugerbehov hos mennesker over 

50 år gennem bedre produkter og 

bedre service. Herved kan også tilvejebringes 

flere og mere fordelagtige 

tilbud og rabatter til medlemmerne. 

Endelig kan AGN knytte tættere bånd 

mellem organisationernes medlemmer 

verden over. 

3

Årsberetning 2006 Ledelsespåtegning 

Ledelsespåtegning 

Vi har dags dato aflagt årsregnskabet for 2006 for Ældre Sagen. 

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen samt 

god regnskabsskik. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet 

giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. 

Årsregnskabet godkendes. 

København den 24. april 2007 

Direktion: 

Bjarne Hastrup 

Bestyrelse: 

Per Thestrup Søren Rand Eva Holm Christensen 

landsformand næstformand 

Tage Elkjær Helge Jensen Frida Jensen 

Bent Johansen Lisse Trads Lis Leadbetter

Den uafhængige revisors påtegning 

Til bestyrelsen og delegeretforsamling i Ældre Sagen 

Vi har revideret årsrapporten for Ældre Sagen for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2006 omfattende ledelsespåtegning, 

ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse 

og noter. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold. 

Ledelsens ansvar for årsrapporten 

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse 

med årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og 

opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende 

billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og 

anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter 

omstændighederne. 

Revisors ansvar og den udførte revision 

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision 

i overensstemmelse med danske revisionsstandarder samt bestemmelserne i ”Bekendtgørelse om regnskab og 

revision mv. af regnskaberne for modtagere af tilskud fra socialministeriets puljer efter lov om visse spil, lotterier og 

væddemål”. Vi har således udført forvaltningsrevision i henhold til god offentlig revisionsskik, herunder påset, at Ældre 

Sagens forvaltning sker under hensyntagen til sparsommelighed, effektivitet og produktivitet. Danske standarder 

kræver endvidere, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad 

af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. 

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. 

De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation 

i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor 

interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende 

billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det 

formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen 

til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige 

skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. 

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Konklusion 

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling 

pr. 31. december 2006 samt at resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. 

december 2006 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de tilpasninger der følger af, at det er en forening. 

København, den 25. april 2007 

Deloitte 

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 

J. Dahl Jakobsen Carsten Vaarby 

statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor 

Den uafhængige revisors påtegning Årsberetning 2006

man er ung og fyldt med virketrang og mod på livet, er det herligt at have egen vogn. Se f.eks. på en LLOYD. 

Her er en vogn, De har råd til at købe. LLOYD personvogne fås fra kr. 10.736. Billed-Bladet, april 1959 

1959Når

Anvendt regnskabspraksis 

Generelt 

Regnskabet for Ældre Sagen er aflagt 

i overensstemmelse med vedtægtens 

krav til regnskabsaflæggelse og 

god regnskabsskik og efter samme 

regnskabspraksis som sidste år. 

Medlems- og komitéindtægter 

Medlems- og komitéindtægter medtages 

i regnskabet ved indbetaling, 

da opkrævningsperioden for medlemskontingentet 

følger kalenderåret. 

Indbetalinger der er modtaget 

sidst på året og som vedrører det 

følgende år medtages under periodeafgrænsningsposter. 

Tilskud til konkrete 

projekter og bidrag 

Tilskud til konkrete projekter indtægtsføres 

i takt med projektets 

gennemførelse. Bidrag m.v. indtægtsføres 

ved indbetaling. 

Arv og gaver 

Arv og gaver indtægtsføres ved indbetaling 

til Ældre Sagen. Arvet løsøre 

indtægtsføres med den af skifteretten 

opgivne værdi. Arv, der er øremærket 

til lokale formål, hensættes 

under reserver i komitéer. 

Salgsindtægter 

Indtægtsførelse finder sted ved 

fakturering. 

Afskrivninger 

Ejendomme afskrives med 1 % om 

året, efter der er reguleret for grundens 

værdi og selve ejendommens 

scrapværdi. Tekniske installationer 

afskrives lineært over 10 år. 

Driftsmidler afskrives lineært over 

4 år. Større it-anskaffelser afskrives 

med 45 % i anskaffelsesåret, og 

resten afskrives lineært over 3 år. 

Biler afskrives over 5 år. 

I det omfang, det i øvrigt findes 

hensigtsmæssigt, afskrives fuldt ud i 

anskaffelsesåret. 

Fællesomkostninger 

Fordelingen af fællesomkostninger 

er baseret på antallet af medarbejdere 

i de enkelte funktioner samt 

det antal m 2 , man råder over i Ældre 

Sagens sekretariat. 

Finansielle poster 

Renter af bankindestående og 

obligationer periodiseres til regnskabsåret, 

mens båndlagte midler 

relateret til de enkelte komiteer 

indtægtsføres efter forfaldsprincippet. 

Realiserede og urealiserede 

kursgevinster og -tab på obligationer 

føres i resultatopgørelsen. 

Anvendt regnskabspraksis Regnskab 2006 

Obligationer 

Børsnoterede obligationer optages 

til noteret kurs på balancedagen 

– dog optages udtrukne obligationer 

til pari. 

Skat 

Foreningen er kun skattepligtig af 

overskudsgivende erhvervsmæssige 

aktiviteter. Der forventes ikke at blive 

udløst indkomstskat for 2006. 

Hensættelser 

Til aktiviteter, der er besluttet 

igangsat, hensættes de forventede 

omkostninger. 

Anlægsaktiver 

Anlægsaktiver værdisættes til anskaffelsesprisen 

minus de akkumulerede 

afskrivninger. 

7

Regnskab 2006 Resultatopgørelse 

RESULTATOPGØRELSE Beløb i 1.000 kr. 

Noter Regnskab Regnskab 

2006 2005 

Medlemskontingent og -gaver 1 87.979 79.416 

Lotterier 2 10.839 10.932 

Arv 1.207 391 

Bidrag og tilskud m.v. 3 16.476 15.497 

Øvrige indtægter 3.684 2.781 

Indtægter i alt 120.185 109.017 

Kreds- og lokalkomiteer 4 10.703 9.938 

Frivillige 5 23.147 21.841 

Lokalt og regionalt relaterede udgifter i alt 33.850 31.779 

Information og oplysning 6 18.554 17.598 

Medlemsrådgivning 7 14.661 12.466 

Ældre- udvikling & analyse 8 15.899 15.789 

Landsrelaterede udgifter i alt 49.114 45.853 

Udgifter vedr. Ældre Sagens aktivitetsområder i alt 82.964 77.632 

Brutto resultat 37.221 31.385 

Medlemsadministration og medlemspleje 9 17.896 17.712 

Medlemsblad 10 8.960 8.446 

Medlemsrelaterede udgifter i alt 26.856 26.158 

Resultat før finansielle poster og projekthensættelser 10.365 5.227 

Finansielle poster 11 -1.337 -1.585 

Resultat før hensættelser 9.028 3.642 

Hensat arv til lokale formål 4 818 114 

Resultat før projekthensættelser 8.210 3.528 

Hensat til lokale og fremtidige projekter 14 5.200 700 

Projekthensættelser i alt 5.200 700 

Årets resultat 3.010 2.828 

Årets resultat disponeres således 

Overført til reserver i komiteer 4 436 1.593 

Overført til egenkapitalen 16 2.574 1.235 

I alt 3.010 2.828

BALANCEN Beløb i 1.000 kr. 

Aktiver 

Noter Regnskab Regnskab 

2006 2005 

Ejendommen Nørregade 49 13 70.014 70.728 

Driftsmidler 13 0 0 

Obligationer 12.641 1.326 

Likvider til reinvestering 2.629 15.464 

Anlægsaktiver i alt 85.284 87.518 

Tilgodehavender 1.706 6.151 

Periodeafgrænsningsposter 8.030 3.670 

Diverse decentrale aktiver, kreds- og lokalkomiteer 1.305 1.517 

Likvider 15 14.322 6.546 

Likvide beholdninger i komiteer 15 20.775 19.163 

Omsætningsaktiver i alt 46.138 37.047 

Aktiver i alt 131.422 124.565 

Passiver 

Egenkapital 34.473 31.899 

Egenkapital i alt 16 34.473 31.899 

Lokale reserver 15.987 15.551 

Arv lokale formål 3.466 2.759 

Reserver i komiteer 4 19.453 18.310 

Hensættelser konkrete projekter 14 7.604 5.849 

Lån ejendommen 17 43.066 43.066 

Leverandører af varer og tjenesteydelser 9.926 7.186 

Anden gæld 8.983 10.279 

Periodeafgrænsningsposter 5.290 5.984 

Diverse decentrale passiver, kreds- og lokalkomiteer 2.627 1.992 

Kortfristet gæld i alt 26.826 25.441 

Passiver i alt 131.422 124.565 

Lejeforpligtigelser: 

Kontorinventar 2.709 1.919 

En række komiteer har herudover indgået lejemål med opsigelsesperioder på 0 til 5 år. 

Samtidig er der stillet bankgaranti på 300 t. kr. for betaling af husleje. 

Balancen Regnskab 2006

0 

Regnskab 2006 Pengestrømsanalyse 

PENGESTRØMSANALYSE Beløb i 1.000 kr. 

Regnskab Regnskab 

2006 2005 

Årets resultat 3.010 2.828 

Afskrivninger 1.251 2.923 

Forskydning i hensættelser 1.755 -809 

Forskydning i hensættelser til lokale formål mv. 707 -10 

Forskydning i tilgodehavender 297 -3.061 

Forskydning i leverandørgæld mv. 1.385 4.898 

Driftens likviditetsvirkning 8.405 6.769 

Køb af ejendom inkl. ombygning 0 -2.680 

Køb af driftsmidler -537 -1.126 

Investeringer -537 -3.806 

Lån i ejendommen 0 66 

Byggekredit 0 -12.822 

Salg af obligationer 1.520 1.576 

Likviditet fra finansiering 1.520 -11.180 

Årets nettolikviditetsforskydning 9.388 -8.217 

Likvide midler 1. januar 25.709 33.926 

Likvide midler 31. december 35.097 25.709 

der fordeler sig således: 

Likvider 14.322 6.546 

Likvide beholdninger i komiteer 20.775 19.163 

35.097 25.709

Noter Regnskab 2006 

Note 1. Medlemskontingent og gaver Beløb i 1.000 kr. 

2006 2005 

Medlemskontingent 87.528 79.142 

Medlemsgaver 451 274 

Medlemskontingent og gaver i alt 87.979 79.416 

Medlemmer ultimo året 492.102 475.913 

Note 2. Lotterier Beløb i 1.000 kr. 

2006 2005 

Indtægter 19.321 18.545 

Udgifter inkl. gevinster 8.482 7.613 

Lotterier i alt 10.839 10.932 

Note 3. Bidrag og tilskud m.v. Beløb i 1.000 kr. 

2006 2005 

Bidrag fra samarbejdspartnere m.v. 4.306 3.649 

Tips/lotto puljemidler 12.170 11.848 

Bidrag og tilskud i alt 16.476 15.497 

Der er yderligere modtaget projekttilskud på t. kr. 3.610 (2005 t. kr. 900) og Satspuljemidler på t. kr. 1.625 (2005 t. kr. 5.197). 

Beløbene er medtaget under de enkelte funktioner, der har afholdt udgifterne til projekterne. 

Fra Tips og lottopuljen til landsdækkende formål har Ældre Sagen i 2006 modtaget t. kr. 12.170. Midlerne er øremærket til at 

“varetage de ældres interesser og gøre en social indsats for ældre”. Ældre Sagen har forbrugt midlerne til delvis dækning af vore 

aktiviteter inden for Frivillige, Udvikling & Analyse samt Medlemsrådgivning. De samlede udgifter på de tre områder udgør 

netto t. kr. 53.707. 

1

2 

Regnskab 2006 Noter 

Note 4. Lokal- og kredskomiteer Beløb i 1.000 kr. 

Indtægter 

2006 2005 

Arrangementsindtægter 35.305 31.117 

Offentlige tilskud 8.002 8.134 

Diverse indtægter 3.552 2.945 

Lokale tilskud og bidrag fra erhvervslivet 1.730 2.233 

Renteindtægter 179 118 

Indtægter ekskl. udbetalinger fra Landsforeningen 48.768 44.547 

Udbetaling fra Landsforeningen 

Andel af kontingentindtægt 10.996 10.853 

Ekstraordinær andel af kontingentindtægter, arv m.v. 143 678 

Udbetalt fra Landsforeningen i alt 11.139 11.531 

Indtægter komiteer i alt 59.907 56.078 

Udgifter 

Arrangementsudgifter 41.137 36.649 

Komite udgifter i øvrigt 18.480 18.812 

59.617 55.461 

Heraf dækket af hensættelser og arvemidler 146 976 

Udgifter i alt 59.471 54.485 

Kommitéernes årsresultat 436 1.593 

Reserver i komiteer 

Beløb i 1.000 kr 

Lokale Arv lokale Reserver 

reserver formål I alt 

Saldo pr. 1.1.2006 15.551 2.759 18.310 

Hensatte arvemidler 818 818 

Brugte arvemidler -111 -111 

Komiteernes resultat 436 436 

I alt til fremtidig disponering i komiteer 15.987 3.466 19.453 

Arvemidler til lokale formål er midler, der i henhold til testamenter o.lign. er direkte relateret til enkelte komiteer. 

Midlerne bruges af de enkelte komiteer i henhold til testamentet o.lign. 

En række komiteer har indgået lejemål med opsigelsesperioder på 0 til 5 år. 

Antallet af kredskomiteer er 16, svarende til 2005. 

Antallet af lokalkomiteer/bydelsgrupper er 222 (221 i 2005).

Note 5. Frivillige Beløb i 1.000 kr. 

2006 2005 

Projekttilskud 1.621 2.126 

Distributionstilskud 2.992 2.855 

Udgifter 

Lønninger m.v. 12.982 12.220 

Øvrige udgifter 14.455 13.939 

Afskrivninger 323 663 

Udgifter I alt 27.760 26.822 

Frivillige i alt 23.147 21.841 

Note 6. Information og oplysning Beløb i 1.000 kr. 

2006 2005 

Projekttilskud 300 

Udgifter 

Lønninger m.v. 10.679 9.327 




The Eighth Global Conference of the International Federation on Ageing (IFA) 

Konferenceindtægter 2.415 

Bidrag og tilskud 3.332 

Udgifter 

Lønninger m.v. 0 

Øvrige udgifter 7.815 

Afskrivninger 0 

Tidligere hensat -2.000 

Udgifter i alt 5.815 

The Eighth Global Conference of the International 

Federation on Ageing (IFA) netto 68 


Information og oplysning i alt 18.554 17.598 

3


Note 7. Medlemsrådgivning Beløb i 1.000 kr. 

2006 2005 

Projekttilskud 282 3.071 

Udgifter 

Lønninger m.v. 7.641 7.528 




Medlemsrådgivning i alt 14.661 12.466 

Note 8. Ældre- udvikling & analyse Beløb i 1.000 kr. 

2006 2005 

Projekttilskud 600 

Udgifter 





Ældre- udvikling & analyse i alt 15.899 15.789 

Note 9. Medlemsadministration og medlemspleje Beløb i 1.000 kr. 

Udgifter 

2006 2005 




Medlemsadministration og medlemspleje i alt 17.896 17.712

Note 10. Medlemsblad Beløb i 1.000 kr. 

2006 2005 

Annonceindtægter 7.165 6.368 

Distributionstilskud 2.036 1.798 

Udgifter 




Udgifter I alt 18.161 16.612 

Medlemsblad i alt, underskud 8.960 8.446 

Note 11. Finansielle poster Beløb i 1.000 kr. 

2006 2005 

Finansielle indtægter 1.100 935 

Finansielle udgifter -2.376 -2.436 

Kursregulering obligationer -61 -84 

Finansielle poster i alt -1.337 -1.585 

Note 12. Samlede Lønudgifter Beløb i 1.000 kr. 

Lønudgifter er i regnskabet fordelt på de enkelte aktiviteter og specificeres på følgende måde: 

2006 2005 

Lønninger incl. pensionsbidrag 45.366 43.108 

Sociale bidrag 506 284 

Lønudgifter i alt 45.872 43.392 

Medarbejderstaben fordeler sig således: 2006 2005 

antal antal 

Fastansatte 85 80 

Projektansatte 2 4 

Timelønnede/vikarer 5 6 

Flexjob/skånejob m.v. i komiteerne 2 2 

I alt 94 92 

Antal medarbejdere er beregnet som årsværk, da flere af medarbejderne ikke betaler ATP. 

Noter Regnskab 2006


Note 13. Ejendommens værdi og driftsmidler Beløb i 1.000 kr. 

Ejendommen Driftsmidler 

Anskaffelsepris pr. 1. januar 71.442 5.539 

Årets tilgang 0 537 

Årets afgang til kostpris -1.084 

Anskaffelsespris pr. 31. december 71.442 4.992 

Afskrivninger pr. 1. januar 714 5.539 

Årets af- og nedskrivninger overført til resultatopgørelsen 714 537 

Tilbageførte afskrivninger på afhændede aktiver -1.084 

Af- og nedskrivninger i alt pr. 31. december 1.428 4.992 

Bogført værdi pr. 31. december 70.014 0 

Offentlig ejendomsvurdering 1. oktober 2006 90.000 

Heraf grundværdi 15.540 

Note 14. Hensat til konkrete formål Beløb i 1.000 kr. 

Kreds- og lokalkomiteer 

Diverse 

projekter Hensat i alt 

Saldo 1. januar 376 5.473 5.849 

Brugte hensættelser -35 -3.410 -3.445 

Hensat i året 5.200 5.200 

Saldo 31. december 341 7.263 7.604

Note 15. Likvide beholdninger Beløb i 1.000 kr. 

Likvider: 

Af likvide midler i 2005 er 2.052 t. kr. deponeret på spærret konto. 

Beløbet er i 2006 frigivet i forbindelse med afholdelsen af IFA konferencen 

Likvide beholdninger i komiteer: 

2006 2005 

Arv, reserveret til lokale formål 3.466 2.759 

Likvide beholdninger i kreds- og lokalkomiteer 17.309 16.404 

Likvid beholdning komiteerne 20.775 19.163 

Note 16. Egenkapital Beløb i 1.000 kr. 

2006 2005 

Egenkapital 1. januar 31.899 30.664 

Resultatdisponering 2.574 1.235 

Egenkapital 31. december 34.473 31.899 

Note 17. Lån ejendommen 


Ejendommen er finansieret med t. kr. 33.066 realkreditlån afdragsfrit indtil 31. december 2013. Der er indgået rente-swap aftale 

således at renten er fastlåst i de næste 8 år. Markedsværdien på den indgåede renteswap aftale er 1,4 mio. kr. 

Der er endvidere optaget et stående banklån med restløbetid på 8 år på t. kr. 10.000 til fast rente med sikkerhed i obligationer og 

likvider til reinvestering. 

7

1958 

Den 31-aarige danske mestersvømmerske Greta Andersen var søsyg og hundefrøs, da hun vadede 

i land ved Dover efter den 40 km lange tur over den engelske kanal. BILLED-BLADET, august 1958


Ældre Sagen er bygget op som en demokratisk forening, som i år 2006 bestod af 

• 492.000 medlemmer. 

• 222 lokalkomiteer og bydelsgrupper med i alt 9.500 frivillige. 

Lokalkomiteer og bydelsgrupper forestår medlemsarrangementer. 

• Delegeretforsamlingen er øverste besluttende myndighed. 

Den består af bestyrelsen samt formænd for komiteer og bydelsgrupper. 

Den vedtager budget og strategi samt vælger foreningens bestyrelse. 

• Bestyrelsen ansætter direktionen, som forestår den daglige drift af sekretariatet. 

• Sekretariat i København med 92 medarbejdere (omregnet til fuldtid). 

Medlemmer 

Lokalkomite 

Kredskomite 

Lokalkomite 

Delegeretforsamlingen 

2006 

Kontaktrådet 

Bestyrelsen 

Direktion 

Sekretariatet 

Diagrammerne viser den vedtægtsbestemte organisationsopdeling. 

Medlemmer 

Lokalkomite 

Lokalkomite 

Delegeretforsamlingen 

2007 

Koordinationsudvalg 

i kommuner med 

flere lokalkomiteer 

Bestyrelsen 

Direktion 

Sekretariatet

Sagt i anledning af Ældre Sagens 20 års fødselsdag i 2006 

Hanne Reintoft, socialrådgiver og forfatter: 

”Som organisation har Ældre Sagen formået at påvirke 

politikerne til blandt andet at sætte fokus på den 

ubehagelige aldersdiskrimination og at påvirke det 

sprog, der bruges om ældre”. 

Lars Rohde, direktør, ATP: 

”Ældre Sagen har været god til at sætte fokus på de 

ældres livsvilkår - og gøre det på en måde, så der 

kommer flere nuancer med i billedet”. 

Hilda og Keld Heick, entertainere: 

”Det er betryggende for den enkelte at vide, at man 

har en organisation, som holder et vågent øje med 

udviklingen, så for eksempel de ældste og svageste 

ikke bliver overset og svigtet”. 

Klaus Rifbjerg, forfatter: 

”Som Bergman siger: ”Att bli’ gammal, det är bara 

skit!” Så vær god ved os, støt Ældre Sagen og op 

med humøret”. 

Kjeld Holm, biskop i Århus: 

”Ældre Sagen formår at skabe virkelig bæredygtige 

fællesskaber mellem mennesker i lokalsamfundet”. 

 

Lisbeth Knudsen, tidligere nyhedsdirektør i DR: 

”Ældre Sagen har dygtigt forstået at professionalisere 

opgaven som de ældres talerør, spindoktorer og 

moderne interesseorganisation i en medietid, hvor 

gennemslagskraft, medietiming, faglig indsigt og evne 

til at levere varen på alle tider af døgnet er i høj kurs”. 

Eva Kjer Hansen, socialminister: 

”Ældre Sagens indflydelse på den offentlige dagsorden 

har uden tvivl været med til at skabe bedre forhold for 

vores ældre. Og det har de ældre fortjent. Bagsiden 

af den store indflydelse er, at andre grupper kan blive 

klemt, fordi de ikke har en så stor og velsmurt interesseorganisation 

bag sig”. 

Dennis Kristensen, formand for FOA: 

”De politiske beslutningstagere har tydeligvis svært 

ved at komme udenom Ældre Sagen, når det virkelig 

brænder på. Det samme gælder os andre, der arbejder 

som interessevaretagere”. 

 

Lily Broberg, den typiske københavnske cykelpige, kongelig skuespillerinde. I Soldaterfilmen 

”Rekrut 67 Petersen” har hun netop hentet sig en ny personlig Sukces. Billed bladet, august 1952

wijiXggfik - Ældre Sagen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?