Download PDF - Viden (JP) - Jyllands-Posten

Klimaet 

Få inspiration til, hvordan du kan 

arbejde med temaerne på Klimaet. I 

det følgende finder du en kort 

gennemgang af indholdet, forslag til 

forløb og en forsmag på nogle af de 

emner, der vil blive introduceret på 

Klimaet frem til klimatopmødet i 

København i december 2009. 

Foto: Niels Hougaard

Redigeret af Birgitte Hjort Nielsen 

MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 2 

Indhold 

Kloden og klimaet 3 

Introduktion til Klimaet 

Destinationer på Klimaet: 

Brasilien 4 

Danmark 5 

Namibia 5 

Indien 6 

Kina 6 

Tuvalu 7 

Arktis 8 

Arctic Explorer: 

I sporet af den lange slæderejse 10 

Arctic Explorer i undervisningen 12 

Indsigt: 

Følg klimadebatten 12 

© Jyllands-Posten har ophavsretten til denne artikelserie, jævnfør lov om ophavsret. Det er tilladt at kopiere serien til privat brug eller 

undervisning. Derimod er det ikke tilladt at kopiere artiklerne til kommerciel udnyttelse.

Jordens klima er under forandring. 

Forskere og politikere over hele 

kloden diskuterer, hvad der sker, 

hvorfor det sker, og hvad der skal 

gøres ved det. Debatten om klimaændringerne 

fylder mere og mere, 

og et nyt højdepunkt kommer, når 

alverdens ledere mødes til klimatopmøde 

i København i slutningen 

af 2009. 

Du kan følge klimadebatten og 

optakten til topmødet på Klimaet, 

som også rummer bag-grundsartikler 

og masser af reportager fra steder, 

hvor klimaændringer og forurening 

allerede har lavet om på 

hverdagen. Her har mennesker været 

nødt til at lægge deres liv om, 

fordi betingelserne for at bo, arbejde 

og i sidste ende overleve ændres. 

Fra Arktis i nord til den lillebitte 

ø-gruppe Tuvalu i Stillehavet vil 

klimaændringerne kunne mærkes. 

Morgenavisen Jyllands-Postens reportere 

og fotografer har besøgt destinationer 

over hele verden for at 

fortælle historien om, hvordan klimaet 

påvirker landskabet, dyrene 

og ikke mindst de mennesker, som 

bor her. 

Syv destinationer 

På Klimaet stiller vi skarpt på syv 

forskellige destinationer - Arktis, 

Brasilien, Danmark, Indien, Kina, 

Namibia og Tuvalu. Til hver destination 

er knyttet reportager, som 

avisens journalister har skrevet på 

stedet med udgangspunkt i den aktuelle 

virkelighed, de har mødt. 

Derudover findes til hver destination 

en række opgaver og baggrundsartikler 

om de klimaproblemer, 

der er aktuelle det pågælden- 


Kloden og klimaet 

Forskere advarer mod, at 

klimaet ændrer sig, 

gletsjerne smelter, og 

regnskoven forsvinder. Men 

hvorfor er det så vigtigt? Få 

svar, opdateret viden og 

ideer til, hvordan du kan 

arbejde med klimaet i 

undervisningen. 

Foto: AP Photo/Anwar 

Vandet vil stige og vejret blive ekstremt med flere storme og andre naturkatastrofer 

til følge, hvis klimaet udvikler sig, som mange forskere i dag mener, 

at det vil. 

de sted - i Namibia handler det bl.a. 

om manglen på rent drikkevand, i 

Brasilien om udnyttelsen af regnskoven, 

på Tuvalu om risikoen for, 

at øerne bliver opslugt af havet og 

forsvinder, hvis vandet fortsætter 

med at stige. 

Både opgaver og baggrundsartikler 

er skræddersyet til elever i 

grundskolens ældste klasser og 

gymnasiet. Materialet er indekseret 

efter fag, emner og klassetrin, så 

det er nemt at finde og tilrettelægge 

det forløb, der matcher målgruppen. 

Hver destination har sine historier 

Foruden de mange artikler findes 

der på Klimaet et stort billedmateriale 

af både fotos og levende billeder. 

Billedmaterialet er koblet til 

den destination, det hænger sammen 

med – men præsenteres også 

samlet i navigationspunktet “Multimedie”. 

På de kommende sider 

vil hver destination kort blive præsenteret 

med de historier og faglige 

udfordringer, der er knyttet til netop 

den. 

Materialet på Klimaet er så omfattende, 

at det er tvivlsomt, om 

man kan få alle elever i en given 

klasse igennem det hele. Der er in- 

© Jyllands-Posten har ophavsretten til denne artikelserie, jævnfør lov om ophavsret. Det er tilladt at kopiere serien til undervisningsbrug, 

men ikke til kommerciel udnyttelse. 

tet fastlagt forløb for, i hvilken rækkefølge 

man skal arbejde med materialet, 

og der er ingen problemer i 

at udvælge en eller flere destinationer 

og fokusere kun på dem. 

En anden indgangsvinkel til materialet 

kan være at vælge en vinkel 

som f.eks. ørkenspredning eller havet 

og benytte de tekster, der har relevans 

for netop det emne. På sitets 

navigationspunkt ”Undervisning” 

er hele materialet samlet et sted og 

opdelt efter genrer i stedet for destinationer. 

Her kan man se alle temaartikler, 

alle opgaver eller alle 

reportager på en gang og benytte 

den indgang til at arbejde på tværs 

af destinationerne. 

Indholdet på Klimaet er klar til 

brug i undervisningen i maj 2008, 

men det udbygges og opdateres løbende 

frem mod klimatopmødet i 

København i november-december 

2009. Allerede i sensommeren 

2008 introduceres de første nyheder, 

når JP Explorer følger i sporet af 

Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition 

– verdens længste slæderejse 

fra Grønland til Sibirien. Hvad er 

forandret i Arktis siden slæderejsen 

i 1920’erne - og hvilke forandringer 

skyldes klimaet?

Brasilien 

Verdens største regnskov bliver mindre, når træerne i 

Brasilien fældes til fordel for landbrug og kvægdrift. Hvert 

år forsvinder op mod 0,40 procent af Brasiliens regnskov. 

Regnskoven og udnyttelsen af den 

er den største klimatrussel i Brasilien, 

men ulandet Brasilien er også 

det land i verden, der er kommet 

længst med at bruge miljøvenlige 

biobrændsler i bilerne. 

I reportagerne møder vi bl.a. indianerne 

i Amazonas, der bor i 

regnskoven, men samtidig bliver 

nødt til at fælde den for at få mad 

på bordet. Den brasilianske klimaekspert 

José Miguez finder det 

uretfærdigt, at europæere og amerikanere 

klandrer den brasilianske 


regering for at fælde regnskoven 

og udnytte jorden til kvægdrift, 

når de selv i århundreder har gjort 

det samme. 

»Mens de rige lande de seneste 

150 år har afbrændt meget store 

mængder fossile brændsler som 

kul, olie og gas, har vi blot høstet 

en lille del af regnskoven. Lige nu 

er regnskoven cirka 15 procent 

mindre end dengang, da udbredelsen 

var størst.« 

Blandt temaartiklerne kan man 

læse om vejrfænomenet El Niño, 

© Jyllands-Posten har ophavsretten til denne artikelserie, jævnfør lov om ophavsret. Det er tilladt at kopiere serien til privat brug og til 

undervisning. Derimod er det ikke tilladt at kopiere artiklerne til kommerciel udnyttelse. 

de tropiske regnskove og problemet 

med ørkenspredning, der følger 

i kølvandet på udnyttelsen af 

regnskoven. 

På destinationen introduceres 

eleverne for satellitbilleder som 

kildemateriale og forholdet mellem 

samfundsudvikling og naturgrundlag 

- produktion, teknologi 

og miljø. 


Danmark 

Danskerne må forberede sig 

på, at varmere og mere 

ekstremt vejr vil forandre 

landskab og levevilkår. 

I Danmark vil klimaændringerne 

blandt andet føre til, at de store 

plantager med grantræer vil forsvinde, 

mens nye træarter vil 

brede sig. 

Temaerne, der knytter sig til destinationen 

Danmark, handler 

om ændringer i det danske landskab, 

som vi alle kender. Ændringerne 

her er ikke så voldsomme 

som for de fleste af de andre destinationer 

på Klimaet.dk, men de er 

nemme at relatere til, da vi alle 

kender de danske træer, det danske 

vejr og det danske landskab. 

Man kan også møde nogle af de 

kendte politiske aktører på klimaområdet 

som skiftende miljø- eller 

klimaministre og danske forskere 

som Bjørn Lomborg. 

Namibia 

Vandmangel og dårlige 

vandforhold udgør en 

alvorlig sundhedsrisiko for 

millioner af mennesker i 

Namibia ligesom i andre af 

de fattige udviklingslande. 

I Namibia er manglen på vand et 

vigtigt klimaproblem. Rent drikkevand 

er en mangelvare, og en stor 

del af landets fattige befolkning 

har ikke råd til at betale prisen for 

rent vand. 80 procent af alle sygdomme 

og en tredjedel af alle dødsfald 

i ulandene skyldes mangel på 

vand eller dårlige vandforhold. 


Destinationen Danmark kan 

med fordel kombineres med materialet, 

der hører til indledningen, 

hvor de nyeste tendenser og 

debatter inden for klimaområdet 

I reportagerne møder vi nogle af 

de beboere i Namibias hovedstad, 

Windhoek, der lider under manglen 

på vand - og så har reporterne 

også besøgt det store Okavangodelta 

i nabolandet Botswana, hvor 

beboerne frygter den namibianske 

regerings planer om at lede flodens 

vand ind til Windhoek for at sikre 

frisk drikkevand. Dermed vil vandet 

forsvinde fra deltaet. 

De tilknyttede temaartikler 

handler om kampen om vandet, 

ørkenspredning og El Niño, og 

eleverne vil på destinationen blive 

introduceret for klima- og plantebælter, 

nedbør - og nedbørstyper, 



Foto: Henrik Kastenskov 

opdateres løbende frem til klimatopmødet. 

På destinationen introduceres 

eleverne for vejr og klima og klimaændringer 

. 

det subtropiske klimabælte, eksempler 

på samspil mellem natur 

og samfund, sammenhænge mellem 

naturgivne forhold og befolkning 

og erhverv samt jordbundsforhold.

Indien 

Indien er et af de lande på 

kloden, hvor landbruget 

bliver hårdest ramt af 

klimaforandringer. 

Eksperter frygter, at Indien fremover 

ikke vil være i stand til at 

brødføde sig selv, og at millioner 

af bønder bliver nødt til at finde 

en anden indtægtskilde, hvis de 

ikke forstår at tilpasse sig forandringerne. 

I reportagerne møder vi bl.a. indiske 

bønder fra delstaten Punjab. 

Punjab er kendt som Indiens 

kornkammer, og millioner af 

mennesker er afhængige af landbruget. 

Men nogle bønder mener 

ligefrem, at delstaten er på vej til 

at blive ørken. 

Et andet tema for destinationen 

Indien er de smeltende gletsjere. 

Gletsjerne over det meste af kloden 

smelter. I Indien har gletsjeren 

Gaumukh, hvorfra hinduernes 

vigtigste flod, Ganges, udspringer, 

trukket sig 18 kilometer 

tilbage på 50 år. I fremtiden vil 

Kina 

Voldsom økonomisk vækst 

i Kina betyder, at landet i 

dag med sine 1,3 mia. 

mennesker udleder helt 

enorme mængder CO2. 

Kineserne er i fuld gang med at 

overtage den vestlige verdens vaner. 

Udviklingen har gavnet hele 

Kina, men den er gået stærkest i 

storbyerne, og det betyder, at forskellene 

mellem by og land er vokset. 

Erhvervslivets succes og den kli- 


Storbonden Bhagwaut Singh fra den indiske delstat Punjab. 

den måske være helt væk, hvilket 

kan få følger for både Ganges og 

mange indere. 

Temaartiklerne handler om ørkenspredning, 

om monsunvinde 

mabelastning, som det stigende 

energiforbrug giver, er et vigtigt tema 

på destinationen Kina. 

De problemer, som man kan se i 

Kina i dag, vil man om få år også 

kunne opleve i andre af de asiatiske 

lande som Indien og Malaysia, hvis 

væksten i området fortsætter. 

I reportagerne ridses de seneste 

70 års kinesiske udvikling op fra før 

Maos kulturerevolution til dagens 

fabriksarbejdere i Shanghai, der 

kan tilbyde stabil arbejdskraft, god 

kvalitet – og en timeløn på 3,50 kr. 

Temaartiklerne handler om den 



Foto: Niels Hougaard 

og om smeltende gletsjere. Eleverne 

vil på destinationen blive introduceret 

for klima og landbrug, 

nedbør og nedbørstyper samt befolkningsudvikling. 

generelle stigning i energiforbruget 

verden over og om Kyoto-aftalen. 

Eleverne bliver her præsenteret 

for temaerne temperatur og nedbørstyper, 

monsunvindsystemet, 

befolkningsudvikling, bygeografi, 

produktion, teknologi og miljø.

Tuvalu 

Det lille ø-rige Tuvalu i 

Stillehavet risikerer om få 

årtier at være forsvundet i 

havet. 

Stigende vandstand og kraftigere 

storme truer eksistensen for de 

godt 11.000 indbyggere, der deler 

skæbne med millioner af mennesker 

rundt på kloden med bopæl i 

lavtliggende områder. 

Den stigende vandstand i havene 

er det altoverskyggende tema 

for beboerne i Tuvalu. Fremtiden 

for ø-staten er så usikker, at hovedparten 

af indbyggerne helst vil 

flytte væk. Regeringen overvejer 

forskellige modeller for en evaku- 


ering. En af tankerne er at oprette 

en koloni i Australien, en anden 

at købe jord på Fiji og så flytte folk 

dertil. 

Der findes dog også indbyggere 

på øerne, som lader fremtiden være 

op til klimaet. De frygter hverken 

havets rasen eller stormens 

susen, de lever med tingenes tilstand 

og indretter sig herefter. 

Temperaturen i verdenshavene 

stiger også, og det truer de koraller, 

som findes i massevis i havet 

rundt om Tuvalu. 

Reportagerne kigger både over 

og under vandoverfladen i tropeparadiset, 

der kan forsvinde helt 

som resultat af klimaforandringer. 



Reporterne har besøgt indbyggere 

og embedsmænd og været ude atundersøge 

korallerne. 

Temaartiklerne på destinationen 

handler både om den stigende 

vandstand, den globale opvarmning 

og om klimafænomenet 

El Niño, der også har indflydelse 

på vejret og klimaet i 

ø-staten. 

Eleverne vil på destinationen 

skulle arbejde med vejr og klima, 

det primære vindsystem og klimaændringer 

i den tropiske klimazone. 


Arktis 

Arktis er et af 

brændpunkterne for 

klimaforandringerne. 

Overalt i Arktis sker 

smeltningen af is og 

optøningen af permafrost 

hurtigere end tidligere. 

Havisen i Det Arktiske Ocean har 

om sommeren normalt dækket 

mellem 5 og 5,5 millioner kvadratkilometer. 

Et areal, der er 122 

gange større end Danmark. Men 

siden 1990’erne er isen begyndt at 

skrumpe. I september 2007 var 

40-45 pct. af isen væk – et område 

på størrelse med det meste af Vesteuropa 

var pist væk. 


Arktis har en særlig plads på Klimaet. 

Arktis har sit eget site, der er 

koblet til den JP Explorer-ekspedition, 

Arctic Explorer, der drager af 

sted i Knud Rasmussens slædespor 

i eftersommeren 2008. Samtidig 

indgår det klimarelevante stof fra 

Arctic Explorer i samlingerne på 

Klimaet. 

Fra Thule til Sibirien 

Målet for sommerens ekspedition 

fra Thule til Sibirien er at finde 

ud af, om der fortsat på tværs 

af Arktis findes en sammenhængende 

inuit-kultur med fælles 

sprog, traditioner og verdensbillede. 

Undervejs vil exploratørerne 

beskrive, hvordan levevilkårene i 



Arktis er under forvandling – 

blandt andet på grund af ændringer 

i klimaet. 

Henvisningen til Arctic Explorer 

findes i topnavigationen på 

Klimaet. Klikker man her, findes 

mere indhold end på de andre destinationer 

– og sitet ser anderledes 

ud. Det er et traditionelt JP Explorer-site 

– med ekstra klimaindhold. 

Dernæst vil Arctic Explorer-sitet 

være dagsaktuelt, når ekspeditionen 

tager af sted. Beretningerne 

fra ekspeditionen kan følges i 

Morgenavisen Jyllands-Posten og 

på hjemmesiden fra onsdag den 

27. august 2008. Imens ekspeditionen 

er undervejs, bliver sitet 

Foto: Casper Dalhoff

STILLE- 

HAVET 

CANADA 

hver dag udvidet med nye aktuelle 

opgaver, reportager, mere billedmateriale 

og flere temaaartikler, 

efterhånden som JP Explorer 

nærmer sig Stillehavet. 

Smeltende gletsjere og mindre is 

Allerede nu ligger der masser af 

indhold på adressen viden.jp.dk/ 

arcticexplorer. Her finder man de 

temaartikler, der handler om Arktis 

og klima. 

Arktis er et af de steder, hvor klimaforandringerne 

er tydeligst. 

Gletsjerne smelter – og flere steder 

kan man simpelthen se dem blive 

mindre med det blotte øje. Mest 

dramatisk er det formentlig ved 

gletsjeren nord for Ilulissat i 

Nordvestgrønland, som Arctic Explorer 

også vil besøge. 

Også havisen omkring Nordpo- 

BERINGS- 

HAVET 


Nome 

Kotzebue 

ALASKA 

Inuvik 

Cambridge Bay 

HUDSON- 

BUGTEN 

Anadyr 

Kivalina 

Barrow 

Prudhoe Bay 

BEAUFORT- 

HAVET 

ØSTSIBIRISKE 

HAV 

Gjoa 

Haven Resolute 

Igloolik 

ARKTISKE HAV 

BAFFIN- 

BUGTEN 

Iqaluit 

len bliver mindre. Hvis udviklingen 

fortsætter, kan Nordpolen 

ifølge forskere være isfri om 15-20 

5. THULEEKSPEDITION (1921-1924) 

ARCTIC EXPLORER (2008) 

Nordpolen 

GRØNLANDS- 

HAVET 

Thule/Qaanaaq 

GRØNLAND 

Ilulissat 



RUSLAND 

JP-kort: JULIE BARSØE 

Kortet viser med rødt den rute, som Arctic Explorer vil følge. Ekspeditionen begynder i 

Thule og bevæger sig derfra ned ad Grønlands vestkyst, gennem det allernordligste Canada 

og Alaska og ender i Anadyr i Sibirien. 

Knud Rasmussen og 5. Thuleekspeditions rute fra 1921-1924 er indtegnet med sort. 

Foto: Casper Dalhoff 

år. Et isfrit arktisk ocean kan ændre 

vejret og klimaet i både Grønland 

og på resten af kloden. Også

de stigende verdenshave og golfstrømmen, 

der er truet af et varmere 

klima, har relevans for Arktis 

og er at finde blandt temaartiklerne. 

Der findes allerede opgaver og 

reportager om Arktis på Arctic Explorer, 

men begge dele vil man 

først rigtig kunne danne sig et 

indtryk af, når ekspeditionen ta- 

Vi kan begynde denne fortælling i 

det nordligste Grønland, i Qaanaaq, 

hvor borgmester Jens Danielsen 

er indtrådt i en komité, der vil 

rejse penge til et nyt mindesmærke 

i den vindblæste bygd midt i ødemarken. 

Mindesmærket skal hædre kvinden 

Arnarulunnguaq, der fødtes i 

Qaanaaq i 1896 og døde den 2. oktober 

1933. 

Arnarulunnguaq er stort set 

ukendt uden for Qaanaaq. Men 

hun er en del af historien om historien 

bag verdens længste slæderejse 

– Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition 

fra Grønland til Sibirien. 

En fælles inuit-kultur 

Under ekspeditionen fra 1921 til 

1924 påviste den store polarforsker, 

at der blandt den oprindelige 

inuit-befolkning tværs over Arktis 

findes en fælles kultur, fælles traditioner 

og et fælles verdensbillede. 

Knud Rasmussens studier gav 


ger af sted, de daglige reportager 

kommer på, og antallet af opgaver 

bliver udbygget betragteligt. 

På nuværende tidspunkt kan 

eleverne ved hjælp af opgaverne 

arbejde med: Klima- og plantebælte 

i polare områder og eksempler 

på sammenhænge mellem 

klimaændringer og befolkningsog 

erhvervsforhold. 

I sporet af den 

lange slæderejse 

I 75-året for Knud 

Rasmussens død følger JP 

Explorer i sporet af verdens 

længste slæderejse – 

polarforskerens 5. Thuleekspedition 

fra Grønland til 

Stillehavet i 1921-24. 

Af Henrik Thomsen, chefredaktør 

ham efterfølgende fortjent ære og 

opmærksomhed. Ekspeditionen 

hjembragte cirka 20.000 etnografiske 

genstande, hvoraf hovedparten 

i dag findes på Nationalmuseets 

etnografiske samling. 

Mindre opmærksomhed var der 

omkring den seje grønlandske 

kvinde, som fulgte Knud Rasmussen 

på den 18.000 kilometer lange 

slæderejse, tilberedte mad og holdt 

det livsnødvendige skindtøj i orden. 

Den ukendte filmfotograf 

Vi kunne også have begyndt fortællingen 

i en lejlighed i Lyngby 



Alt det klimaorienterede indhold 

på Arctic Explorer er også at 

finde under undervisningspunktet 

på Klimaet, hvor indholdet er 

samlet i genrer, så alle temaartikler 

er listet samlet, alle opgaver 

ditto og så fremdeles. 

Foto: Leo Hansen 

Klar til afrejse fra Point Barrow, Alaska. Knud Rasmussen, Miteq (Edderfuglen) 

og Arnarulunguaq (Fokina) ved slæden. 

ved København - hos den 85-årige 

Madeleine Leo Hansen og hendes 

søn Peder. Madeleine er enke efter 

Leo Hansen; filmfotografen, som 

rejste til Amerika for at møde 5. 

Thuleekspedition midt i det arktiske 

ingenting og følge med på den 

sidste del af rejsen. Under nærmest 

håbløse omstændigheder producerede 

han stumfilm og tog fotografier 

til støtte for Knud Rasmussens 

arbejde. 

Også han - der senere blev biografejer 

i Lyngby – er i dag nærmest 

ukendt. Leo Hansen døde i 1962, 

men i lejligheden hos hans 34 år 

yngre enke lever mindet om Leo og

5. Thuleekspedition. Leos søkort, 

hans rejsepas, billetten til Atlanterhavsdamperen 

og de håndskrevne 

notesbøger åbner døren til et eventyr 

med mange ukendte sider og 

glemte bipersoner. 

»Han var en pragtfuld mand. Var 

han ikke flot? Han fortalte ikke meget, 

men når han fortalte, så kunne 

han få alle til at lytte,« siger Madeleine 

med øjne, der lyser af kærlighed. 

På JP Explorer har vi lært Knud 

Rasmussen, Arnarulunnguaq, Leo 

Hansen og slæderejsens fjerde deltager 

– grønlænderen Miteq – godt 

at kende, efter at redaktionen i 

2000 satte som ambition at gennemføre 

en ekspedition i sporet af 

den 5. Thuleekspedition. 

I 2008 – 75-året for Knud Rasmussens 

død – skulle det være. I eftersommeren 

vender JP Explorer 

derfor tilbage til den arktiske ødemark 

for at følge i den store polarforskers 

spor fra Grønland til Stillehavet. 

Dog ikke på hundeslæde, 

men i fly. 

Missionen for Jyllands-Postens 

Arctic Explorer-ekspedition er at 

finde ud af, om der stadig mellem 

Atlanterhavet og Stillehavet findes 

et folk med samme kultur og samme 

sprog – om "den menneskelige 

sejhed, kraft og skønhed", som 

Knud Rasmussen beskrev, har overlevet 

ind i et nyt årtusind. Og om 

der fortsat findes grundlag for en 

bæredygtig udvikling såvel socialt 

som miljømæssigt. 

Arktis under forandring 

Dokumentationen fra 5. Thuleekspedition 

er med på rejsen som 

det solide fodfæste, når vi ser fremad. 

Vi vil afsøge, hvad der er tilbage 

af inuit-kulturen – og beskrive, 

hvordan levevilkårene i Arktis er 

under forandring. 

Arctic Explorer lægger særlig 

vægt på at beskrive klimaforandringerne 

og effekten på den skrøbelig 

kultur, som befinder sig i 

brændpunktet for de klimatiske 

ændringer, der forekommer stadig 

mere uomgængelige. 

De seneste 10 år (1996-2006) har 

været de varmeste siden varmeperioden 

i 1930’erne og 1940’erne, og 

adskillige steder i Østgrønland har 


Foto: Leo Hansen 

Polarforsker Knud Rasmussen, fotograferet under 5. Thuleekspedition fra 

1921-1924. 

årets middeltemperatur passeret 

frysepunktet. Overalt i Arktis sker 

smeltningen af sne og is samt optøningen 

af permafrost hurtigere 

end tidligere, og der er tale om en 

selvforstærkende effekt, fordi solens 

stråler i stigende grad absorberes 

i stedet for at reflekteres tilbage i 

verdensrummet. Disse forandringer 

griber forstyrrende ind i menneskers, 

planters og dyrs levebetingelser 

og cyklusser. 

Undervejs vil ekspeditionen også 

grave dybere i de mindre kendte 

beretninger, der knytter sig til 5. 

Thuleekspedition og dens deltagere. 

Arctic Explorer begynder i Thule 



og følger i store træk ruten for 

Knud Rasmussens ekspedition 

tværs over det nordamerikanske 

kontinent til Sibirien. Undervejs 

tager ekspeditionen afstikkere til 

blandt andet Nordvestpassagen. 

Ud over journalister og en fotograf 

er også eksperter i etnografi og 

zoologi med på ekspeditionen, 

som gennemføres i samarbejde 

med bl.a. Moesgård Museum, Zoo i 

København, Ilulissat Museum og 

Grønlands Naturinstitut. 

Ekspeditionsleder er Jørgen Ullerup, 

Morgenavisen Jyllands-Postens 

mest erfarne exploratør, som 

også deltog i blandt andet Galathea 

3-ekspeditionen.

Jordens klima er under forandring. 

Forskere og politikere i hele 

verden diskuterer, hvad der sker, 

hvorfor det sker, og hvad der skal 

gøres ved det. 

Læs om baggrunden for klimadebatten 

– om forandringerne, 

forskningen og forslagene til løsninger 

på Klimaet under “Indsigt”. 

På denne del af sitet findes de 

nyeste tendenser og den nødvendige 

baggrundsviden, som gør, at 


Arctic Explorer 

i undervisningen 

Klimaforandringer, 

isbjørnens levevis eller 

polarforskningen på Knud 

Rasmussens tid? 

Selvom JP Explorers hold af journalister, 

fotograf og forskere ikke er 

rejst nordpå endnu, er der alligevel 

allerede en del emner, man kan arbejde 

med på sitet. Og flere kommende 

emner er fastlagt på nuværende 

tidspunkt, så man som lærer 

allerede nu kan beslutte, hvad man 

ønsker at arbejde med i undervisningen, 

når ekspeditionen begynder 

i slutningen af august 2008. 

Et par emneforslag 

Det mest oplagte emne er klimaforandringer 

i Arktis. Her findes allerede 

en række temaartikler og opgaver. 

De kommende reportager vil 

sætte ansigter, steder og flere ople- 

Følg klimadebatten 

Få indsigt og baggrund og 

bliv opdateret på de nyeste 

tendenser på klimaområdet. 

velser på netop dette emne. Flere 

naturvidenskabelige faglærere kan 

finde relevant stof her. 

Knud Rasmussen 

En anden mulighed er at tage udgangspunkt 

i Knud Rasmussen. 

Han blev født i Ilulissat på Grønlands 

nordlige vestkyst, og Kirsten 

Strandgaaard fra Ilulissat Museum 

har skrevet fem temaartikler om 

Knud Rasmussen, hans ekspeditioner 

og det Grønland, han kendte. 

Denne vinkel er oplagt i historieellersamfundsfagsundervisningen, 

når man inddrager de aktuelle 

reportager fra nutidens Grønland. 

De arktiske dyr 

Isbjørn, sæl, slædehund eller 

måske et rensdyr? Med på ekspeditionen 

er en zoolog fra Københavns 

Zoologiske Have, der før og 

under ekspeditionen leverer te- 

man kan følge med i den aktuelle 

debat. Her er de nyeste temaartikler 

samlet sammen med de nyeste 

artikler fra Morgenavisen Jyllands-Postens 

arkiv. 

Løbende opdatering 

Frem til klimatopmødet i november/december 

2009 vil artiklerne 

her løbende blive suppleret 

med nyt stof, efterhånden som 

debatten og mediedækningen bliver 

mere intens. Følger man med, 

er man sikker på at være opdateret 

med den nyeste viden og de aktuelle 

emner i debatten. 

Indsigt er ikke en destination 

som de andre på Klimaet med eg- 



maartikler om de arktiske dyr, som 

Arctic Explorer kan møde i de forskellige 

områder. 

Klimavinklen kommer i brug, 

når der fortælles om de ændrede levevilkår 

for dyrene fra Knud Rasmussens 

tid til i dag. Her vil man 

også kunne finde svaret på, hvorfor 

der ikke er elge i Grønland. Det er et 

naturvidenskabeligt emne, der også 

egner sig til de mindre klassetrin. 

Følg rejsen dag for dag 

Fra onsdag den 27. august kan 

man følge ekspeditionen dagligt i 

avisen og på hjemmesiden. Hver 

dag kommer nye reportager med 

nye tilhørende opgaver på sitet. 

Vælger man at følge ekspeditionen 

tæt, kan klassen dagligt selv gå ind 

og finde de nyeste artikler og de opgaver, 

som hører til. 

ne opgaver og reportager. I undervisningssammenhæng 

kan materialet 

f.eks. benyttes, hvis man ønsker 

at arbejde med mediernes 

dækning af klimatopmødet eller 

klima som sådan. 

Hvordan præsenteres klimaprognoserne 

af medierne i dag i 

forhold til i 2004, da de første 

arkivartikler blev skrevet? Hvilke 

politiske partier har hvilke holdninger 

til klimaet? Hvilken rolle 

spiller de forskellige miljøorganisationer, 

og hvordan har den evt. 

ændret sig fra begyndelsen af 

2000-tallet og til i dag? Tager politikerne 

miljø og klima mere alvorligt 

i dag end tidligere?

Download PDF - Viden (JP) - Jyllands-Posten

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?