Rejsen til Rummet - Viden (JP) - Jyllands-Posten

WimmerSpace.com 

Rejsen til Rummet 

UNDERVISNING I NATURFAG, DANSK OG UEA I 8. OG 9. KLASSE 

VinD 

REjSE FOR KLASSEN 

TIL LONDON

inDholDsfoRtegnelse 

Projektet kort 

Skoleeleverne i 8. og 9. klasse bliver med dette 

undervisningsforløb udfordret til at komme med 

design-ideer til en fremtidig forskningsbase på 

månen. 

Danske virksomheder inden for rumforskning 

spiller en central rolle i undervisningsprojektet, 

som omfatter lærerkurser, undervisningsmateriale, 

en landsdækkende emneuge og en 

skolekonkurrence. 

Bag projektet står Jyllands-Posten, som i 

samarbejde med bl.a. DI - Organisation for 

erhvervslivet, videnskab.dk og WimmerSpace har 

sat rummet og rumforskning på dagsordenen i 

skolerne. 

Per Wimmer har sat sig for at blive den første 

dansker i rummet. Han har billet til hele tre 

private raketopsendelser, og hvis planen holder, 

så når han sit mål i 2011. 

Undervisningsforløbet lægger op til en landsdækkende 

emneuge under temaet ”Rejsen til 

rummet”. Emneugen foregår i november 2010 

(uge 46). Som optakt tager Per Wimmer sammen 

med formidlere og virksomhedsrepræsentanter 

landet rundt i uge 44 og 45 for at møde og 

inspirere så mange elever som muligt. 

Dette materiale kan frit gemmes, printes og 

anvendes i forbindelse med undervisning. Materialet 

må ikke gøres til genstand for kommerciel 

udnyttelse eller på anden måde offentliggøres 

med betaling for øje. 

Hvis du vil vide mere: viden.jp.dk/rummet 

© Jyllands-Posten, 2010 

Produceret af JP Undervisning 

Email JP Undervisning: undervisning@jp.dk 

Projektleder: Lise Kristoffersen lise.kristoffersen@jp.dk 

Tekst: Alan Proschowsky, Hanne Rask Pedersen og Lise Kristoffersen 

Illustrationer: Charlotte Eltang 

Design: Trine Münster-Swendsen 

viden.jp.dk/rummet 

inDholD 

Lærervejledning 3 

Trinmål og videre arbejde 6 

Fysisk aktivitet 8 

Sundhed 9 

Atmosfære 13 

Energi 17 

Transport på månen 23 

Lys 26 

Dansk 30 

Få besøg af Per Wimmers roadshow 32 

Udfordringen 33 

Materialeliste 35

Side 3 viden.jp.dk/rummet 

læReRVejleDning 

iDéen bag foRløbet 

Drømmen og målet 

I 2000 satte Per Wimmer sig for at blive den første dansker i rummet. Siden har han gennemført en omfattende astronauttræning. Hvis alt går efter planen, 

så når han målet i 2011. 

Rumfart er ikke kun noget for amerikanere, russere og kinesere. Danmark har i mange år bidraget til rumforskningen med bl.a. Ørstedsatellitten. Mange 

ingeniører og forskere herhjemme arbejder for virksomheder, der på hver sin måde har del i banebrydende rumprojekter kloden rundt. 

En række af disse virksomheder bakker op om at udfordre eleverne i 8. og 9. klasse til at blive en del af drømmen og få nye ideer, der måske om 20-30 år kan 

bruges til at bygge permanente baser på månen. 

UnDervisningsforløbet, UDforDringen og formålet 

Undervisningsforløbet ”Rejsen til rummet” er hjørnestenen i projektet og fokuserer på de naturvidenskabelige fag, dansk samt uddannelses-, erhvervs- og 

arbejdsmarkedsorientering (UEA). 

Idéen med det ugelange forløb er at motivere eleverne til at bygge en model af en månebase, hvor livet kan udfolde sig. Dette sker i et tværfagligt samarbejde 

mellem fysik/kemi, biologi, matematik, dansk, evt. engelsk, evt. samfundsfag samt det timeløse fag UEA. Eleverne skal gennem praktiske forsøg og 

faglige diskussioner kunne argumentere for de valg, de træffer undervejs i forløbet. Eleverne skal også ved brug af forskellige medier kunne præsentere deres 

månebase således, at den bliver markedsført bedst muligt. 

Månen har ikke en atmosfære, som vi kender den på Jorden. Gennemsnitstemperaturen er – 22 °C, og dagens og nattens længde er ca. 14 ”jorddøgn”. 

De store kredsløb i naturen, vi kender fra Jorden, må bringes til at fungere på månen, hvis mennesker skal kunne leve der. Så udfordringen er at bygge en 

månebase med gode livsbetingelser for mennesker. 

få besøg af Wimmers roaDshoW 

Den tværfaglige emneuge kan afvikles i en enkelt klasse eller blandt alle 8. og 9. klasser på hele skolen. Hvis mange klasser vælger at gå med i projektet, er 

det en fordel at placere emneugen i uge 46 (15.-19. november 2010). Det betyder nemlig, at eleverne, som optakt til emneugen, kan få besøg af Per Wimmer 

og hans roadshow – læs side 32. 

vinD en rejse til lonDon 

Undervisningsforløbet ”Rejsen til rummet” er affyringsrampe for en udfordrende skolekonkurrence for de elever, der vil arbejde videre med rummet. 

Førstepræmien i skolekonkurrencen er en rejse for hele klassen til London. 

Konkurrenceprojektet skal tage udgangspunkt i månebase-modellen fra undervisningsforløbet og efterfølgende skal eleverne gå yderligere i dybden med 

emnet – læs side 33. 

organiseringen af forløbet 

”Rejsen til rummet” kan gennemføres af en enkelt klasse på skolen eller af mange klasser samtidig. Ved mange klasser kan det være en fordel at lade 

klasselærerne være tovholdere i klassen, mens man bruger naturfagslærerne som en slags konsulenter i faglokalerne. Her kan eleverne gennemføre dele 

af ekspertuddannelsen, lave relevante forsøg og undersøgelser samt få en faglig sparring med en naturfagslærer. 

strUktUren i forløbet 

1. dag 

Intromøde med 

videoklip og 

gruppedannelse 

Ekspertuddannelse 

Statusmøde 

2. dag 

Dannelse af 

nye grupper. 

Fælles fysisk 

aktivitet 

Gruppemøde 

Praktisk arbejde 

Statusmøde 

3. dag 


aktivitet 

Gruppemøde 


Statusmøde 

4. dag 


aktivitet 

Gruppemøde 


Statusmøde 

5. dag 


aktivitet 

Gruppemøde 

Færdiggørelse 

af modellen 

Udstilling/ 

præsentation

Side 4 LæRERVEjLEDNING 


intromøDe 

Her præsenteres eleverne for strukturen i forløbet. Grupperne til ekspertuddannelserne fordeles, og eleverne ser videoklippet med Per Wimmer 

(kan downloades på projekthjemmesiden viden.jp.dk/rummet) 

grUPPeDannelse 

Klassen inddeles i fem grupper. Hver gruppes opgave er på den første dag at uddanne sig til eksperter inden for ét af de fem emner: 

Sundhed 

Atmosfære 

Energi 

Transport 

Lys 

Til hver ekspertuddannelse er udarbejdet cirka fem siders tekst og øvelser. I det efterfølgende arbejde bør eleverne desuden søge information i 

faglitteraturen og på nettet. 

De fem emner i ekspertuddannelsen har forskellig sværhedsgrad. På den måde er det muligt at differentiere grupperne. 

emnerne har følgenDe sværheDsgraD: 

Transport: Umiddelbart det mest praktiske emne. Det er opbygget med en kort indledende tekst. Målet har været, at eleverne hurtigt kommer i 

gang med det eksperimentelle arbejde, og fagligheden bygges langsomt op gennem de fem øvelser. 

Atmosfære: Et lidt sværere teoretisk emne, men med nogle lettilgængelige praktiske forsøg. 

Energi: Et lidt sværere teoretisk emne. Øvelserne er lette at gennemføre, men kræver godt håndelag, da solcellerne er sarte. 

Sundhed: Et teoretisk emne, men med lettilgængelige formler. 

Lys: Det sværeste teoretiske emne. Det er opbygget med to sider faglig svær tekst og en del matematiske beregninger. De tre øvelser er lette at 

gennemføre, men forståelsen af øvelserne relaterer til den indledende tekst. 

Der er også mulighed for at lade en gruppe elever arbejde med videodokumentation af projektet. Dette kan foregå ved, at de skal lave en dokumentarudsendelse 

om forløbet, eller man kan vælge at lade dem producere en reklamefilm om at flytte til månen. På den måde tilgodeser man elever, der har 

særlige evner for at arbejde med lyd og billeder, eller som vil have svært ved at deltage i projektet på lige fod med deres klassekammerater. 

eksPertUDDannelserne 

Ekspertuddannelserne er inddelt i fem emner: Sundhed, Atmosfære, Energi, Transport og Lys. 

transPort 

Modelbiler 

Gearing og friktion 

Undersøgelse af 

overfladen på månen 

atmosfære 

Påvirkning af CO 2 og O 2 

Produktion af CO 2 og O 2 

Kulstoffets kredsløb 

(Fotosyntese/respiration) 

lYs 

Bohr lysmodel 

Farver 

LED lys 

månebasen 

energi 

Solceller 

Batterier 

Spændingsforskel, 

strømstyrke og effekt 

sUnDheD 

Sport og motion 

Ernæring

Side 5 LæRERVEjLEDNING 


Hvert emne har en kort og letlæselig beskrivelse, der er tænkt som en introduktion til emnet. Herefter følger nogle øvelser, som eleverne laver i løbet af 

den første dag. Øvelserne giver en viden og et indblik i, hvad deres udfordring drejer sig om, og eleverne har fået nogle praktiske ideer og løsningsforslag at 

arbejdet videre med på den fælles månebase. 

Arbejdspapirerne til ekspertuddannelserne er lavet, så grupperne har mulighed for at komme i gang med arbejdet – også uden direkte hjælp fra læreren. 

statUsmøDer 

Hver dag holder klassen et statusmøde. Her skal hver gruppe kort fremlægge, hvad de har lavet, og hvilke problemer der er opstået undervejs. Mødet er 

tænkt som en fælles opsamling efter dagens arbejde. Klassen får diskuteret, hvad der har været svært, og hvordan de er kommet videre. Grupperne kommer 

med gode råd til hinanden og kan i fællesskab udvikle nye idéer. Dette styrker elevernes bevidsthed om, at man i den ”virkelige verden” er afhængig af 

samarbejde, og at ekspertgrupper arbejder sammen for at udvikle nye idéer. Læreren får et overblik over, hvordan grupperne arbejder, hvor langt de er nået, 

samt hvilke grupper der har brug for ekstra hjælp og vejledning. Mødet vil også hjælpe læreren med at få et overblik over, hvilke materialer der evt. skal 

bruges den følgende dag. 

grUPPeDannelse På anDen Dag 

Efter den første dag kan eleverne deles op i nye grupper, således at der er en til to eksperter fra hver ekspertuddannelse i hver gruppe. Ved den nye gruppedannelse 

sidder eksperterne inde med en viden, gruppen kan drage nytte af. På den måde er der ingen elever, der kan ”køre på frihjul”, da gruppen er 

afhængig af alle. Denne måde at arbejde på lægger op til, at klassen arbejder med flere månebaser på én gang. En anden måde at arbejde på efter dag 

ét er at lade eleverne blive i deres ekspertgrupper og udvikle de idéer, de har fået, og fordybe sig i netop deres område. På den måde sparrer eleverne med 

hinanden undervejs og har kammerater inden for samme ansvarsområde at løse opgaverne med. 

UDnævnelse af ProjektleDer 

Vi foreslår, at der i hver gruppe udnævnes en projektleder, der skal fungere som tovholder i gruppen. Disse projektledere får også en rolle under statusmøderne. 

Projektlederen kan udnævnes af læreren eller af gruppen. Det er op til den enkelte lærer at finde ud af, hvad der virker bedst i den enkelte klasse eller 

gruppe. Det er projektlederne, der i fællesskab afholder møderne, laver dagsorden, fungerer som ordstyrere, og de får desuden til opgave at lave referat af 

møderne. En evt. videogruppe bør også udnævne en projektleder, da gruppen skal indgå på lige fod med de andre grupper. 

fælles fYsisk aktivitet 

En god start på dagen kunne være at lade hele klassen lave nogle af de fysiske øvelser, astronauter skal gennemgå i løbet af deres uddannelse. Dette giver 

eleverne et lille indblik i, hvad det fysisk kræver at blive sendt ud i rummet – læs side 8. 

grUPPemøDe 

Hver dag begynder med, at grupperne mødes for at planlægge dagen. 

En dagsorden for mødet kunne være: 

1. Fik vi nye idéer og inspiration fra statusmødet? 

2. Hvordan ser vores plan ud for opbygningen af månebasen? 

3. Hvad skal vi nå i dag? 

4. Hvem gør hvad? Eller hvilke arbejdsopgaver påtager I jer hver især? 

UDstilling/Præsentation 

Forløbet afsluttes med en udstilling på skolen eller en præsentation for skolens øvrige elever, forældre eller andre interesserede. 

værD at viDe før forløbet 

Som lærer er det en god idé at gennemgå elevmaterialet, inden forløbet starter. Endvidere er der nogle materialer, der skal være tilgængelige for eleverne. 

Disse materialer fremgår af materialelisten, som er beskrevet senere. 

Det er også en fordel at orientere sig på hjemmesiden viden.jp.dk/rummet, så man som lærer ved, hvad eleverne kan bruge siden til. 

Når man laver et undervisningsmateriale, som primært skal fungere i selvstyrende grupper, er man nødt til at fokusere på helhederne, velvidende at der er 

vigtige detaljer, som ikke bliver berørt. Vi håber, at I efterfølgende vil inddrage nogle af de detaljer i undervisningen, som vi har undladt. 

tiDsforbrUg 

Undervisningsforløbet er sammensat, så det enten kan gennemføres som en tværfaglig emneuge eller som et naturfagligt forløb på ca. 25 lektioner. Vi 

forestiller os, at disse lektioner bruges på den konstruerende del af projektet, altså selve idé- og byggefasen. Der må beregnes nogen tid til efterbehandling, 

bl.a. til den skriftlige synopsis, færdiggørelse af evt. film samt den samfundsfaglige debat omkring, hvilken type samfund der skal opbygges på månen - 

eller til virksomhedsbesøg. 

materialer til eksPertUDDannelsen og oPbYgningen af månebasen. 

Vi har gode erfaringer med at bygge i karton og lamineringsfolie. Køres folien gennem varmelaminatoren, har man det fineste ”glas” til drivhuse og vinduer. 

Det er også muligt at indlægge dekorationer, vinduessprosser eller forstærkninger i lamineringen. 

De fleste materialer til ekspertuddannelsen findes i skolens fysik/kemi- og biologisamling. Hvis skolen har Lego Teknik eller Mindstorm, er det meget 

velegnet til at bygge biler af. Vi har valgt at bruge billige komponenter fra www.sagitta.se. Solcellerne og ”Rejsen til rummet-kit” kan købes hos 

www.skolesolceller.dk, og lysdioder kan købes hos www.cypax.com, tlf. 97 10 11 88.


tRinmål og ViDeRe aRbejDe 

tRinmål i foRløbet 

Fag: Trinmål: Eksempler: 

Fysik/kemi, Biologi, Geografi 

Matematik 

Dansk 

de store kredsløb i naturen 

fødens sammensætning og energiindhold 

lys og farver 

bæredygtig energiproduktion 

formulere spørgsmål og indsamle relevante data 

planlægge, gennemføre og evaluere praktiske 

og teoretiske undersøgelser 

læse og forstå informationer i faglige tekster 

anvende it-teknologi til informationssøgning, 

dataopsamling, kommunikation og formidling 

opstille, afgrænse og løse både rent faglige og 

anvendelsesorienterede matematiske problemer 

og vurdere løsningerne, bl.a. med henblik på at 

generalisere resultater 

opstille, behandle, afkode, analysere og forholde 

sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra 

virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, 

tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og 

formler 

kende forskellige hjælpemidler, herunder it, 

og deres muligheder og begrænsninger samt 

anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til 

eksperimenterende udforskning af matematiske 

sammenhænge, til beregninger og til 

præsentationer 

forstå og anvende procentbegrebet 

forstå og anvende formler og matematiske udtryk, 

hvori der indgår variable 

fremstille skitser og tegninger efter givne 

forudsætninger 

behandle eksempler på problemstillinger knyttet 

til den samfundsmæssige udvikling, hvori bl.a. 

økonomi, teknologi og miljø indgår 

kunne lede møder og styre diskussioner 

fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken 

form der passer til situationen, og hvilke hjælpe 

midler der bedst støtter hensigten 

lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og 

vurderende til andres mundtlige fremstilling 

bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og 

søgning på internet som et naturligt redskab til 

forståelse af ord og fagudtryk 

læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker 

og på internet 

indsamle stof og disponere indholdet, så det 

fremmer hensigten med kommunikationen 

kunne anvende informationsteknologi kritisk med 

reference til benyttede kilder 

karakterisere sproget og bruge det bevidst til 

kommunikation, argumentation, problemløsning 

og formidling af viden 

udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse 

produktioner 

Da naturens store kredsløb ikke er 

naturligt fremkommende på månen, giver 

det eleverne et indblik i, hvor vigtige de er 

for vores overlevelse. 

Den rigtige sammensætning af ernæring 

er vigtig for overlevelse. 

Mennesker på månen er meget afhængige 

af lys bl.a. som energikilde. 

Det er nødvendigt at skabe et bæredygtigt 

samfund, da vi ikke kan transportere alt til 

månen. 

Gennem de mange praktiske forsøg vil 

eleverne blive nødt til at anvende 

forskellige matematiske udregningsformer. 

Dette giver dem en forståelse 

for, at matematik er vigtigt for at kunne 

efterprøve teorier og forstå resultater. 

Statusmøderne kræver, at eleverne bliver 

gode til at styre møder, lytte til hinandens 

faglige input samt til at skrive referater. 

Der ligger en del faglig læsning både i 

selve elevmaterialerne, men også i kraft af 

elevernes indsamling af viden. 

Vi opfordrer eleverne til at markedsføre 

deres månebase. De kan f.eks. 

lave en reklamefilm for månebasen. 

Herigennem kommer eleverne til at 

arbejde med billeder og lyd. 

Når eleverne skal præsentere deres 

projekt, vil det være en rigtig god idé, at de 

har arbejdet med synopsis skrivning, da 

de dermed får sat ord og tanker på deres 

viden. 

Fortsættes ...

Side 7 TRINmåL OG VIDERE ARbEjDE 


Fag: Trinmål: Eksempler: 

Samfundsfag 

Engelsk 

UEA 

give eksempler på demokratiske og ikkedemokratiske 

styreformer og aktionsformer 

gøre rede for forskellige former for magt og 

ressourcer og give eksempler på, hvordan de har 

betydning for borgernes mulighed for politisk 

deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse 

på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt 

og globalt 

redegøre for hovedtræk ved udviklingen inden for 

den primære, sekundære og tertiære sektor 

redegøre for hovedprincipper i bæredygtig 

udvikling 

give eksempler på forhold, der medvirker til 

dannelsen af forskellige roller i samfundet 

anvende engelsk som et internationalt 

kommunikationsmiddel 

vælge lytte- og læsestrategier i forhold til 

teksttype, situation og formål 

udnytte medierne, herunder de elektroniske 

medier, i forbindelse med informationssøgning, 

kommunikation, vidensdeling og netværksdannelse 

anvende viden om egne kompetencer og 

forudsætninger 

gøre rede for samspillet mellem kompetence- 

udvikling, karriere og livslang uddannelse 

forholde sig til innovation og iværksætteri 

kende til muligheder for at etablere og drive 

egen virksomhed 

anvende viden om levevilkår og livsformer 

Det kan være en god idé at diskutere, 

hvilken type mennesker der skal flytte 

til månen. Ønsker vi et elitært samfund, 

et samfund af forbrydere eller et samfund 

af forskere? 

Hvilken styreform skal der være på 

månen? Skal samfundet styres fra Jorden, 

eller skal der dannes regering, landsstyre 

eller lignende? 

En del af den faglitteratur, eleverne 

finder på nettet omkring rumforskning, 

er på engelsk. 

Hvilket sprog skal vi bruge på månen? 

Eleverne får gennem deres ekspertuddannelse 

en oplevelse af, at deres 

kompetencer og forudsætninger er vigtige 

i den store projektsammenhæng. 

Eleverne får indblik i, at samfundet ikke 

kan fungere uden eksperter, der er i stand 

til at samarbejde om et projekt. 

Selve projektet bygger på elevernes evne 

til innovation og vidensdeling. 

Klassen kan i det videre arbejde arrangere 

virksomhedsbesøg. 

Det vil være en god mulighed for at tale 

uddannelser og jobmuligheder.


fysisk aktiVitet 

Øvelser til fælles fysisk aktivitet 

På Rundetårns hjemmeside http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/maanen.htm findes god information om månen. 

Astronauterne bliver udsat for stor fysisk belastning, når de sendes ud i rummet. Det er derfor vigtigt, at de er i god fysisk form. 

Her er nogle øvelser I skal/kan lave hver morgen. 

Muskelgruppe Hvorfor skal det trænes Øvelser 

Mavemusklerne 

Rygmusklerne 

Lårmusklerne 

Kondition/udholdenhed 

Under opsendelse bliver astronauterne udsat for 

stor G-påvirkning, det er derfor vigtigt at have stærke 

mavemuskler, da presset ellers kan påvirke de indre 

organer. 

Når astronauterne bliver udsat for pludselige stød 

fra eksempelvis rumfærgen, er det vigtigt, at deres rygmuskulatur 

er stærk, så det ikke går ud over rygsøjlen. 

Når rumfærgen bliver sendt af sted, er det vigtigt, 

at astronauterne spænder musklerne i benene for 

at forhindre blodet i at blive presset ned i benene 

og derved væk fra hjernen. 

Når kroppen udsættes for forskellige fysiske 

påvirkninger, er det vigtigt for astronauterne at 

have en god kondition og udholdenhed. Dette gør, 

at kroppen bedre kan restituere og komme sig efter 

store udfordringer. 

Øvelserne skulle gerne give jer et indblik i, hvad det bl.a. kræver af astronauterne for at komme i den rette fysiske form. 

I skal lave 20 mavebøjninger. 

I skal lave 20 rygbøjninger. Det er vigtigt, 

at I laver øvelsen langsomt og ikke i ryk. 

I skal sætte jer op ad væggen, således at 

jeres lår er vandrette, og jeres knæ danner 

en ret vinkel. Nu gælder det om at kunne 

holde denne position længst muligt. 

Denne øvelse er mere tidskrævende, 

da det handler om løbetræning eller 

cykeltræning. I kan derfor se bort fra denne 

øvelse og koncentrere jer om de tre andre.


sunDheD 

ernæring på månen: hvor mange kJ skal vi indtage om dagen? 

Energi måles i kJ (kilojoule). Når vi spiser mad, indtager vi kJ, som bliver forbrændt i kroppen. Hvis vi indtager mere, end vi forbrænder, tager vi på i vægt. 

Indtager vi derimod mindre energi, end vi forbrænder, vil vi tabe i vægt. 

Ofte bliver den energi, der sættes i forbindelse med mad, målt i kalorier. 1 kcal. = 4,2 kJ 

Mænd 60-80 kg 

19-30 år 12.700-15.200kj 10.700-12.800kj 

31-60 år 12.500-14.400kj 10.600-12.200kj 

61-75 år 11.200-13.100kj 9.400-11.000kj 

>75 år 10.500-11.800kj 8.800-9.900kj 

Kvinder 50-70 kg 

Vores krop har brug for mange forskellige former for næringsstoffer. Vi vil her kun beskæftige os med følgende tre: kulhydrat, fedt og protein. 

kUlhYDrat 

Kroppen bruger kulhydratet som energi til at udføre et stykke arbejde (løbe, gå, sove, tænke, trække vejret, formere os etc.). Kulhydrater består af kortere 

eller længere kæder af sukkerarter. Den mindste sukkerart er glukose (druesukker), og den længste er stivelse, som består af lange kæder af glukose. I kroppens 

tarmsystem bliver alle kulhydrater nedbrudt til glukose. Den glukose, der ikke bliver brugt med det samme, omdannes til glykogen, som kan gemmes 

i leveren og i musklerne. Når kroppen har brug for glukosen, bliver glykogenet igen omdannet til glukose, der sendes via blodbanerne til den del af kroppen, 

der har brug for den. Kulhydrater er den bestanddel af maden, som kroppen nemmest omsætter til energi, og det er derfor kroppens foretrukne energikilde. 

Kulhydrater giver 17 kJ/g. Det vil sige, at der for hvert gram kulhydrat, kroppen nedbryder, frigives 17 kJ. 

Protein 

Protein er kroppens byggemateriale. Muskler, knogler, blodlegemer, immunsystemet osv. er opbygget af protein. Proteiner består af aminosyrer, der er sat 

sammen i lange kæder. Der findes 20 forskellige aminosyrer, hvoraf vi skal have tilført de 8 af dem, da de ikke findes/dannes naturligt i vores krop. Når vi 

indtager protein, bliver det nedbrugt til aminosyrer, hvorefter kroppen ved hjælp af proteinsyntesen danner lige præcis de proteiner, kroppen har brug for. 

Proteiner kan også bruges som energikilde. Protein giver 17kJ/g. Det vil sige, at der, for hvert gram protein kroppen nedbryder, frigives 17 kJ. 

feDt 

Fedt isolerer kroppen og beskytter organerne. Fedt, der ikke bliver forbrændt med det samme, bliver lagret i kroppen omkring organerne og lige under 

huden. Hvis kroppen bruger mere energi, end den får tilført i form af føde, vil fedtdepoterne blive reduceret. Fedt giver dobbelt så meget energi som både 

kulhydrat og protein, men er også den næringsbestanddel, som kroppen har sværest ved at nedbryde. Fedt giver 34kJ/g. Det vil sige, at der, for hvert gram 

fedt kroppen nedbryder, frigives 34 kJ. 

energiforDeling 

Energifordelingen i vores kost bør være fordelt således: 

Kulhydrat 50 – 60 % 

Protein 10 – 15 % 

Fedt 75 år 8.900-10.500kj 7.500-8.800kj 

Ved stillesiddende arbejde 

og ingen eller begrænset fysisk aktivitet 

Ved stillesiddende arbejde 

og ingen eller begrænset fysisk aktivitet 

Protein 

Fedt 

Kulhydrat

Side 10 SUNDhED 


Eksempel på beregning af energifordelingen: 

100 g kartofler indeholder iflg. tabellen 2 g protein, 0 g fedt og 20 g kulhydrat. 

Først beregner man totalenergiindholdet: 

2 g protein * 17 kJ/g = 34 kJ 

0 g fedt *34 kJ/g = 0 kJ 

20 g kulhydrat * 17 kJ/g = 340 kJ 

Total energi = 374 kJ 

34 x 100 

Proteinenergiprocent = = 9,1 % 

374 

0 x 100 

Fedtenergiprocent = = 0,0 % 

374 

340 x 100 

Kulhydratenergifordeling = = 90,9 % 

374 

Når vi skal producere fødevarer på månen, bliver vi nødt til at undersøge, hvordan vi får dækket vores energibehov, 

og hvor meget CO 2 vi kan tillade os at udlede. 

Energiindhold pr. 100g Fedt Protein Kulhydrat CO 2 -udledning pr. kg produceret fødevarer 

Grøntsager 

Kartofler 0 2 20 1,05 kg 

Tomater 0 1 6 1,57 kg 

Agurk 0 1 2 1,57 kg 

Gulerødder 0 1 9 1,57 kg 

Peberfrugt 0 1 5 1,57 kg 

Frugt 

Appelsin 1 1 12 1,66 kg 

Jordbær 1 1 9 1,66 kg 

Pærer 0 0 14 1,66 kg 

Æbler 0 0 10 1,66 kg 

Brød/gryn 

Havregryn 7 13 66 1,33 kg 

Hvedemel (til brød) 1 10 73 1,33 kg 

Kikærter 6 20 60 1,33 kg 

Linser 1 24 60 1,33 kg 

Ris (Paraboiled) 0 7 76 1,33 kg 

Rugmel 1 14 80 1,33 kg 

Pasta 1 14 80 1,33 kg 

Kød 

Kylling 15 19 0 2,71 kg 

Svinekød 12 20 0 9,95 kg 

Kalvekød 11 20 0 9,95 kg 

Oksekød 14 20 0 9,95 kg 

Diverse 

Æg 11 12 1 1,65 kg 

Letmælk 2 4 5 1,35 kg 

Bemærk, at diverse kun kan blive aktuelle, hvis I holder husdyr.



motion På månen 

Når vi opholder os på månen, vil vi være påvirket af en tyngdekraft, der svarer til 17 % af Jordens tyngdekraft. Det betyder, at vores fysiske tilstand vil ændre 

sig, og vi vil være nødt til at kompensere for den manglende tyngdepåvirkning. For at forstå dette må vi først se på, hvordan vores krop bliver påvirket af at 

bo på Jorden. 

tYngDekraftens inDvirkning På kroPPen 

På Jorden bliver vores krop udsat for en tyngdepåvirkning på 1G. Denne tyngdepåvirkning har betydning for vores krops fysiologi. Denne påvirkning kaldes i 

fagsprog tyngdestress. Vores krop har tilpasset sig livet på Jorden. 

Alle kroppens systemer bliver påvirket af vægtløshed. Blodkredsløbet bliver påvirket mest under vægtløshed. 

bloDkreDsløbet 

Når vi rejser os op, vil blodet på grund af tyngdekraften søge ned mod fødderne og ned i bughulen. Hjertet skal arbejde for at pumpe blodet tilbage til 

hjertet og op til hjernen. Når vi befinder os i vægtløs tilstand eller på en planet med et mindre tyngdefelt end på Jorden, skal hjertet ikke arbejde så hårdt for 

at få blodet til at cirkulere. Da hjertet er en muskel, vil det blive påvirket af, at det ikke skal arbejde så hårdt, og derfor vil det blive mindre og svagere. Det har 

ingen betydning, så længe vi bliver på månen, men skal vi tilbage til Jorden, vil hjertet i starten ikke være i stand til at pumpe blodet rundt i kroppen. Mange 

astronauter oplever, at de besvimer, når de vender tilbage til Jorden efter en rumfart og forsøger at stige ud af rumfærgen. 

balancenerven 

Kroppens balanceorgan består af to væskefyldte hulrum. Når vi bevæger os, flyder væsken rundt og rammer nogle sanseceller, som sender signal til hjernen. 

Væsken i balanceorganet er naturligvis påvirket af tyngdekraften. Balancenerven vil derfor reagere langsommere under en mindre tyngdepåvirkning. Denne 

påvirkning vil dog langsomt fortage sig ved længere tids ophold på månen. Balancenerven vil korrigere for den manglende tyngdepåvirkning, og efter nogen 

tid vil balancen være tilbage på normalen. 

knoglerne 

Knoglerne virker som kroppens ”stillads”. Vores muskler sidder fast på knoglerne. Vores knogler er tilpasset livet på Jorden. De er bygget til at modstå det 

pres, vi udsætter dem for ved at gå oprejst på to ben. Dette betyder også, at mennesker, der igennem et længere sygdomsforløb (f.eks. en koma) har været 

sengeliggende, kan få problemer med, at knoglerne er stærkest på den side, der har ligget nedad. Det betyder, at de skal genoptrænes – ikke kun for at 

styrke musklerne, men også for at få genoprettet knoglestrukturen. 

Vægtløshedens påvirkning af kroppen er ikke noget problem, så længe vi bliver i rummet. Problemet opstår, når/hvis vi vender tilbage til Jordens tyngdefelt. 

Hvis man ønsker at beregne sin vægt på månen, må man bruge formlen: 

Egen vægt i kg 

100 

F.eks. 

65 kg 

100 

* 17 

* 17 = 11,05 kg



Øvelser til sundhed 

øvelse 1: 

Kostplanen 

I skal nu ud fra jeres viden om ernæring, energifordeling og CO 2 -udledning lave en plan over, hvad der vil være godt at dyrke/avle på månen, 

så menneskets energibehov bliver dækket, og vi minimerer CO 2 - udledningen. 

I jeres overvejelser skal indgå følgende punkter: 

Hvilke fødevarer sikrer den rigtige energisammensætning i forhold til det anbefalede? 

Hvad kræver det at fremstille disse fødevarer? 

Kan det være en fordel, at beboerne på månen lever som vegetarer, og hvordan skal de i så fald spise? 

øvelse 2: 

Motionscenter på månen 

I skal nu undersøge, hvilke fitnessmaskiner der kan bruges, som de er, på månen, og hvilke af dem der skal ændres, 

før de kan give den samme effekt som på Jorden. 

De maskiner, der er baseret på friktion (gnidningsmodstand), kan bruges direkte, da de ikke er påvirket af tyngekraften. 

Hvis man ønsker at bruge maskiner, hvor der skal løftes lodder, må man beregne, hvor meget vægten skal forøges, 

før det giver den samme effekt: 

Eks.: En astronaut kan på Jorden løfte 55 kg i en af fitnessmaskinerne. Hvis han skal have samme effekt på månen, må han derfor løfte: 

55 

17 

* 100 = 323,53 kg 

I skal sørge for, at der er maskiner, der kan træne alle muskelgrupper. 

iDeer til Det viDere forløb 

Det kan være en god idé at aftale et besøg i det lokale motionscenter. Her kan eleverne måske få en snak med en instruktør om, hvilke maskiner 

der er nødvendige for at træne hele kroppen. Eleverne vil også kunne få et indblik i, hvilke maskiner der kan bruges direkte, samt hvor meget en ”almindelig” 

voksen kan løfte på de forskellige maskiner. 

De tre første eksempler viser maskiner, der er baseret 

på tyngdekraften, mens de to nederste maskiner er 

baseret på friktion. 

Find selv på flere eksempler.


atmosfæRe 

atmosfæRen på joRDen 

På Jorden består atmosfæren af 78 % N 2 (kvælstof), 21 % O 2 (ilt), 0,93 % Ar (Argon), 0,038 % CO 2 (kuldioxid). 

Livet på Jorden er tilpasset præcis denne sammensætning af gasarter. 

Inddeling af Jordens atmosfære: 

Navn 

Exosfæren 

Termosfæren 

Mesosfæren 

Stratosfæren 

Troposfæren 

Biosfæren 

Hvad der sker 

Exosfæren er den yderste del af Jordens 

atmosfære. Her er der stort set ingen luft. 

I den nederste del af termosfæren findes 

ionosfæren. Her opstår nord- og sydlys. Her 

bliver radiobølger reflekteret fra Jorden, 

og ionosfæren er derfor vigtig i forbindelse 

med radiokommunikation. 

Det er her, meteorer og skrottede satellitter 

brænder op. Dette sker p.g.a. den store gnidningsmodstand 

i dette lag af atmosfæren. 

I dette lag findes oxonlaget, som beskytter 

os mod en stor mængde af solens stråling. 

Her flyver almindelige passagerfly. Det er 

her, vejrfænomener opstår. ¾ af al luft i 

atmosfæren findes her. 

Dette er den allernederste del af troposfæren 

og er betegnelsen for alt levende. 

Højde i km. 

Ca. 700-1200 

Ca. 85 - 700 

Ca. 50 – 85 

Ca. 10 – 50 

Ca. 0 – 10 

Vi vil begrænse os til at arbejde med troposfæren og biosfæren, da de danner det primære grundlag for liv på Jorden. 

Livet på Jorden afhænger af forskellige kredsløb, også kaldet naturens store kredsløb. De er grundlaget for alt liv på Jorden. I denne ekspertuddannelse skal I 

lære om to af dem. Det ene er vandets kredsløb, det andet er kulstoffets kredsløb. 

vanDets kreDsløb 

Når solen skinner på Jorden og havet, sker der en fordampning fra overfladen (havoverfladen, Jordens overflade, søer, floder og fra planterne). 

Vandet ændrer altså tilstandsform fra vand (flydende) til vanddamp (gas). Luftens evne til at indeholde vanddamp er afhængig af temperaturen. 

Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft. Når vanddampen kommer op i luften, vil den blive afkølet, og der sker en fortætning af 

vanddampen med dannelse af skyer. Når luften er blevet mættet af vanddamp, vil vandet falde tilbage til Jorden i form af nedbør (regn, sne etc.). 

Noget af denne nedbør vil sive ned i Jorden og enten blive optaget af planternes rødder eller sive ned til grundvandet. Resten af nedbøren vil løbe 

direkte i åer, floder og søer og derfra videre ud i havet. 

0 0 

0 

0 

0

Side 14 ATmOSFæRE 


kUlstoffets kreDsløb 

Kulstofs kemiske betagnelse er Karbon (C), her kaldet kulstof. Det findes i alle levende organismer. Som hovedregel siger man, at de kemiske forbindelser, 

som kulstof indgår i, kaldes orniske forbindelser. Der findes dog undtagelser, og den vigtigste af dem er CO 2 (kuldioxid). 

Når planter på Jorden får sollys, laver de fotosyntese: 

6CO 2 + 6H 2 O + sollys ➔ C 6 H 12 O 6 + 6O 2 

(Kuldioxid) (Vand) (Sukker) (Ilt) 

Når dyr og mennesker indtager føde, skal det forbrændes for at frigøre energi. Det foregår inde i cellernes mitokondrier (cellens kraftværk). 

Samme proces foregår i planter, når de ikke får lys. 

Processen kaldes respiration: 

C H O + 6 12 6 6O2 ➔ 6CO + 2 6H O + 2 energi 

(Sukker) (Ilt) (Kuldioxid) (Vand) 

atmosfæren På månen 

På månen består atmosfæren af 23 % H 2 , 25 % Ne, 25 % He, 20 % Ar. 

Denne sammensætning af gasser i atmosfæren betyder, at vi bliver nødt til at skabe en kunstig atmosfære, vi kan leve i. Hvis vi skal skabe ilt på månen, er 

det nødvendigt at have planter, der kan producere ilten. Planter har brug for mange forskellige stoffer for at leve og vokse. I denne ekspertuddannelse vil vi 

fokusere på de stoffer, der indgår i fotosyntesen altså Kulstof (C), Hydrogen (H) og Oxygen (O). 

I kan hente inspiration til jeres projekt på følgende hjemmesider: 

http://www.b2science.org 

http://www.biospherics.org



Øvelser til atmosfæren 

øvelse 1: 

Påvisning af forskellige gasser. 

Du skal bruge: 

Rene gasarter: O 2 og CO 2 

Urinposer til påfyldning af gas. 

Glødepinde, tændstikker, reagensglas. 

Kalkvand 

Sådan gør du: 

1. I skal nu påvise tilstedeværelsen af O 2 og CO 2 ved hjælp af nedenstående skema. 

2. Fyld et cylinderglas/reagensglas med den pågældende gasart. Læg låg på eller sæt fingeren for, og gør som beskrevet i felterne under gasarten. 

Gasart O 2 CO 2 

Påvisning vha. en glødepind Stik en glødende glødepind ind i glasset. Stik en brændende glødepind ind i glasset. 

Hvad sker der? Hvad sker der? 

Påvisning vha. kalkvand Hvad sker der? Hvad sker der? 

(Hæld en lille smule kalkvand 

i reagensglasset og ryst) 

øvelse 2: 

Påvisning af fotosyntesen ved hjælp af karse. 


Karse 

”Drivhus” 

Glødepinde og tændstikker 

Evt. dataopsamlingsudstyr med CO 2 og O 2 - målere 


For at vise, at planter danner ilt ved fotosyntese, skal I nu placere karse i et ”drivhus”, som stilles i stærkt sollys. Drivhuset kan laves af lamineringsfolie, eller I 

kan blot stille karsen under et syltetøjsglas med låg. Det vigtigste er, at glasset slutter helt tæt. Senere undersøger I, hvilken gasart der findes i drivhuset vha. 

resultaterne fra øvelse 1. 

øvelse 3: 

Påvisning af respiration ved hjælp af udåndingsluft. 


En forsøgsperson 

En pose (gennemsigtig) 

Glødepind, tændstikker og kalkvand. 


Lad en forsøgsperson ånde ind og ud i en pose. Der må ikke tages frisk luft ind. Når forsøgspersonen ikke føler, han/hun kan trække vejret mere, undersøges 

gassen i posen ved hjælp af en brændende glødepind samt kalkvand. 

Hvilken gasart er der i posen?



øvelse 4: 

I skal nu opbygge en ”flaskehave”, som skal leve uden ekstra tilførsel af vand og næringsstoffer. 


Et stort henkogningsglas/sylteglas eller lignende, der kan lukkes tæt 

Grus 

Kulstykker, evt. grillkul, som er slået i stykker 

Pottemuld 

Langsomt voksende planter 1-3 pr. glas (afhængig af glasset og planternes størrelse) 

Vand gerne i sprøjteflaske 


1. Glasset vaskes grundigt. Det er vigtigt, at glasset er så rent som muligt. 

2. Gruset lægges i bunden og glattes ud. 

3. Kullet lægges oven på gruset og glattes ud. 

4. Plantejorden placeres oven på kullet, og planterne plantes. 

5. Til sidst vandes planterne med sprøjteflasken. 

6. Dagen efter kontrolleres flaskens indhold af vand. Hvis der er synlige vanddråber på indersiden, åbnes låget, så noget af vandet kan fordampe. Hvis/når 

vandmængden passer, således at der ikke længerer vanddråber på indersiden af glasset, lukkes låget, og ”flaskehave” er blevet til et lukket kredsløb. 

Denne flaskehave kan nu holde sig selv i live uden at få tilført vand og næringsstoffer udefra. I har altså skab en kunstig atmosfære. Dette eksempel kan 

give inspiration til jeres videre arbejde med atmosfæren.


eneRgi 

En solcelle kan omsætte lys direkte til elektrisk energi. 

Solceller er opbygget af grundstoffet silicium Si. Silicium er et af de 

mest almindelige grundstoffer på Jorden, bl.a. indeholder sand silicium. 

Silicium skal gennem en krævende proces, før det kan anvendes til 

solceller. 

Når sollyset rammer elektronerne i solcellen, tilføres elektronerne energi. Elektronerne river sig løs fra deres normale placering og vandrer op mod forsiden. 

Herved bliver der forskel på antallet af elektroner på forsiden og bagsiden af solcellen, og der opstår en spændingsforskel på ca. 0,5 volt. Den blå forside har 

overskud af elektroner og bliver derfor negativ, mens den grå bagside har underskud af elektroner og bliver positiv. 

Hvis man forbinder forsiden og bagsiden med ledninger og en pære, vil elektronerne vandre gennem ledningerne og pæren tilbage til bagsiden. Hvis 

elektronerne atter bliver ramt af sollyset, får de tilført ny energi og vandrer igen op til forsiden af solcellen og kan tage endnu en tur rundt i kredsløbet. 

Prøv animationen: http://web-uv.acu-vejle.dk/flash/actions/solcelle/ 

Elektrisk strøm er elektroner, som bevæger sig gennem en ledning. Jo 

flere elektroner, jo stærkere strøm. Elektroner har en negativ ladning. 

Når solcellen belyses, er spændingsforskellen mellem solcellens forside og bagside ca. 0,5 volt. Solcellens areal har ingen betydning for spændingsforskellen. 

Spændingsforskellen på 0,5 volt er bestemt af det materiale, solcellen er lavet af. 

Strømstyrken, antallet af elektroner, afhænger af solcellens areal og lysets styrke. Jo større solcelle-areal og jo stærkere lys, jo flere elektroner bliver der 

løsrevet, og jo stærkere bliver strømstyrken (ampere). 

Når man ønsker en større spændingsforskel end 0,5 volt, kobler man solcellerne samme i en serieforbindelse. 

0,5 V 0,5 V 

– – 

+ 

+ + 

1,5 V 

Samme strømstyrke som en solcelle, men tre gange så stor spændingsforskel. 

+ 

0,5 V 

– 

+ +

Side 18 ENERGI 


Når man ønsker en større strømstyrke (flere ampere), end en solcelle kan levere, kobler man solcellerne sammen i en parallelforbindelse. 

– 

Samme spændingsforskel som en solcelle, men tre gange så stor strømstyrke. 

Serie- og parallelforbindelser kan godt kombineres, så man både får større spændingsforskel og større strømstyrke. 

1,5 V 

Vi har nu opnået tre gange så stor spændingsforskel og dobbelt så stor strømstyrke. 

– – 

+ + + 

Elektrisk energi kan få en motor til at køre, en pære til at lyse eller et varmelegeme til at varme. Solcellen afgiver kun elektrisk energi, når der er lys på 

cellerne. Hvis vi har brug for energi om natten, har vi behov for at kunne gemme energien. El-energi kan gemmes i genopladelige batterier. Man kan godt 

betragte batteriet som en beholder, man fylder op med el-energi. 

På et genopladeligt batteri står der fx 1800mAh – 1800 milli-ampere-timer. Det betyder, at når batteriet er helt opladt, kan det afgive en strøm på 1800 

mA i en time eller 900mA i to timer eller 100mA i 18 timer. 

Det betyder også, at hvis man lader med 300mA, vil det tage 1800/300 = seks timer at lade batteriet op. 

+ 

0,5 V 

+ 

–



Øvelser til energi 

øvelse 1: 

Fremstilling af solcellemodul med tre solceller i serieforbindelse. 


3 solceller 

4 stk. flad ledning på 9 cm hver 

Varmelaminator og lamineringsfolie 

Tape 

Solcellemodulet skal indeholde tre solceller, hvor undersiden (+) på den første celle skal forbindes til oversiden (-) på den anden celle, og undersiden på 

den anden celle skal forbindes til oversiden på den tredje celle. Solceller er meget skrøbelige. 


Placer de tre solceller med den grå side op (+) 

Tape ledningen fast på den strømførende bane på solcellen, således at halvdelen af ledningen er uden for solcellen 

Vend solcellerne om og placer ledningen fra undersiden på oversiden af de efterfølgende celler. Afstanden mellem cellerne bør være ca. 1 cm. 

Tape ledningerne fast 

Tape den sidste ledning fast på oversiden af den sidste solcelle 

1 cm 

1 cm 

Klip eller skær et stykke lamineringsfolie over på langs 

Afkort lamineringsfolien i den åbne ende, så folien er ca. 2 cm længere end solcellemodulet 

Klip et lille hul i den lukkede ende til den ene ledning 

Placer solcellemodulet i lamineringsfolien, så ledningerne stikker ud i begge ender. 

Bøj ledningen fra den lukkede ende ned langs med folien 

Kør folien gennem laminatoren med den lukkede ende først 

Hvor stor en spændingsforskel forventer du, solcellemodulet har? __________ V 

Forbind solcellemodulet til et voltmeter og mål spændingsforskellen. __________V 

Fremstil endnu et solcellemodul med tre solceller i serieforbindelse.



øvelse 2: 

Opladning af batterier. 

Ofte har vi brug for at kunne gemme strøm. Du kender det fra din mobiltelefon – den skal jævnligt lades op, for at du kan bruge den. Et mobilbatteri er ofte 

på 3,7 V, og en mobiloplader på 5V. Når mobilopladeren har en større spændingsforskel end batteriet, vil strømmen løbe fra mobilopladeren til batteriet. 

Et genopladeligt batteri kan oplades til en spændingsforskel på 1,2 V. Solcellemodulet har en spændingsforskel på ca. 1,5 V – det sikrer, at strømmen løber 

fra solcellen til batteriet. 


Solcellemodul 

Genopladeligt batteri 

Amperemeter 

Ledninger 


Lav opstillingen som på tegningen. 

Forbindelsen til batteriets minuspol kan laves ved at tape et stykke af den flade forbindelsesledning fast på batteriet. Læg evt. en stump skumgummi eller 

lignende fjedrende materiale mellem tape og flad ledning for at presse den flade ledning mod minuspolen. 

Aflæs strømstyrken i kredsløbet ____________ mA 

Aflæs på batteriet, hvor mange mAh batteriet er på _____________mAh 

Hvor mange timer vil det tage at lade batteriet op? _____________h (timer) 

Lav en parallelforbindelse af de to solcellemoduler og forbind dem til batteriet 

Aflæs strømstyrken i kredsløbet ____________ mA 

Aflæs på batteriet, hvor mange mAh batteriet er på _____________mAh 

Hvor mange timer vil det tage at lade batteriet op? _____________h (timer) 

Kan du forklare, hvorfor det er hurtigere at lade batteriet op med to solcellemoduler i parallelforbindelse? 

A 

+ 

RECHARGEABLE



øvelse 3: 

Belastning af solcellen. 

Når man kobler solcelle modulet til en motor, en pære eller et varmelegeme, som bruger solcellens strøm, vil spændingsforskellen falde lidt. 

Jo mindre modstanden er i kredsløbet, jo stærkere bliver strømstyrken i kredsløbet, og jo sværere er det for strømforsyningen (solcellen) at opretholde 

spændingsforskellen. 

Du skal nu undersøge sammenhængen mellem spændingsforskel U, strømstyrke I og modstand R for et solcellemodul. 

Man kan enten vælge at måle både strømstyrke og spændingsforskel eller blot måle strømstyrken og så beregne spændingsforskellen ud fra 

Ohms lov U = R x I 

Modstandene kan fremstilles af Ø 0,25 mm konstantantråd, der har en modstand på 1 Ohm pr. 10 cm. 


Solcellemodul 

Amperemeter 

Ø 0,25 mm konstantantråd 

2 polstænger 

Lineal og lommeregner 


Lav opstillingen som på tegningen. 

1234 

Udfyld skemaet: Spændingsforskel U beregnes ved at gange modstanden med strømstyrken, og effekten P beregnes ved at gange strømstyrke 

og spændingsforskel. 

A 

10 20 30 40 50 

Modstand R Strømstyrke I Spændingsforskel U Effekt P P=U*I 

Ohm Ampere Volt Watt 

6 Ohm A V W 

5 Ohm A V W 

4 Ohm A V W 

3 Ohm A V W 

2 Ohm A V W 

1 Ohm A V W



Solcellens effekt er et mål for, hvor meget energi solcellen kan afgive: 

- Hvis en pære har en effekt på 60W og er tændt 2 timer, bruger den 2x60 = 120 Wh (watt-timer) 

- Hvis en varmeovn på 2000W er tændt 3 timer, bruger den 3x2000 = 6000 Wh = 6 kWh (kilo-watt-timer) 

Hvad er den største effekt, solcellen kan afgive? __________W


transport på månen 

De seneste år har der været meget fokus på transport. Når vi flyver på ferie, kører i bil eller bus, bruger vi meget energi og udleder meget CO 2 . Fly, biler og 

busser har motorer, der forbrænder fossilt brændstof. Forenklet kan den kemiske reaktion i motorerne skrives: 

Brændstof (benzin, dieselolie eller jetfuel) + Oxygen ➔ Kuldioxid + Vand. 

På månen er der intet oxygen, dvs. vi kan ikke basere transport på månen på forbrændingsmotorer. 

Månen vender altid den samme side mod Jorden. Det betyder, at månens bane om Jorden bestemmer, hvilken del af månen der 

er belyst af solen, og hvilken del der ligger i solens skygge. Det betyder, at dagens længde på månen er ca. 14 jorddøgn, og nattens 

længde ligeledes er ca. 14 jorddøgn. 

De lange perioder med sol på månen gør det velegnet at bruge solceller som energikilde. Solcellerne kan så levere energi til elmotorer i transportmidler. 

Se mere om månen på: http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/maanen.htm 

De mange meteornedfald på månen har dannet en kaotisk og ujævn overflade. Det stiller derfor store krav til jer at konstruere et køretøj, der kan bevæge sig 

rundt på månens kraterfyldte overflade. 

Hvordan kommer vi rundt på månen for at undersøge dens overflade og søge efter værdifulde mineraler og grundstoffer? 

Du skal bygge en bil med stor trækkraft og med god kontakt mellem hjul og måneoverflade. 

Vi vil starte med at se på, hvordan et gear virker. Du kender sikkert et gear fra din cykel. Når du skal op ad bakke, vælger du et gear, hvor du skal træde mange 

gange rundt. Når du skal ned ad bakke, vælger du et gear, hvor du træder langsomt rundt. Men hvordan virker et gear? 

Et gear er opbygget af tandhjul eller remskiver med forskellig størrelse. Vi vælger at se på remskivens diameter, når vi skal beregne 

gearingen. En remskive på 40 mm har en dobbelt så stor diameter som en remskive på 20 mm. Derfor skal den lille remskive rotere 2 

omgange (40 / 20 = 2), hver gang den store roterer 1 omgang. Her bruger vi elastikker til at overføre trækket mellem remskiverne. 

Øvelser til transport 

øvelse 1: 

Hvis den lille remskive er 4 mm, og den store er 48 mm, hvor mange gange skal den lille remskive så rotere, 

for at den store remskive har kørt en omgang? __________

Side 24 TRANSPORT På måNEN 


øvelse 2: 

Byg en model af gearet midt på pladen. 


Byggeplade i kraftig karton eller krydsfiner, ca. 10 cm x 24 cm 

Motor + motorholder 

Remskiver 4 mm og 48 mm og elastik 

Aksel og 2 lejebøsninger med dobbeltklæbende tape 

Undersøg, hvor mange gange den lille remskive roterer, når den store roterer 1 omgang. _______________ 

Forbind motoren til et batteri og vurder motorens trækkraft ved at holde om akslen med to fingre. Beskriv, hvad der er sket med trækkraften i jeres gear. 

Nu skal vi have overført akslens rotation til hjulene. Vi laver endnu et gear mellem akslen (4 mm) og remskiven på hjulakslen (28 mm). Hvor mange gange 

skal akslen rotere, for at hjulet kører 1 omgang? _________________ 

øvelse 3: 

Byg nu bilen færdig. 


4 hjul 

2 aksler og 4 lejebøsninger med dobbeltklæbende tape 

Remskive og små stykker 4 mm plast slange

Side 25 TRANSPORT På måNEN 


øvelse 4: 

Forbind bilens motor med et batteri og undersøg, hvor stærkt bilen kører. 

Afmærk en bane på 2 m og mål, hvor lang tid bilen er om at køre 2 m. Farten kan beregnes ved at dividere afstanden 2 m med den målte tid. 

Bilens fart _________________m/s 

Hvor stejl en bakke kan jeres bil køre op ad? _________________ 

Brug en træplade eller et bord til at køre på. Stigningen, bilen kan køre op ad, kan enten måles i grader eller i % 

øvelse 5: 

Når bilen senere skal forsynes med energi fra solceller, er det vigtigt at vide, hvor mange volt og hvor mange ampere bilen bruger. Forbind bilens 

motor til en variabel strømforsyning. Skru langsomt op for spændingen (volt), til bilen begynder at køre. Aflæs spændingsforskellen og strømstyrken 

på strømforsyningen. 

0 V 0 A 

– + 

Bilen begynder at kører ved: ______________volt og ____________ ampere 

Nu er prototype 1 af månebilen klar. Nu starter den kreative proces, hvor bilen skal udvikles til: 

At kunne køre på meget ujævne overflader 

Kunne indsamle prøver af månens overflade 

Her er et par idéer, men find selv på mange flere: 

Lav gummidæk til bilen af brede elastikker klippet af cykelslange. 

Firhjulstræk – lav et træk fra akslen til det andet hjulsæt. 

En af de ting, I kunne undersøge månen for, er magnetisk jord eller sand. I Danmark findes der magnetisk jord eller sand. Det er blevet vasket ud af klipperne 

i Sverige og bragt til Danmark af isen for mange tusind år siden. Det kaldes også sort magnetit eller magnetjernsten. 

Er der magnetit på månen? Det vil forskerne gerne have svar på. 

Læs mere: 

http://www.bellahoj.dk/klasser/astronomi/at_fange_magn_.htm 

http://nationalparker.skovognatur.dk/Undervisning/Mols/Aktiviteter/Tungsand.htm 

Eller søg på ”magnetisk jord” eller ”tungsand”.


lys 

hvaD er lYs? 

Lys er energi og information. Når vi gerne vil undersøge fjerne stjerner, er den eneste mulighed at undersøge det lys, stjernen udsender. Lyset fra stjernerne 

har været på rejse i mange år, og derfor fortæller undersøgelserne af lyset ikke, hvordan stjernen ser ud i dag, men hvordan stjernen så ud, da lyset forlod 

stjernen. Lysets hastighed er meget tæt på 300.000 km/s. 

hvorDan oPstår lYs? 

Mennesket har til alle tider forsøgt at forstå, hvordan lys opstår, men først i 1913 lykkedes det den danske fysiker Niels Bohr at opstille en atommodel, der 

kunne gøre rede for, hvor lyset kommer fra. 

Vi tager udgangspunkt i grundstof nr. 1, hydrogen. Hydrogen er opbygget af en proton i kernen og en elektron i første bane eller inderste elektronskal. Hvis 

brintatomet tilføres energi, kan elektronen springe ud i en ny bane. Når elektronen springer tilbage, afgiver den sin overskydende energi som en foton. Hvis 

fotonen har en bølgelængde mellem 0,4 mikrometer og 0,7 mikrometer, kan vi se fotonerne som lys. Kun tilbagespring til bane 2 afgiver synligt lys. 

violet 

UV 

- 

- 

blå 

En elektron kan kun kredse omkring kernen i nogle bestemte baner. Der er 7 baner i alt. 

- 

- 

- 

- 

+ 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

- 

- 

- 

- 

- 

rød 

grøn 

I hver bane har elektronen en bestemt mængde energi - E n i bane n. Energien vokser, jo længere væk elektronen er fra kernen. 

Energien beregnes i elektronvolt eV og kan beregnes ved følgende formel: E n = 13,6*(1 – 1/n 2 )

Side 27 LYS 


Øvelser til lys 

øvelse 1: 

Beregn energien i de 7 elektronskaller. 

Når en elektron springer fra en større bane til en mindre bane, udsendes en foton. 

Den udstedte fotons energi svarer til energiforskellen mellem de to baner. 

Eks: Energien i anden bane E 2 = 13,6*(1-1/2 2 ) = 10,20 eV 

Energien i fjerde bane E 4 = 13,6*(1-1/4 2 ) = 12,75 eV 

Hvis elektronen springer fra bane 4 til bane 2, udsendes en foton med energien 

12,75 eV – 10,20 eV = 2,55 eV 

Energien kan omregnes til bølgelængde ved at dividere 1,24 med fotonens energi. 

Bølgelængden: 1,24/2,55 = 0,486 mikrometer – bølgelængden for grønt lys. 

Beregn bølgelængden for en række andre tilbagespring til bane 2. 

øvelse 2: 

Byg en spektrograf. 


Paprør, ca. 20 cm langt og med en diameter på 5 cm 

Sort karton 

Tape 

Optisk gitter – helst 100 - 200 linjer / mm

Side 28 LYS 



Fremstil et paprør. Luk den ene ende, så der kun er en smal spalte, lyset kan komme igennem. Hold det optiske gitter foran den åbne ende af paprøret og 

betragt forskellige lyskilder gennem spektrografen. 

Lyskilde ____________________ Hvad ser du? _________________________________________________ 



Hvad kan du konkludere om hvidt lys? 

øvelse 3: 

Lysdioder. 


En rød, en blå og en hvid lysdiode 

2 ledninger med krokodillenæb 

Variabel strømforsyning 

– 

+ 

0 V 0 A 

– + 


Når du starter, skal strømforsyningen vise 0 volt. Forbind den røde lysdiodes lange ben til + og det korte ben til - . Skru langsomt op for spændingen, til 

lysdioden netop begynder at lyse. Hvor stor skal spændingsforskellen være, for at den røde lysdiode lyser? _____________V 

Gentag forsøget med den blå lysdiode. Skru spændingen ned på 0 volt, før du forbinder lysdioden til strømforsyningen. 

Den blå lysdiode lyser ved en spændingsforskel på _____________ V 

Gentag forsøget med den hvide lysdiode. Skru spændingen ned på 0 volt, før du forbinder lysdioden til strømforsyningen. 

Den hvide lysdiode lyser ved en spændingsforskel på ______________ V 

Kan du forklare, hvorfor den røde lysdiode kan lyse ved en lavere spændingsforskel end den blå og den hvide?

Side 29 LYS 


øvelse 4: 

Farven er i lyset 


En rød, en blå og en hvid lysdiode 

2 ledninger med krokodillenæb 


Papkasse, ca. 20cm x 20cm x 35cm (evt. vinkasse til 6 flasker) 

Røde, grønne og blå tusser 

2,2 V A 

– + 


Kontroller, at kassens bund er lystæt. Hvis du kan se lys, tætnes kassen med sort tape. Placer de tre lysdioder i kassens låg. Lav en lille tegning med tusserne 

og placer tegningen i bunden af kassen. Lav et lille hul i låget til at kigge igennem. Tilslut strømforsyningen til den røde lysdiode og skru op på 2,2 V. Se på 

din tegning gennem hullet i kassens låg. 

Hvordan ser farverne ud? 

Gentag forsøget med den blå lysdiode (3,0 V) og den hvide lysdiode (3,5 V). 

Forklaring: 

Farverne er i lyset, ikke i tusserne. 

Farvestoffet i den røde farve tilbagekaster det røde lys, men optager de andre farver. 

Farvestoffet i den blå farve tilbagekaster det blå lys, men optager de andre farver. 

Det hvide papir tilbagekaster alle farver. 

Sort tilbagekaster intet lys, men optager alle farverne.


dansk 

skRiV en synopsis 

Under arbejdet med månebasen har I dagligt haft statusmøder, hvor I sammen med klassen har fremlagt, diskuteret og argumenteret for jeres idéer og forslag. 

Nu skal I sammenfatte alle de vigtigste tanker, idéer, viden og resultater fra gruppens arbejde i en synopsis. Synopsen kan bruges som oplæg til fremlæggelser 

for forældre, andre elever, lærerne eller indsendes sammen med jeres projekt til dommerkomitéen, hvis I vælger at deltage i skolekonkurrencen. 

Synopser kan være meget forskellige, alt efter hvilket fag man arbejder med. Men her skal I fokusere på at skrive en synopsis, der beskriver, diskuterer og 

argumenterer for de valg, I har taget, og det, I har lagt vægt på i jeres gruppe. Hvad har I fokuseret på? Hvilke ting er I kommet frem til? Hvorfor har I gjort, 

som I har gjort? 

hvaD er en sYnoPsis? 

En synopsis kan beskrives som en udvidet dagsorden for jeres oplæg og som redskab til den mundtlige fremlæggelse og eksamen. Men der er forskel på at 

skrive den synopsis, som man afleverer til en eksamen eller til sin lærer, og at skrive en synopsis, som man selv skal kunne overskue ved sit mundtlige oplæg. 

Ved en eksamen får man ikke karakter for den skriftlige synopsis, men for det mundtlige oplæg af synopsen. 

Skriftlig synopsis 

Omfang: 2-4 sider 

Formål: 

I den skriftlige synopsis præciserer I, hvad I har arbejdet med i 

løbet af ”Rejsen til rummet”. 

Jeres lærer og juryen skal bruge den til at skabe sig overblik over 

det, I har valgt at lægge vægt på i jeres månebase. Den skal 

lægge op til det mundtlige oplæg. 

Opbygning og fremgangsmåde: 

Synopsen skal indeholde følgende punkter: 

Forside 

Forsiden er det første, man ser, men det sidste, I laver. På den 

skriver I titel, hvem der har skrevet synopsen, hvor den er skrevet, 

hvornår den er skrevet og evt. en illustration, der fortæller noget 

om opgaven. 

Indledning 

Det er vigtigt, I laver en god og kort indledning, der sætter læseren 

i stand til at se sammenhængen mellem jeres fokus og det 

overordnede månebase-emne. 

Problemstilling 

Formuler opgavens problemstilling. Hvad har I lagt vægt på i 

jeres månebase? Lav en sammenhængende fortælling. 

Problemformulering 

Når I har formuleret jeres problemstilling, skal I ud fra denne lave 

et til to åbne spørgsmål, som gør det ud for problemformuleringen. 

Dette spørgsmål kan komme fra en undren, nysgerrighed eller 

gruppens specielle interesse i problemstillingen. Det eller de 

åbne spørgsmål skal kunne lægge op til diskussion. Det kan 

altså ikke være et spørgsmål, der blot kan svares ja eller nej til. I 

skal samtidig bruge spørgsmålet senere, når I perspektiverer og 

skriver konklusion. 

Mundtligt oplæg 

Tidsramme: 10 min. + 5 min. dialog 

Formål: 

I det mundtlige oplæg skal I fremlægge og uddybe jeres 

resultater, konklusioner og perspektiver af jeres arbejde. 

Tag udgangspunkt i den skriftlige synopsis og skriv et mere 

punktopstillet oplæg, som udelukkende er til jeres eget brug ved 

fremlæggelsen. Det er vigtigt, at den er nem at overskue. 

Juryen, jeres lærer eller tilhørere kan efterfølgende stille 

opklarende spørgsmål. 

Opbygning og fremgangsmåde: 

Jury og lærer har læst jeres synopsis og set billeder af modellen, 

så det mundtlige oplæg skal ikke blot referere, hvad de allerede 

ved. Men jeres mundtlige fremlæggelse skal beskæftige sig med 

hovedtankerne i synopsen og pointer, som I ikke er gået i dybden 

med i den skriftlige synopsis. 

Kort indledning 

Tag udgangspunkt i, hvad I er nået frem til. 

Hvad er jeres vigtigste konklusioner og/eller resultater? 

Hvad var det vigtigste, I fandt ud af under arbejdet med 

månebasen? Er der sket noget nyt? 

Fremlæg og uddyb jeres faglige arbejde med jeres månebase. 

Det kan I gøre ved at komme med ny viden eller gode eksempler 

på, hvordan I har brugt jeres faglige viden under arbejdet. 

Begrænsninger og styrker 

Hvilke begrænsninger eller styrker oplevede I fagligt ved arbejdet 

med månebasen. 

Fortsættes ...

Side 31 DANSK 


Skriftlig synopsis 

Omfang: 2-4 sider 

Synopsens hoveddel 

I denne del skal I redegøre, diskutere og argumentere 

uddybende for de valg, I har taget under arbejdet med 

månebasen, og begrunde, hvorfor har I valgt at lægge vægt 

på netop de ting. 

Redegør for jeres valg af materialer, fokuspunkter, 

arbejdsmetoder, løsningsforslag, og hvilke faglige overvejelser 

I har haft undervejs. 

Det er denne del, der skal fylde mest i synopsen. Det er også 

denne del, der er den vigtigste. 

Perspektivering 

Nu skal I skrive en perspektivering, hvilket vil sige at sætte i 

forhold til. I skal specielt forholde jer til nutid -> fremtid. 

Konklusion 

Her skal I tage fat i jeres spørgsmål fra problemformuleringen. 

I skal sammenfatte det, I er kommet frem til, og forsøge at 

besvare de spørgsmål, I har stillet i problemformuleringen. 

I kan også nævne nye indfaldsvinkler, I har fundet under arbejdet 

med månebasen, altså nye spørgsmål til videre arbejde, efter at 

synopsen er afleveret. 

Litteraturliste 

Skriv en præcis liste over, hvilke kilder I har brugt. Del dem op i 

mundtlige og skriftlige, og hvis I har fundet inspiration og viden 

på en hjemmeside, så husk også at skrive hele URL-adressen 

ned. 

Mundtligt oplæg 

Tidsramme: 10 min. + 5 min. dialog


få besØg af per 

Wimmers roadshoW 

Som optakt til den landsdækkende emneuge i november 2010 (uge 46) rejser Per Wimmer landet rundt for at møde elever, der er med på 

”Rejsen til rummet”. Med på holdet er også en forskningsformidler fra videnskab.dk og en repræsentant fra en af de danske virksomheder, som 

arbejder med rumfartsteknologi. 

Showet varer en halv dag og ligger enten om formiddagen eller om eftermiddagen. Her vil Per Wimmer fortælle om sin interesse for rummet, 

om astronaut-træningen og om sine forestående rejser til rummet. 

Samtidig vil han sammen med forskningsformidleren og virksomhedsrepræsentanten svare på spørgsmål. 

Roadshowet kommer landet rundt og besøger skoler, der er med i projektet. Skolerne skal være indstillet på at stille lokaler til rådighed og at gøre 

plads til elever fra andre skoler i nærheden. 

såDan får skolen besøg 

Vil din skole være med i den landsdækkende emneuge og dermed få mulighed for at møde Per Wimmer? Hvis I ønsker besøg af roadshowet, 

så udfyld roadshow-skemaet på viden.jp.dk/rummet. Vi skal have jeres ønske senest 1. oktober 2010. 

toUrPlan: 

København Fredag den 5. november 2010 

Nordjylland Mandag den 8. november 2010 

Midtjylland Tirsdag den 9. november 2010 

Sønderjylland/Fyn Onsdag den 10. november 2010 

Sjælland Torsdag den 11. november 2010 

Listen over skoler, der får besøg, offentliggøres på hjemmesiden den 15. oktober 2010. Skolerne får også besked direkte.


udfordringen 

Undervisningsforløbet ”Rejsen til rummet” er affyringsrampe for en udfordrende skolekonkurrence for de elever, der vil arbejde videre med rummet. 

Førstepræmien i skolekonkurrencen er en rejse for hele klassen til London. 

konkUrrenceProjekter 

Konkurrenceprojektet skal tage udgangspunkt i månebase-modellen fra undervisningsforløbet og gå yderligere i dybden med projektet. 

Deltagerne bestemmer selv, hvilken kategori de stiller op i. De kan vælge mellem to kategorier. 

Kategori 1: 

I kategori 1 arbejdes videre med hele månebase-modellen, så konkurrenceprojektet bliver en plan for, hvordan basen kan være ramme om både arbejde 

og fritid for astronauter. Sådan et konkurrenceprojekt skal indeholde: 

en beskrivelse af månebasens energiforsyning og behovet for andre forsyninger til basens astronauter. 

en beskrivelse af de aktiviteter, som med fordel kan foregå på basen. 

Kategori 2: 

Som alternativ til kategori 1 kan deltagerne vælge kategori 2, hvor man koncentrerer sig om et enkelt element i månebase-modellen, for eksempel 

et køretøj, badeværelset, køkkenet, energiforsyning eller rumdragter. Besvarelser i denne kategori skal – ud over en model – indeholde detaljerede 

konstruktionstegninger. 

hvem kan Deltage? 

Konkurrencen er åben for alle elever i 8. og 9. klasse. De kan vælge at aflevere: 

et klasseprojekt, som ligger i direkte forlængelse af undervisningsforløbet. 

et gruppeprojekt, hvor en gruppe af elever i klassen – i forlængelse af klassens arbejde – beslutter at fordybe sig yderligere. 

et projekt fra en enkelt elev, som vælger at gå videre med klassens projekt på egen hånd. 

Yngre elever må også deltage, men deres bidrag bedømmes på lige fod med alle andre. 

såDan beDømmes konkUrrence-Projekterne 

Deltagernes bidrag til konkurrencen bedømmes af en jury med fire dommere inden for rumforskning, rumrejser og undervisning. 

De bedømmer projekterne efter fire kriterier: 

1. Faglighed: 

Der lægges afgørende vægt på fagligheden i projekterne. 

I et klasseprojekt skal følgende fagområder indgå i opgaveløsningen: 

- energi 

- lys 

- atmosfæren 

- sundhed 

- transport 

I et gruppeprojekt skal mindst tre af de fem nævnte fagområder indgå i opgaveløsningen. 

I et individuelt projekt skal mindst ét af de fem nævnte fagområder indgå i opgaveløsningen. 

Disse krav gælder for begge kategorier af opgavebesvarelser. 

2. Originalitet: 

Juryen lægger også vægt på, at projektet rummer nye, opfindsomme og originale ideer. 

3. Samarbejde i gruppen: 

Analyse af stærke og svage sider. Hvordan har gruppen anvendt de ressourcer, der var til rådighed? 

4. Præsentation: 

Ved bedømmelsen indgår elevernes samlede præsentation af projektet. 

Alle projekter vurderes på lige fod. Det er altså en fordel, at alle i klassen går sammen om at arbejde videre. Men samtidig er det muligt for en gruppe eller en 

enkelt elev, der virkelig brænder for rummet, at komme med i opløbet.

Side 34 UDFORDRINGEN 


krav til Projekterne og beDømmelseskriterier 

Konkurrenceprojekterne præsenteres både skriftligt og mundtligt. 

Den skriftlige præsentation skal bestå af: 

en rapport på max. 10 sider, inkl. en synopsis 

fotodokumentation af månebase-modellen 

eventuelle tegninger 

I synopsen skal gruppen præcisere og argumentere for de faglige valg, gruppen har taget i arbejdet med månebasen. Synopsen lægger desuden 

op til finalens mundtlige fremlæggelse med PowerPoint. 

Den skriftlige rapport skal tilmeldes og uploades i et projektrum på viden.jp.dk/rummet senest 1. februar 2011. På baggrund af de skriftlige 

projektpræsentationer udvælger juryen fem projekter til finalen, som holdes i marts 2011 i Pressen på Rådhuspladsen i København. 

Ved finalen skal projektet præsenteres mundtligt med inddragelse af PowerPoint. I denne præsentation skal indgå præsentation af modellen, 

som medbringes, og eventuelle tegninger. PowerPoint- præsentationer medbringes på en USB-nøgle eller på egen bærbar computer. PowerPoint- 

præsentationer, der skal bruges til fremlæggelsen ved finalen, uploades desuden i projektrummet senest 1 marts 2011. 

Præsentationen ved finalen skal tage max. 15 minutter og følges op af en dialog med juryen, hvor dommerne har mulighed for at stille uddybende 

spørgsmål. Alle projekter vurderes på lige fod. Det er altså en fordel, at alle i klassen går sammen om at arbejde videre. Men samtidig er det ikke umuligt 

for en gruppe eller en enkelt elev, der virkelig brænder for rummet, at komme med i opløbet. 

Vinderne kåres ved finalens afslutning . 

Dommernes afgørelse er endelig, og deres beslutning står ikke til diskussion. 

Samarbejdspartnerne bag projektet har ret til at udstille, omtale og publicere de indsendte konkurrenceprojekter. 

såDan giver Dommerne Point 

Dommerne bedømmer den skriftlige rapport og den mundtlige fremlæggelse ud fra følgende kriterier og vægtning: 

Klasse- og gruppeprojekter: 

Faglighed 50 procent 

Originalitet 20 procent 

Samarbejde i gruppen 20 procent 

Præsentation 10 procent 

I alt 100 procent 

Projekter afleveret af enkeltelever: 

Faglighed 50 procent 

Originalitet 30 procent 

Præsentation 20 procent 

I alt 100 procent 

Præmier 

1. præmie 

1. præmien i konkurrencen er en rejse til London for hele klassen. Rejsen er for hele klassen, selv om vinderprojektet måske er indsendt af en gruppe 

eller en enkelt elev. Den vil efter nærmere aftale kunne gennemføres i maj eller juni 2011. Præmien omfatter flytransport og hotel med morgenmad. 

Det vil være muligt at indarbejde forskellige aktiviteter, som har med rummet og rumforskning at gøre. 

2. præmie 

5.000 kr. til klassekassen 

3. præmie 


Præmie for bedste månebase-model 


sPørgsmål 

Spørgsmål om konkurrencen kan rettes til projektleder Lise Kristoffersen: lise.kristoffersen@jp.dk


mateRialeliste 

Materiale Antal Forventet indhold i lille pakke Forventet indhold i stor pakke 

www.skolesolceller.dk www.skolesolceller.dk 

Transport: 

Papplade 

Elmotor 

Motorholder 

Batteriholder 

4 mm remskive 

30 mm remskive 



4 mm plastslange 

Lejebøsninger 

Hjul 

Aksler 

Elastikker 


Ledninger m. krokodillenæb 

Dobbeltklæbende tape 

Energi: 

Solceller 

Connector (flad ledning) 

Lamineringsfolie 

Varm-laminator 

Tape 

Amperemeter 

Genopladeligt batteri 


Polstænger 

Konstantantråd ø 0,25 mm 

Lys: 

Lysdiode rød 

Lysdiode blå 

Lysdiode hvid 

Optisk gitter 


Karton 

Tape 


Atmosfæren: 

O 2 

CO 2 

Kalkvand 

Urinposer 

Glødepinde 

Reagensglas m. prop 

Tændstikker 

Karse 

”Drivhus” eller stort syltetøjsglas 

Plastposer 10-20 l 

Grus 

Små kulstykker, evt. grilkul 

Pottemuld 

Planter 

Sundhed: 

Lommeregner 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 cm 

6 

4 

3 

2 

1 

2 

10 cm 

6 

1 

2 

1 

1 

3 

2 

70 cm 

2 

2 

2 

1 

1 

A4 

2 

2 

10 

2 

2 

1 

1 

1 

1 

2 

1 

1 

5 CM 

6 

4 

4 

10 

1,5 M 

2 

2 

2 

10 

10 

10 

10 

8 

8 

8 

25 cm 

50 

40 

25 

100 

10 

50 cm 

50 

10 m 

10 

10 

10

Rejsen til Rummet - Viden (JP) - Jyllands-Posten

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?