Rekordskarpe billeder af Solen - Viden (JP)

14
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 1 | 2 0 0 3
A S T R O N O M I
Figur 2. Rekordskarpt billede af Solen. Vigtigheden ligger i detaljerne: Hvis man kigger nøje efter vil man
kunne se, at ildtungerne rundt om solpletten har en mørk kerne. Det er første gang, man har set detaljer her.
De mindste synlige detaljer på billedet er 90 km store. Imponerende når man tænker på, at Solen ligger 150
mio. km væk! Billedudsnittet svarer til 30.000 × 20.000 km på Solen. Farverne er kunstige.
Figur 3 Det nye “Swedish 1-meter Solar Telescope” ligger på “Rogue de
los Muchachos” observatoriet på kanarieøen La Palma, en udslukt vulkan,
der er et af de bedste steder i verden at dyrke solastronomi.
Foto: Royal Swedish Academy of Sciences
var et stort øjeblik. Vi var ellers
forberedt på først at skulle lave
en del billedbehandling, men
det stod med det samme klart at
billederne her var helt specielle.
Da vi opdagede, at vi kunne
se detaljer på Solens overfl ade
ingen havde set før os, skiftedes
vi til at løbe rundt på afdelingen
og sige “se det her”!«.
Og resultaterne kom før ventet.
Billederne blev taget kun to
måneder efter at teleskopet blev
taget i brug. »Vi var egentligt
lidt overraskede over, at vi så
hurtigt fi k gode billeder i kassen.
Vi troede der skulle bruges
mange måneder til at kalibrere
systemet«, siger Boris Gudiksen.
Afslørende billeder
Godt nok er Solen vores nærmeste
stjerne, og dermed den vi
ved mest om – i sammenligning
med de næstnærmeste stjerner
kan vi se næsten uendeligt
mange fl ere detaljer på Solen
– men dermed ikke sagt, at
forskerne har forstået alt det, de
ser på Solen. Selv 400 år efter,
at Galilei opdagede solpletterne,
forbliver de et mysterium. Man
ved stadig ikke, hvordan de dan-
Foto: Royal Swedish Academy of Sciences
nes, og hvordan de kan overleve
i fl ere uger.
Forskerne har via teoretiske
modeller haft stærkt på fornemmelsen,
at de vigtigste processer
til at forklare solpletternes
opståen er mindre end 100 km
store, og netop derfor var de
nye skarpe svenske optagelser
ventet med længsel. Billederne,
der blev publiceret i det ansete
tidsskrift Nature 14. november
2002, afslører detaljer helt ned
til 90 km i størrelse, hvad der
i vinkelmål svarer til 1/30000
af en grad! I de lange ildtunger,
eller fi lamenter, rundt om
solpletterne i det, man kalder
penumbraen, kan man for første
gang se detaljer: en mørkere
“kerne” langs med fi lamenternes
længdeakse.
Forklaringen på hvad de er,
kommer vi dog til at vente lidt
på. Forskerne strækker indtil
videre våben og skriver i artiklen
»Eksistensen af disse strukturer
er stort set uforklarlig« – en
hudløst ærlig og ganske sjælden
foreteelse i faglitteraturen.
Boris Gudiksen, der har hovedansvaret
for forskergruppens
teoretiske beregninger uddyber:
»Vi ved, at solpletten er dannet
af et kraftigt magnetfelt, der
køler gassen, og de er derfor
koldere end den omgivende gas.
Penumbraen, hvor fi lamenterne
befi nder sig, er et af de steder på
soloverfl aden, hvor situationen
er allermest kompleks. Ingen af
de tre nøgleelementer på Solen,
energien fra lyset, gassen og
magnetfeltet, kan udelades af
ligningerne i penumbraen og
derfor er det svært at lave teoretiske
modeller netop her.« Boris
Gudiksen udtrykker dog sin
svære tilfredshed: »Jeg er alligevel
glad. Nu, hvor vi har set
detaljer i penumbraen, kan vi
begynde direkte at sammenligne
vores modeller med virkeligheden.«
Næsten lige så godt som
Hubble
Mens vi er i færd med at svinge
med det gul-blå fl ag og fejre
broderfolkets succes, så lad
os kigge lidt på det svenske
teleskop. Det er udrustet med
alt hvad der kunne fi ndes af
moderne teknik – teleskoprøret