Naturfag og den sociale arv - Viden (JP)

38
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 3 | 2 0 0 2
U D D A N N E L S E
Naturfag og
den sociale arv
Spørgsmålet om arv og miljø er uhyre aktuelt den dag i dag. Nye undersøgelser
viser, at “den sociale arv” er en af de vigtigste faktorer for danske skolebørns
præstationer inden for naturfag.
Af Niels Egelund
I december 2001 blev de
første resultater fra den såkaldte
PISA undersøgelse offentliggjort.
(PISA står for Programme
for International Student Assessment).
Undersøgelsen, som i
alt omfattede data fra 4.242
danske 15-årige elever (født i
1984), rummede 2.344 elever,
der var testet i naturfagskunnen.
Ud over Danmark deltog 31
andre lande fra alle verdensdele
undtaget Afrika. Det samlede
antal deltagende unge var ca.
172.000, og de repræsenterer
tilsammen 17 mio. 15-årige
fra de 32 lande. Undersøgelsen
gentages i 2003 og 2006, og i
2006-undersøgelsen vil naturfagene
være hoveddomænet, mens
det i de to første runder er henholdsvis
læsning og matematik.
Kompetencer i
det virkelige liv
PISA er ikke bare en test,
der skal vise om de unge har
paratviden om, navne, relationer,
formler og lovmæssigheder
og anden viden baseret på triviel
udenadslæren. PISA er i stedet
baseret på en dynamisk model
for livslang læring. Ved dynamisk
forstås, at der gennem livet
sker en løbende tilegnelse af de
kundskaber og færdigheder, som
er nødvendige for med succes
at kunne indgå i en omskiftelig
tilværelse.
I modsætning til tidligere
internationale sammenligninger,
Foto: Jørgen Dahlgaard
De fl este skoleelever
møder op med en
sund interesse for
Natur & Teknik.
der har koncentreret sig om
“skolekundskaber”, som disse er
defi neret ved en fællesnævner
for de deltagende landes læseplaner,
søger PISA altså at fokusere
på de kompetencer, der er
nødvendige i “det virkelige liv”.
Tests i PISA blev udviklet til at
søge at måle de ting, 15-årige
kan forventes at have lært og
vil have brug for i deres fremtidige
liv, dvs. videre i uddannelse,
på arbejde og i familie- og
samfundslivet.
Dette betyder dog ikke, at
PISA forsøger at måle færdigheder
uafhængigt af kundskabsindhold.
Det er jo netop sådan,
at f.eks. det at have kendskab
til grundlæggende naturvidenskabelige
principper er en vigtig
forudsætning for at forstå fænomener
og hændelser i det daglige
liv. PISA lægger ydermere
vægt på en vurdering af elevernes
evne til at refl ektere over
deres kundskaber og erfaringer
og at behandle emner i forhold
til deres eget liv, herunder at
kunne gennemskue et underforstået
budskab og at kunne
vurdere perspektiverne i en
samfundsmæssig sammenhæng.
Endelig betoner PISA de kommunikative
færdigheder, om end
kun i en skriftlig form (og her
indgår ikke blot tekster, men
også diagrammer, kort og andre
visuelle repræsentationer).
En beskeden dansk
22. plads
Resultaterne fra PISA viste,
at de danske resultater for
naturfags vedkommende ligger
væsentligt under det internationale
gennemsnit. I den internationale
rangordning blev Danmark
kun nummer 22 ud af
32. De øvrige nordiske lande er
enten placeret omkring OECD
landenes gennemsnittet (Island
og Norge), eller i den bedste
gruppe, (Sverige og Finland).

Naturfagsresultater
600
500
400
300
N =
179
Det højeste gennemsnit har
Korea.
Det kan umiddelbart siges at
være fl ovt, at de danske naturfagsresultater
er så relativt dårlige,
al den stund at vi har verdens
dyreste folkeskole regnet i
ressourceforbrug pr. elev. Det er
imidlertid endnu mere interessant
at se på, hvori forskellene
består inden for hvert enkelt
land. I denne forbindelse blev
der i maj 2002 offentliggjort en
uddybende analyse af de danske
forskelle inden for naturfag.
Den sociale arv vejer tungt
Disse resultater viste, at der er
en stærk – og helt naturlig –
sammenhæng mellem, at eleverne
har en høj selvopfattelse
og at de opnår gode resultater.
Hvis man klarer sig godt giver
det jo også god grund til at
have en høj selvopfattelse, så det
kunne ikke overraske nogen.
Efter en høj selvopfattelse
kommer der imidlertid forhold
ind, som vi ikke lige havde regnet
med, i hvert fald ikke i
Danmark, hvor skolepolitikken
de sidste 50 år har gået på at
udjævne den sociale arv. Det
viste sig nemlig, at resultaterne
i naturfag (som det også gælder
for læsning og matematik har
14
Mangler 1,00
63
2,00
422
3,00
548
4,00
433
5,00
Faders uddannelsesniveau
685
6,00
Sammenhæng mellem resultater i naturfag (den lodrette akse) og
faders uddannelsesniveau (udtrykt på en international vedtagen skala,
hvor 1 er det laveste og 6 er det højeste). De små tal på den vandrette
akse fortæller, hvor mange elever, der falder i hver kategori. “Mangler”
angiver, at der mangler oplysning om faderens status. Det fremgår,
at jo højere faderens uddannelsesniveau er, jo bedre klarer eleverne
sig i naturfag.
særdeles høj sammenhæng med
det social-økonomiske og kulturelle
niveau i hjemmet. Blandt
disse kan nævnes, at den helt
primære statistiske sammenhæng
med naturfagsresultater
ligger på faderes udannelsesmæssige
niveau, efterfulgt af
sprog talt i hjemmet og det
højeste social-økonomiske
indeks for familien.
Først derefter kommer klassetrin
og moders uddannelsesmæssige
status. Når der er taget hensyn
til de nævnte variables indfl
ydelse, er moderens status som
eneforsørger ikke statistisk signifi
kant. Videre gælder, at der hos
de elever, der klarer sig bedst i
naturfag, oftest diskuteres politik
i hjemmene, ligesom der er fl est
aktiviteter af “klassisk kulturel”
karakter, såsom teater og galleribesøg.
Ekstra overraskende var
resultaterne ved, at den sociale
arv synes at have langt større
indfl ydelse i Danmark end i de
øvrige nordiske lande.
Først derpå, længere nede på
skalaen, kommer variable, der
siger noget om elevens trivsel i
skolen og elevens egen indsats.
Til sidst, meget langt nede,
kommer skoleforholdene – skolen,
lærerne og undervisningen
– som i det samlede billede
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 3 | 2 0 0 2
kommer til at spille en ret
underordnet rolle.
Hvad kan man gøre?
Alt i alt kommer de forhold,
som skolepolitikere og administratorer
har indfl ydelse på, til
at være meget underordnet den
“sociale arv”, eleverne møder
skolen med, og som forstærkes
af, at eleverne klarer sig godt og
trives. Det betyder naturligvis
ikke, at skoleforholdene er ligegyldige,
men de relativt svage
sammenhænge peger på, at der
nok skal en meget betydende
indsats til, for at man kan rokke
afgørende ved det udbytte,
eleverne får af undervisningen.
Resultaterne giver dermed også
en forklaring på, hvorfor det er
så svært for uddannelsessystemet
at ændre de forhold, der ligger i
den sociale arv.
Når skoleforholdene således
ser ud til at have svært ved at slå
igennem betyder det, at der må
lægges endnu mere energi i, at
få dem til “at virke”. Her peger
undersøgelsen samtidig på, hvor
der synes at være mest effekt
at hente, og der er næppe tvivl
om, at det også netop er disse
faktorer, som vil være i stand til
at bremse indfl ydelsen fra den
sociale arv.
Det drejer sig om lærernes
personlige møde med eleverne
og deres undervisning:
· Lærerne skal opleves at
behandle eleverne på en fair
måde, dvs. passende til deres
forudsætninger og indsats.
· Lærerne skal lytte til eleverne
og sætte sig i deres sted.
· Eleverne må ikke føle, at de
keder sig, men skal mødes
med passende udfordringer på
det niveau, hvor de befi nder
sig.
· Elevernes ansvarlighed over
for hjemmearbejde skal øges,
og hjemmearbejdsbyrden kan
også med fordel øges. Faktisk
er hjemmearbejdet ofte kilden
til at forældre taler med deres
børn om skolen.
Det drejer sig videre om elevernes
sociale forhold: Eleverne
skal føle, at de har det godt i
skolen.
U D D A N N E L S E
Om forfatteren
Niels Egelund er professor,
dr. pæd. ved Danmarks Pædagogiske
Universitet
Inst. for pædagogisk Psykologi
Emdrupvej 101
2400 København NV
Tlf.: 39696633 – 2510
e-post: egelund@dpu.dk
Yderligere læsning
Andersen, A.M., Egelund, N.,
Jensen, T.P., Krone, M., Lindenskov,
L. og Mejding, J.:
Forventninger og færdigheder
– danske unge i en international
sammenligning. Amternes
og Kommunernes Forskningsinstitut,
Danmarks Pædagogiske
Universitet, Socialforskningsinstituttet,
København
2001.
Egelund, N.: Hvad er forskellen
på 15-16 årige elever med
gode og mindre gode kundskaber
i naturfag og teknik?
– En analyse af elevernes baggrundsforhold
i skole og hjem,
Danmarks Pædagogiske Universitet,
København 2002.
39