Ørsted-satellitten - om den spæde start og det unikke - Viden (JP)
Ørsted-satellitten - om den spæde start og det unikke - Viden (JP)
Ørsted-satellitten - om den spæde start og det unikke - Viden (JP)
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Ørsted</strong>-<strong>satellitten</strong><br />
- <strong>om</strong> <strong>den</strong> <strong>spæde</strong> <strong>start</strong> <strong>og</strong> <strong>det</strong> <strong>unikke</strong><br />
Rumfart<br />
Vi bringer nu <strong>den</strong> første<br />
artikel i en mindre serie<br />
<strong>om</strong> Danmarks første<br />
satellit. Hvordan kan<br />
jor<strong>den</strong>s magnetfelt kortlægges<br />
præcist? Og<br />
hvad er <strong>det</strong> specielle ved<br />
<strong>Ørsted</strong>? Det er n<strong>og</strong>le af<br />
de spørgsmål, vi vil søge<br />
at besvare i serien. En af<br />
hovedmæn<strong>den</strong>e bag<br />
stjernekameraet i <strong>det</strong><br />
store projekt lægger ud.<br />
Af John Leif Jørgensen<br />
Hvis man betragter <strong>den</strong><br />
teknol<strong>og</strong>iske ver<strong>den</strong><br />
overordnet, ser man en<br />
tilsynela<strong>den</strong>de jævn, til stadighed<br />
fremadskri<strong>den</strong>de udvikling.<br />
Set fra <strong>det</strong> enkelte forskerteam<br />
eller <strong>den</strong> enkelte vi<strong>den</strong>skabsmand,<br />
er udviklingen derimod<br />
ikke jævn. In<strong>den</strong> for en vi<strong>den</strong>skabelig<br />
disciplin oplever man<br />
således typisk at fremk<strong>om</strong>sten<br />
af en ny ide, målemetode, princip<br />
eller instrument åbner en<br />
række nye muligheder <strong>og</strong> metoder.<br />
Disse tillader så igen bekræftelse<br />
eller forkastelse af de<br />
teorier feltet er funderet på,<br />
hvilket ofte fører til en rivende<br />
udvikling in<strong>den</strong> for feltet. Man<br />
har derfor givet dem navnet<br />
“enabling – dvs. muliggørende<br />
– teknol<strong>og</strong>ier” . Den danske<br />
<strong>Ørsted</strong>-satellit er i <strong>den</strong> forstand<br />
et klassisk eksempel på at “muliggørende<br />
teknol<strong>og</strong>ier” flytter ver<strong>den</strong>s<br />
opfattelse af hvad der kan<br />
lade sig gøre. Før <strong>Ørsted</strong> var<br />
<strong>det</strong> ingen, der drømte <strong>om</strong> at<br />
man kunne udføre “world class<br />
science” med en satellit, der<br />
vejede mindre end 500 kg.<br />
Løfteraketter <strong>og</strong> intelligente<br />
instrumenter<br />
For <strong>Ørsted</strong>s vedk<strong>om</strong>mende<br />
k<strong>om</strong> de “muliggørende” teknol<strong>og</strong>ier<br />
fra to forskellige <strong>om</strong>råder.<br />
Spolerne til magnet<strong>om</strong>eteret. På kuglen<br />
er der viklet tre sæt spoler, en for hver akse.<br />
Udviklingen in<strong>den</strong> for løfteraketter<br />
har gjort, at man nu<br />
rutinemæssigt kan opsende flere<br />
satellitter med samme løfteraket.<br />
En løfteraket er typisk<br />
lavet med en helt specifik løfteevne.<br />
Derfor skal nyttelasten<br />
veje præcis <strong>det</strong> samme ved hver<br />
opsendelse til en bestemt bane.<br />
Hvis en satellit er for let, kunne<br />
man tidligere ikke nyttiggøre<br />
<strong>den</strong> ekstra løftekapacitet, men<br />
man måtte simplet hen øge<br />
massen af “nyttelasten” ved at<br />
medtage n<strong>og</strong>le aluminiumsklodser<br />
for at opnå <strong>den</strong> rette<br />
vægt. Med mulighe<strong>den</strong> for at<br />
medtage mere end en satellit,<br />
kan <strong>den</strong> ekstra løftekapacitet<br />
nyttiggøres <strong>og</strong> <strong>det</strong> var præcis<br />
sådan en fribillet <strong>Ørsted</strong> fik.<br />
Den an<strong>den</strong> muliggørende<br />
teknol<strong>og</strong>i var udviklingen af<br />
“intelligente” instrumenter. Det<br />
er kostbart at drive satellitter.<br />
Derfor har der været udfol<strong>det</strong><br />
store anstrengelser for at lave<br />
instrumenterne, så problemfri<br />
<strong>og</strong> aut<strong>om</strong>atiske s<strong>om</strong> muligt. Så<br />
længe et aut<strong>om</strong>atisk system<br />
fungerer kræver <strong>det</strong> kun minimal<br />
overvågning. Men hvis<br />
systemet bliver udsat for uventede<br />
eller ukendte påvirkninger,<br />
kan resultatet blive katastrofalt,<br />
hvis ikke der gribes ind hurtigt.<br />
Derfor er instrumenter med et<br />
vist mål af “intelligens” af yderste<br />
vigtighed for rumskibe. Intelligensen<br />
består kort sagt i, at<br />
instrumentet skal kende sin<br />
begrænsning. Herved kan an<strong>om</strong>ale<br />
eller fejlbehæftede målinger<br />
undgås.<br />
<strong>Ørsted</strong> er forsynet med to<br />
forskellige intelligente instrumenter;<br />
et såkaldt CSC-magnet<strong>om</strong>eter<br />
<strong>og</strong> et stjernekamera.<br />
Udviklingen af disse instrumenter<br />
krævede, at de rigtige<br />
spørgsmål blev stillet. For at<br />
forstå <strong>det</strong>, skruer vi ti<strong>den</strong> tilbage<br />
til 1988.<br />
Magnetfeltet<br />
Et af de helt store tilbageværende fundamentale<br />
fysiske problemer er forståelsen<br />
af hvordan Jor<strong>den</strong>s magnetfelt<br />
opstår <strong>og</strong> hvordan <strong>det</strong> udvikler sig med<br />
ti<strong>den</strong>. Magnetfeltet har afgørende betydning<br />
for en hel del af vores miljø.<br />
Først <strong>og</strong> fremmest beskytter magnetfeltet<br />
os mod partikelstrømmen fra solen,<br />
hovedsageligt ved at bøje partiklerne<br />
u<strong>den</strong> <strong>om</strong> jor<strong>den</strong>, men <strong>og</strong>så ved at<br />
fange de partikler der ikke lader sig afvise<br />
i de såkaldte Van Allen strålingsbælter<br />
(se foto). Denne strøm, solvin<strong>den</strong>,<br />
har, når <strong>den</strong> når jor<strong>den</strong>, fået så<br />
megen fart på, at partiklerne er stærkt<br />
ioniserende. Det vil sige, at u<strong>den</strong> magnetfeltet,<br />
ville disse partikler vekselvirke<br />
stærkt med atmosfæren <strong>og</strong> de ville hurtigt<br />
nå helt ned til jor<strong>den</strong>s overflade.<br />
Hvis magnetfletet udebliver i længere<br />
tid, vil atmosfæren blive blæst væk af<br />
solvin<strong>den</strong>, s<strong>om</strong> <strong>det</strong> sker på Mars. Hvis<br />
vi mistede magnetfeltet ville vi derfor<br />
dels miste ozonlaget m<strong>om</strong>entant, dels<br />
ville alle levende organismer modtage<br />
en stærkt forøget stråling. Begge dele<br />
ville ændre nærmiljøet drastisk.<br />
Magnetfeltet aftager<br />
Nu er <strong>det</strong> faktisk sådan, at i al <strong>den</strong> tid<br />
man har målt på jor<strong>den</strong>s magnetfelt<br />
har <strong>det</strong>te været konstant aftagende.<br />
Hvis <strong>det</strong> forsætter med <strong>den</strong> nuværende<br />
udvikling, vil feltet blive nul <strong>om</strong> ca. 1200<br />
år! Derefter vil <strong>det</strong> formo<strong>den</strong>tligt vokse<br />
op igen, men med modsat fortegn -<br />
polerne vil skifte plads. Dette er sket<br />
mange gange gennem Jor<strong>den</strong>s historie,<br />
så <strong>det</strong> er ikke nyt for Jor<strong>den</strong>s dyreliv.<br />
Men for de dyrearter, der benytter<br />
magnetfeltet til at navigere efter – f.eks.<br />
fugle – kan <strong>det</strong> have stor virkning.<br />
Hvordan måles et magnetfelt?<br />
Ved en eftermiddagste på institut<br />
for Elektrofysik ved DTU<br />
(nu Aut<strong>om</strong>ation), var en<br />
gruppe forskere blevet sat skakmat.<br />
Fritz Primdahl fra Dansk<br />
Rumforskningsinstitut, havde<br />
med følgende tilsynela<strong>den</strong>de<br />
simple spørgsmål fået alle i tænkeboks:<br />
Hvordan måler man<br />
generelt et magnetfelts retning<br />
<strong>og</strong> størrelse? Jeg kan huske, at<br />
jeg selv kun kunne k<strong>om</strong>me på<br />
n<strong>og</strong>et a la H.C. <strong>Ørsted</strong>s gamle<br />
forsøg. Dvs. n<strong>og</strong>et med en<br />
magnetnål kardansk ophængt,<br />
så man kan måle både <strong>den</strong> lodrette<br />
<strong>og</strong> <strong>den</strong> vandrette k<strong>om</strong>posant.<br />
Feltets styrke måtte man<br />
så måle separat, enten ved<br />
endnu en magnetnål <strong>og</strong> en fjeder<br />
eller ved en såkaldt proton<br />
spin resonans. De andre <strong>om</strong><br />
bor<strong>det</strong> k<strong>om</strong> ikke med n<strong>og</strong>et,<br />
der var meget bedre. Problemet<br />
4 Aktuel Naturvi<strong>den</strong>skab 2/1999
„Solvin<strong>den</strong>“ afbøjes af Jor<strong>den</strong>s magnetfelt.<br />
Jor<strong>den</strong>s “polvendinger” kan afsløres<br />
ved målinger af magnetiseringen af<br />
stenprøver tæt ved de steder på jor<strong>den</strong>,<br />
hvor lava strømmer op <strong>og</strong> størkner.<br />
Langs <strong>den</strong> såkaldte Midtatlantiske ryg,<br />
der løber næsten fra pol til pol gennem<br />
Atlanterhavet, har der, si<strong>den</strong> Amerika<br />
<strong>og</strong> Europa/Afrika begyndte at glide fra<br />
hinan<strong>den</strong>, strømmet lava op, der så er<br />
størknet. Magnetfeltets retning på<br />
størkningstidspunktet er således “frosset”<br />
ind i jernforbindelser i disse bjergarter<br />
<strong>og</strong> kan på <strong>det</strong> nærmeste afspilles<br />
igen s<strong>om</strong> på en båndoptager.<br />
mill. år<br />
3,3<br />
2,5<br />
Ocean ryg<br />
0,7<br />
Gondolen med stjernekameraet <strong>og</strong><br />
CSC-magnet<strong>om</strong>eteret.<br />
0,7<br />
var, at s<strong>om</strong> spørgsmålet blev<br />
formuleret, skulle man både<br />
kunne måle konstante <strong>og</strong> variable<br />
felter <strong>og</strong> selvfølgelig <strong>og</strong>så<br />
nøjagtigt.<br />
Fritz fortalte os så, hvordan<br />
man kunne gøre: For en lang<br />
række fysiske størrelser gælder<br />
<strong>det</strong>, at <strong>det</strong> er meget lettere at<br />
måle præcist, <strong>om</strong> der overhove<strong>det</strong><br />
er n<strong>og</strong>et signal end <strong>det</strong> er at<br />
Magnetiske storme<br />
Også magnetfelter, der ikke stammer<br />
fra jor<strong>den</strong> selv, har stor indflydelse på<br />
vores miljø. Under et soludbrud, hvor<br />
mængder af solens overflademateriale<br />
bliver slynget ud i rummet, vil <strong>den</strong> stærkere<br />
solvind ændre Jor<strong>den</strong>s magnetfelt<br />
mærkbart, <strong>og</strong> vi kan få en såkaldt magnetisk<br />
storm. Sådanne storme kan forringe<br />
tv- <strong>og</strong> radio modtagelsen, eller inducere<br />
volds<strong>om</strong>me ringstrømme i højspændingsforsyningsnettet,<br />
der igen<br />
medfører strømafbrydelser.<br />
Aktuel Naturvi<strong>den</strong>skab 2/1999 5<br />
2,5<br />
Lava<br />
3,3<br />
Normal orientering<br />
Revers orientering<br />
Foto: DSRI (Danish Space Research Institute)<br />
måle, hvor meget. Vi skulle<br />
altså bruge en såkaldt nul-felts<br />
sensor. For at finde magnetfeltets<br />
størrelse <strong>og</strong> retning med<br />
en nul-felts sensor, placeres<br />
<strong>den</strong>ne in<strong>den</strong> i en spole, der har<br />
til opgave at lave et magnetfelt,<br />
et k<strong>om</strong>pensationsfelt, s<strong>om</strong><br />
netop ophæver <strong>det</strong> felt, man vil<br />
måle. Den strøm, der skal til<br />
for at lave k<strong>om</strong>pensationsfeltet<br />
inde i spolen, er proportional<br />
med <strong>det</strong> felt, vi ønsker at måle,<br />
<strong>og</strong> strømmen kan let måles<br />
meget nøjagtigt.<br />
Tilbage er blot <strong>det</strong> problem,<br />
at <strong>det</strong> var magnetfeltets retning<br />
i rummet, der skulle findes,<br />
dvs. feltets tre k<strong>om</strong>posanter.<br />
Dette klares d<strong>og</strong> let ved at<br />
bruge tre spoler; en til hver<br />
akse, da feltet fra flere spoler<br />
bare lægges vektorielt sammen.<br />
Sådanne ultranøjagtige magnet<strong>om</strong>etre<br />
bruges af de fleste me-<br />
teorol<strong>og</strong>iske institutter ver<strong>den</strong><br />
over til at måle variationer i<br />
jor<strong>den</strong>s magnetfelt. På fotoet<br />
ses en elegant måde at k<strong>om</strong>binere<br />
de tre spoler på. På kuglen<br />
er der viklet tre spoler, en for<br />
hver akse. Ved at fordele spolen<br />
over hele kuglen kan man opnå,<br />
at <strong>det</strong> magnetiske vakuum ikke<br />
blot eksisterer i centrum af kuglen,<br />
men faktisk inde i hele<br />
kuglen.<br />
Stjerner eller gærceller<br />
Halvan<strong>det</strong> år senere fik vi revanche,<br />
hvilket igen skete ved<br />
et temøde. Fritz Primdahl var<br />
igen på besøg <strong>og</strong> så n<strong>og</strong>le billeder,<br />
vi arbejde på. Billederne<br />
viste n<strong>og</strong>le gærceller, s<strong>om</strong> stammede<br />
fra et udstyr, vi udviklede<br />
for en Øl-fabrikant. Fritz, der<br />
troede at billederne var af stjerner,<br />
spurgte derfor <strong>om</strong> man<br />
kunne måle stjerner med et<br />
videokamera. Nu kunne vi belære<br />
<strong>om</strong>, at <strong>det</strong> kan man nemt.<br />
Et CCD-baseret videokamera<br />
har <strong>om</strong>trent samme føls<strong>om</strong>hed<br />
s<strong>om</strong> <strong>det</strong> menneskelige øje, så<br />
med samme lukkertid (integrationstid),<br />
<strong>og</strong> en tilsvarende linse<br />
skulle <strong>det</strong>te være en smal sag.<br />
Nu fulgte en diskussion <strong>om</strong>,<br />
hvorvidt man på grundlag af et<br />
sådan stjernebillede aut<strong>om</strong>atisk<br />
kunne finde ud af, hvilken del<br />
af himlen bille<strong>det</strong> viste. Bagtanken<br />
var, at nok kan et magnet<strong>om</strong>eter<br />
s<strong>om</strong> beskrevet ovenfor<br />
måle feltets retning <strong>og</strong> størrelse<br />
yderst præcist, men dét,<br />
s<strong>om</strong> feltets retning bliver målt i<br />
forhold til, er spolerne. For et<br />
stationært magnet<strong>om</strong>eter er<br />
<strong>det</strong>te ikke n<strong>og</strong>et problem, da<br />
man ved hjælp af specielle teodolitter<br />
<strong>og</strong> <strong>om</strong>hyggelige observationer<br />
af solop- <strong>og</strong> ned-gange<br />
kan finde retningen i forhold til<br />
jor<strong>den</strong> selv. Men for et mobilt<br />
magnet<strong>om</strong>eter stiller sagen sig<br />
Et stjernekamera<br />
klar til opsendelse<br />
(<strong>Ørsted</strong> 2).<br />
n<strong>og</strong>et anderledes. For eksempel<br />
kan man sagtens fare vild,<br />
selv<strong>om</strong> man ved, hvad der er<br />
op, ned, højre, venstre, frem <strong>og</strong><br />
tilbage på kroppen.<br />
Man har brug for n<strong>og</strong>et, der<br />
kan afgøre, hvordan man er<br />
orienteret i forhold til ver<strong>den</strong>.<br />
Denne orientering mellem et<br />
objekt <strong>og</strong> et referencesystem<br />
(ver<strong>den</strong>), kaldes objektets attitude.<br />
Normalt benytter personer<br />
<strong>og</strong> instrumenter sig af tyngdekraften<br />
til at fastslå lodlinien,<br />
<strong>og</strong> f.eks. solen, k<strong>om</strong>passer, landeveje,<br />
kendte objekter etc. til<br />
at give orienteringen <strong>om</strong>kring<br />
lodret. Mobile instrumenter<br />
skal således altid suppleres med<br />
et an<strong>det</strong> instrument, der kan<br />
måle attitu<strong>den</strong> for at<br />
vektorinformationerne kan<br />
udnyttes fuldt ud.<br />
Stjernekameraet<br />
Baseret på vores diskussion<br />
designede vi et instrument, der<br />
kunne beregne, hvorledes instrumentet<br />
var rettet, altså <strong>det</strong>s<br />
attitude. Hermed var stjernekameraet<br />
født.<br />
Stjernekameraet består af en<br />
mikroc<strong>om</strong>puter <strong>og</strong> et CCDbaseret<br />
videokamera. Det fungerer<br />
ved at sammenligne et<br />
stjernebillede optaget med et<br />
specialdesignet videokamera<br />
med stjernerne i et katal<strong>og</strong> i<br />
c<strong>om</strong>puternes huk<strong>om</strong>melse,<br />
n<strong>og</strong>enlunde efter samme princip<br />
s<strong>om</strong> en navigatør på et skib<br />
gjorde før i ti<strong>den</strong> (før GPSsystemet).<br />
Processen med at genkende<br />
stjernebilleder er ganske ligefrem,<br />
men der er en lang række<br />
faldgruber, man skal undgå, før<br />
instrumentet er tilstrækkeligt<br />
robust til at blive anvendelig på<br />
et rumfartøj. For eksempel må<br />
instrumentet ikke blive forvirret<br />
af andre lysende objekter
Lodlinie<br />
Målt værdi<br />
Vinkel = 1 buesekund<br />
31 m<br />
Vinkel = 1 buesekund<br />
sås<strong>om</strong> galakser, nebulae ((ofte)<br />
lysende interstellare gaståger)<br />
<strong>og</strong> stjernehobe, eller af andre<br />
forbipasserende satellitter. Men<br />
<strong>og</strong>så <strong>det</strong> høje strålingsniveau i<br />
rummet spiller ind. Dels kan<br />
kosmiske partikler få enkelte bit<br />
i c<strong>om</strong>puteren til at skifte værdi,<br />
et såkaldt bit-flip, dels kan de<br />
blive opfattet s<strong>om</strong> netop en<br />
(falsk) stjerne af kameraet.<br />
Det kræver derfor en helt<br />
speciel teknik at lave robuste<br />
pr<strong>og</strong>rammer til sådan et instrument.<br />
Ved at <strong>det</strong>ektere <strong>og</strong> isolere<br />
fejlmulighederne tidligt i<br />
behandlingen, udnytte fejlenes<br />
naturlige fordeling <strong>og</strong> konstant<br />
verificere mellemresultater, kan<br />
man opnå, at instrumentet bliver<br />
meget robust overfor fejl.<br />
Det færdige instrument kan<br />
derfor blive helt “levende” i sin<br />
opførsel, <strong>og</strong> <strong>det</strong> er vel <strong>den</strong> slags<br />
opførsel, der berettiger til titlen<br />
intelligent. F.eks. håndterer<br />
<strong>Ørsted</strong> stjernekameraet helt<br />
aut<strong>om</strong>atisk, at Jupiter eller Månen<br />
passerer igennem synsfeltet.<br />
Instrumentet ignorerer objektet<br />
<strong>og</strong> melder aut<strong>om</strong>atisk til<br />
brugeren, at målingen er lidt<br />
dårligere end forventet, fordi de<br />
stjerner, objektet dækker, naturligvis<br />
ikke er medtaget.<br />
Selv sol-blændinger håndteres<br />
aut<strong>om</strong>atisk. Når synsfeltet<br />
nærmer sig solen <strong>og</strong> stjerne<br />
efter stjerne forsvinder degraderers<br />
målingerne, men instru-<br />
Fejl (typisk 0,2 nT)<br />
Jor<strong>den</strong>s magnetfelt<br />
(ca. 50.000 nT)<br />
Lodlinie<br />
Stjernek<strong>om</strong>passet<br />
ekstremt nøjagtigt<br />
– normalt 1,3 buesekund.<br />
To personer,<br />
der står 31m fra<br />
hinan<strong>den</strong>, hælder<br />
1 buesekund fra<br />
hinan<strong>den</strong> pga. af<br />
jor<strong>den</strong>s krumning!<br />
mentet bliver ved med at opdatere<br />
attitu<strong>den</strong> korrekt indtil<br />
typisk kun 20% af stjernerne er<br />
tilbage, samtidig med, at der<br />
<strong>og</strong>så overvåges for bit-flips <strong>og</strong><br />
falske stjerner samt eventuelle<br />
k<strong>om</strong>mandoer fra <strong>satellitten</strong> eller<br />
jor<strong>den</strong>.<br />
Tilmed er stjernek<strong>om</strong>passet<br />
ekstremt nøjagtigt. Ved en hastighed<br />
på en opdatering per<br />
sekund er nøjagtighe<strong>den</strong> således<br />
1,3 buesekund (1 buesekund er<br />
1/3600 grad. To personer, der<br />
står 31 m fra hinan<strong>den</strong>, hælder<br />
1 buesekund fra hinan<strong>den</strong> på<br />
grund af jor<strong>den</strong>s krumning!).<br />
Det er <strong>den</strong>ne nøjagtighed, der<br />
muliggør, at man kan udnytte<br />
<strong>den</strong> fulde nøjagtighed af<br />
vektormagnet<strong>om</strong>eteret, <strong>og</strong> <strong>det</strong><br />
er k<strong>om</strong>binationen af de to instrumenter,<br />
der gør, at <strong>Ørsted</strong>s<br />
målinger er af international<br />
interesse.<br />
<strong>Ørsted</strong>s design<br />
For at minimere magnetiske<br />
forstyrrelser er <strong>Ørsted</strong> bygget<br />
med en 8 m lang b<strong>om</strong>. 2 m fra<br />
en<strong>den</strong> sidder CSC-magnet<strong>om</strong>eteret<br />
monteret på en meget<br />
stabil struktur sammen med<br />
stjernekameraet. Yderst på<br />
b<strong>om</strong>men sidder et an<strong>det</strong> magnet<strong>om</strong>eter<br />
et såkaldt Overhauser<br />
skalar magnet<strong>om</strong>eter. Formålet<br />
med <strong>det</strong>te magnet<strong>om</strong>eter er, at<br />
checke for eventuel drift i<br />
vektormagnet<strong>om</strong>eterets kalibre-<br />
ring. Selve satellitkroppen indeholder<br />
ud over c<strong>om</strong>putere,<br />
strømforsyninger <strong>og</strong> styringsenhed<br />
<strong>og</strong>så en partikle<strong>det</strong>ektor <strong>og</strong><br />
to GPS-modtagere. GPS modtagerne<br />
er nødvendige for at<br />
måle positionen af <strong>satellitten</strong>.<br />
Faktisk skal positionen for en<br />
magnetsfeltmåling være kendt<br />
bedre end 50 m. Dette skal ses<br />
på baggrund af, at <strong>Ørsted</strong> flyver<br />
med 8 km/sek.<br />
<strong>Ørsted</strong>s stjernekamera må<br />
helst ikke se ind i solen, så for<br />
at sikre, at <strong>satellitten</strong> hele ti<strong>den</strong><br />
peger mod stjernehimmelen, er<br />
<strong>satellitten</strong> udstyret med n<strong>og</strong>le<br />
store spoler. Ved at sende<br />
strømme igennem spolerne, vil<br />
<strong>satellitten</strong> dreje præcis s<strong>om</strong> en<br />
magnetnål i jor<strong>den</strong>s felt. Vælges<br />
retning <strong>og</strong> størrelse på disse<br />
styrestrømme vil man kunne<br />
kontrollere satellitens orientering<br />
n<strong>og</strong>enlunde præcist. Det<br />
kan forek<strong>om</strong>me mærkeligt at<br />
bruge magnetfelter til at styre<br />
med på en satellit der helst skal<br />
være umagnetisk, men heldigvis<br />
er de nødvendige strømme <strong>og</strong><br />
dermed forstyrrelserne meget<br />
små.<br />
Synlig dansk teknol<strong>og</strong>i<br />
<strong>Ørsted</strong>s stjernekamera er <strong>det</strong><br />
første af sin art i rummet, <strong>og</strong> <strong>det</strong><br />
har derfor vakt betydelig international<br />
interesse. <strong>Ørsted</strong> har dermed<br />
levet op til et af de mål, der<br />
var sat for missionen: Dansk<br />
vi<strong>den</strong>skab <strong>og</strong> højteknol<strong>og</strong>i er<br />
blevet betydeligt mere synlig<br />
in<strong>den</strong> for international rumfart.<br />
Adskillige andre satellitter bruger<br />
eller planlægger at bruge stjernek<strong>om</strong>passet<br />
<strong>og</strong> <strong>det</strong> er allerede leveret<br />
til vi<strong>den</strong>skabelige missioner<br />
hos NASDA (Japan), NASA<br />
(USA) <strong>og</strong> ESA (Europa). Herudover<br />
har <strong>det</strong> vist sig, at stjernekameraet<br />
kan forbedre ydeevnen<br />
af store astron<strong>om</strong>iske teleskoper,<br />
fordi <strong>det</strong> kan måle teleskopernes<br />
attitude langt bedre <strong>og</strong> hurtigere<br />
end tidligere muligt.<br />
Et typisk stjernebillede taget af <strong>Ørsted</strong>.<br />
Om forfatteren<br />
John Leif Jørgensen er lektor ved<br />
Institut for Aut<strong>om</strong>ation (IAU)<br />
på DTU<br />
Bygning 326/327<br />
2800 Lyngby<br />
Tlf. 4525 3550<br />
Leif er leder af gruppen bag<br />
<strong>Ørsted</strong>s stjernekamera.<br />
<strong>Ørsted</strong>s design<br />
Flere oplysninger:<br />
Om stjernekameraet (på engelsk):<br />
http://iris.iau.dtu.dk/<br />
Forskningsministeriets populærvi<strong>den</strong>skabelige<br />
hjemmeside <strong>om</strong><br />
dansk rumforskning <strong>og</strong> rumteknol<strong>og</strong>i:<br />
www.rummet.dk<br />
Dansk Rumforskningsinstituts<br />
hjemmeside (på engelsk):<br />
www.dsri.dk<br />
DMIs sider <strong>om</strong> projektet:<br />
http://web.dmi.dk/fsweb/soljord/<br />
oersted/<br />
Aalborg Universitet, Inst. for elektroniske<br />
systemer, Afd. for proceskontrol:<br />
www.control.auc.dk<br />
En brochure kan hentes her:<br />
www.tycho.dk/orsted/orbrochure.html<br />
6 Aktuel Naturvi<strong>den</strong>skab 2/1999
Change language