2 www.skolebutik.dk - Horsens HF og VUC

Navn ____________________________________ Dato __________________ LabQuest 

1 

www.skolebutik.dk 

En varm hånd 

I denne time, vil du arbejde i et team med en sensor for at udføre forsøgene. I dette eksperiment skal du 

måle temperaturen i din hule hånd og håndfladetemperaturen hos dine holdkammerater I løbet af den 

proces vil du lære at bruge LabQuest, et redskab du vil komme til at bruge hele skoleåret, og samtidig 

lære hvordan du bruger Temperatur sensoren. Du vil også komme til at kende dine holdkammerater 

bedre. 

MÅL 

I dette eksperiment, vil du 

Bruge en Temperatur sensor til at måle temperaturen. 

Beregne temperaturens gennemsnit. 

Sammenligne resultaterne. 

MATERIALER 

LabQuest bægerglas 

LabQuest App vand 

Temperatursensor køkkenrulle 

Figur 1


1 

PROCEDURE 

1. Forbind Temperatursensoren til LabQuest. 

2. Tryk på afbryderknappen på LabQuest for at tænde den. Vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du 

har en ældre sensor, der ikke har auto-ID, skal du selv finde sensoren. 

3. På Meter skærmen, tryk Længde. Ændre data-indsamling længde til 60 sekunder. 

4. Mål temperaturen i din hule hånd. 

a. Start dataindsamlingen. 

b. Løft Temperatursensoren og hold spidsen i din hule hånd som vist i figur 1. Dataindsamlingen 

skal afsluttes, når de 60 sekunder er gået. 

5. Nedskriv din højeste temperatur. 

a. Når dataindsamlingen er afsluttet, vil en graf af temperaturen vs. tid blive vist. For at undersøge 

data parvis på den viste graf, skal du trykke på et vilkårligt datapunkt. Når du trykker på hvert 

datapunkt, vil temperaturværdier for hvert datapunkt blive vist til højre for grafen. 

b. Find dine højeste temperatur. 

c. Tryk Meter. 

6. Forbered Temperatursensoren til næste måling. 

a. Afkøl temperatursensoren ved at placere den i et glasbæger med vand af stuetemperatur, indtil 

dens temperatur når temperaturen i vandet. Temperaturen af sonden vises på skærmen. 

b. Brug en køkkenrulle til at tørre sensoren. Vær forsigtig med ikke at varme sensoren, når du 

tører det. 

DATA 

7. Gentag trin 4-6 for hver person i din gruppe. 


Elevens navn Højeste 

temperatur 

° C 

° C 

° C 

° C 

Team gennemsnit ° C


1 

Behandling af oplysningerne 

1. Beregn dit holds gennemsnit for de højeste temperaturer. Nedskriv resultatet i data tabellen 

ovenfor. 

1. Hvordan kan de højeste temperaturer i dine holdkammeraters håndflader sammenlignes? 

2. Hvem havde den "varmeste hånd"? 

UDVIDELSE 

1. Bestem klasse gennemsnittet for højeste temperatur. 

www.skolebutik.dk


2 


Opvarmning af jord og vand 

Hvor hurtigt jord og vand opvarmes og nedkøles har stor indflydelse på vores vejr. I del I i dette 

eksperiment, vil du opvarme sand og vand. Du vil bruge to Temperatursensorer for at se, hvilke 

opvarmes hurtigst. 

I del II, vil du tillade varmt sand og varmt vand at afkøle. Denne gang vil du bruge to 

Temperatursensorer for at se, hvilke der afkøles hurtigst. Du vil derefter anvende dine resultater. 

MÅL 


Måle temperaturer. 

Beregne temperaturændringer. 

Anvende dine resultater. 

MATERIALER 

LabQuest lampe med en 100 W (eller større) pære 

LabQuest App 2 reagensglas 

2 Temperatursensorer 2 one-hul propper 

2 pander glasbæger 

sand varmt vand 

vand test-tube rack 

lineal 

Figur 1


2 

PROSEDURE 

Del I Opvarmning Sand og vand 

1. Fyld en gryde med sand, 1,0 cm i dybde. Fyld en anden gryde med vand, 1,0 cm i dybde. 

2. Læn Temperatursensoren 1 i gryden med sand som vist i figur 1. Læn 

Temperatursensoren 2 i gryden med vand. Sensoren ende skal være i midten af panderne. 

3. Sæt en pære direkte over grænsen mellem de to pander og omkring 10 cm over panderne 

som vist i figur 1. Pæren bør have den samme afstand fra begge sensorers ender. 

4. Forbind Temperatursensoren til LabQuest og vælge Ny fra Filer-menuen. Hvis du har 

ældre sensorer, der ikke auto-ID, skal du manuelt oprette sensoreren. 

5. På Sensor skærmen, tryk Rate. Indstil data-indsamling sats til 20 prøver / minut og dataindsamling 

længde til 20 minutter. 

6. Start dataindsamling, derefter tænd elpæren. Dataindsamlingen vil automatisk afbrydes 

efter 20 minutter. Bemærk: Udfør trin 8 og 9 i del II, mens man venter på dataen i del I, der 

skal indsamles. 

7. Skriv temperaturerne fra begyndelsen og enden af forsøget ned. 

a. Når dataindsamlingen er afsluttet, vil en graf af temperaturen vs. tid blive vist. For at 

undersøge data parvis på den viste graf, kan du trykke på et hvilket som helst datapunkt. når 

du trykker på et hvilket som helst datapunkt, vil temperaturværdierne for både sensor 1 og 

sensor 2 blive vist til højre for grafen. 

b. Identificer begyndelse og endelige temperaturer for både sensor 1 og sensor 2. Optag disse 

værdier til nærmeste 0,1 ° C i dine data tabellen. 


Figur 2


2 

Del II Sand og vandkøling 

DATA 

8. Fyld en test tube 2 / 3 med sand. Fyld et andet reagensglas 2 / 3 med vand. 

9. Placer begge reagensglas i et glas med varmt vand i flere minutter. 

10. Place en one-hul prop på hver Temperatursensor som vist i figur 2. Anbring forsigtigt 

sensor 1 i sandet. Vip reagensglas at løsne sand og forhindre skader på sonden. Nedsæt 

sensor 2 på samme dybde i vandet. 

11. Bemærk temperaturmålinger vises på skærmen. Når temperaturerne holder op med at 

stige og er næsten den samme, påbegyndes dataindsamlingen. Fjern reagensglasene fra 

varmt vand og stil dem i en test-tube rack til afkøling. 

12. Når dataindsamlingen er afsluttet, skal du bruge Trin 7-proceduren for at optage 

begyndelse og endelige temperaturer for sensor 1 og sensor 2. 



Del I Opvarmning Sand og vand sensor 1 

Sand 

sensor 2 

Vand 

Endelig temperatur ° C ° C 

Begyndelsestemperatur ° C ° C 

Temperaturændring ° C ° C 

Del II Sand og vandkøling sensor 1 

Sand 

sensor 2 

Vand 

Begyndelse temperatur ° C ° C 



1. I den plads der er i datatabellen, skal du trække de to målinger fra hinanden for at finde 

temperaturændringerne. 

2. Diskuter, hvordan sand og vand temperaturer ændrede sig i del I. 

3. Diskuter, hvordan sand og vand temperaturer ændrede sig i del II. 

4. San Diego, Californien, er beliggende ved Stillehavet, mens Barstow, Californien, ligger 

i Mojave ørkenen. Anvend resultaterne af del I for at forudsige, hvilken by er varmest på en 

sommer eftermiddag. Forklar dine forudsigelser. 

5. Hvilken by, San Diego eller Barstow, er kølere om natten i løbet af sommeren? Forklar.


2 

-Udvidelser 

1. Læs om Søbriser. Brug resultaterne af dette forsøg for at forklare retningerne, både om 

dagen og om natten, angående søbriser. 

2. Sammenlign opvarmning satser af forskelligt farvede sand. 

3. Sammenlign opvarmning (køling) satser for tørt og vådt sand. 



3 


Drivhuseffekten 

Drivhuse giver gartnere muligheden for at dyrke planter i koldt vejr. Dette skyldes at et drivhus 

holder bedre på varmen end den omgivende luft. Du kan mærke denne effekt i en bil parkeret i 

solen. På en større skala, hjælper drivhuseffekten med at holde vores planet varm. Det gør Venus 

til en af de varmeste planeter i vores solsystem. I dette eksperiment skal du bruge 

Temperatursensorer til at måle temperature i et modeldrivhus og i en kontrol der er opvarmet. Du 

vil derefter beregne de resulterende temperaturændringer. 

MÅL 

I dette eksperiment vil du 

Måle temperaturer i et modeldrivhus og i en kontrol der er opvarmet. 

Bestemme temperaturændringer for de to containere. 

Bruge resultaterne til at foretage konklusioner om drivhuseffekten. 

MATERIALER 

LabQuest tape 

LabQuest App to 600 mL bægerglas 

2 Temperatursensorer jord 

lampe med 100 watt pære plast wrap 

2 linealer 

Figur 1


3 

PROCEDURE 

1. Tape Temperatursensor 1 og Temperatursensor 2 til separate linialer, som vist i figur 1. 

Sensorens ende skal være 3 cm fra linealens ender, og båndet bør ikke omfatte sensorens 

ende. 

2. Anskaf to glas og forbered dem til dataindsamling. 

a. Læg et lag jord 1 cm dybt i hvert bægerglas. 

b. Placer Temperatursensorerne i bægrerne som vist i figur 1. 

c. Bægerglasset med sensor 1 tildækkes stramt med plastfolie. Bægerglas 1 er dit model 

drivhus og Beaker 2 er kontrol. 

d. Sæt en lampe i samme afstand fra begge bægre. Pæren skal være ca 5 cm over bordpladen 

og have samme afstand fra de to sonde tips. 

3. Forbind Temperatursensor 1 til Kanal 1 og Temperatursensor 2 til Kanal 2 i LabQuest. 

Vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du har ældre sensorer, der ikke har auto-ID, skal du manuelt 

oprette sensorerne. 

4. På Sensor skærmen, tryk Rate. Ændrer data-indsamlingen til 4 prøver / minut og 

dataindsamlingen længde 15 minutter. Vælg OK for at fortsætte. 

5. Start dataindsamling, tænd derefter lampen. Dataindsamling vil ende efter 15 minutter. 

6. Optag din begyndelsestemperaturer og de endelige temperaturer. 

a. Når dataindsamlingen er afsluttet, vil en graf af temperaturen vs. tid blive vist. For at 

undersøge data parvis på den viste graf, skal du trykke på et data punkt. Når du trykker på 

hvert datapunkt, bliver temperaturværdier for begge sonder vist til højre for grafen. 

b. Identificer begyndelses -og endelige temperaturer for både sensor 1 og sensor 2. Optag 

disse værdier til nærmeste 0,1 ° C i din data tabel. 

DATA 

7. Skitse eller udskrive grafen som anvist af din lærer. 


Sensor 1 

Model drivhusgasser 




Sensor 2 

Control


3 


1. I den plads, der er i datatabellen, fratrækkes de to første målinger for at finde 

temperaturændringerne. 

2. Beskriv din graf. 

3. Bliver dit modeldrivhus hurtigere varmt eller langsommere end den som fungerede som 

kontrol? Hvad tror du skyldes forskellen? 

4. Forklar hvorfor en lukket bil varmer op i solen. 

5. Beskriv en fordel ved at bruge et drivhus til dyrkning af planter. 

6. Hvorfor kan drivhuseffekten være et problem for vores jord? 

-Udvidelser 

1. Gentag forsøget med solen som lyskilde. 

2. Lad forsøget fortsætte i to timer. Hvordan er resultaterne anderledes end dine resultater 

for 15 minutters dataindsamlingsperioden? Forklar forskellene. 

3. Studer tre på hinanden følgende "dage" både om dagen og om natten. Indsaml data i 30 

minutter, mens du tænder lyset på ved 0, 10 og 20 minutter. Slut lyset på 5, 15, og 25 

minutter. Forklar resultaterne. 

4. Gentag forsøget med plastbeholdere i stedet for glas dem. Diskuter eventuelle forskelle 

ved resultaterne. 



4 


Relativ fugtighed 

Relativ fugtighed er et mål for mængden af vanddamp i luften under en bestemt temperatur 

sammenlignet med den samlede mængde vand luften kan indeholde ved samme temperatur. I dette 

eksperiment skal du bruge en håndholdt sensor for at bestemme den relative fugtighed på flere 

steder både i og uden din skole. 

MÅL 


Måle temperature. 

Bestemme den relative luftfugtighed. 

Forklare dine resultater. 

MATERIALER 

LabQuest afdækningstape 

LabQuest App bægerglas 

2 Temperatursensor vand 

Et stykke snørebånd, 5 cm langt 

PROCEDURE 

temperature 

probe 

Figur 1 

masking tape 

shoelace 

1. Tilslut Temperatursensor 1 til Kanal 1 og Temperatursensor 2 til Kanal 2 i LabQuest. 

Væg Ny fra Fil-menuen. Hvis du har ældre sensorer, der ikke auto-ID, skal du manuelt 

oprette sensoreren.


4 

DATA 

2. Tilslut sensor 2 i et 5 cm langt stykke snørebånd, indtil enden af sensoren er i midten af 

snørebåndets stykke. Fastgør snørebåndet til sonden med malertape, som vist i figur 1. 

3. Bestem tør sonde og våd sonde temperaturer på Site 1 (i klasseværelset). 


a. Gør snørebåndet på sensor 2 vådt ved at placere det i et bægerglas af vand, 

der er på eller over stuetemperatur. Sensor 1 skal være tør. 

b. Tag en sensor i hver hånd og forsigtig vift sensorrne i luften. 

c. Fortsæt med vinke med sensorerne, indtil de temperaturer målt ved begge 

sensorer stopper med at forandre sig. 

d. Optag begge endelige temperaturer i din data tabel. 

4. Gentag trin 3 på et andet sted inde i din skole. Vær sikker på at gør snørebåndet på 

sensor 2 vådt, når du er på den nye placering. Tillad tilstrækkelig tid til at 

Temperatursensorerne tilpasser sig temperaturen på det nye sted, før du begynder 

dataindsamlingen. 

5. Gentag trin 3 uden for din skole. Brug vand, der er på eller over lufttemperaturen. (For 

eksempel: Hvis lufttemperaturen udenfor er 22 ° C, skal vandtemperaturen være 22 ° C eller 

højere.) 

Site 1 Site 2 Site 3 

Klasseværelse _____________ _____________ 

Tør sensor temperatur (Sensor 1) ° C ° C ° C 

Wet sensor temperatur (Sensor 2) ° C ° C ° C 

Temperaturforskellen ° C ° C ° C 

Relativ luftfugtighed % % % 

TABEL 1 Relativ fugtighed 

Tør sensor Tørt sensor Temperatur Minus Wet sensor Temperatur C) 

Temperatur 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

° C 88 77 66 55 44 34 24 15 6 

° C 89 78 67 56 46 36 27 18 9 

° C 89 78 68 58 48 39 29 21 12 

° C 89 79 69 59 50 41 32 22 15 7 

° C 90 79 70 60 51 42 34 26 18 10 

° C 90 80 71 61 53 44 36 27 20 13 

° C 90 81 71 63 54 46 38 30 23 15 

° C 90 81 72 64 55 47 40 32 25 18 

° C 91 82 73 65 57 49 41 34 27 20


4 

° C 91 82 74 65 58 50 43 36 29 22 

° C 91 83 74 67 59 53 46 39 32 26 

° C 91 83 75 67 60 53 46 39 32 26 

° C 92 83 76 68 61 54 47 40 34 28 

° C 92 84 76 69 62 55 48 42 36 30 

° C 92 84 77 69 62 56 49 43 37 31 

° C 92 84 77 70 63 57 50 44 39 33 

° C 92 85 78 71 64 58 51 46 40 34 

° C 92 85 78 71 65 58 51 46 40 34 

° C 93 85 78 72 65 59 53 48 42 37 

° C 93 86 79 72 66 60 54 49 43 38 

° C 93 86 79 73 67 61 55 50 44 39 


1. I den plads, der i datatabellen, fratrækkes forskellen mellem den tørre-sensor (sensor 1) 

og våde-sensor (sensor 2) temperaturer på hvert site. 

2. Bestem den relative luftfugtighed på hver placering ved hjælp af relativ 

fugtighedstabellen. 


a. Find temperaturforskellen du beregnede i trin 1 i toppen af tabellen. 

Hold en finger på dette nummer. 

b. Find den tørre sensors (sensor 1) temperatur i første kolonne i tabellen. 

c. Se hele rækken, indtil du finder kolonnen markeret med din finger. 

Dette er den relative luftfugtighed. 

d. Nedskriv dette nummer i din datatabel. 

3. Hvordan kan den våde sondes temperatur sammenlignes med den tørre sondes temperatur 

på hvert lokation? Forklar. 

4. Hvilke lokation havde den højeste relative luftfugtighed? Hvorfor? 

5. Hvilket lokation havde den laveste relative fugtighed? Forklar. 

-Udvidelser 

1. Sammenlign den relative luftfugtigheds værdier på solrige og skyggefulde steder 

udendørs. 

2. Sammenlign den relative luftfugtighed værdier på blæsende og beskyttede lokaliteter 

udendørs.


5 


Jord Undersøgelse 

Jordbunden består af bittesmå partikler af sten, plante og animalsk materiale. Jordens surhedsgrad 

kan udtrykkes ved hjælp af pH-skalaen. PH-skalaen går fra 0 til 14. Jordbund med pH over 7 er 

basisk. Jord med pH-værdi under 7 er sure. En jord med en pH på 7 er hverken sure eller basiske,, 

men er neutral. PH-værdien og vandoptagelse af jord er med til at bestemme, hvilke planter vil 

vokse godt i den. PH-værdien af jord er med til at beslutte, hvilke mineraler der er tilgængelige for 

planter. De fleste planter vokser bedst i jord med en pH-værdi på 6,5. Erosion er kontrolleret af 

hvor godt jorden holder på vandet. I denne aktivitet, vil du måle pH af jord og måle, og hvor godt 

jordprøver absorberer vand. 

MÅL 


Måle pH i jordprøver. 

Bestemme mængden af vand der tilbageholdes af jordprøver. 

Sammenligne jordprøver. 

MATERIALER 

LabQuest filtrerpapir 

LabQuest App 2 beholdere (den ene med huller i bunden) 

Vernier pH Sensor 100 mL måleglas 

destilleret vand bægerglas 

3 eller flere jordprøver Skylleflaske med destilleret vand 

3 eller flere krukker med låg 

Figur 1


5 

PROCEDURE 

Del I jordens pH 

1. Anskaf jordprøver som anvist af din lærer. 

b. Skriv en beskrivelse af hver jordprøve i din data tabel. 

c. Stil tre spsk af jord og 100 ml destilleret vand i en krukke med låg. 

d. Gentag trin b til dine andre jordprøver. 

e. Luk hver krukke og ryst hver af dem kraftigt 50 gange. 

f. Lad jordprøver få ro 5 minutter. 

g. Gentag trin 1d og 1e. 

2. Tilslut pH-sensor til LabQuest og vælge Ny fra Filer-menuen. Hvis du har en ældre 

sensor, der ikke auto-ID, manuelt oprettede sensor. 

3. Fjern pH Sensor fra sin beskyttende beholder og opbevar beholderen sikkert. 

4. Mål pH. 

a. Skyl pH-sensoren med destilleret vand. 

b. Placer pH Sensoren i den flydende del af jord og vand-blandingen, og kort roter blandingen. 

c. Når læsning stabiliserer sig, registrer da pH-værdien i din data tabel. 

5. Gentag trin 4 for hver af dine andre jordprøver. 

6. Skyl pH Sensor med destilleret vand. Returnerer det til sin beskyttende container. 

Del II Water Absorption 

7. Bestem vandoptagelse. 

a. Placer 60 mL (4 spiseskefulde) af jord på et stykke filtrerpapir. 

b. Placer filtrerpapir og jord i en beholder med huller i bunden. 

c. Har din arbejdspartner holde denne beholder over en container uden huller. 

d. Hæld 100 ml vand gennem jorden, indsaml vandet i bunden beholderen. 

e. Lad prøven dryppe i 60 sekunder. 

f. Brug det 100 mL måleglas at måle mængden af vand i bunden af beholderen. Optag denne 

værdi i din data tabel. 

8. Gentag trin 7 for hver af dine jordprøver. 



5 

DATA 

Sample Beskrivelse pH Vand volumen 

nummer før (mL) 

1 

2 

3 

100 

100 

100 


Del I jordens pH 

1. Hvilke prøver blev sure? 

2. Hvilke prøver er basiske? 

Del II Water Absorption 


Vand i bunden 

container (mL) 

Vandoptagelsen 

(ML) 

3. Beregn mængden af vand, der absorberes af hver jordprøve. Gør dette ved at trække 

mængden af vand i bunden af containeren fra 100 ml. Optag dine svar i data tabellen. 

4. Hvilke prøver holdt mest vand? 

5. Diskuter hvordan jordens evne er til at holde vand vedrørerende jorderosion? 

6. Hvad karakteriserer en god jord? 

-Udvidelser 

1. Forbered en eller flere søjlediagrammer fra din data. 

2. Test jordprøver fra din baghave eller et andet miljø og sammenlign med dine første 

resultater. Er resultaterne de samme eller anderledes? Prøv at forklare hvorfor.


6 

Absorbering af strålingsenergi 

Farve påvirker absorberingen af strålingsenergi. Du kan bruge resultaterne af dette eksperiment for 

bedre at vælge kjole til den sæson, for at holde dig selv køligere om sommeren eller varmere om 

vinteren. 

MÅL 


Overvåge temperaturændringen som følge af absorberingen af strålingsenergi. 


Fortolke dine resultater. 

MATERIALER 

LabQuest Et stykke hvidt papir 

LabQuest App Et stykke sort papir 

2 Temperatursensorer tape 

lampe og pære 


Figur 1


6 

PROCEDURE 

DATA 

1. Tape to Temperatursensorer til bordets overflade i ordningen som vist i figur 1. 

2. Placer et stykke hvidt papir over Temperatursensor 1 og et stykke sort papir over 

Temperatursensor 2 som vist i figur 1. 

3. Positioner en pære direkte over grænsen mellem de to stykker papir og omkring 10 cm 

over papirerne. Pæren bør være den samme afstand fra begge sensorers ender. 

4. Tilslut Temperatursensor 1 til Kanal 1 og Temperatursensor 2 til Kanal 2 i LabQuest. 

Vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du har ældre sensor, der ikke har auto-ID, skal du manuelt 

oprette sensorerne. 

5. På Sensor skærmen, tryk Rate. Ændre data-indsamlings sats til 0,1 prøver / sekund og 

dataindsamlingen længde til 600 sekunder. Dataindsamlingen vil vare 10 minutter. 

6. Start dataindsamling, og tænd derefter pæren. Dataindsamlingen vil automatisk afbrydes 

efter 600 sekunder (10 minutter). 

7. Når dataindsamlingen er afsluttet, skal du dreje pæren ud og returnere alle materialer til 

deres normale pladser. Spørg din lærer hvis du er i tvivl. 

8. Optag din begyndelses -og ende temperaturer. 

a) Efter dataindsamlingen er afsluttet, vil en graf af temperaturen vs. tid blive vist. 

For at undersøge data parvis på den viste graf, skal du trykke på et hvilket som 

helst data punkt. Når du gør dette, vil temperaturværdier for begge sensorer blive 

vist til højre for grafen. 

b) Identificer begyndelses -og endetemperaturer for både sensor 1 og sensor 2. 

Optag disse værdier til nærmeste 0,1 ° C i din datatabel. 

9. Skitser eller udskriv grafen som anvist af din lærer. 


Probe 1 

Hvid 




Probe 2 

Black


6 


1. I den plads, der i datatabellen, fratrækkes målingerne for at finde temperaturændringerne. 

2. Hvilken farve havde den største temperaturstigning? 

3. Hvilken farve havde de mindste temperaturstigning? 

4. Hvorfor er det bedre at bære lyst tøj om sommeren? 

5. Solfangere kan bruges til at absorbere solens stråling og ændre det til varme. Hvilken 

farve ville arbejde bedst for solfangere? Forklar. 

UDVIDELSE 

1. Design et eksperiment for at sammenligne strålevarme absorbering af forskellige farver. 

Udfør eksperimentet du har designet. 



7 


Reflektivitet af lys 

Lys reflekteres forskelligt fra forskellige overflader og farver. I dette eksperiment vil du måle den 

procentmålte refleksion af forskellige farver. Du vil måle refleksionsværdier fra papir med 

forskellige farver ved hjælp af en lyssensor og derefter sammenligne disse værdier til 

refleksionværdien af aluminiumsfolie. Du vil derefter beregne procent reflektiviten ved hjaelp af 

forholdet: 

MÅL 


% Reflektionsevne = X 100 

Bruge en lyssensor til at måle reflekteret lys. 

Beregne procent reflektiviten af forskellige farver. 

Gøre konklusioner ud fra resultaterne af forsøget. 

MATERIALER 

LabQuest aluminiumsfolie 

LabQuest App 2 andre stykker farvet papir 

Lyssensor ringstativ 

hvidt papir nytteklemme 

sort papir 

Figur 1


7 

PROCEDURE 

DATA 

1. Brug en utility klemme og et ringstativ til at fastgøre en lyssensor 5 cm over et stykke 

farvet papir som vist i figur 1. Klasseværelsets lyse skal være tændt. 

2. Hvis din Lyssensor har en switch, indstil den til 6000 lux. Tilslut sensoren til LabQuest 

og vælg Ny fra Filer-menuen. Hvis du har en ældre sensor, der ikke har auto-ID, skal du 

manuelt oprette sensoren. 

3. Lysets aflæsninger vises på skærmen. Når læsningen stabiliseres, registrer farve og det 

reflekterede lys’ værdi i din datatabel. 

4. Udfør og registrer aflæsningen for aluminium, sort, hvid og to andre farver papir. 

Farve Aluminum Sort Hvid __________ __________ 

Refleksionsværdi 

Procent reflektivitet 100% % % % % 


1. Beregn procent refleksion af hver farve ved hjælp af formlen i indledningen. Vis dit 

arbejde i data tabellen ovenfor. 

2. Hvilken farve, bortset fra aluminium, har den højeste refleksionsevne? 

3. Hvilken farve har den laveste refleksion? 

4. Hvilke overflader kan give en planet en høj reflektivitet? Forklar. 

5. Har planeten Jorden har en høj reflektivitet? Hvorfor eller hvorfor ikke? 

UDVIDELSE 

1. Design et eksperiment for at teste reflektivitet af sand, jord, vand og andre materialer. 

Udfør eksperimentet du har designet. 



8 


Skolegårdsundersøgelse 

Miljøet er vigtigt for os alle. I denne opgave vil du undersøge din skolegård som et miljø. Rigtige 

forskere undersøger store områder ved at tage prøver og analysere disse. En måde teste et miljø, er at 

undersøge forskellige ting langs en lige linje også kaldet en transekt . I dette eksperiment, vil du 

indsamle data langs et tværsnit af din skolegård. 

MÅL 

I dette eksperiment skal du 

Måle jord og luft temperaturer på forskellige steder langs en transekt. 

Måle lysintensiteten på samme steder. 

Observere og klassificere levende organismer langs denne linje. 

Afgøre, om der er temperaturforskelle mellem jorden og luften. 

Organisere og præsentere dine resultater. 

MATERIALER 

LabQuest 10 meter snor 

LabQuest App Metermåler 

Temperatursensor Lineal 

Lyssensor 2 gummibånd 

PROCEDURE 

Del I Lav en transekt 

1. Gør din transekt. 

a. Træk 10 meter snor i en lige linje igennem et område af din skolegård. Du vil indsamle data 

langs denne linje der kaldes en transekt. Vælg en strækning med så mange forskellige forhold 

som muligt (f.eks skygge og sol, asfalt og græs). 

b. I data tabellen skal du skrive en beskrivelse af hver lokalitet, du vælger at studere langs 

transekten. 

c. Skriv dine observationer af alle levende ting, du ser på de udvalgte steder. 

d. Måle og registrere afstanden (i m) fra begyndelsen af din snor til hvert sted. 

2. I feltet på Side 8 - 3, lav en skitse af din transekt. Marker hvert sted på skitsen.


8 

Del II måling af temperatur og reflekterede Intensitet 

3. Hvis din lyssensor har en knap, sæt den til 150.000 lux. Forbind lyssensor og 

Temperatursensoren til LabQuest. Vælg ny fra fil menuen. Hvis du har ældre sensorer, der ikke har 

auto-ID, skal du manuelt sætte indstillingerne for sensorerne. 

4. Mål overfladetemperaturen i den ene ende af din snor. Placér spidsen af temperatursensoren på 

jorden. Bemærk: Hvis der er direkte sollys på sensorens spids under dataindsamlingen, vil 

målingerne være for høje. For at forhindre dette, skal du bruge din hånd til at skygge spidsen af 

sensoren. 

5. Få en person til at dække spidsen af lyssensoren med hånden, så jordnær lysintensitetens værdi 

vil være nul. 

6. Vent cirka et minut så temperatur og lysintensitet aflæsningerne bliver stabile. Registrer 

temperatur og lys værdierne i din datatabel. 

7. Gentag trin 4-6 for hver lokation, du valgte i trin 1. 


Figur 1 

8. Vend tilbage til din første placering. Fastgør lyssensoren til en lineal med to elastikker, som vist i 

figur 1. Skub temperatursonden ind under elastikkerne på den anden side af linealen som vist i figur 1. 

Begge sensorers ende skal være på 5 cm mærket. 

9. Mål temperaturen og lysintensiteten 5 cm over overfladen ved at gentage trin 6 på samme steder 

langs transekten: Vent på temperaturen i øverste højre hjørne af den håndholdtes skærm stabiliseres, før 

du skriver resultaterne. Bemærk: Hvis det er en solskinsdag, skal du holde linealen, således at 

temperatursensoren er på skyggesiden.


8 

SKITSE AF transekt 

DATA 

0 m 10 m 

Afstand 

(m) 

Beskrivelse 


Temperatur 

(På 

overfladen) 

C. 

Temperatur 

(Ved 5 cm) 

C. 

Temperatur 

forskel 

C. 

Lys 

intensitet 

(Lux)


8 

Behandling af dataene 

1. I pladsen i datatabellen trækkes talene fra hinanden for at finde forskellen mellem temperaturen 

på overfladen og temperaturen 5 cm over overfladen for hvert sted. 

2. Hvilket sted havde den største forskel mellem de to temperaturer? Den mindste forskel? 

3. Giv mulige årsager til resultaterne i spørgsmål 2. 

4. Hvilket sted havde den højeste refleksivitet? Den laveste? 

5. Giv mulige årsager til resultaterne i spørgsmål 4. 

6. Kig på din refleksion og temperatur data. Laver dine resultater et mønster? Forklar. 

7. Forbered en plakat, der præsenterer dine resultater. 

Udvidelser 

1. Udarbejd et eller flere søjlediagrammer for dine data. 

2. Mål yderligere transekter på forskellige områder og sammenligne resultater. 

3. Medtag en pH undersøgelse af jorden langs din transekt. 

Middle School Videnskab med Vernier 8 - 



9 


En god Sok 

Isolering nedsætter strømmen af varme. Bomuld, nylon, polypropylen, orlon, silke og uld er nogle af de 

mange isolerende materialer der anvendes i tøj. I dette eksperiment vil du sammenligne de isolerende 

egenskaber af bomuld og uld ved at bruge atletiske sokker. Du vil også undersøge effekten af vand på 

de isolerende egenskaber af bomuld. 

MÅL 

I dette eksperiment skal du 



Lave et søjlediagram. 

Sammenligne isolerende egenskaber af bomuld og uld. 

Undersøge effekten af vand på isolering. 

MATERIALER 

LabQuest 2 bomulds atletiksokker 

LabQuest App uld atletisk sok 

2 Temperatursensorer varmt vand 

2 et-huls propper Vand med stuetemperatur 

4 glasflasker 

Figur 1


9 

PROCEDURE 

1. Tilslut Temperatursensor 1 til Kanal 1 og Temperatursensor 2 til Kanal 2 i LabQuest. Vælg Ny 

fra Fil-menuen. Hvis du har en ældre sensor, der ikke har auto-ID, skal du manuelt indstille 

sensorerne. 

2. På Sensor skærmen, skal du trykke på Rate. Ændre data-indsamlingsprocenten til 6 prøver / 

minut og data-indsamlingens længde til 25 minutter. 

3. Få to identiske glasflasker og to en-hul propper at korrekt størrelse til flaskerne. Forsigtigt 

monter propperne på Temperatursensoren. Bemærk: Trin 4, 5 og 6 skal gøres hurtigt for gode 

resultater! 

4. Fyld flaskerne helt med varmt vand. Indsæt propper og Temperatursensorerne i flaskerne. Brug 

en køkkenrulle til at tørre ydersiden af flaskerne. 

5. Tildæk Flaske 2 med en uld sok. Efterlad flaske 1 udækket. 

6. Se temperaturmålinger på skærmen. Når begge Temperatursensorer er opvarmet til temperaturen 

af vandet (begge temperaturmålinger er stoppet med at stige), da påbegyndes dataindsamlingen. 

Dataindsamlingen vil automatisk afbrydes efter 25 minutter. 

7. Skriv dine begyndelses og endelige temperaturer. 

a. Efter dataindsamlingen er færdig, vil en graf af temperaturen vs. tid blive vist. For at undersøge 

dataparene på den viste graf, skal du trykke på et datapunkt. Når du trykker på ethvert 

datapunkt, vil temperaturværdierne for begge sensorer blive vist til højre for grafen. 

b. Identificer begyndelses og den endelige temperatur for både sensor 1 og sensor 2. Registrer 

disse værdier til nærmeste 0,1 ° C i din data tabel. 

8. Tryk på Meter, og gentag trin 4 -7 ved at bruge to identiske flasker mere. Vikl den tredje flaske 

med en tør bomulds sok, og den fjerde flaske med en bomulds sok vædet i vand med 

stuetemperatur. Bemærk: Det er vigtigt at begynde med de varme vandtemperaturer der er tæt på 

dem du tidligere har målt i trin 6. 

DATA 


Ubeskyttet Uld Bomuld Våd bomuld 

Begyndelsestemperatur C. C. C. C. 

Endelige temperatur C. C. C. C. 

Temperaturændring C. C. C. C.


9 

Behandling af dataene 

1. I pladsen i datatabellen, trækkes tallene fra hinanden for at finde temperaturændringerne. 

2. Lav et søjlediagram over resultaterne. Indsæt Materiale (ingen, uld, bomuld og våd bomuld) på 

den vandrette akse og temperaturændringerne (i ° C) på den lodrette akse. 

3. Sammenlign isoleringsevner uld og bomuld. 

4. Diskuter hvordan uld forsinker overførslen af varme. 

5. Hvad skete der med temperaturen af vandet i flasken der var dækket med den våde sok? Forklare 

denne effekt. 

6. Hvad antyder resultaterne af dette eksperiment om vådt tøj i koldt vejr? 

7. Hvad var formålet med den udækkede flasken i dette eksperiment? 

EXTENSIONS 

1. Gentag eksperimentet med koldt vand i stedet for varmt vand. 

2. Gentag eksperimentet med vådt uld. 

3. Undersøg de isolerende egenskaber af andre materialer. Du kan bruge materialer, der bæres af 

skiløbere, campister, og bjergbestigere. 

Middle School Videnskab med Vernier 9 - 



10 

Hvad er årsagen til årstiderne? 

Fordi Jordens akse er skrå, modtager jorden forskellige mængder af solens stråling på forskellige 

tidspunkter af året. Mængden af solstråling modtaget af jorden eller en anden planet kaldes 

solindstråling.Aksens hældning forårsager årstiderne. I dette forsøg simuleres en sol –ved en pære- 

som vil skinne på en Temperatursensor knyttet til en globus. Du studerer, hvordan hældningen af 

kloden påvirkninger opvarmning forårsaget af den tændte pære. 

MÅL 


Undersøge simuleret opvarmning af din by, af solen om vinteren. 

Undersøge simuleret opvarmning af din by, af solen om sommeren. 

Fortolke dine resultater. 

MATERIALER 


LabQuest App metrisk lineal 

Temperatursensor lampe med 100 watt pære 

ringstativ og nytte klemme 20 cm snor 

Globus af Jorden 

Middle School Science med Vernier 10 - 


Figur 1 Figur 2


10 

FREMGANGSMÅDE 

1. Forbered pæren (simuleret sol). 

a. Fastgør lampen til et ringstativ som vist i figur 1. 

b. Stil ringen og lampen i midten af dit arbejdsområde. 

c. Placer globusen så Nordpolen vippes væk fra lampen som vist i figur 1. 

d. Placer pæren i samme højde som Krebsens Capricorn. Note: Solen er direkte over Krebsens 

kredsløb den 21. december, den første dag af vinteren. 

2. Fastgør Temperatursensoren til globussen. 

a. Find din by eller sted på kloden. 

b. Tape Temperatursensoren til globussen med spidsen af sensoren på din placering i verden. 

Placer båndet omkring 1 cm fra spidsen af sensoren. 

c. Fold et stykke papir og indsæt det under Temperatursensoren til at holde spidsen af 

Temperatursensoren i kontakt med overfladen af kloden som vist i figur 2. 

3. Placer kloden så den står som om vinteren (på den nordlige halvkugle) og start 

dataindsamlingen. 

a. Drej kloden for at placere Nordpolen (stadig vippet væk fra lampen), som i din placering i 

verden, og pæren i en lige linje. 

b. Klip et stykke snor på 20 cm. 

c. Brug snoren til at placere din position på kloden 20 cm fra pæren. Bemærk: Du må ikke tænde 

lampen indtil instrueret således i Trin 6. 

4. Tilslut Temperatursensoren til LabQuest og vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du har en ældre 

sensor, der ikke har auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

5. På Meter skærmen, tryk på Rate. Ændre data-indsamlings sats på 0,1 prøver / sekund, og dataindsamlings 

længde til 300 sekunder. Vælg OK for at fortsætte. 

6. Indsaml vinterdata. 

a. Start dataindsamling. 

b. Efter den første Temperaturaflæsning er afsluttet, tænd da lampen. 

c. Når data indsamlingen stopper efter 5 minutter, sluk lampen. 

7. Optag begyndelses og den endelige temperatur. 

a. Når dataindsamlingen er afsluttet efter 5 minutter, vil en graf af temperaturen vs. tid blive vist. 

For at undersøge de oplysninger der er på den viste graf, skal du trykke på et vilkårligt 

datapunkt. Når du trykker på datapunktet, vil temperaturværdierne for hvert datapunkt blive vist 

til højre for grafen. 



10 

b. Optag begyndelses og endelige temperaturer (til nærmeste 0,1 ° C) i dine data tabeller 

8. Placer kloden som om sommeren for dataindsamling. 

a. Flyt kloden til den modsatte side af lampen. 

b. Placer kloden med Nordpolen hældende mod lampen. Bemærk: Dette repræsenterer 

hældningen på den nordlige halvkugle den 21. juni, den første dag af sommeren. 

c. Drej kloden for at placere Nordpolen, din placering, og pæren i en lige linje. 

d. Brug snoren til at placere din position på kloden 20 cm fra pæren. 

e. Du må ikke tænde lampen før instrueret i Trin 9. 

9. Indsaml sommer data. 

a. Tryk Meter og lad verden og sensor køle til begyndelses emperaturen, du har optaget i Trin 7. 

b. Når kloden og sensor er afkølet, påbegynd dataindsamlingen. 

c. Efter den første Temperaturaflæsning er truffet, tænd lampen. 

d. Når data indsamlingen stopper efter 5 minutter, sluk lampen. 

10. Optag begyndelse og endelige sommertemperaturer ved at bruge Trin 7-proceduren. 

DATA 


Vinter Sommer 

Endelig temperatur C. C. 

Begyndelses temperatur C. C. 

Temperaturændring C. C. 


1. I den plads, der i datatabel, fratrække at finde temperaturændringer for hver sæson. 

2. Hvordan er temperaturændringen for sommeren sammenlignet med temperaturændringen for 

vinteren? 

3. I hvilken årstid er sollyset mere direkte? Forklar.


10 

4. Hvad ville der ske med emperaturændringen, hvis Jorden var vippet mere end 23,5 grader? 

5. Når du bevæger verden fra dens vinter holdning til dens sommer position, vil del af kloden er 

tættest på pærens temperaturer ændre sig. Beskriv, hvordan den ændrer sig. 

6. Hvilke andre faktorer påvirker vejret i en region? 

UDVIDELSE 

1. Gentag forsøget for andre steder i den nordlige og sydlige halvkugle. 



11 


Sol energi 

Alternative energikilder er andre energikilder end ikke fornybare fossile brændstoffer såsom -kul, olie 

og naturgas. Solenergi, eller energi fra solen. Alle disse er en alternativ energikilde. Et passivt solvarme 

system bruger ikke pumper, ventilatorer, eller mekaniske anordninger. Isolering og varmeopbevaring er 

vigtige faktorer i et sådant system. En termisk masse er et materiale, der absorberer og lagrer 

varme.Termisk masse kan holde et hjem opvarmet eller nedkølet. I dette eksperiment skal du undersøge 

effektiviteten af en termisk masse. Du vil så bruge det du lærer til at designe og bygge en model af et 

sol hjem. 

MÅL 


Måle temperaturer. 

Finde forholdet mellem termisk masse og evnen for et solhjem at holde på varmen. 

Designe, bygge og afprøve en model af et sol hjem. 

MATERIALER 

LabQuest stuetemperatur vand 

LabQuest App lampe med 100 watt pære 

2 Temperatursensorer 2 stykker pap til at dække modellen 

2 model sol hjem solar hjemmevinduer 

afdækningstape Ur 

tom flaske med skruelåg 

Figur 1


11 

PROSEDURE 

Del I 

1. Fremstil de to model solhjem og placer dem 20 cm fra hinanden. Vinduets sider skal vende mod 

hinanden som vist i figur 1. 

2. Fyld en flaske med vand af stuetemperatur. Dette vil være den termiske masse til del I. Stram 

låget og læg den fyldte flaske ind i en af de to model sol hjem. Lad det andet model hjem være 

tomt. Tape begge model hjem til så de er lukket. 

3. Positionær en lampe til at lyse ned mellem de to modelsolhjem som vist i figur 1. Lampens pære 

skal være 10 cm over bordpladen. Det bør være den samme afstand fra hver af modelhjemmene. Du 

må ikke tænde lampen før du får besked på at gøre det i Trin 7. 

4. Positionær Temperatursensor 1 i modellen af solhjemmet uden termisk masse og 

temperatursensor 2 i modellen af solhjemmet med den termiske masse. I begge tilfælde er 

halvdelen af sensoren passeret gennem hullet. Sørg for, at sensoren ikke er i direkte lys fra lampen. 


fra Fil-menuen. Hvis du har ældre sensor, der ikke har auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

6. På Sensor skærmen, tryk Længde. Ændre data-indsamlingen længde til 80 minutter, og 

dataindsamlingens sats på 1 prøve / minut. Note: Du vil indsamle data for 80 sammenhængende 

minutter.I de første 40 minutter, vil lyset være tændt. Efter de 40 minutter er gået, vil lyset blive 

slukket og vinduerne i den model du bruger vil blive dækket. Data vil blive indsamlet i 40 minutter 

mere med lyset slukket. 

7. Start dataindsamling, derefter tænd elpæren. 

8. Efter 40 minutter slukkes lyset og du dækker vinduet af hver model af solenergihjemmene med 

et stykke pap. Dataindsamling vil ophøre, når 80 minutter er gået. 

9. Bestem den maksimale og den endelige temperaturer i hver af modellerne for solhjem. 

a. Efter dataindsamlingen er afsluttet, vil en graf af temperaturen vs. tid blive vist.For at undersøge 

oplysningerne på den viste graf, skal du trykke på et hvilket som helst data punkt. Når du 

trykker på datapunktet, vil temperatur værdierne for begge sensorer blive vist til højre for 

grafen. 

b. Identificer de højeste temperaturer, under dataindsamlingen for både sensor 1 og sensor 2. 

Optag disse værdier til nærmeste 0,1 ° C 

c. Bestem og registrere temperaturen ved 80 minutter til hver probe. 

10. Skitse eller print grafen som anvist af din lærer. 



11 

DATA 


Sensor 1 

Ingen termisk 

masse 

Sensor 2 

Med termisk masse 

Højeste temperatur C. C. 

Temperatur ved 80 minutter C. C. 



1. I den plads, der i data bordet, trække for at finde de temperaturændringer.Hvilken model sol 

hjem afkølet mere? 

2. Hvordan er "ingen termisk masse" og "med termisk masse" kurver lignende? Hvordan er de 

anderledes? 

3. Hvilken model blev opvarmet langsomt? 

4. Hvilket model sol hjem køles langsommere? 

5. Hvilken virkning har den termiske masse på opvarmning og nedkøling af en model sol hjem? 

6. Hvad er nogle af fordelene ved opvarmning af et hjem med solenergi? 

7. Hvad er en ulempe ved opvarmning af et hjem med solenergi?


11 

Del II Design Problem 

1. Brug de oplysninger, du har indhøstet på dette og andre forsøg, design og opbyg et 

modelsolhjem, der køler langsommere end det du har testet i del I. 

Begynd med det modelsolhjem, som blev brugt i del I. 

Du kan tilføje noget mere end 3 cm til tykkelsen af væggene. 

Du kan ikke bruge mere end 600 ml af termisk masse. 

Dit hjem skal have et vindue med et areal på mindst 150 cm 2. 

Ved testning din model skal du først bruge en lampe til at øge den indvendige temperatur til 

at være lige med den maksimale temperatur inde i "med termisk masse" modellen i del I. Derefter 

sluk lampen, dæk vinduet og overvåg temperaturen i 40 minutter som i del I. 

Sammenlign resultaterne med dine Del I resultater og Del II resultaterne med dine 

klassekammerater. 

Forklar hvorfor du har valgt de materialer, du gjorde. 

-Udvidelser 

1. Kør eksperiment for to eller flere på hinanden følgende "daglige" cykluser på fire timer eller 

længere. 

2. Design et eksperiment for at teste andre typer af termiske masse, såsom sten eller fase-change 

materialer. 

3. Design et eksperiment for at teste andre variabler, som påvirker en sol hjem, såsom farve, 

vindue materiale, vinduets størrelse, isolering type. 




12 


Kortlægning af havbunden 

Oceanografer, marine geologer og arkæologer bruger lyd til at undersøge genstande under overfladen 

af vandområder. Et signal er sendt ud, og bouncer tilbage fra en neddykket overflade. Forskere bruger 

lydens hastighed i vand og den tid det tager for signalet til vende tilbage til at beregne dybden af 

objektet. Sonar er navnet på dette system. Vernier Motion Detector fungerer på samme måde. I denne 

aktivitet skal du bruge en bevægelsesdetektor til at kortlægge objekter på en simuleret havbund. 

MÅL 


Bruge en bevægelsesdetektor til at måle afstande. 

Kortlægge simulerede ocean etager. 

Analysere grafer for at finde højder af objekter på en simuleret havbund. 

MATERIALER 

LabQuest 1 m bræt 

LabQuest App Afdækningstape 

Motion Detector 2 eller flere bokse 

PROCEDURE 

Del I Ocean Floor 1 

Figur 1 

1. Forbered bevægelsessensoren til dataindsamling. 

a. Find brættet, der vil fungere som støtte for din bevægelsessensor. 

b. Tape eller fastklem bevægelsessensoren til den ene ende af brættet. Sørg for, at den runde 

skærm af bevægelsessensoren ikke er omfattet, og peger nedad.


12 

c. Læg brættet med bevægelsessensoren fladt på bordet, som vist i figur 1. 

2. Forbered havbunden for dataindsamling. 

a. Stil den på gulvet nedenunder bevægelsessensoren. Bemærk: bevægelsessensor skal være 

mindst 40 cm fra toppen af feltet. 

b. 

Opstil bevægelsessensoren, så når den er flyttet langs kanten af bordet det vil gå over feltet. 

3. Hvis din Bevægelsesdetektor har en switch, sæt den til Normal. Tilslut bevægelsessensor til DIG 

1 af LabQuest og vælg Ny fra Filer-menuen. Hvis du har en ældre sensor, der ikke auto-ID, manuelt 

oprettede sensor. 

4. På Sensor skærmen, skal du trykke Rate. Ændre data-indsamling til 4 prøver / sekund, og dataindsamlingens 

længde til 15 sekunder. 

5. Indsaml afstands data. 

a. Flyt bordet, for at placere bevægelsessensoren til venstre for feltet. 

b. Når alt er klar, start dataindsamling. 

c. Efter indsamling af data starter, skal du skubbe bordet langsomt hen over hele bordpladen, så 

Bevægelsessensoren passerer hen over og forbi feltet. 

6. Bestem og registrere afstanden til gulvet. 

a. Identificer en flad del af grafen, der repræsenterer gulvet. 

b. Tryk på og træk din stylus på tværs af regionen, der repræsenterer ordet for at vælge data. 

c. Vælg Statistik ► holdning fra Analyze menuen. 

d. Optag den gennemsnitlige (gennemsnit) afstand til gulvet i meter i dine data tabeller. 

e. Vælg Statistikker fra Analyze menu for at slukke statistikker. 

7. Bestem og registrere afstanden til feltet. 

a. Identificer den flade del af grafen, der repræsenterer feltet. 

b. Tryk på og træk din stylus på tværs af regionen, der repræsenterer feltet for at vælge data. 

c. Vælg Statistik ► holdning fra Analyze menuen. 

d. Optag den gennemsnitlige (gennemsnit) afstand til feltet i meter. 


8. Skitser og afmærk din graf. 

Del II Ocean Floor 2 



12 

Forbered Ocean Floor 2. 

a. Nedsæt to kasser i form af trin. Den højeste boks skal være mindst 40 cm fra Motion Detector. 

b. Gentag trin 5-8.Vær sikker på at registrere alle tre distancer. 

Del III Hidden Ocean Floor 

10. Din lærer vil have en skjult havbund som du kan måle.Gentag trin 5-8 for den skjulte objekt eller 

objekter. 

DATA 

Ocean sal 1 

enkelt kasse 

Ocean sal 2 

rubrik 1 

Ocean sal 2 

rubrik 2 

Skjulte havets bund 

rubrik 1 


rubrik 2 


box 3 

FIGUR SKITSER 

Afstand til 

etage (m) 


Afstand til 

boks (m) 

Bokshøjde 

(M) 

Ocean Floor 1 Ocean Floor 2 Skjulte Ocean Floor 


1. I den plads, der i ovenstående datatabel, finde højden af hver kasse.Gør dette ved at trække 

afstanden til feltet fra afstanden til gulvet. 

2. Hvilket var dit bedste resultat? Hvorfor tror du det var bedre end dine andre resultater?


12 

3. Hvordan så formen på din graf ud sammenlignet med det faktiske objekt (r) i hvert enkelt 

tilfælde? Forklar. 

4. Hvilke faktorer kan påvirke nøjagtigheden af rigtige hav-gulv mapping? 

-Udvidelser 

1. Prøv andre skjulte ocean-gulv arrangementer. 

2. Undersøg sonar processen og sammenligne det med, hvad du gjorde i denne aktivitet. 




13 


Kogepunktet for Vand 

De fysiske egenskaber for et rent stof kan bruges til identifikation af stof og adskiller sig fra andre rene 

stoffer. Kogepunktet er et sådant fysisk ejendom. Dette er den temperatur, hvor et stof ændrer sig 

hurtigt fra sin flydende tilstand ind i en gas. Hurtig dannelse af bobler er bevis for at væsken er på sit 

kogepunkt. I dette eksperiment skal du undersøge kogende vand. 

MÅL 


Observere kogende vand. 


Analysere data. 

Bruge dine data og grafer til at lave konklusioner om kogning. 

Bestemme kogepunktet for vand. 

Anvende begreberne undersøgt i en ny situation. 

MATERIALER 

LabQuest Ringstativ 

LabQuest App nytte klemme 

Temperatursensor varmeplade 

250 mL bægerglas vand


13 

PROCEDURE 


Figur 1 

1. Hent og tag briller på. ADVARSEL: Håndter varmt vand og varmt udstyr med omhu under hele 

forsøget. 

2. Tilslut Temperatursensoren til LabQuest og vælge Ny fra Filer-menuen. Hvis du har en ældre 

sensor, der har ikke auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

3. Tryk Rate på Sensor skærmen. Ændrer data-indsamlingens sats til 0,1 prøver / sekund, og dataindsamlingens 

længde til 1200 sekunder (20 minutter). 

4. Forbered vandprøven. 

a. Arranger en varmeplade ved bunden af stativet som vist i figur 1. 

b. Fyld et 250 mL bægerglas 2 / 3 med varmt vand fra hanen. 

c. Placer de 250 mL bægerglas på varmepladen. Drej varmepladen til temperaturindstillingen 

foreslået af din lærer. 

d. Brug et hjælpeprogram klemme til at suspendere en Temperatur Probe på ringen står som vist i 

figur 1. Enden af sonden bør være 1-2 cm over bunden af glasset.ADVARSEL: Må ikke 

brænde dig selv eller smelte en sonde ledning med den varme plade! 

5. Start dataindsamling. 

6. Optag dine observationer, da vandet er opvarmet til sin kogepunktet og koger. 

7. Når vandet har kogt og viser mærkbare bobler i seks minutter, stop dataindsamlingen. Sluk for 

den varme plade og fjern Temperatursensoren fra det kogende vand. Lad bægeret, vand og 

varmeplade afkøle før du påbegynder håndteringen af dem. 

8. Bestem og registrer kogepunktet for vand. 

a. Identificer den flade del af grafen, der repræsenterer kogning. 

b. Tryk på og træk din stylus på tværs af regionen, der repræsenterer det kogende punkt. 

c. Vælg Statistikker fra Analyze menuen. 

d. Find den gennemsnitlige (Gennemsnit) temperatur (til nærmeste 0,1 ° C) i din datatabel. Dette 

er din værdi for kogepunkt af vand. 

Skitser eller print grafen som anvist af din lærer. Label kogepunktet på din graf.


13 

BEMÆRKNINGER 

DATA 

Vand har kogepunktet _____° C 


1. Beskriv din temperatur vs. tid graf. 

2. Hvad skete der med temperaturen i vandet, da det var opvarmet før kogning? 

3. Hvad skete der med temperaturen i vandet, da det nåede kogepunktet? 

4. Kogepunkt for isopropylalkohol er 82 ° C. I 

rummet til højre, skitser og mærker en graf for 

kogning af isopropylalkohol. Brug en 

starttemperatur på 20 ° C. Identificer 

kogepunktet på grafen. 

UDVIDELSE 


Temperature (deg. C) 

Time (min)


13 

1. Bestem kogepunktet på andre væsker. 



14 

Navn Dato 


Frysningstemperatur på vand 

Frysningtemperaturen er den temperatur, hvor et stof går fra en væske til et fast stof. I dette 

eksperiment skal du undersøge indefrysningen af vand og finde dets frysepunktet. 

MÅL 



Analysere data. 

Bruge dine data og graf til at lave konklusioner om frysning. 

Bestemme frysepunktet af vand. 

Anvende begreberne undersøgt i en ny situation. 

MATERIALER 

LabQuest 10 mL måleglas 


Temperatursensor varmt vand 

ringstativ is 

nytte klemme salt 

reagensglas ske 

400 mL bægerglas 

Figur 1


14 

PROCEDURE 

1. Fyld et 400 mL bægerglas 1 / 3 med is, hvorefter der tilsættes 100 ml vand som vist i figur 1. 

2. Indsæt 5 ml vand i et reagensglas og bruge din nytteklemme til fastgørelse af reagensglas til et 

stativ. Reagensglasset skal fastspændes over vandbadet. Placer en Temperatursensor i vandet inde i 

reagensglasset. 

3. Tilslut Temperatursensor til LabQuest og vælg Ny fra Filer-menuen. Hvis du har en ældre 


4. På Sensor skærmen, tryk Rate. Ændre data-indsamlingens sats til 0,1 prøver / sekund, og dataindsamlingens 

længde til 900 sekunder (15 minutter). 

5. Når alt er klar, start dataindsamlingen. Sænk derefter reagensglasset i is-vandbadet. 

6. Kort efter at sænke reagensglasset, tilsættes 5 spiseskefulde salt til bægerglasset og rør med en 

ske. Fortsæt med at røre i is-vandbadet. 

7. Lidt, men kontinuerligt, flyt sonden i løbet af de første 10 minutter af dataindsamlingen. Vær 

omhyggelig med at holde sensoren i, og ikke over isen, som den former. Når de 10 minutter er gået, 

stop med at flytte sonden og lad det fryse i isen. Fortsæt med at røre i is-vandbadet. Tilføj flere 

isterninger når de første smelter. 

8. Foretag og registrere observationer som vandet fryser. 

Når 15 minutter er gået, vil dataindsamlingen stoppe. 

10. Bestem og registrere frysepunktet for vand. 

a. Identificer den flade del af grafen, der repræsenterer frysning. 

b. Tryk på og træk din stylus på tværs af regionen, der repræsenterer indefrysningen for at vælge 

region. 

c. Vælg Statistik fra Analyze menuen. 

d. Optag den gennemsnitlige (Gennemsnit) temperatur (til nærmeste 0,1 ° C) i din datatabel. Dette 

er din værdi for frysepunktet af vand. 

11. Skitser eller print grafen som anvist af din lærer. Label frysepunktet på din graf. 

12. Forsøg ikke at fjerne Temperatursensoren fra isen! Sæt glasset med is i et vandbad af varmt 

vand, og derefter fjern Temperatursensoren når isen smelter. 



14 

BEMÆRKNINGER 

DATA 

Frysepunkt af vand _____ ° C 


1. Beskriv din temperatur vs. tid graf. 

2. Hvad skete der med temperaturen i vandet under frysning? 

3. Phenyl salicylat har en 

indefrysningstemperatur på 41,5 ° C. I rummet 

til højre, skitser og mærker en 

indefrysningskurve for phenyl salicylat. Husk 

at angive den frysepunkt på grafen. 

UDVIDELSE 


Temperature (deg. C) 

Time (min) 

1. Rediger proceduren for at studere indefrysning af et andet stof foreslået af din lærer. 

Middle School Science med Vernier 14 -


15 


Hvor Lavt Kan du gå? 

I dette eksperiment, vil du først finde det normale smeltepunkt for is. Så ved at tilføje salt til smeltende 

is, vil du se effekten af salt på smeltepunktet for is. Herefter vil du foretage og afprøve en plan for at nå 

den koldeste temperatur ved hjælp af vand, is og salt. Endelig vil du have en konkurrence for at se, 

hvilken gruppe kan lave en blanding der kan nå den laveste temperatur. 

MÅL 



Finde det normale smeltepunkt for is. 

Se effekten af at tilføje salt på is's smeltepunkt. 

Planlæg og test et eksperiment for at finde den salt og is kombination, der vil give den 

koldeste temperatur. 

Konkurrere med andre grupper for at forsøge at nå den koldeste temperatur. 

Anvende resultaterne af forsøget. 

MATERIALER 

LabQuest knust is 

LabQuest App salt 

Temperatursensor 

250 mL bægerglas


15 

PROCEDURE 


Figur 1 

Del I smeltepunktet for is 

1. Tilslut Temperatursensoren til LabQuest og vælge Ny fra File-menuen. Hvis du har en ældre 

sensor, der ikke auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

2. På Meter skærmen, tryk Rate. Ændre data-indsamlingens sats på 0,1 prøver / sekund, og dataindsamlingens 

længde 600 sekunder (10 minutter). Vælg OK. 

3. Hæld 100 mL af knust is i et 250 mL bægerglas. 

4. Placer Temperatursensoren i isen og begynd derefter indsamlingen af data. 

5. Hold bægeret i den ene hånd og Temperatursensoren med den anden hånd. Rør i isen, indtil en 

stabil temperatur er nået. Nedskriv temperaturen vist i øverste højre hjørne som er det normale 

smeltepunkt for is. 

Del II Effekten af Salt på is’ smeltepunktet 

6. Tilføj 5,0 gram salt til isvandet og rør. Fortsæt omrøring indtil temperaturen stopper med at 

falde. 

7. Optag den laveste temperatur nået. 

a. Når temperaturen stopper med at falde, stop da dataindsamlingen. 

b. En graf af temperaturen vs. tid vil blive vist. For at undersøge de oplysninger par på den viste 

graf, skal du trykke på et vilkårligt data punkt. Som du trykker vil temperatur og tid værdier 

blive vist til højre for grafen. 

c. Optag din lavest temperatur (til nærmeste 0,1 ° C) i din data tabel. 

Del III Find den "Koldeste" Blanding 

8. Lav og afprøv en plan for at finde den koldeste mulige temperatur ved hjælp af 5,0 gram salt 

og de materialer, der anvendes i del I og II. Dispositionær din plan i konkurrenceplanen 

nedenfor. 

Del IV Koldeste-Temperatur Contest 

Opsætning af udstyr, som i del I. 

10. Tilsæt de mængder af vand og is du fandt til at være bedst i Trin 8 i et 250 mL bægerglas. 

Bemærk: Alle grupper af studerende skal gøre denne del af forsøget på samme tid.


15 

DATA 

11. Få 5 gram salt fra din lærer. Tilføj denne salt til vandet og isen. Placer 

Temperatursensoren i vand, is og salt blandingen og begynde derefter dataindsamlingen. 

12. Rør rundt indtil din koldeste temperatur er nået, derefter stop dataindsamlingen. 

Normal smeltepunktet af is C. 

Koldeste salt og is-vand temperatur (del II) C. 

Konkurrenceplan 


1. Hvordan er smeltepunktet af vand (is) sammenlignet med is’ frysepunkt? 

Tip: Se dine resultater for Experiment 14, "frysepunktet for vand." 

2. Hvad er effekten af at tilføje salt på is's smeltepunkt? 

3. Hvis du havde en chance for at gentage konkurrencen, hvad ville du gøre anderledes? 

4. Angiv nogle anvendelser for de ideer undersøgt i dette forsøg. 




16 


En god kold pakning 

Kolde pakninger bruges til at behandle forstuvet ankler og lignende skader. En pakning er typisk lavet 

af en tynd plast indvendig pose indeholdende vand. Denne taske er igen, omgivet er af en tungere 

plasticpose indeholdende et fast stof. Når pakken er snoet, vil den inderste pose gå i stykker og frigive 

vand. Når fast stof opløses i vand, opstår energi, der absorberes og den deraf følgende blanding bliver 

koldere. 

I dette eksperiment skal du først afgøre temperatursvingninger, da flere forskellige faste stoffer opløses 

i vand. Du vil derefter udvikle og teste en plan for at lave det bedste kolde pakke med 3,0 gram af et af 

stofferne og den bedste mængde vand. 

MÅL 



Bestemme temperatursvingninger når faste stoffer opløses i vand. 

Designe og afprøve en plan for at lave den bedste kolde pakning. 

Nedskrive dine resultater. 

MATERIALER 

LabQuest 10 mL måleglas 


Temperatursensor ammoniumchlorid, NH 4 Cl 

Balance citronsyre, H 3 C 6 H 5 O 7 

vejning af papir kaliumchlorid, KCl 

50 mL bægerglas natriumbicarbonat, NaHCO 3 

250 mL bægerglas natriumcarbonat, Na 2 CO 3


16 

PROCEDURE 

Del I Finding Temperaturændringer 

1. Hent og tag briller på. 


Figur 1 

2. Tilslut Temperatursensoren til LabQuest og vælg Ny fra Filer-menuen. Hvis du har en ældre 


3. På Sensor skærmen skal du trykke Rate. Ændre data-indsamlingens sats til 0,5 prøver / sekund, 

og data-indsamlingens længde til 300 sekunder (5 minutter). 

4. Afmål 3,0 g af hvert af dine test stoffer. Anvendelse og mærke et nyt stykke vejer papir for hvert 

enkelt stof. 

5. Brug en 10 mL måleglas at måle ud 10 mL stuetemperatur vand i en ren 50 mL bægerglas. 

6. Indsaml temperatur data. 

a. Placer Temperatursensoren i 50 mL bægerglas, der indeholder de 10 ml vand. 

b. Forsigtigt flyt sonden og noter temperaturen vist på skærmen. 

c. Når temperaturen holder skiftende, påbegynder dataindsamlingen. 

d. Overvåg temperaturen i 15 sekunder for at etablere den første vandtemperatur. 

e. Forsigtigt tilføje solid ammoniumchlorid, NH 4 Cl, til vandet. Rør forsigtigt med 

Temperatursensoren. 

f. Når temperaturen stopper med at skifte, stop dataindsamling. 

7. Den mindste og største temperaturer. 

a. For at undersøge de oplysningerpar på den viste graf, skal du trykke på et data punkt. Når du 

trykker, vil temperaturværdien af hvert datapunkt blive vist til højre for grafen. 

b. Optag dine minimum og maksimum temperaturer i din datatabel. 

c. Tryk Meter. 

8. Gentag trin 5-7 for hver af de resterende stoffer .Rengør sensoren efter hvert forløb og læg det i 

et 250 mL bægerglas, der indeholder stuetemperaturvand for at bringe sensoren tilbage til 

stuetemperatur. 

Del II finde den bedste Kolde Pack Blanding 

Lav og afprøv en plan for at finde den koldeste temperatur ved hjælp af 3,0 g af en af de faste stoffer og 

de bedste mængde vand. Lav i en rapport, der inkluderer dine procedurer og resultater.


16 

DATA 

Blandingen 

Ammoniumchlorid (NH 4 Cl) 

Citronsyre (H 3 C 6 H 5 O 7) 

Kaliumchlorid (KCl) 

Natriumbicarbonat (NaHCO 3) 

Natriumcarbonat (Na 2 CO 3) 



Største 

temperatur (° C) 

Minimum 

temperatur (° C) 

Temperatur 

ændring (° C) 

1. I den plads, der er i ovenstående datatabel, træk første og mindste temperatur fra hinanden for at 

beregne temperaturændringer. Hvis temperaturen gik ned, marker svaret med en pil ned Hvis 

temperaturen gik op, markere svaret med en pil op ( ). 

2. Hvilket stof har det største temperatur fald? 

3. Hvilket stof er det mest uegnede til en koldpakning? Forklar. 

4. Hvordan har dine del II resultater sammenlignet med andre grupper af studerende? 

5. Hvilke andre faktorer end køleevne skal overvejes når du skal vælge et stof til brug i en kold 

pakning? 

-Udvidelser 

1. Forskning, hvilke typer skader, behandles med brug af en kold pakning. 

2. Lav en kold pakning ved hjælp af dit foreslåede stof, vand og lynlås eller andre poser.


16 




17 


Lemon "Juice" 

"Juice" er slang som undertiden anvendes til elektricitet. Batterier er lavet af en eller flere celler. Celler 

består ofte af to forskellige materialer i en løsning, der er forbundet med hinanden via en ledning. I 

dette eksperiment, vil du studere nogle grundlæggende principper i celler ved hjælp af saften af en 

citron som celleløsning. Du vil placere små stykker af to forskellige materialer i citron, og en håndholdt 

sensor vil blive brugt til at måle og vise spændingerne produceret. 

MÅL 


Bygge flere celler. 

Måle og vise celle spændinger. 

Opleve hvilke kombinationer der producerer en spænding. 

Beslutte hvilken kombination der laver det "bedste" batteri. 

MATERIALER 

LabQuest grafit blyant (C) 

LabQuest App jern negle (Fe) 

Spændingssensor magnesium strimmel (Mg) 

2 krokodillenæb zink strimmel (Zn) 

en citron køkkenrulle 

skalpel 

Figur 1


17 

PROCEDURE 

1. Brug en pen til at lave to parallelle mærker 1 cm lang og med 2 cm mellemrum på en citron. 

Brug en skalpel til at skære 2 slidser i citronskallen. 

2. Fastgør den røde Voltagesensor til et krokodillenæb og den sorte til et andet krokodillenæb som 

vist i figur 1. Du vil benytte krokodillenæb fastgjort til testmaterialet i dette eksperiment for at 

hindre korrosion af sensorerne. 

3. Tilslut Voltagesensoren til LabQuest og vælg Ny fra Filer-menuen. Hvis du har en ældre sensor, 

der ikke auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

4. Indsæt en lille grafit blyant, tilspidset i begge ender, i en af spalterne og et jernsøm i den anden. 

Fastgør det krokodillenæb knyttet til den røde sensor til blyanten. Tilslut det krokodillenæb knyttet 

til den sorte sensor til jernsømmet. 

5. Optag spændingen aflæst på din skærm i din datatabel. Overvåg om spændingen forbliver 

konstant, stiger eller falder. Optag dine bemærkninger. Bemærk: Hvis de to førere af spænding 

ikke er tilsluttet en celle, vil en meningsløs læsning af omkring 2 volt blive målt. 

6. Skift positionen på dine krokodillenæb. Nedskriv spændingen målt og dine observationer. 

7. Gentag trin 4-6 for de andre kombinationer, der er anført i dataoversigten nedenfor. Tør 

materialerne efter hver brug. 

DATA 

Probe bly Spænding Bemærkninger Probe bly Spænding Bemærkninger 

Red Black (V) Red Black (V) 

C. Fe Fe C. 

C. Mg Mg C. 

C. Zn Zn C. 

Fe Mg Mg Fe 

Fe Zn Zn Fe 

Mg Zn Zn Mg 


1. Hvad sker der med spændingen, hvis en celle er sammensæt forkert? 



17 

2. Hvilken kombination giver den højeste spænding? 

3. Hvilken kombination (er) giver den mest flydende spænding? 

4. Hvilken kombination ville udgøre det bedste batteri? Forklar. 

5.Den kemiske aktivitet af metal fremgår af størrelsen af den spænding der aflæses når metallet er 

parret med kulstof i en celle. En høj spænding indikerer høj kemisk aktivitet. Rank de tre metaller 

(Fe, Mg, og Zn) i henhold til kemisk aktivitet fra højeste til laveste. 

-Udvidelser 

1. Mål spændingen på "citron celler" serieforbundet og parallelt. 

2. Prøv eksperimentet ved hjælp af andre frugter og grøntsager. 

3. Prøv forsøget ved hjælp af andre metaller, såsom aluminium, kobber og bly. 





Get a Grip! 

18 

I dette eksperiment, vil du måle din gribende kraft. Du vil se, om dit greb ændre sig, når du griber om 

et objekt over en periode. Du vil også sammenligne din gribende magt med dine klassekammerater. 

MÅL 


Bruge en gastryk Sensor til at måle din gribende magt. 

Se hvilken af dine hænder har en større gribende magt. 

Lær, hvad der sker med din gribende magt som tiden går. 

Sammenlign din gribende magt med dine klassekammerater. 

MATERIALER 

LabQuest plastflaske 

LabQuest App 1-hul prop med en tilspidset ventil 

Vernier Gas tryksensor tykke plastslanger 

Figur 1


PROCEDURE 

1. Tilslut plastflasken til din Gastryk Sensor som vist i figur 1. 


18 

2. Tilslut Gas tryksensoren til LabQuest og vælg Ny fra Filer-menuen. Hvis du har en ældre sensor, 

der ikke auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

3. På Sensor skærmen, tryk Rate. Ændre data-indsamlingens sats til 1 prøve / sekund, og dataindsamlingens 


4. Grip flasken så hårdt som du kan med den ene hånd, derefter start dataindsamlingen. Hold 

grebet så hårdt som du kan. Læn ikke din hånd eller arm på noget. 

5. Bestem og optage dine 0-60 s greb gennemsnittet. 

a. Vælg Statistikker fra Analyze menuen. 

b. Optag det gennemsnitlige (gennemsnit) Tryk (i kPa) for de 60 sekunder i din datatabel. 

c. Vælg Statistikker fra Analyze menu for at slukke statistikker. 

6. Bestem og optag dit 0-10 s grebgennemsnit. 

a. Tryk på og træk din stylus på tværs af de første 10 sekunder af data for at vælge data. 

b. Vælg Statistikker fra Analyze menuen. 

c. Optag det gennemsnitlige (gennemsnit) Tryk (i kPa) for 0-10 sekunder perioden i din data tabel. 

d. Vælg Statistikker fra Analyze menu for at slukke statistikker. 

7. Bestem og optage dine 50-60 s greb gennemsnittet. 

a. Tryk og træk hen over de sidste 10 sekunder af data (fra 50 til 60 sekunder) for at vælge data. 


c. Optag det gennemsnitlige (gennemsnit) Tryk (i kPa) for 50-60 sekunder perioden i din data 

tabel. 

8. Gentag trin 4-7 med din anden hånd. 

DATA 

0-60 s Greb gennemsnit (kPa) 



Din resultater 

Forskel mellem 0-10 s avg. og 50-60 s avg. 

Venstre hånd Højre hånd


18 

Gruppen gennemsnit 

Klasse i gennemsnit 

Navn 



Gruppe og klasse Resultater 

Stærke side gennemsnit 

for 0-60 s (kPa) 

1. I den plads, der er i datatabellen, find forskellen mellem din 0-10 s gennemsnit og din 50-60 s 

gennemsnit for hver hånd. 

2. Nedskriv 0 til 60 s resultaterne for de andre elever i din gruppe. Beregn og registrere din gruppes 

gennemsnit. Beregn og registrere klassegennemsnittet for 0-60 S. 

3. Hvilken af dine hænder er stærkere? Forklar. 

4. Har dit greb effektforøgelse eller fald i 60 sekunders interval? Hvorfor ændrer det sig? 

5. Hvordan kan dit greb sammenlignes med klassens gennemsnit? 

6. Hvad har du lært om din styrke i dette eksperiment? Var du overrasket? 

UDVIDELSE 

1. Se om du kan øge din gribende kraft med træning. 




Sjov med Tryk 

19 

Trykket af en gas er påvirket af dens volumen, antal partikler, og temperaturen. Når du skubber 

håndtaget på en dækpumpe ned, øger du trykket ved at sænke volumen. Du kan øge trykket i et 

cykeldæk ved at tilføje luft partikler. Og trykket kan blive farligt højt inde en "tom" hår-spraydåse, hvis 

den bliver opvarmet. I denne konkurrence skal du bruge en ren, tør beholder, og hvad du ved om gasser 

i et forsøg på at få det højeste tryk. 

MÅL 


Måle tryk. 

Anvende din viden om gasser. 

Ha’ det lidt sjov. 

MATERIALER 

LabQuest ren, tør beholder 

LabQuest App 1-hulsprop med en tilspidset ventil 

Vernier gastryksensor En hård slange 

RETNINGSLINJER 

1. Du skal bruge en ren, tør beholder. 

2. Beholderen skal tilsluttes til et gastryksensor, ved at bruge propper og slanger leveret af læreren. 

3. Du kan ændre volumen af containeren, temperatur samt mængden af luft i beholderen i dit 

forsøg for at få det højeste tryk læsning for din klasse. Du må kun bruge din krop, og dine 

holdkammerater. Du må ikke bruge nogen vandvarmer, stempel, eller andre værktøjer. 

4. Du opfordres til at eksperimentere og øve før konkurrencen. 

5. Under konkurrencen vil du have et minut til at producere diy højeste tryk ved hjælp af en 

LabQuest og Gas tryksensor valgt af læreren. Din score vil være den højeste læsning gemt under 

perioden på et minut. 

Middle School Science med lommeregnere 16 -


Undersøgelse af vands hårdhed 


20 

Når vandet passerer gennem eller over mineralforekomster, såsom kalksten, vil indholdet af visse ioner 

i vandet stige kraftigt og forårsage at vandet skal klassificeres som hårdt vand. Dette udtryk skyldes, at 

calcium eller magnesium ioner i vand kombineres med sæbe molekyler. Dette danner en klæbrig 

udskud, der forstyrrer med sæbe indsats og gør det sværere at danne sæbeskum. Blødt vand, som 

regnvand eller smeltet sne, er for det meste fri for disse ioner.Blødt vand, når det blandes med sæbe vil 

danne sæbeskum. En Ledningsevnesensor kan anvendes til at teste for ioner i vand. Hårdt vand, på 

grund af de ioner det indeholder, giver en høj ledningsevnelæsning. Blødt vand giver en lav 

ledningsevnelæsning. 

I del I af dette eksperiment, vil du lære at teste vandets hårdhed og finde hårdhed vandhanevand på din 

skole. I del II, vil du planlægge og udføre en vand-hårdhedsundersøgelse. 

MÅL 


Bruge sæbe til at finde vandets hårdhed. 

Bruge en Ledningsevnesensor at finde vandets hårdhed. 

Finde hårdheden af vandet i din skole. 

Anvende hvad du lærer, når du udfører en vand-hårdhed undersøgelse. 

MATERIALER 

LabQuest 3 reagensglas med propper 

LabQuest App Reagensglasholder 

Vernier Ledningsevnesensor Elfenben flydende sæbe 

25 mL måleglas dropper 

3 små bægre lineal 

destilleret vand Ringstativ 

meget hårdt vand nytte klemme 

vand fra hanen 

Figur 1


PROCEDURE 

Del A Sæbe skummende Tests 


20 

1. 10 ml destilleret vand i et reagensglas. 10 ml af meget hårdt vand i et andet reagensglas. 10 ml 

ledningsvand, i en tredje reagensglas. 

2. Tilføj en dråbe Ivory flydende sæbe til hvert testrør og sæt propper i. Ryst hver reagensglas det 

samme antal gange. 

3. Brug en lineal til at måle sæbeskum højde (i cm) i hvert reagensglas. Optag resultaterne i data 

tabellen. 

Del B Ledningsevne Tests 

4. Fyld et ren bægerglas halvt med destilleret vand. Fyld et andet bægerglas halvt med meget hårdt 

vand, og den tredje bægerglasset halvvejs med vand fra hanen. 

5. Indstil Ledningsevnesensoren på 0 til 2000 mikrosiemens / cm position. Tilslut 

Ledningsevnesensoren til LabQuest og vælge Ny fra Fil-menuen. Hvis du har en ældre sensor, der 

ikke har auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

6. Ledningsevnen måles for hver af de tre vandprøver. 

a. Hæv bægerglasset indtil hullet i sensorens ende er helt nedsænket i opløsningen som vist i figur 

1. Ryst løsningen kort. 

b. Når aflæsningen er stabil, noteres dens ledningsevne. 

c. Før testning af næste prøve, skal du omhyggeligt gøre sensoren tør med en serviet. 

Del II en vandhårdhedsgrad undersøgelse 

7. Brug de færdigheder du fik i del I og lav en undersøgelse af vand til rådighed i dit samfund. Du 

kan sammenligne overfladevand (fra vandløb og damme) med grundvand (fra brønde og fjedre). En 

undersøgelse af de forskellige vand på flaske som sælges i lokale butikker kan også bruges. Forklar 

hårdheden af vandet du tester. 

DATA 

Destilleret vand 

Meget hårdt vand 

Vand fra hanen 

Sæbeskum højde 

(Cm) 

Ledningsevne 

(Mikrosiemens / cm)


20 


1. Er vand fra hanen hårdt? Forklar hvordan du er kommet til dit svar. 

2. Hvor går dit postevand kommer fra? Hvordan kan denne kilde påvirke vandets hårdhed? 

3. Hvordan er hårdheder af vandet du har testet i del II når de bliver sammenlignet? 

4. Hvorfor er hver af de farvande, du har testet i del II så hårde (bløde), som de er? 

-Udvidelser 

1. Undersøg effektiviteten af forskellige blødgørere for vand. 

2. Undersøgelse af hårdheden af postevand på forskellige steder i dit lokalsamfund. 

3. Sammenlign hårdheden af varmt vand fra hanen med hårdheden af koldt vand fra hanen. 

4. Find ud af, hvad der gør hårdt vand hårdt. 





21 

Diffusion: Hvor hurtigt? 

Diffusion er en proces, der tillader partikler at bevæge sig fra hvor de er mere koncentrerede, til hvor de 

er mindre koncentreret. Denne proces giver partikler mulighed for at bevæge sig gennem en 

cellemembran. Diffusion gør cellerne for at få mad og komme af med affald. 

En Ledningsevnesensor kan måle koncentrationen af ioner i en opløsning. En saltopløsning indeholder 

ioner. I dette eksperiment skal du bruge en Ledningsevnesensor til at måle udbredelsen af salt gennem 

en membran. Du vil også undersøge virkningen af salt koncentrationen på diffusionssatsen. 

MÅL 


Måle ledningsevne. 

Måle diffusion af salt gennem en membran. 

Se effekten af salt koncentrationen på diffusionssatsen. 

MATERIALER 

LabQuest 400 mL bægerglas 

LabQuest App dialyse slangen 

Vernier Ledningsevne sensor dropper 

5% og 10% saltvand saks 

ringstativ rørepind 

nytte klemme 2 dialyse tube klemmer eller tandtråd 

50 mL bægerglas destilleret vand 

Figur 1


21 

PROCEDURE 

Del I Måling Diffusion 

1. Indstil Ledningsevnesensoren på 0-2000 mikrosiemens / cm position. Tilslut 

Ledningsevnesensoren til LabQuest og vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du har en ældre sensor, der 

har ikke auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

2. På Sensor skærmen, tryk Rate. Ændre data-indsamlingens sats på 0,5 prøver / sekund, og dataindsamlingens 


Figur 2 

3. Få et vådt dialyse rør og en dialyse Klemmeklods eller en kort stykke tandtråd.Brug klemmen 

eller tandtråd, og bind den ene ende af røret så det er lukket ca 1 cm fra enden, som i figur 2. 

4. Tilsæt 5% saltvand i dialyse slangen. 

a. Tilsæt omkring 15 ml 5% saltvand i 50 mL bægerglas. 

b. Brug en pipette til at overføre omkring 10 mL af 5% saltvand ind i røret. Bemærk: Hvis du vil 

åbne røret, skal du måske til at gnide den mellem fingrene. 

c. Skru toppen af røret med en klemme eller en ny længde tandtråd. Prøv ikke at lade noget luft 

blive i røret. 

d. Vask ydersiden af slangen med destilleret vand for at vaske saltvandet af. 

5. Put 250 mL destilleret vand i et 400 mL bægerglas. Placer Ledningsevnesensoren i destilleret 

vand som vist i figur 1. 

6. Sæt dialyse slangen ned i vandet. Sørg for, at det er helt dækket med vand. Vigtigt: 

Ledningsevnesensoren og røret skal have den samme afstand fra hinanden i begge dele af forsøget. 

7. Efter omrøring i vandet i 15 sekunder, påbegyndes dataindsamlingen. Rør vandet langsomt og 

kontinuerligt for de næste 2 minutter. Dataindsamlingen vil ende automatisk efter 2 minutter. 

8. Optag dine begyndelses og endelige ledningsevne målinger 




21 

a. Når dataindsamling slutter, vil en graf af ledningsevne vs. tid blive vist. For at undersøge de 

oplysninger på den viste graf, skal du trykke på et data punkt. Når du trykker på datapunktet, vil 

ledningsevneværdierne for hvert datapunkt blive vist til højre for grafen. 

b. Optag dine begyndelses og endelige ledningsevneoplysninger i din data tabel. 

Del II Effekten af Salt koncentrere sig om Diffusion 

Brug en væv til nøje skamplet den Ledningsevne Probe tør. 

10. Forbered dialyse slangen til genbrug. 

a. Fjern den ene af klemmerne. Hvis slangen er bundet med tandtråd, skal du bruge en saks og 

omhyggeligt klippe en af tandtrådsstrengene. Smid tandtråden ud. 

b. Hvis du skærer i slangen, skal du udskifte den. 

c. Tøm alt flydende ud af dialyse slangen. Med fingrene kan du eventuelt mase til at den 

resterende væske kommer ud. 

d. Vask ydersiden af slangen med vand fra hanen for at vaske saltvandet væk. 

11. Gentag trin 4-8 ved hjælp af 10% saltvand. 

DATA 

Saltkoncentrationen 5 10% 

Endelige ledningsevne 

(mikrosiemens / cm) 

Begyndelses ledningsevne 


Ledningsevnens stigning 



1. Beskriv hvad der skete i dette eksperiment. 

2. Hvilke beviser er der for, at salt spredes gennem membranen?


3. Fra hvilken saltvandsopløsning blev salt diffusen hurtigere? Hvordan kunne du vide det? 

UDVIDELSE 

1. Design et eksperiment for at finde effekten af temperatur på udbredelsen af salt. Udfør 

eksperimentet du har designet. 



21



En vandundersøgelse 

22 

Når man skal konstatere vandkvaliteten, er der mange målinger der kan foretages. I dette eksperiment, 

vil du måle vandtemperatur, ledningsevne og pH. Vandtemperaturer i vandløb kan ligge mellem 0 ° C 

om vinteren og op til over 30 ° C om sommeren. Koldt vand i et vandløb anses generelt sundere end 

varmere vand. Problemer opstår generelt når ændringer i vandtemperaturen er noteret langs en å på den 

samme dag. Nogle eksempler på data er anført i tabel 1. 

Tabel 1: vandtemperaturer af udvalgte floder 

Lokation Årstid Temperatur 

C. 

Årstid Temperatur 

C. 

Hudson River, Poughkeepsie, NY Vinter 5 Sommer 25 

Mississippi River, Memphis, TN Vinter 7 Sommer 29 

Rio Grande, El Paso, TX Vinter 16 Sommer 21 

Missouri River, Garrison Dam, ND Vinter 3 Sommer 14 

Willamette River, Portland, OR Vinter 9 Sommer 22 

Ledningsevneværdier i søer og vandløb findes typisk at være i størrelsesordenen 100 til 500 

mikrosiemens / cm. I områder af særlig hårdt vand eller med højt saltholdighed kan 

ledningsevneværdier være så høje som 1000 mikrosiemens / cm. Drikkevand har normalt en 

ledningsevne på 50 til 1000 mikrosiemens / cm interval. Nogle eksempler på data er anført i tabel 2. 

Tabel 2: Ledningsevne i Udvalgte floder 

Lokation Årstid Ledningsevne 

(Mikrosiemens 

/ cm) 

Årstid Ledningsevne 

(Mikrosiemens 

/ cm) 

Hudson River, Poughkeepsie, NY Forår 180 Efterår 238 

Mississippi River, Memphis, TN Forår 266 Efterår 440 

Rio Grande, El Paso, TX Forår 1020 Efterår 1220 

Sacramento River, Keswick, CA Forår 14 Efterår 120 

Ohio River, Benwood, WV Forår 600 Efterår 286 

Den bedste pH-værdien for de fleste vandlevende organismer er på pH 6,5 til 8,2. PH-værdier. Vandløb 

og søer er som regel mellem pH 7 og 8. Hårdt vand vil ofte have pH-værdier mellem 7,5 og 8,5. 

Når du udfører dette eksperiment, kan du vælge at sammenligne vandkvaliteten på to eller flere punkter 

i samme å, i to eller flere forskellige vandløb eller søer, eller i en sø og i et vandløb, der løber ind i 

søen.

MÅL 


22 


· Bruge en Temperatursensor til at måle vandtemperaturer. 

· Bruge en Ledningsevnesensor at måle ledningsevnen af vand. 

· Bruge en pH-sensor til at måle pH i vandet. 

· Lave visuelle observationer ved test-stederne. 

· Sammenligne vandkvaliteten. 

MATERIALER 

LabQuest Vernier pH Sensor 

LabQuest App farveløs plastikflaske 

Temperatursensor plast kop eller bæger 

Vernier Ledningsevnesensor 

PROCEDURE 

Del I måling af temperatur 


Figur 1 

1. Tilslut Temperatursensoren til LabQuest og vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du har en ældre 


2. Fyld plastflaske med vand taget under vandoverfladen på et punkt en meter fra kysten. 

ADVARSEL: Tag alle nødvendige forholdsregler for at sikre din sikkerhed!


22 

3. Mål vandets temperatur. 

a. Placer Temperatursensoren i prøven. 

b. Forsigtigt bevæge sensoren i vandet og bemærk Temperaturaflæsningen på skærmen. 

c. Når temperaturen bliver stabil, registrer da aflæsningen i din datatabel. 

d. Tag Temperatursensoren op igen. 

Del II Måling af Ledningsevne 

4. Indstil Ledningsevnesensoren til 0-2000 mikrosiemens / cm position. Tilslut 

Ledningsevnesensoren til LabQuest og vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du har en ældre sensor, der 

ikke har auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

5. Mål ledningsevnen af de samme vandprøver. 

a. Placer Ledningsevnesensoren i vandet. Roter kort sensoren i vandet. 

b. Når ledningsevnelæsningen er stabil, noter dens værdi i din datatabel. 

Del III Måling af pH 

6. Tag Ledningsevnesensoren op og tilslut i stedet pH sensoren til LabQuest og vælg Ny fra Filmenuen. 

Hvis du har en ældre sensor, der ikke har auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

7. Mål pH i samme vandprøve. 

a. Fjern pH Sensoren fra sin beskyttende beholder og opbevar beholderen sikkert. 

b. Skyl pH Sensor med en plastik kop eller bæger og vand fra vandhanen. 

c. Placer pH Sensor i vandprøven. Rør kort pH Sensor i vandet. 

d. Når pH er stabil, noteres dens resultat. Returner pH Sensoren til sin beholder. 

8. Noter og registrer klarhed i vandprøven. 

9. Noter andre bemærkninger (om alger, planter, vand "insekter," dyr, etc.) i forbindelse med 

vandkvaliteten på stedet. 

10. Gentag trin 1-9 ved andre steder. 

DATA OG BEMÆRKNINGER 

Lokation 

Temperatur (° C) 

Ledningsevne (mikrosiemens / 

cm) 

pH 


Klarhed 


22 

Andre bemærkninger 


1. Hvordan kan vandkvaliteten på de forskellige steder sammenlignes? 

2. Hvilke forskelle fandt du? Forklar forskellene. 

3. Hvilke ligheder fandt du? Forklar ligheder. 

4. På hvilket sted var vandet "bedst"? Forklar, hvorfor det var det bedste. 

5. Hvilke nye ideer til afprøvning af vandkvaliteten kom du på, mens du udførte dette eksperiment? 

-Udvidelser 

1. Test vandkvalitet på samme sted men på forskellige tidspunkter. 

2. Test effekten af regn eller sne på vandkvaliteten. 

3. Test vandkvaliteten på steder opstrøms og nedstrøms fra et rensningsanlæg. 




23 

Køling: Shaq vs. Susie 

Dyr har forskellige måder at holde sig kølige i varmt vejr. Kaniner mister varmen gennem deres store 

ører, hunde stønner, og du sveder. Kropsstørrelse påvirker kølings sats. Shaquille "Shaq" O'Neal er 

315-pund, syv-fod en tomme, og spiller center for Los Angeles Lakers’ basketball team. Susie Chang 

er den 78-pund, fire-fod otte tommer, midtbanespiller for Milan (Indiana) Middle School indians. 

Hvem tror du køler hurtigere, Shaq eller Susie? I dette eksperiment, vil du først forudsige, hvem der 

køles hurtigere. Så du vil udfører et eksperiment for at teste din forudsigelse. 

MÅL 


Forudsige, hvilke køles hurtigere, en stor krop eller en lille én. 

Teste din forudsigelse. 

MATERIALER 

LabQuest store plastflasker 

LabQuest App lille plastikflasker 

2 Temperatursensor 2 one-hul propper 

varmt vand fra hanen 


Figur 1


23 

PRE-LAB forudsigelse 

Hvad tror du køler hurtigere, en stor krop (Shaq) eller en lille krop (Susie)? Diskuter dette spørgsmål 

med din gruppe, så registrer din forudsigelse i feltet på side 23-3. 

PROCEDURE 


fra Fil-menuen. Hvis du har en ældre sensor, der ikke har auto-ID, skal du manuelt oprette 

sensoren. 

2. På Meter skærmen, tryk på Rate. Ændre data-indsamlingens sats til 6 prøver / minut og dataindsamlingens 

længde til 20 minutter. 

3. Indsæt en enkelt hul prop, der passer til den store flaske på sensor 1. Indsæt en enkelt hul prop, 

der passer til den lille flaske på sensor 2. 

4. Fyld den store plastflaske og den lille plastflaske med varmt vand fra hanen. ADVARSEL: Vær 

forsigtig med ikke at brænde dig selv! 

5. Placer sensor 1 i den store flaske og sensor 2 ind i den lille flaske. 

6. Se temperaturmålinger der vises på skærmen. Når de begge op med at stige, påbegyndes 

dataindsamlingen. Dataindsamlingen vil slutte utomatisk efter 20 minutter. 

7. Optag din begyndelses og endelige temperaturer. 

a. Efter dataindsamlingen er afsluttet, vil en graf af temperaturen vs. tid blive vist. For at 

undersøge de oplysninger vist på den grafen, skal du trykke på et data punkt. Når du trykker på 

datapunktet, vil temperaturværdier for begge sonder blive vist til højre for grafen. 

b. Find begyndelses og den endelige temperatur for både sensor 1 og sensor 2. Optag disse værdier 

til nærmeste 0,1 ° C. 

8. Skitse reller print grafen som anvist af din lærer. 

PRE-LAB forudsigelse 

Hvilket vil afkøle hurtigere en stor krop (Shaq) eller en lille krop (Susie)? 


DATA 



Stor flaske 

(Sensor 1) 

Lille flaske 

(Sensor 2) 

Begyndelsestemperatur C. C. 

Endelig temperatur C. C. 



23 

1. I den plads, der i datatabellen, fratrækkes de to for at finde temperaturændringerne for hver 

flaske. 

2. Var der nogen forskel i kølingen for de toflasker? Prøv at forklare forskellen. 

3.Har resultaterne understøttet din forudsigelse om Shaq og Susie? 

4. Hvem, Shaq eller Susie, sveder mest i løbet af en kamp? Hvorfor? 




Gær Beasts i aktion 

24 

Gær er mikroorganismer. De kan bryde brintoverilte ned i vand og (ilt) gas. I dette eksperiment skal du 

undersøge gærs aktivitet i sure, neutrale, og basiske blandinger. Du vil observere gærs aktivitet ved at 

måle trykket som følge af den gas de producerer. 

MÅL 


Bruge et gastrykSensor til målingen af tryk. 

Måle og sammenligne gærs aktivitet i sure, neutrale, og basiske blandinger. 

Lave en konklusion om gærs aktivitet. 

MATERIALER 

LabQuest 3% brintoverilte 

LabQuest App gærsuspension 

Vernier Gas tryksensor dropper 

1-hul prop med koniske ventil 

sure blanding (kost læskedrik) 

10 mL måleglas neutral blanding (skummetmælk) 

3 reagensglas basisk blanding (mave antacida) 

reagensglas stativ 

1 2 3 

Figur 1


PROCEDURE 

1. Hent og tag briller på. 


24 

2. Tilslut Gas tryksensoren til LabQuest og vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du har en ældre sensor, 

der ikke har auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

3. På Sensor skærmen, tryk på Rate. Ændre data-indsamlingens sats til 0,5 prøver / sekund, og dataindsamlingens 


4. Placer tre rene reagensglas i et reagensglasstativ og mærker dem A, N, og B (for sure, neutral, og 

base). Tilsæt 3 mL hydrogenperoxid og 3 ml af hver blanding i reagensglasene, som instrueret i 

nedenstående tabel. 

Blanding mL Hydrogenperoxid mL Blanding 

A (syre) 3 3 

N (neutral) 3 3 

B (base) 3 3 

Figur 2 

5. Brug en ren dropper, tilsæt 2 dråber af gær til Test A. Bemærk: Vær sikker på ikke at lade gæren 

falde mod siden af reagensglasset. 

6. Sæt 1-hul proppen i reagensglasset. Note: Skru proppen for en lufttæt løsning. 

7. Ryst røret så det hele blandes grundigt. Stil reagensglasset i stativet. 

8. Tilslut den frie ende af plastslangen til stikket i gummi proppen som vist i figur 2. 


10. Data vil blive indsamlet i 2 minutter. Ryst ikke reagensglasset under dataindsamlingen.


11. Optag det højeste tryk for denne blanding. 


24 

a. Når dataindsamlingen er afsluttet, vil en graf af tryk vs. tid blive vist.For at undersøge de 

oplysninger vist på den viste graf, skal du trykke på et data punkt. Når du trykker på ethvert 

datapunkt, vil værdier for ethvert datapunkt blive vist til højre for grafen. 

b. Optag det højeste tryk læsning. 

12. Tag slangen af gummiproppen og fjern gummiproppen fra reagensglasset. 

13. Gentag trin 5-12 med Test N. 

14. Gentag trin 5-12 med Test B. 

DATA 

Sure (kost læskedrik) 

Neutral (skummetmælk) 

Basic (mave antacida) 

Blanding Højeste tryk (kPa) 


1. I hvilken blanding var gær aktivitet største? Forklar. 

2. I hvilken blanding var gær aktivitet mindst? Forklar. 

3. Hvad kan du konkludere ud fra resultaterne af dit eksperiment? 

-Udvidelser 

1. Forbered en graf af resultaterne af dit eksperiment. 

2. Overse gærdyrkning under et mikroskop. 

3. Brug et pH system til at måle pH af hver enkelt blanding, der anvendes i forsøget. 

4. Design et eksperiment for at finde de bedste pH for gær. Udfør eksperimentet du har designet.



Heart Rate og Body holdning 

25 

kan positionen af din krop påvirke din puls? I dette eksperiment skal du bruge en pulsmåler for at måle 

din puls, mens du sidder, ligger, og er stående. Du vil derefter bruge dine resultater for at besvare 

spørgsmålet. 

MÅL 


· Brug een pulsmåler til at måle din puls, mens du sidder, ligger, og er stående. 

· Analysere resultaterne af dit eksperiment. 

· Sammenligne dine resultater med andre studerende. 

· Besvare spørgsmålet stillet i indledningen. 

MATERIALER 

LabQuest timer 

LabQuest App saltopløsning i en pipette flaske 

Vernier Hand-Grip pulsmåleren eller (Kun til brug med Trænings HRM) 

Vernier Trænings Pulsmåler 

PROCEDURE 

1. Forbind modtageren modul af pulsmåleren til LabQuest og vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du har 

en ældre sensor, der ikke har auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

2. På Sensor skærmen, tryk på Længde. Ændre data-indsamlingens længde til 720 sekunder. 

3. Opsætning af Heart Rate Monitor. Følg vejledningen til din type af Heart Rate Monitor. 

Figur 1 Figur 2 

Ved hjælp af en håndholdt Pulsmåler 

a. Tag fat i håndtaget på pulsmåleren. Placer fingerspidserne på hver hånd som vist (se figur 1). 

b. Det venstre håndtaget og modtageren begge er markeret med en tilpasning pil. Ved 

indsamlingen af data, skal du sørge for at pilenes etiketter på hver af disse enheder er som



25 

vist(se figur 2), og at de ikke er for langt fra hinanden. Rækkevidden for modtageren er 80-100 

cm. 

Brug en Trænings Pulsmåler 

a. Afhængig af din størrelse, skal du vælge en lille eller stor størrelse af elastisk strop. Sikre en af 

plastic enderne påelastisk stroppen til senderens bælte. Det er vigtigt, senderen på bæltet sidder 

ordentligt. 

b. Vådgør hver af elektroderne (de to tekstureret ovale områder på undersiden af senderens bælte) 

med 3 dråber saltvand. 

c. Fastgør senderbæltet mod huden direkte ved bunden af brystkassen (se figur 3). Polar-logoet på 

forsiden af selen skal være centreret. Juster elastisk stroppen for at sikre en 

en stram pasform. 

d. Tag modtagermodulet af pulsmåleren i din højre hånd. Husk, at 

modtageren skal være inden for 80 cm af senderenpå pulsmålerens 

bælte. 

Figur 3 

4. Sid ned, væk fra dine klassekammerater og skærmen. Start dataindsamlingen. Fastslå at sensoren 

fungerer korrekt. Aflæsningerne skal være konsekvent og inden for normalområdet for den enkelte, 

som regel mellem 55 og 80 slag i minuttet. Når du har besluttet at udstyret fungerer korrekt, stop 

dataindsamlingen og fortsæt til trin 5. 

5. Testpersonen bør sidde stille. Når emnet er blevet siddende stille i omkring et minut, bør 

partneren starte dataindsamlingen og begynde at overvåge hjerterytmen. En anden partner bør 

begynde timing på samme tid. 

6. Efter 4 minutter af dataindsamling er gået, bør testpersonen ligger sig ned på en flad overflade 

eller på bordet og vende sig væk fra alle klassekammeraterne. Note: En partner skal fortælle 

testpersonen når det er tid til at ligge sig ned. Partneren skal også placere modtageren, så det er 

tilpasset parallelt med pile på senderen håndtag. 

7. Efter 8 minutter med dataindsamling er gået med forbehold, bør testpersonen vende sig væk fra 

alle klassekammeraterne. En partner skal igen fortælle emnet når det er tid til at stå op igen. 

Dataindsamling vil automatisk stoppe efter 12 minutter (720 sekunder). 

8. Undersøg grafen, der vises efter dataindsamlingen slutter. Du skal kunne genkende tre dele, der 

passer med testpersonen er siddende, liggende og stående. 

9. Bestem emne møde hjertefrekvens. 

a. Identificer den mest vandrette del af den første 1 / 3 af grafen (op til cirka 240 sekunder), der 

matcher med den siddende del af forsøget.


b. Tryk og træk din stylus på tværs af fladeste del af regionen for at vælge data. 


d. Noter den gennemsnitlige hjertefrekvens (afrundet til nærmeste hele bpm). Dette er 

testpersonens siddende hjertefrekvens. 


10. Bestem forsøgspersonens liggende puls. 


25 

a. Identificer den mest plane del af den midterste 1 / 3 af grafen (fra cirka 240 sekunder op til 

omkring 480 sekunder), der matcher med den liggende del af forsøget. Tryk på og træk din 

stylus på tværs af regionen for at vælge data. 


c. Noter den gennemsnitlige hjertefrekvens (afrundet til nærmeste hele bpm). Dette er 

testpersonens liggende puls. 

d. Vælg Statistikker fra Analyze menu for at slukke statistikker. 

11. Bestem emnets stående hjertefrekvens. 

a. Bemærk den fladeste del af den sidste 1 / 3 af grafen (fra omkring 480 sekunder op til 720 

sekunder), der matcher med den stående del af forsøget. Tryk på og træk din stylus på tværs af 

regionen for at vælge data. 


c. Noter den gennemsnitlige hjertefrekvens (afrundet til nærmeste hele bpm).Dette er emnets 

stående hjertefrekvens. 

12. Skitser eller udskriv kopier af grafen, som anvist af din lærer. 

13. Gentag trin 3-12 med andre medlemmer af holdet, der også kan være testpersoner. 

DATA 

Navn 

Siddende puls (slag / min) 

Liggende puls (slag / min) 

Stående puls (slag / min) 

Forskel mellem siddende og 

liggende hjerte satser (beats / min) 

Forskel mellem stående og siddende 

hjerte satser (beats / min) 

Forskel mellem stående og liggende 

hjerte satser (beats / min)




25 

1. I den plads, der er i datatabellen, træk tallene fra hinanden for at beregne forskellen mellem 

mødet og liggende hjerte satser for hver testperson. 

2. Træk fra for at finde forskellen mellem de stående og siddende hjerte satser for hver testperson. 

3. Træk fra for at finde forskellen mellem de stående og liggende hjerte satser for hver testperson. 

4. Påvirker kroppens position din puls? 

5. Sammenlign dine resultater med andre studerende. 

6. Prøv at forklare resultaterne af forsøget. 

UDVIDELSE 

1. Mål din puls, mens du står på hovedet. Sammenlign resultaterne med dine andre resultater. 




Puls og Træning 

26 

Pulsen stiger under arbejde. Hjertet pumper langsommere hos mennesker i god form end hos 

mennesker i dårligere form. Pulsen bliver også hurtigere normal igen (hvilepuls) hos personer i god 

fysisk form end hos dem i mindre god form. I dette eksperiment skal du bruge en pulsmåler for at måle 

din puls, mens du står stille for 100 sekunder, når du går op og ned af en skammel for 100 sekunder, og 

derefter står stille igen i 200 sekunder. Du vil derefter analysere en graf af resultaterne for at bestemme 

din stående puls, din maksimale puls under 100 sekunder af motion, og din restitutionstid. 

Vigtigt: Forsøg ikke dette eksperiment, hvis fysisk anstrengelse vil forværre et sundhedsmæssigt problem. 

Informér din lærer om eventuelle sundhedsmæssige problemer der kan blive påvirket, hvis du deltager i 

dette eksperiment. 

MÅL 


· Bruge en pulsmåler til at måle din puls. 

· Bestemme effekten af motion på din puls. 

· Bestemme din restitutionstid. 

· Sammenligne dine resultater med andre elevers. 

MATERIALER 

LabQuest timer 

LabQuest App intensivering skammel, 40 cm høj 

Vernier Hand-Grip pulsmåleren eller saltopløsning i en pipette flaske 

Vernier Trænings Pulsmåler (Kun til brug med Trænings HRM) 

PROCEDURE 

1. Forbind modtageren modul af pulsmåleren til LabQuest og vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du har 

en ældre sensor, der ikke har auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

2. På Sensor skærmen, tryk på Længde. Ændre data-indsamlingens længde til 400 sekunder. 

3. Opsætning af Heart Rate Monitor. Følg vejledningen til din type af Heart Rate Monitor.



Ved hjælp af en håndholdt Pulsmåler 


26 

a. Tag fat i håndtaget på pulsmåleren. Placer fingerspidserne på hver hånd som vist (se figur 1). 

b. Det venstre håndtaget og modtageren begge er markeret med en tilpasning pil. Ved 

indsamlingen af data, skal du sørge for at pilenes etiketter på hver af disse enheder er som 

vist(se figur 2), og at de ikke er for langt fra hinanden. Rækkevidden for modtageren er 80-100 

cm. 

Brug en Trænings Pulsmåler 

a. Afhængig af din størrelse, skal du vælge en lille eller stor størrelse af elastisk strop. Sikre en af 

plastic enderne påelastisk stroppen til senderens bælte. Det er vigtigt, senderen på bæltet sidder 

ordentligt. 

b. Vådgør hver af elektroderne (de to tekstureret ovale områder på undersiden af senderens bælte) 

med 3 dråber saltvand. 

c. Fastgør senderbæltet mod huden direkte ved bunden af brystkassen (se figur 3). Polar-logoet på 

forsiden af selen skal være centreret. Juster elastisk stroppen for at sikre en 

en stram pasform. 

d. Tag modtagermodulet af pulsmåleren i din højre hånd. Husk, at 

modtageren skal være inden for 80 cm af senderenpå pulsmålerens 

bælte. 

Figur 3 

4. Sid ned, væk fra dine klassekammerater og skærmen. Start dataindsamlingen. Fastslå at sensoren 

fungerer korrekt. Aflæsningerne skal være konsekvent og inden for normalområdet for den enkelte, 

som regel mellem 55 og 80 slag i minuttet. Når du har besluttet at udstyret fungerer korrekt, stop 

dataindsamlingen og fortsæt til trin 5 

Del I Løbende puls 

5. Når emnet har stået stille i omkring et minut, kan partneren starte dataindsamlingen. En anden 

partner bør begynde tidstagning på samme tid. testpersonen skal stå stille og roligt for 100 

sekunder. 

Del II Step Test 

6. Når 100 sekunder er gået, skal du straks begynde at udøve følgende: 

a. Placer din højre fod på det øverste trin af skamlen. 

b. Placer din venstre fod helt på det øverste trin af den taburet ved siden af din højre fod. 

c. Sæt din højre fod tilbage på gulvet. 

d. Placer din venstre fod helt på gulvet ved siden af din højre fod. 

e. Hver intensiveringscyklus bør tage 3 sekunder at gennemføre.


f. Fortsætte skridt test for i alt 100 sekunder. 

Del III Restituereringstid 


26 

7. Efter 100 sekunder af træning (i alt præcis 200 sekunder dataindsamling). Stop motionen og 

stå roligt i 200 sekunder. Dataindsamlingen vil ende automatisk. 

Del IV Optagelse Data 

8. Undersøg grafen, der vises efter dataindsamlingen slutter. Du skal være i stand til at 

genkende tre dele af grafen, der matcher med den stående, træningen, og restitueringsdelen af 

forsøget. 

9. Bestem testpersonens stående hjertefrekvens. 

a. Identificer den mest plane del af den første 1 / 4 af grafen (op til cirka 100 sekunder), der 

matcher med den stående del af forsøget. 

b. Tryk og træk din stylus på tværs af den fladeste del for at vælge data. 


d. Noter den gennemsnitlige hjertefrekvens (afrundet til nærmeste hele bpm).Dette er 

testpersonens stående hjertefrekvens. 


10. Bestem forsøgspersonens maksimale puls. 

a. For at undersøge dine oplysninger på den viste graf, skal du trykke på et data punkt. Når du 

trykker på et datapunkt, vil puls og tidsværdier blive vist til højre for grafen. 

b. Tryk på det højeste punkt på grafen og registrere tid (i sekunder) og puls (afrundet til nærmeste 

hele bpm) der vises for dette punkt. 

11. Bestem det tidspunkt, hvor emnet stående hjertefrekvens igen ligger inden for 3 bpm den 

løbende rente. 

a. Start på det højeste punkt på grafen, derefter tryk på dataen til højre. 

b. Stop hvor hjertefrekvensen første gang er indenfor 3 bpm af trin-13 værdien. 

c. Noter tid (i sekunder) for dette punkt. 

DATA 

Navn 

12. Skitser eller print grafen som anvist af din lærer. 

13. Gentag trin 3-12 med andre medlemmer af holdet, der også kan være testpersoner. 

Stående hjertefrekvens (bpm) 

Maksimal hjertefrekvens (bpm)


26 

Tidspunkt maksimale puls (r) 

Tidspunkt vende tilbage til inden for 3 

bpm af 

stående sats (r) 

Restitueringstid i sekunder (s) 


1. I den plads, der er i data tabellen, beregnes restitutionstiden for hver testperson.(Træk det 

tidspunkt maksimale puls fra det tidspunkt, hvor satsen igen ligger inden for 3 bpm den løbende 

rente.) 

2. Sammenlign med pulsen for de andre medlemmer af din gruppe. 

3. Hvordan var din maksimale puls sammenlignet med andre studerende i din gruppe? Er det hvad 

du forventede? 

4. Hvordan er din restitutionstid sammenlignet med andre elever i din gruppe? Er det hvad du 

forventede? 

5. Hvorfor skulle atleter være nødt til at arbejde længere og hårdere før deres puls fik den højeste 

værdi? Forklar. 

UDVIDELSE 

1. Udspørg dine klassekammerater for at bestemme, hvor meget de dyrker sport hver uge. Afgør, 

om der er en sammenhæng mellem mængden af motion og restitueringstiden i din klasse. 




27 


Kortlægning et magnetfelt 

Området omkring en magnet hvor magnetisk kraft findes kaldes et magnetfelt. I dette eksperiment vil 

du kortlægge magnetfeltet på én cms mellemrum langs en stangmagnet. 

MÅL 


· Måle og lave grafer over magnetisk feltstyrke ved punkter langs en stangmagnet. 

· Analysere data. 

· Lave konklusioner om det magnetiske felt på forskellige punkter af en stangmagnet. 

MATERIALER 

LabQuest stangmagnet 

LabQuest App gennemsigtig tape 

Vernier Magnetic Field Sensor lineal 

PROCEDURE 

Figur 1 

1. Ved hjælp af gennemsigtig tape skal du tape en lineal til skrivebordet. Placer en stangmagnet ved 

siden af linealen. Placer Syd-pol enden af magnet på 3 cm mærket som vist i figur 1. Tape 

magneten til bordpladen. 

2. Indstil kontakten på den magnetiske felt Sensor til 6,4 mT (lav forstærkning). Tilslut Magnetic 

Field Sensor til LabQuest og vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du har en ældre sensor, der ikke har 

auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

3. Opsæt LabQuest til dataindsamling. 

a. På Meter skærmen, tryk på Mode. Ændre data-indsamlingens tilstand til Events med 

indtastning. 

b. Indtast Navn (Afstand) og enheder (cm). Vælg OK. 

4. Nulstil Sensoren.


27 

a. Sørg for Sensoren er langt væk fra stangmagnet. 

b. Hold sensoren, så den er parallel med bordpladen. 

c. Når aflæsningen på skærmen stabiliseres, skal du vælge Zero fra menuen. Når processen er 

afsluttet, bør aflæsninger for sensoren være tæt på nul. 


6. Indsamle data på 0 cm afstand. 

a. Placer Sensoren vinkelret på stangmagnet som vist i figur 1. Centrer den hvide plet ved 0 cm 

mærket på din lineal. Hold Sensoren parallelt med bordpladen i hele forsøget. Når aflæsningen 

er stabil, skal du trykke på Hold. 

b. Indtast 0 (for 0 cm) og vælg OK for at gemme disse data par. 

7. Flyt sensor, og gentag Trin 6 proceduren på 1 cm mellemrum, indtil du har nået et punkt 3 cm ud 

for N-pol enden af stangmagnet. 

8. Når du er færdig, stop dataindsamling. 

9. For at undersøge oplysningerne på den viste graf, skal du trykke på et data punkt. Når du trykker 

på datapunktet, vil den magnetiske feltstyrke og afstandsværdierne for hvert datapunkt blive vist til 

højre for grafen. Nedskriv det magnetiske feltstyrkes værdier. 

10. Skitser eller print grafen som anvist af din lærer. 

DATA 

Afstand 

(Cm) 

Magnetfelt 

(MT) 


Afstand 

(Cm) 

Magnetfelt 

(MT) 

Afstand 

(Cm) 

0 9 18 

1 10 19 

2 11 20 

3 12 21 

4 13 22 

5 14 23 

6 15 24 

7 16 25 

8 17 26 

Magnetfelt 

(MT)


27 


1. Hvor på stangmagnen var den største positive magnetiske feltstyrke? 

2. Hvor på stangmagnen var den mest negative magnetiske feltstyrke? 

3. På hvilken centimeter afstand har din graf en værdi på nul magnetisk feltstyrke? Hvor er dette 

punkt på magneten? 

4. Hvorfor grafen har både positive og negative magnetiske feltstyrke værdier? 

UDVIDELSE 

1. Test styrkerne i forskellige magnet typer i samme afstand fra sensoren. Hvilke magnet typer er 

stærkest? Svagest? 




28 


Elektromagneter 

Et magnetfelt formes omkring en ledning, der har en elektrisk strøm i sig. Ved at vikle en ledning 

omkring et stykke jern øger styrken af det magnetiske felt. En midlertidig magnet lavet på denne måde 

kaldes en elektromagnet. I dette eksperiment skal du bruge et magnetfelt Sensor for at studere forholdet 

mellem antallet af snor og magnetisk feltstyrke i en elektromagnet. 

MÅL 


Bygge en elektromagnet. 

Måle magnetisk feltstyrke. 

Lave konklusioner om forholdet mellem antallet af ledning og magnetisk feltstyrke. 

MATERIALER 

LabQuest 1 m isolerede ledninger 

LabQuest App batteri (størrelse D) 

Vernier Magnetic Field Sensor Tape 

store jernsøm 

PROCEDURE 

Figur 1 

1. Indstil Magnetic Field Sensor til 6,4 mT (lav forstærkning) og bøj spidsen, så det er vinkelret på 

sensoren (se figur 1). Tape sensoren til bordpladen. Den hvide prik skal vende opad. 

2. Tilslut Sensoren til LabQuest og vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du har en ældre sensor, der ikke


28 

har auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

3. Indstil LabQuest til dataindsamling. 

a. På Sensor skærmen, tryk på Mode. Ændre data-indsamlingens tilstand til Events med 

indtastning. 

b. Indtast Navn (Vinde) og lade enheder feltet tomt. Vælg OK. 

4. Nulstil magnetfeltet Sensor. 

a. Sørg for at Sensoren er langt væk fra noget magnetisk. 

b. Hold sensoren, så den hvide plet vender opad og er parallel med bordpladen. 

c. Når aflæsningen på skærmen stabiliseres skal du vælge Zero fra menuen. Når processen er 

afsluttet, bør aflæsningerne for sensoren være tæt på nul. 


6. Indsamle data for nul omgange du har viklet ledningen rundt om sømmet. 

a. Tag et stort jern søm og placer den spidse ende vinkelret på toppen af Sensoren, som vist i figur 

1. Når aflæsningen er stabil, skal du trykke på Hold. 

b. Indtast 0 (for 0 omgange). 

c. Vælg OK. Den magnetiske feltstyrke værdi for nul vind er nu gemt. 

7. Tape en bare enden af en 1 m isoleret ledning til den nederste ende af et lommelygte batteri. 

8. Placer sømmet på wiren i en position 10 - 15 cm fra batteriet.Stramt ledningen omkring sømmet 

3 gange som vist i figur 1. 

9. Indsamle data for 3 vinde. 

a. Tryk den anden ende af ledningen til toppen af batteriet. 

b. En partner skal igen sætte den spidse ende af sømmet til toppen af sensoren som vist i figur 1. 

Vigtigt: Hvis aflæsningen falder, vende forbindelserne. 

c. Når aflæsningen er stabil, skal du trykke på Hold. 

d. Indtast 3 (for 3 omgange), og vælg OK. Den magnetiske feltstyrke værdi for tre gange omviklet 

er nu gemt. 

10. Gentag trin 9 for 6, 9, 12, 15, 18 og 21 vind. Advarsel: Batteriet bliver varmt, som det er 

brugt.At holde det fra at blive varm, og at spare på energien, skal du fjerne kablet fra toppen af 

batteriet straks efter du trykke på Behold.Vigtigt: Ombryd alle vinde på næsten samme afstand fra 

neglen ende. 

11. Stop dataindsamling. 



28 

12. Optag det magnetiske feltstyrkes værdier. 

a. Når dataindsamlingen er afsluttet, vil en graf af den magnetiske feltstyrke kontra antallet af 

omviklinger med ledning blive vist. For at undersøge de oplysninger viste på grafen, skal du 

trykke på et data punkt. Når du trykker på ethvert datapunkt, vil det magnetisk feltstyrkes 

værdier for hvert datapunkt blive vist til højre for grafen. 

b. Nedskriv det magnetiske feltstyrkes værdier. 

13. Skitse eller print grafen som anvist af din lærer. 

DATA 

Omviklinger 

(Antal) 

Magnetfelt 

(MT) 


Omviklinger 

(Antal) 

0 12 

3 15 

6 18 

9 21 


Magnetfelt 

(MT) 

1. Hvad er forholdet mellem antallet af gange du har omviklet ledningen om sømmet og den 

magnetisk feltstyrke? 

2. Ifølge din graf, hvad ville det magnetiske feltstyrke aflæsning være for 10 omviklinger? For 30 

omviklinger? Forklar. 

-Udvidelser 

1. Se hvor mange gram jernspåner din elektromagnet vil tage op med de samme antal omviklinger 

der anvendes i ovenstående eksperiment. Sammenlign massen af jernspåner til den magnetisk 

feltstyrke. 

2. Sammenlign magnetfeltsømmet efter forsøget med dens magnetiske kraft, før det har været 

brugt i en elektromagnet. Mål magnetfeltsømmet igen efter at have overstreget det på en hård


28 

overflade. Forklare disse resultater ved hjælp af tanken om magnetiske domæner. 



29 


Friktion 

Friktion er en kraft, der modstår bevægelse. Det omfatter genstande i kontakt med hinanden, og det kan 

enten være nyttigt eller skadeligt. Friktion hjælper, når du ønsker at bremse eller stoppe en cykel, men 

det er skadeligt, når det forårsager slid på dele af en maskine. I denne aktivitet vil du studere 

virkningerne af overfladens glathed og arten af materialer i kontakt med glidende friktion. Du skal 

bruge en Force-sensor til at måle friktionskraften, i newton (N), som du trækker en blok på tværs af 

forskellige overflader. 

MÅL 


Måle glidende friktion. 

Måle friktion mellem en træklods og glat træoverflade. 

Måle friktion mellem en træklods og ru træoverflade. 

Gøre forudsigelser om andre overflader. 

Teste dine forudsigelser. 

MATERIALER 

LabQuest papirclips 

LabQuest App træ med glat overflade 

Vernier Force Sensor træ med ru overflade 

træklods (med en krog) sandpapir 

PROCEDURE 

Del I Glat og ru overflader 

Figur 1 

1. Indstil Force Sensoren til 10 N. Tilslut Force Sensoren til LabQuest. Vælg Ny fra Fil-menuen. 


2. På Sensor skærmen, tryk på Rate. Ændre data-indsamlingens sats til 10 prøver / sekund, og data- 

D u a l - R a n g e 

F o r c e S e n s o r


29 

indsamlingens længde til 3 sekunder. 

3. Nulstil Sensor. 

a. Læg Force Sensoren på bordpladen i positionen vist i Figur 1. 

a. Når aflæsningen på skærmen stabiliseres vælg Zero fra sensor menuen. Når processen er 


4. Tag en træklods (med en krog i den ene ende). Delvis udglat en papirclips, så der forlades en 

krog i hver ende. Brug papirclipsen til at fastgøre træklods til Sensoren. 

5. Træk langsomt træklodsen på tværs et stykke træ med en glat overflade. Hold Sensoren i 

håndtaget, og træk den til dig, som det fremgår af din lærer. Sensoren bør holdes parallelt med og 

ca 1 cm over jorden. Når træklods bevæger sig med en konstant hastighed, start dataindsamlingen. 

6. Bestem og registrere kraft brugt til at trække blokken. 

a. Efter dataindsamlingen stopper, skal du vælge Statistik fra Analyze menuen. 

b. Find den gennemsnitlige (gennemsnit) kraft (i N). 

7. Gentag trin 5-6 når du trækker blokken over et stykke træ med en ru overflade. 

Del II Forudsigelse Friction 

DATA 

8. Du vil måle friktion når blokkens trækkes på tværs af skrivebordet, gulvet og sandpapir. I den 

plads der i nedenstående tabel skal du forudsige rækkefølgen af friktion for disse overflader-fra 

laveste til højeste. 

9. Gentag trin 5-6 for hver af de overflader. 


Del I Glat og groft overflader 

Overflade Glat træ Ru træ 

kraft (N) 

Del II Forudsigelse friktion 

Forventet kendelse af værdier for desktop-, gulv-og sandpapir 

(Lavest) (Højest) 

Overflade skrivebord gulv Sandpapir


29 

kraft (N) 


1. Hvad er virkningen af overfladeruhed på friktion? 

2. Hvordan har du selv valgt rækkefølgen af dine forudsigelser i del II? 

3. Hvor gode var din forudsigelser? Forklar. 

4. Giv to eksempler på situationer, hvor friktion er nyttigt. 

5. Giv to eksempler på situationer, hvor det er bedst at reducere friktion. 

6. Sammenfatter resultaterne af dette eksperiment. 

-Udvidelser 

1. Test friktion af andre overflader, såsom glas, metal, gummi og forskelligt stof. 

2. Undersøg hvordan friktionskraften varierer med kontakt-området og masse. 



29 

3. Design et eksperiment for at afprøve metoder til at reducere friktion. 




30 


Løftestænger 

En løftestang er en simpel maskine, som anvendes til at gøre arbejdet lettere. Den består af en lang, stiv 

stang med en støtte, som gør det muligt for den at vippe. Det punkt hvor stangen vipper er 

omdrejningspunktet. Der er tre klasser af løftestange, første, andet og tredje. I dette eksperiment skal du 

undersøge førsteklasses løftestange. Brækjern og saks er eksempler på førsteklasses håndtag. En 

løftestang kan hjælpe dig med at flytte et objekt ved at øge styrken du udøver. Den mekaniske fordel 

(MA) er en værdi, der fortæller antallet af gange, en maskine øger en påført kraft. Du skal bruge en 

Force-sensor til at måle modstandkraft og effektkraft (i newton). Du vil derefter bruge disse 

oplysninger til at beregne den mekaniske fordel af hver løftestang. 

MÅL 


Måle kraft. 

Beregne den faktiske mekanisk fordel (AMA). 

Beregne den ideelle mekaniske fordel (IMA). 

Beregne den procentvise forskel. 

Udarbejde konklusioner om løftestange. 

MATERIALER 

LabQuest Snor med løkke 

LabQuest App meter stang 

Vernier Force Sensor omdrejningspunkt 

500 g masse 

PROCEDURE 

Figur 1 


Dua l-Range 

Force Sensor


30 


2. Nulstil Force Sensoren med sin krog pegende nedad. 

a. Hold Force Sensor i en lodret position med sin krog pegende nedad. Sørg for, at krogen og 

snoren ikke at røre noget. 



3. For at måle modstandskraft (F r) for forsøg 1, 2 og 3, hæng den masse der vil blive brugt som 

modstand for Force Sensoren. Efter læsningen er stabil, noteres denne styrke i 

modstandsbevægelsen for forsøg 1, 2 og 3. 

4. Nulstil Force Sensoren med sin krog pegende opad. 

a. Hold Force Sensor i en lodret position med sin krog pegende opad. Sørg for, at krogen og 

snoren ikke at røre noget. 


afsluttet bør aflæsningerne fra sensoren være tæt på nul. 

5. Placer et omdrejningspunkt i nærheden af kanten af dit skrivebord. Balancer midten af din meter 

pind på omdrejningspunktet som vist i figur 1. 

6. Placer midten af massen der optræder som din modstand kraft på 90 cm linjen (D r = 40 cm). 

7. Fastgør løkken af snoren til krogen på din Sensor. Bind snoren på din målepind ved 10 cm linjen 

(D e = 40 cm) som vist i figur 1. Med omdrejningspunktet mellem kraften og den modstand er det 

en førsteklasses løftestang. Træk ned med Force Sensoren indtil målepinden er afbalanceret. 

Nedskriv den nødvendige kraft til at balancer målepinden. Dette er din indsats kraft (F e). 

8. Placer midten af massen der fungerer som modstand kraft på 70 cm linjen (D r = 20 cm). 

Placeringen af indsats styrke (Force Sensor) bør ikke ændres. Gentag Trin 7. 

9. Nu flyttes midten af resistenskraft til 60 cm line (D r = 10 cm). Placeringen af Force Sensor bør 

ikke ændres. Gentag Trin 7. 

DATA 

forsøg 

Modstand 

afstand 

(Cm) 


Modstand 

kraft 

N. 

Indsats 

afstand 

(Cm) 

1 40 40 

Indsats 

kraft 

N.


30 

2 20 40 

3 10 40 


1. Beregn den faktiske mekaniske fordel for hver af dine tre forsøg ved hjælp af formlen 


AMA = F r / F e 

hvor AMA = faktisk mekanisk fordel, F r = Modstand kraft, og F e = indsats kraft. Optag 

resultaterne i tabellen, der følger Spørgsmål 3. 

2. Ideel mekanisk fordel bestemmes ved formlen 

IMA = D e / D r 

hvor IMA = ideal mekanisk fordel, D e = Indsats afstand, og D r = modstand afstand. Beregn den 

ideelle mekaniske fordel af de instrumenter, du har testet. Optag resultaterne i tabellen, der følger 

Spørgsmål 3. 

3. Beregn procent forskellen mellem IMA og AMA for hvert af dine forsøg ved hjælp af formlen 

Registrere resultaterne i nedenstående tabel. 

% Forskel = »100 

Forsøg AMA IMA Procent forskel 

1 

2 

3 

4. Hvad skete der med den mekaniske fordel når du forkortede dens modstandsafstand?


30 

5. Hvordan påvirkede det at flytte modstandkraften tættere på omdrejningspunktet indsatsen? 

6. Hvad var de mekaniske fordele af den første løftestang du prøvede? Hvorfor skulle en løftestang 

som denne anvendes? 

7. Er dine værdier for procent forskelen mellem IMA og AMA store eller små? 

8. Beskriv nogle faktorer, der kan bidrage til forskellen mellem IMA og AMA i dette eksperiment. 

UDVIDELSE 

1. Design og udføre et eksperiment for at teste andenrangs og tredje løftestænger. Medtag en 

datatabel, beregninger og konklusioner. 




31 


Hejsesystemer 

En trisse er en simpel maskine med et tov, der passerer over et riflet hjul. En fast remskive (se figur 1) 

er knyttet til en solid støtte og ændre retningen af kraft. Modstandskraften er vægten af det objekt, der 

løftes. Denne kraft er påført den ene ende af rebet, der går over en fast remskive. Indsatsen kraft virker 

på den anden ende af rebet, i opposition til dens modstandkraft. 

En bevægelig skive (se figur 2) bevæger sig langs rebet sammen med modstandskraften, og retningen 

af kraften er ikke ændret. Et trisse system kan have en enkelt skive eller en kombination af remskiver 

(se figur 3). Trisser er brugt til at gøre arbejde lettere. 

Mekanisk fordel er en værdi, der fortæller antallet af gange en maskine øger den påførte kraft. I dette 

eksperiment skal du bruge en Force-sensor til at måle kraft (i N) for tre forskellige båndskivesystemer 

og derefter beregne den mekaniske fordel af hvert system. 

MÅL 


Bruge en Force-sensor til at måle kraft. 

Beregne den faktiske mekanisk fordel og den ideele mekaniske fordel. 

Bestemme effektivitet. 

MATERIALER 

LabQuest enkelt skive 

LabQuest App dobbelt trisse 

Vernier Force Sensor ring stå 

500 g masse 10 cm ring 

Snor 

D u al - R a n g e 

F o rc e S e n so r 

Figur 1


31 

D u a l - R a n g e 

F o r c e S en s o r 


PROCEDURE 

Trisse System 1 



2. Nulstil Force Sensor med sin krog pegende nedad. 

a. Hold Force Sensor i lodret position med sin krog pegende nedad. Sørg for at krogen ikke røre 

noget. 



3. Hæng den masse, der skal bruges som modstand for Force Sensor. Efter læsningen har 

stabiliseret sig, kan du læse kraft (i N). Dette er modstandskraften (F r) for alle tre 

båndskivesystemer der bliver undersøgt. Optag denne værdi i alle tre modstandkraftfelter i data 

tabellen. 

4. Nulstil Force Sensor med sin krog pegende opad. 

a. Hold Force Sensor i lodret position med sin krog pegende opad. Lad spidsen af håndtaget 

hvile på bordpladen. 

b. Når aflæsningen på skærmen stabiliseres vælg Zero fra sensor menuen. Når processen er 



31 


5. Opsætning Trisse System 1 Vedhæft en enkelt skive til en ring på et ringstativ som vist i figur 1. 

6. Fastgør Force Sensoren til den ene ende af snoren og modstanden mod den anden ende. Lad 

modstanden hvile på bordpladen. 

7. Løft modstanden 5 cm fra bordpladen ved at trække med Force Sensoren i den retning, der er 

angivet i tal (lige nedenfor Trisse System 1). Læs og registrere kraften. 


8. Nulstil Force Sensor med sin krog pegende nedad. 

a. Hold Force Sensor i lodret position med sin krog pegende nedad. Sørg for, at krogen ikke røre 




9. Opsæt Trisse System 2 som vist i figur 2.Gentag Trin 7. 


10. Nulstil Force Sensor med sin krog pegende opad. 

a. Hold Force Sensor i lodret position med sin krog pegende nedad. Sørg for, at krogen ikke røre 




11. Opsæt Trisse System 3 som vist i figur 3. Gentag Trin 7. 

12. Se på figur 1 - 3 og tæl støtte tovværk til hvert skive system. Alle reb er anset for at være støtte, 

undtagen det tov, du trækker nedad (med Force Sensor). Et reb du trækker opad tæller som et 

bærende reb. Nedskriv disse tal. 

DATA 

Trisse 

system 

1 

2 

3 

Modstand 

kraft (N) 


Kraft 

N. 

Støtte 

tove


31 


1. Beregn den faktiske mekaniske fordel for hvert skive system ved hjælp af formlen 


F r 

F e AMA = 

hvor AMA = faktisk mekanisk fordel, F r = Modstand kraft, og F e = kraft.Vis dit arbejde nedenfor. 

Optag resultater i tabellen, der følger efter Spørgsmål 3. 

2. Den ideelle mekaniske Fordel ved en trisse er lig med antallet af støtte reb. Se på støtte rebnumre 

i din datatabel og registrerer IMA værdierne i tabellen der følger spørgsmål 3. 

3. Effektiviteten af hvert skive system kan beregnes ved hjælp af formlen 

effektivitet = 

A M A 

100 

% 

I M A 

Beregn, hvor effektivt hvert trisse system. Registrere resultaterne i tabellen nedenfor. 

Trisse system AMA IMA Effektivitet 

1 

2 

3 

4. Hvordan var de mekaniske fordel af de indre-bevægelige skiver (Trisse System 2), sammenlignet 

med den mekaniske fordel af den indre- remskive (Trisse System 1)? 

5. Hvordan påvirker et øget antal af remskiver den nødvendige indsats for at øge modstanden?


31 

6. Lav et diagram for et trissesystem (forskelligt fra dem, der bruges i dette forsøg), som har en 

mekanisk fordel på 2. 

7. Diskuter to faktorer, der kunne have forårsaget effektivitetværdierne i dette forsøg til ikke at 

være 100 procent. 

-Udvidelser 

1. Test remskive systemmet du har designet i spørgsmål 6. Beregn sin AMA, IMA og effektivitet. 

2. Design og test båndskivesystemer med højere mekaniske fordele. 




32 


Opdrift 

Når et objekt er nedsænket i vand, presser det vandet til side. Den opdrift af vand som objektet laver 

reducerer vægten på objektet. I dette eksperiment vil du bestemme og sammenligne opdrift på et objekt 

og vægten af vandet der skubbes (fordrives) af genstanden på tre objekter. Den græske matematiker 

Arkimedes var dem første der undersøgte dette forhold i det tredje århundrede f.Kr. 

MÅL 


Bruge en Force-sensor til at måle vægten af genstande i og ud af vandet. 

Bestemme vægten af vand, der fortrænges ved hvert objekt. 

Sammenligne opdrift med vægten af vand, der fortrænges for hvert objekt. 

Bruge resultaterne af forsøget til at forklare, hvorfor objekter synker eller flyder. 

MATERIALER 

LabQuest snor 

LabQuest App metal masse med en krog 

Vernier Force Sensor 50 g ler 

metalstangen der følger med ForceSensor træblyant 

ringstativ 100 mL måleglas 

vinkelret klemme Vand 

Figur 1


32 

PROCEDURE 

1. Anskaf en metal masse, 50 g ler, og en blyant. Rul leret i en pølse form, der vil passe ind i en 100 

mL gradueret cylinder. 



3. Nulstil Sensoren. 

a. Fastgør Force Sensoren til en ringstativ som vist i figur 1. 



4. Mål vægten af det objekt i luften. 

a. Fastgør metal massen til snoren på Force Sensoren. 

b. Når aflæsningerne stopper med at ændre sig, registrer da vægten i data tabellen. 

5. Indsaml dataen i vand. 

a. Fyld måleglasset med vand nok til at dække objektet. 

b. Læs og registrere mængden af vand alene (afrundet til nærmeste hele mL). 

c. Sænk objekt i måleglasset. 

d. Hvis objektet synker, nedsæt det, indtil det er dækket med vand, men ikke rører bunden. Hvis 

objektet flyder, lad det flyde. 

e. Man noterer vægten af genstanden i vand. 

f. Læs og registrer mængden af vand plus objekt. 

6. Gentag trin 4 og 5 for ler og blyant. Ændre mængden af vand, hvis det er nødvendigt. 

DATA 

Objekt Metal Ler Blyant 

Vægt i luft (N) 

Vægt i vand (N) 

Volumen af vand alene (mL) 

Volumen af vand + objekt (mL) 


1. Find den stigende kraft på hvert objekt (tabte vægt). Træk vægten i vand fra vægt i luften. Vis dit 



32 

arbejde her, og registrer resultaterne i tabellen i spørgsmål 3. 

2. Find mængden af vand, der fortrænges ved hvert objekt. Træk volumenet af vand alene fra 

mængden af vand + objekt. Vis dit arbejde her, og registrere resultaterne i tabellen i spørgsmål 3. 

3. Find vægten af vand, der fortrænges ved hvert objekt. Multiplicer mængden af vand, der 

fortrænges med 0,01. Dette vil give dig en tilnærmet værdi for vægten af vandet i newton. Vis dit 

arbejde her, og registrere resultaterne i tabellen nedenfor. 

Objekt Metal Ler Blyant 

Opdrift (tabt vægt) (N) 

Volumen af vand fordrevet (mL) 

Vægt af vand fordrevet (N) 

4. Hvordan kan opdrift sammenlignes med vægten af vand, der fortrænges for hvert objekt? Note: 

Svaret på dette spørgsmål er kendt som Arkimedes 'Princip. 

5. For hvilke genstande var kraften mindre end dens vægt i luften? For hvilke genstande var kraften 

svarende til vægten i luften? 

6. Forklar hvordan opdrift afgør, om en genstand synker eller flyder i vand. 

-Udvidelser 

1. Gentag eksperimentet med saltvand. Sammenlign dine saltvand resultater med resultaterne af dit 

første eksperiment. 

2. Undersøg, hvorfor både flyder når de er fremstillet af materialer, der normalt ville synke. Lav og 

få en båd til at flyde der er lavet af ler. Mål mængden af vand det kan indeholde. Sammenlign 

denne mængde til vandet der er fordrevet af din klump ler. Forklar dine resultater. 

3. Lav en konkurrence med dine klassekammerater for at se, hvis ler båd, som er beskrevet i 



32 

Extension 2, der kan holde den største masse uden at synke. 



Name ____________________________________ Date __________________ LabQuest 

33 


Lav grafer af dine bevægelser 

Grafer lavet ved hjælp af en Bevægelsesdetektor kan bruges til at studere bevægelse. I dette 

eksperiment skal du bruge en bevægelsesdetektor til at lave grafer over din egen dyrkede motion. 

MÅL 


Bruge en bevægelsesdetektor til at måle position, hastighed og acceleration. 

Bruge en computer til at producere diagrammer af din bevægelse. 

Analysere graferne du producerer. 

Undersøge position vs. tid og hastighed vs. tid grafer. 

MATERIALER 

LabQuest Afdækningstape 

LabQuest App Meterstav 

Motion Detector 

walk back and forth 

in front of 

Motion Detector


33 

PROCEDURE 

Del A Position 

1. Find et åbent område på mindst 4 m lang foran en mur. Brug korte strimler af 

tape på gulvet for at markere afstand af 1 m, 2 m og 3 m fra væggen. Du vil måle 

afstande fra bevægelsessensoren i dine hænder til væggen. 

2. Hvis din bevægelsessensor har en knap, sæt den til Normal. Tilslut Motion Detector til DIG 1 på 

din LabQuest og vælg Ny fra Filer-menuen. Hvis du har en ældre sensor, der ikke har auto-ID, skal 

du manuelt oprette sensoren. 

3. Åben hængslet på Motion Detector. Når du indsamler data, hold din 

bevægelsessensor så den runde metaldetektor altid peger direkte på 

væggen. Nogle gange vil du være nødsaget til at gå baglæns. 

4. Overvåg dine resultater. Flyt den frem og tilbage og bekræft, at de 

værdier den giver, giver mening. 

5. Lav en graf over dine bevægelser når man går væk fra væggen med konstant hastighed. For at 

gøre dette, stå ca 1 m fra væggen og påbegynd dataindsamlingen. Gå tilbage, langsomt væk fra 

væggen efter dataindsamlingen påbegyndes. 

6. Skitser hvordan din graf vil se ud, hvis du går hurtigere. Tjek din forudsigelse med 

bevægelsessensoren. For at optage flere data, påbegynd dataindsamlingen, når du er klar til at 

begynde at gå. 

7. Skitser dine resultater. 

8. Vælg Motion Match ► Ny position fra Analyze menuen. En graf vil blive vist for dig som du så 

skal efterligne. 

Skriv ned hvordan du ville gå for at reproducere grafen. Skitser eller udskriv en kopi af grafen. 

10. For at teste din forudsigelse, skal du vælge en udgangsposition og stå på det punkt. Start 

dataindsamlingen. Vent et øjeblik og gå derefter på en sådan måde, at grafen for din bevægelse 

ligner grafen på skærmen. 

11. Hvis du ikke gjorde det rigtigt, påbegynd dataindsamlingen når du er klar til at begynde med at 

gå. Gentag denne proces indtil dine forslag nøje svarer til grafen på skærmen. Udskriv eller skitser 

grafen med dine bedste forsøg. 



33 

12. Udfør en anden afstand graf test (trin 8-10) ved at vælge Motion Match ► Ny position Match 

igen. Dette vil generere et nyt mål som du kan prøve at efterligne. 

Behandling af oplysningerne (del A) 

1. Beskriv forskellen mellem de to linier vist på din graf, som du har lavet i trin 5 og 6. Forklar 

hvorfor linjerne er forskellige. 

2. Hvordan ville grafen ændres, hvis du gik hen mod væggen i stedet for væk fra det? Test dit 

svar. 

3. Hvad tror du, du skal gøre for at matche den graf, du fik i Trin 9? 

Del B hastighed 

13. Vælg Ny fra Fil-menuen. 

14. Lav en graf over dine bevægelser, når man går væk fra væggen med konstant hastighed. 

For at gøre dette, stå ca 1 m fra væggen og påbegynd dataindsamlingen.Gå langsomt væk fra 

væggen, til du hører bevægelsessensoren begynder at klikke. Efter dataindsamlingen er 

afsluttet, vil et diagram over hastighed kontra tid blive vist. 

15. Skitser dine resultater. 

16. Skitser hvordan grafen vil se ud, hvis du går hurtigere. Tjek din forudsigelse med 

bevægelsessensoren. For at tage flere data, påbegynd dataindsamlingen, når du er klar til at 

begynde at gå. 

17. LabQuest kan også generere tilfældige mål med hastighedsgrafer som du kan 

efterligne.Vælg Motion Match ► New Velocity Match fra Analyze menuen for at se en 

hastigheds graf. 

18. Skriv ned hvordan du ville gå til for at reproducere grafen. Skitser eller udskriv en kopi af 

grafen. 

19. For at teste din forudsigelse, skal du vælge en udgangsposition og stå på det punkt. 

Påbegynd dataindsamlingenog gå så på en sådan måde, at grafen for din bevægelse ligner 

grafen på skærmen. Det vil være vanskeligere at matche den hastighedsgraf, end det var for 

afstandsgrafen. 

20. Hvis det ikke lykkedes, påbegynd dataindsamlingen når du er klar til at begynde at gå igen. 

Gentag denne proces, indtil dit forslag nøje svarer til grafen på skærmen. Udskriv eller skitser 

grafen med dine bedste forsøg. 



33 

Behandling af oplysningerne (del B) 

4. Beskriv forskellen mellem de to linjer på grafen i trin 14 og 16 år. Forklar hvorfor linjerne er 

forskellige. 

5. Hvad er definitionen på hastighed? 

6. Hvad tror du, du skal gøre for at matche den graf, du fik i Trin 16? Hvor godt matcher din graf 

den givne graf? 

7. Beskriv forslag nødvendige for at udfører dette diagram: 

Hvis det er en holdning vs. tid graf: 

Hvis det er en hastighed vs. tid graf: 

Du kan tjekke dine svar ved hjælp af en bevægelsessensor. 



2 

1 3


34 


Hastighed 

Fart og hastighed er satser. De fortæller os hvor stor afstand er dækket i en given tidsenhed. Hastighed 

kan udtrykkes ved formlen 

v = d / t 

hvor v = fart eller hastighed (im / s), d = afstand (i meter), og t = tid (i sek). I dette eksperiment skal du 

undersøge hastigheden af en bil, efter at det er frigivet fra forskellige punkter på en rampe. En 

bevægelsessensor vil blive brugt til at måle hastighed. 

MÅL 


Måle hastighed ved hjælp af en bevægelsessensor. 

Beregne gennemsnitshastigheder. 

Bestemme forholdet mellem hastighed og slip punkt. 

MATERIALER 

LabQuest Meterpind 

LabQuest App afdækningstape 

Bevægelsessensor Bil 

1,8 m bræt små kartotekskort 

flere bøger 

PROCEDURE 

1. Forbered sporet. 

Figur 1 

a. Opsæt en rampe på bøger som vist i figur 1. Den høje ende af rampen skal være 45 cm over 

gulvet. 

b. Placer en meter pind ned midt på rampen. Dens 0 cm mærke på bør være meget nær bunden af


34 

rampen.Tape måleren fast på rampen to steder. Måleren (linialen) vil tjene som en 

føringsskinne til din bil. 

c. Fastgør bevægelsessensoren øverst og midt på rampen som vist i figur 1. 

2. Brug tape til at fastgøre et lille kartotekskort til bagsiden af den bil, du vil bruge. 

Kortet fungerer som en reflekterende overflade for bevægelsessensoren. 

3. Hvis din bevægelsessensor har en knap, sæt den til Track. Tilslut bevægelsessensor 

til DIG 1 på din LabQuest og vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du har en ældre sensor, der ikke har 

auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

4. På Sensor skærmen, tryk på Rate. Ændre data-indsamlingen til 5 prøver / sekund, og dataindsamlingens 


5. Indsaml data. 

a. Afgiv din bil på rampen med sin forreste hjul på 40 cm linjen. 

b. Start dataindsamlingen og slip bilen efter dataindsamlingen påbegyndes. 

6. Bestem hastigheden af bilen. 

a. Efter dataindsamling stopper, undersøg da hastigheden vs. tid på en graf. For at undersøge de 

oplysninger du ser på den viste graf, skal du trykke på et data punkt. Når du trykker på ethvert 

datapunkt, vil hastighed og tid værdier hvert datapunkt er blive vist til højre for grafen. 

b. Det højeste punkt på grafen svarer til den højeste hastighed på bilen. Skriv den højeste 

hastighed i datatabellen. Afrund til nærmeste 0,01 m / s. 

7. Gentag trin 5-6 to gange. 

8. Gentag trin 5-7 i afstande på 70 cm og 100 cm. 

DATA 


Hastighed (m / s) 

Slipningspunkt Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Gennemsnitlig 

40 cm 

70 cm 

100 cm


34 


1. Beregn den gennemsnitlige hastighed for hver punkt. Vis dit arbejde her. Skriv resultaterne i 

datatabellen. 

2. Lav en graf af dine data. Indsæt dit slipningspunkt (i cm) på den vandrette eller x-aksen, og 

Gennemsnitlig hastighed (im / s) på den lodrette eller y-aksen. 

3. Hvad sker der med hastigheden af bilen når du frigøre det fra et højere point? 

4. Hvordan friktion påvirke hastigheden af din bil? 

5. Hvordan kan du forbedre din bil til at rulle hurtigere? 

6. Beskriv en måde du kunne ændre rampen for at få bilen til at rulle hurtigere, uden at ændre det 

punkt hvor du slipper bilen. 

-Udvidelser 

1. Gentag forsøget med ramper i forskellige højder. 

2. Design, byg og afprøv en anderledes bil. 




35 


Indy 100 

I denne aktivitet, vil du kører en bil ned ad en rampe. Den hurtigste bil vil være den, at når den højeste 

hastighed på vej ned af rampen. Hastighed vil blive målt med en bevægelsessensor. 

MÅL 


Forberede en bil for et løb. 

Måle hastigheden ved hjælp af en bevægelsessensor. 

Bestemme den hurtigste bil i din klasse. 

MATERIALER 

LabQuest flere bøger 

LabQuest App meter stick 

Bevægelsessensor afdækningstape 

1,8 m bræt bil med en fastgjort kort 

RETNINGSLINJER 

1. Du kan bygge en bil, som du skal bruge som din egen bil, eller midlertidigt ændre en 

laboratoriumbil leveret af din lærer. Du opfordres til at foretage ændringer, som vil øge hastigheden 

af bilen. 

2. Du skal bruge den samme opsætning som i Forsøg 34, "Hastighed". En bevægelsessensor vil 

blive brugt til at måle den maksimale hastighed af bilen. 

3. Alle biler bør starte med deres forhjul på 100 cm mærke på samme rampe. 

4. Bilen skal løslades uden at blive skubbet eller trukket. 

5. Du vil have mulighed for to kørsler. Den største hastighed målt under dine to kører vil være den, 

der tæller. Den vindende bil vil den med den største hastighed. 

6. Eksperimenter og øv med din bil før selve løbet. 

Middle School Science med håndholdte 34 -


36 


Crash Dummies 

Hvad sker der for folk i bil kollisidere er vigtige oplysninger for bilproducenter. Crash dummies 

(Testdukker) bruges ofte i kollisionsundersøgelser. Hastighed er en af de vigtigste faktorer i en sådan 

kollisionsundersøgelse. I dette eksperiment skal du undersøge forholdet mellem bilens hastighed og 

distancen en "crash dummy" er kastet under en kollision. En bevægelsesdetektor vil blive brugt til at 

måle bilens hastighed. Du skal bruge en lineal til at måle afstanden en crash dukke bliver kastet. 

MÅL 


Måle hastighed. 

Måle afstanden en action figur kastes. 

Beregne gennemsnitet. 

lave grafer af dine resultater. 

Lave konklusioner udfra dine resultater. 

MATERIALER 


LabQuest App bil 

Bevægelsessensor 2 små kartotekskort 

1,8 m bræt små action figur (10-12 cm høj) 

flere bøger lineal 

Meterstang 

Figur 1


36 

PROCEDURE 

1. Forbered rampen. 


folded index card 

(action figure seat) 

side front 

Figur 2 

a. Opsætaf en rampe på bøger som vist i figur 1. Den høje ende af rampen skal være 45 cm over 

gulvet. 

b. Placer en meterstang ned midt på rampen. Dens 0 cm mærke bør være ved bunden af 

rampen.Tape måleren fast på rampen to steder. Måleren vil tjene som en føringsskinne til din 

bil. 

c. Brug tape til at markere en afstand af 30 cm fra den nederste ende af rampen. Placer kanten af 

en tung bog på 30 cm linien, hvor den så kan være muren bilen rammer for enden af rampen. 

d. Fastgør bevægelsessensoren øverst og midt på rampen som vist i figur 1. 

2. Forbered en bil til dataindsamling. 

a. Tape et kort på bagsiden af din bil. Kortet fungerer som en reflektor for bevægelsessensoren. 

b. Hvis din bil ikke har et sæde til en crash dummy, fold et andet kort på midten. Fold hver side 

som vist i figur 2. Tape dette foldede kort til bilen for at fungere som et sæde til dukken. 

c. Sæt din dukke (crash dummy) i bilen. 

3. Hvis din bevægelsessensor har en knap, sæt den til Track. Tilslut 

bevægelsessensoren til DIG 1 på din LabQuest og vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du 

har en ældre sensor, der ikke har auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 




a. Placer noget tungt på bogen for at den ikke flytter sig. 

b. Sæt din bil på rampen med sine forreste hjul på en 40-cm linje. 

c. Start dataindsamlingen og slip bilen efter dataindsamlingen påbegyndes. Bemærk: Bilen skal 

ramme bogen. 

6. Mål afstanden dukken blev kastet (til nærmeste cm). Skriv denne værdi i tabel 2. Mål fra sædet


36 

af bilen til din action figur. 

7. Bestem hastigheden af bilen. 

a. Efter dataindsamlingen stopper skal du undersøge hastigheden vs. tid med en graf. For at 

undersøge de oplysningervist på grafen, skal du trykke på et data punkt. Når du trykker på 

ethvert datapunkt, vil hastighed og tidsværdier for hvert datapunkt blive vist til højre for grafen. 

b. Det højeste punkt på grafen svarer til den højeste hastighed på bilen. Skriv den højeste 

hastighed i datatabel. Rund af til nærmeste 0,01 m / s. 


9. Gentag trin 5-8 i afstande på 60 cm og 80 cm. 

DATA 


Tabel 1: Hastighed (m / s) 

Slippe punkt 40 cm 60 cm 80 cm 

Forsøg 1 

Forsøg 2 

Forsøg 3 

Gennemsnit 

Tabel 2: Afstand kastet (cm) 

Slippe punkt 40 cm 60 cm 80 cm 

Forsøg 1 

Forsøg 2 

Forsøg 3 

Gennemsnit 


1. Beregn den gennemsnitlige hastighed for hvert slippepunkt. Vis dit arbejde her. Skriv 

resultaterne i tabel 1. 

2. Beregn den gennemsnitlige afstand, dukken blev kastet for hver slippepunkt. Vis dit arbejde her. 

Skriv resultaterne i tabel 2. 

3. Lav en graf over dine resultater ved hjælp af de gennemsnitlige værdier. Indsæt hastighed (im / s)


36 

på den vandrette eller x-aksen og Længde kastet (i cm) på den lodrette eller y-aksen. 

4. Hvad skete der med den hastigheden i bilen, da den blev frigivet fra et højere punkt? 

5. Hvordan har øget hastighed påvirket den afstand, at din dukke blev kastet? 

6. Tror du der ville være mere alvorlige kvæstelser i en højhastighed eller en lav 

hastighedskollision? Forklar. 

7. Hvad er formålet med sikkerhedsseler? 

-Udvidelser 

1. Gentag eksperimentet med din bil hvor den støder ind i en flytbar bil i stedet for en bog. Forklar 

eventuelle forskelle i dine resultater. 

2. Fastgør dukken i bilen ved hjælp af en sikkerhedssele. Indsaml data, men slippe bil fra 80 

cm.Forklar dine resultater. 




37 


Faldende ting 

Galileo har forsøgt at bevise at alle faldende genstande falder i samme tempo. Faldende genstande 

accelerer i samme tempo inde i et vakuum. Luftmodstand, kan imidlertid få genstande til at falde i 

samme tempo i luften. Luftmodstand får en faldskærmsudspringer's faldskærm til at bremse hans eller 

hendes fald. På grund af luftmodstand kan faldende genstande nå en maksimal hastighed eller terminal 

hastighed .I dette eksperiment skal du undersøge hastighederne på to forskellige faldende genstande. 

MÅL 


Brug en bevægelsessensor til at måle afstand og hastighed. 

Fremstille position vs. tid og hastighed vs. tid grafer. 

Analysere og forklare resultaterne. 

MATERIALER 

LabQuest vinkelret klemme 

LabQuest App kurv kaffefilter 

Motion Detector 3 bøger 

ringstativ meter stick 

metalstang 

interface 

& 

calculator 

Figur 1 

motion 

detector


37 

PROCEDURE 

Del A Faldende kaffefilter 

1. Opsæt dit apparatet, som vist i figur 1. 

a. Placer to bøger på bunden af et ringstativ til at stoppe det fra at falde. 

b. 

Brug en retvinklet klemme til at fastgøre en metalstang i ringenstativet. 

c. Hvis din bevægelsessensor har en knap, sæt den til Normal. 

d. Fastgør en bevægelsessensor under den ene ende af stangen. Bevægelsessensoren skal vende 

nedad og være parallel med gulvet. 

e. Flyt højre vinkelklemme, stang, og bevægelsessensor til toppen af ringstativet. 

f. Brug et stykke tape til at markere et sted på ringstativet, der er 50 cm fra højre-vinkel klemme. 

g. Placer ringstativet med bevægelsessensoren fastgjort på kanten af din arbejdsbord. 

Bevægelsessensoren skal række 50 cm ud over kanten af bordet. 

2. Tilslut bevægelsessensoren til DIG 1 på din LabQuest og vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du har en 

ældre sensor, der ikke har auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 

3. På Sensor skærmen skal du trykke på Rate. Ændre data-indsamlingens sats til 10 prøver / sekund, 

og data-indsamlingens længde til 5 sekunder. 

4. Indsaml data for et faldende kaffefilter. 

a. Hold en kurv med kaffefiltrer med den åbne side opad i en position 0,5 m fra (på 0,5 m mærket 

på ringstativet) og direkte under bevægelsessensoren. 

b. Start dataindsamlingen. 

c. Efter indsamlingen af data begynder, gør det muligt for dit kaffefilter at falde lige ned. 

5. Undersøg position vs tid grafen for den faldende kaffefilteret. 

a. Efter dataindsamling stopper, undersøge position vs tid grafen. For at undersøge de 

oplysningspar der er på den viste graf, skal du trykke på et data punkt. når du trykker vil 

positions- og tidsværdier for hvert datapunkt blive vist til højre for grafen. Undersøg grafen og 

diskuter den med dine forsøgspartnere. Hvis den er tilfredsstillende, skitsere grafen i feltet i 

datasektion. Hvis de vigtige elementer i din graf. Hvis det er nødvendigt, gentages kastet. 

b. Noter tid (i sekunder) og position (i meter) i datatabel (runde til nærmeste 0,01). 

a. Placer markøren på filterets landingspunkt. Noter tid (i sekunder) og position (i meter), da 

filteret landede i datatabel (til nærmeste 0,01). 

6. Undersøg hastighed kontra tid grafen for det faldende kaffefilter. 

a. Undersøg hastighed kontra tid grafen og diskuter den med din forsøgspartnere. Skitsre grafen i 



37 

feltet i datasektionen .Marker de vigtige elementer i din graf. 

b. Placer markøren på det højeste punkt på hastighed kontra tid grafen. skriv det højeste punkts 

hastighed (im / s) i datatabel (afrund til nærmeste 0,01 m / s). 

Del B den faldende bog 

7. Gentag trin 4-6 med en bog. 

DATA 

Velocity (m/s) 



Time (s) 

Time (s) 

Faldende Kaffe Filter 

Distance (m) 

Faldende Bog 

Position (Y) Tid (X) Position (Y) Tid (X) 

Distance (m) 

Time (s) 

Time (s) 

Faldepunkt m s m s 

Landingspunkt m s m s 

Højeste hastighed m / s m / s 


1. Beregn afstanden objektet er faldet (im) for hver genstand. (Træk falde-punktet fra landingspunktet.)


37 

2. Hvordan afstande sammenligne? Hvorfor afstandene sammenligne denne måde? 

3. Beregn den faldende tid (i s) for hvert objekt. (Træk faldepunkt tiden fra landing-punkt tid.) 

4. Hvordan de faldende ting sammenlignes? 

5. Hvilket objekt faldt hurtigere? Hvorfor? 

6. Hvordan er de to position vs. tid grafer anderledes? Forklar forskellene. 

7. Hvordan er de to hastighed vs. tid grafer anderledes? Forklar forskellene. 

8. Sammenlign de højeste hastigheder i dine to objekter. Hvilket objekt var ved at falde hurtigere, 

da det landede? Hvorfor faldt det hurtigere? 

9. For som objekt er luftmodstanden mere vigtigt? Hvorfor luftmodstand påvirker dette objekt mere 

end de andre objekt? 

10. Hvilke af dine hastighed vs. tid grafer ville være mere ligesom hastigheden vs. tid grafen af et 

objekt der falder i et vakuum?Hvorfor? 



0 

1 2 3 

Time (s) 

11. På ovenstående graf, lav en hastighed vs. tidskurve for et objekt, der er sluppet på 0,5 s, falder 

med stigende hastighed, indtil 1,5 s, falder med konstant hastighed fra 1,5 s til 3,0 s, og lander på 

3,0 s. Et objekt, der falder ved konstant hastighed siges at have nået terminal hastighed. 

12. Har nogen af dine objekter nået terminal hastighed? Hvis ja, hvilken? Hvordan ved du det? 

-Udvidelser 

1. Bestem den gennemsnitlige terminale hastighed af et kaffefilter. 

2. Undersøg den faldende adfærd af stakke på 1, 2, 3, 4 og 5 kaffefiltre. 



38 


En hurtig tur ned 

Du er blevet bekendt med legepladser og rutsjebaner siden du var et lille barn. Tyngdekraften trækker 

dig ned et dias. Kraften af friktion bremser dig ned. I den første del af dette eksperiment skal du bruge 

en bevægelsessensor til at bestemme din fart eller hastighed ned af en rutsjebane. I anden del vil du 

eksperimentere med forskellige måder at øge din hastighed på vej ned. 

MÅL 

I dette eksperiment, skal du 

MATERIALER 

Bruge en bevægelsessensor til at bestemme din hastighed på vej ned af en rutsjebane. 

Eksperimentere med måder at øge din hastighed på vej ned. 

Forklare dine resultater. 

LabQuest Bevægelsessensor 

LabQuest App Rutsjebane 

PROCEDURE 

Del I Fart og tempo 

Figur 1 

1. Hvis din bevægelsessensor har en knap, sæt den da til Normal. Tilslut bevægelsessensoren 

til DIG 1 på LabQuest og vælg Ny fra Fil-menuen. Hvis du har en ældre sensor, der ikke 

har auto-ID, skal du manuelt oprette sensoren. 


længde til 5 sekunder.


38 

3. Indtag din position for data-indsamling. 

a. Et medlem af gruppen bør først gå op ad rutsjebanen og sætte sig på toppen. 

b. En anden person, mens du holder din bevægelsessensor, skal gå højt nok op af rutsjebanen til at 

holde bevægelsessensoren bag den person, der skal glide. 

c. Den tredje person skal stå på jorden ved siden af rutsjebanen, mens du holder din Labquest. 

4. Indtag din endelige data-indsamlingspositioner. 

a. Personen der glider, skal mens han holder fast, bør rykker nok frem til at tillade en 50 cm 

afstand mellem hans eller hendes ryg og bevægelsessensoren. 

b. Den person, der varetager bevægelsessensoren bør holde den i ro og sigte den på gliderens 

bagdel. 

c. Den person, der har labquesten bør flytte sig til en position, der ikke forårsager en træk i 

bevægelsessensorens kabel. 


a. Start dataindsamlingen. 

b. Glideren skal begynde at glide, så snart dataindsamlingen påbegyndes. 

c. Når dataindsamlingen er færdiggjort for dette forsøg, bør personen med bevægelsessensoren 

komme ned til jorden. Forsigtig: Ingen studerende skal forsøge at passere en anden person, 

mens han eller hun er på trappen. 

6. Bestem gliderens hastighed. 

a. Efter dataindsamlingen stopper, skal du lave en graf over hastigheden vs. tid. For at undersøge 

oplysningerne grafen, skal du trykke på et data punkt. Når du trykker på ethvert datapunkt, vil 

hastighed og tid værdierne for hvert datapunkt blive vist til højre for grafen. 

b. Det højeste punkt på grafen svarer til den højeste hastighed for forsøgspersonen. Skriv den 

højeste hastighed i datatabellen. Afrund til nærmeste 0,01 m / s. 


Del II En Hurtigere glidetur 

8. Lav en plan for at øge personens hastighed. 

a. Prøv nogle ideer til at øge personens hastighed. Du må ikke putte noget på rutsjebanent, der 

ikke kan vaskes af. 

b. Tag en beslutning om en plan for bedst at øge forsøgspersonens hastighed. 

c. Beskriv din plan i Hurtigere glideplan nedenfor. 

9. Test din plan ved hjælp af trin 3-7. 



38 

Hurtigere Glideplan: 

DATA 

Del I 

Del II 


Hastighed (m / sek) 

Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Gennemsnitlig 


1. Beregn den gennemsnitlige hastighed for dine tre forsøg i del I. Skriv gennemsnittet i feltet i 

tabellen. Beregn og lav en graf over det gennemsnitlige hastighed for del II. 

2. Træk dit gennemsnit i del I fra dit gennemsnit i del II for at bestemme, hvor meget dit hold har 

forbedret sin hastighed. 

3. Hvilke metoder har andre grupper brugt for at forbedre deres hastighed? 

4. Hvilke af de metoder, der blev udarbejdet virkede bedst? Forklar hvorfor det virkede bedst. 

5. Hvis du kan øge højden af rutsjebanen, hvordan vil gliderens hastighed så blive påvirket? 

6. Hvis en sten faldt fra toppen af rutsjebanen på samme tid som en lignende sten blev rullet ned, 

hvilken sten ville så nå jorden først? Forklar. 

7. Hvad er formålet med hvad der normalt ligger i bunden af mange rutsjebaner (sand)? 

-Udvidelser 

1. Design og gennemfør en plan for at måle din fart eller hastighed på en anden del af legepladsen 

2. Lav en konkurrence for at se, hvem der i din klasse eller gruppe kan få den højeste fart på vej ned 

af en rutsjebane

2 www.skolebutik.dk - Horsens HF og VUC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?